Pil, Anne Sofie og Anna

onsdag den 29. december 2010

Lidt socialisering i ferien

Hvis alting går i orden, skal jeg forhåbentligt mødes med AnneSofie, Pil og Anna i dag. Men forhindringerne er ikke få; jeg kan ikke kommunikere med nogen af dem, da jeg glemte min mobil på skolen, lånte en midlertidig, og derefter smed den væk. Min søster har høj feber og min mor er til møde, så jeg må ikke tage nogen steder hen, før hun en gang kommer tilbage – og hvornår det er, er mig et mysterium. Besværligheder, siger jeg jer! Men jeg holder humøret højt og satser på optimismens mulige magt: Alting skal nok gå i orden. ^^

I går formiddags blev jeg vækket af, at min mor kaldte og sagde, at Effer var i telefonen. Hun spurgte, om vi ikke skulle tage ud og bytte julegaver, og så var det ikke så slemt at blive vækket alligevel. På seks overraskende hurtige timer fik vi købt en hel masse nye ting til hende, og så var der mig, som ikke lige kunne overskue det der med at prøve tøj. Nå, men vi havde det i hvert fald hyggeligt, og det er jo det vigtigste!

(Og sig mig lige en gang, den skærende sol der står så højt på himlen i dag, har den i sinde at smelte vores sne væk?)

Hav en god dag! (:
- Luffe.

mandag den 27. december 2010

Strid og andet tungsindig juleballade

Nogle gange opstår der konflikter. I dette tilfælde som følge af misforståelser, indifference, facader, hensynsløshed og måske en anelse egoisme. Der er altid mindst to parter i en konflikt, hvoraf begge har to forskellige perspektiver og dermed også holdninger. Så der vil altid være to sider af en konflikt: Den ene parts og så den anden.

Hvad jeg egentlig vil ud med er, at jeg i dag skulle deltage i en hyggelig julefrokost med min mor, lillesøster, mormor, morfar, onkel og tante. Vi skulle have god mad og spille pakkeleg og hvad der ellers hører til. Desværre var vi (min mor og jeg, hovedsageligt) allerede i et halvdårligt humør, før vi tog afsted. Om det så havde noget at gøre med tiden, der stressede, eller at vi ved få andre familiesammenkomster var kommet lidt op at toppes, kan jeg ikke sige. Måske var det en blanding af det hele og lidt til… og det handlede nok også ret meget om, at vi har svært ved at se hinandens behov. Mine bedsteforældre har svært ved at se min mors behov og sikkert også omvendt – jeg kender jo kun historien fra mit eget synspunkt.

Nå, men vi sad og spiste og hyggede os egentlig meget godt, bagefter spillede vi pakkeleg, men legen var for hurtigt overstået og virkede for mig en smule overfladisk, hvis I forstår hvad jeg mener. Det havde været mere en familieting, hvis vi havde spillet lidt længere. Bagefter foreslår min mor så, at vi leger en anden leg i stil med gæt og grimasser, som ikke krævede gaver eller andet besværligt overhovedet. Faktisk kunne alle bare blive siddende på deres pladser, og behøvede i princippet slet ikke at løfte en finger. Jeg synes, det lød sjovt og vi ville uden tvivl få et godt grin ud af det, men resten af familien var meget lukket over for idéen, og havde slet ikke lyst, selvom de sikkert ikke havde prøvet det før. Det er naturligvis i orden ikke at have lyst til sådan noget, men så kunne de i det mindste finde på noget andet at lave, hvor vi alle kunne være sammen. Dette, sammen med en del andre ting, gjorde mig lidt trist og fik min mor til slet ikke at have lyst til at være i huset mere. Vi bestilte en taxa og tog hjem.

Selvfølgelig stikker det dybere end det. For mit vedkommende har der tidligere også været familiediskussioner om hvilke gymnasier, de mener, jeg passer bedst ind på, og hvilke jeg absolut ikke må komme ind på (blandt andet dem, jeg godt selv vil gå på). For min mor har der også været nogle andre ting, andre konflikter, som var med til at gøre hende irriteret i netop denne situation.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blogger om dette. Det har intet med efterskole at gøre, men jeg har på en måde bare brug for at komme ud med det. Det er svært at tale om det med nogen, som allerede er indblandet, for så har de allerede dannet sig en holdning til det, og så gør det bare tingene endnu værre. Jeg er bare rigtig ked af, at det skulle ende sådan. Min mor blev sur, min morfar blev sur og vi andre blev kede af det. Det er ikke sjovt, når en familieting i form af en julefrokost ender i en konflikt, og da især ikke hvis ens tante og onkel bor i Monaco, og man næsten aldrig ser dem. Jeg er bare så ked af, at vi alle blev sure og misforstod hinanden og overså hinandens behov. Jeg er ked af, at vi ikke sommetider kan gøre ting for hinanden, uden at der skal laves kompromisser og lignende. At vi ikke bare kan slippe vores egoer bare et øjeblik, og tage os tid til at tænke på hinanden i stedet for at hidse os op. Det er sgu ikke særlig fedt…

Hm. Glæder mig enormt meget til at se Pil, Anne Sofie og Anna her på onsdag og så bliver det virkelig også dejligt at komme tilbage på skolen igen, så man i en rum tid kan slippe bekymringerne herhjemme.

Og nårh ja, for resten, i går kedede jeg mig så meget, at jeg for sjov spurgte Kurt om hun ikke lige kunne tage hjem hos mig. Det endte med at vi havde det vildt hyggeligt, og kl. 23 om aftenen besluttede vi os for at gå hjem hos Effer og hente hende. Så det gjorde vi, og så sov vi alle tre hjemme hos mig. Skønt at se de skøre tøser igen!

Glædelig jul. :)
- Luffe.

lørdag den 25. december 2010

GLÆDELIG JUL!

- Ønskes I alle!

Jeg håber, at I har nydt dagen og ikke mindst aftenen i går sammen med dem, I holder af. Jeg håber, at I har modtaget skønne, brugbare og overraskende gaver og selvfølgelig mærket den dejlige fornemmelse, når nogen har pakket en gave op, som var fra jer. Og så håber jeg, at I har ondt i mavserne, men stadig ser frem til at proppe resterne af marcipankonfekten i jer her i løbet af juledagene. Til allersidst håber jeg også, at I alle - selvom det måske kun har været i et flygtigt øjeblik - har følt the true Christmas spirit.

- Ligesom mig. :)

Glæder mig i øvrigt også til på onsdag, hvor jeg skal se værelset igen og så naturligvis også til nytår, hvorend jeg kommer til at fejre det...

Men ja. Med LE'erne og lærerne i tankerne vil jeg ønske alle en glædelig julemorgen!

Knus Luffe 8D

mandag den 20. december 2010

Alt

Der er sket alt, alt for meget siden sidst. På skolen har jeg skrevet et langt indlæg med detaljerede beskrivelser, men jeg glemte at poste det og nu er jeg på juleferie… smart, ikke? Nå, men i grove træk havde jeg en trist periode på skolen, så jeg stoppede, flyttede over på en anden efterskole på Fyn, var igennem en hel masse drama, og flyttede så igen tilbage til LE. Af det har jeg blandt andet lært, at man skal sætte pris på det, man har.

Nå, men jeg kan i hvert fald stå ved mit tidligere udsagn om, at jeg går på verdens bedste efterskole. Jeg tvivlede på det i nogle uger, men nu er jeg atter sikker i min sag. Jeg ved ikke, om jeg tidligere har været blind, eller om det først er kommet nu, men jeg føler, at vi elever på skolen bliver mere og mere blandet og også tættere og tættere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør mig varm om hjertet og giver mig et bredt smil på læben, når jeg helt uventet ser mennesker fra efterskolen snakke sammen som noget helt nyt. Det er en dejlig følelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at vende tilbage.

I fredags var vi til den fedeste elevfest i Roskilde (hvor der i øvrigt lå enormt meget sne, og dagen efter lå der endnu mere – og for resten, til alle LE’erne, tusind tak for en fed fest!), og det var så vores fælles startskud for juleferien. Her i den sidste uge har det været skønt at være på efterskolen, men jeg har alligevel gået rundt med den der følelse af, at det bliver dejligt at få ferie. Nu, efter at have været hjemme tre dage, er jeg af en lidt anden overbevisning. Det bliver hurtigt for kedeligt, for stille, for ensformigt. Jeg er glad for at se min familie igen, men nøj, hvor jeg dog savner at være omgivet af vidunderlige LE-mennesker og -lærere.

Jeg savner sludren og pludren, boblende latter og højlydte grin, varme smil og kærlige knus. Jeg savner støjen, savner at der er gang i den, at der sker noget. Jeg savner mit fantastiske værelse, vores musik, interne jokes og hygsommelige fællessovning i dobbeltsengen i vores ’stueetage’. I det hele taget savner jeg bare hverdagen og efterskolelivet. <3 Herhjemme sker der ikke noget. I dag har jeg bare siddet herhjemme og kukkeluret, udover den tur jeg gik med min hund ned til hundefrisøren og det lille smut forbi min mormor og morfar (minder mig egentlig om, at jeg har fået Pulp Fiction i VHS af dem, måske skulle jeg tage mig sammen til at sætte den på, så jeg ikke når at blive sindssyg af dette mærkværdige kuller, jeg får af at være hjemme). Jeg håber inderligt på, at dette ikke er en forsmag på, hvordan det bliver at komme hjem i sommerferien for så aldrig at komme tilbage. I så fald er et år på efterskole skadeligt for sjælen. I så fald ved jeg ikke, hvordan jeg nogensinde skal klare mig videre… jeg prøver at lade være med at dvæle ved tanken. Dette er ikke sommerferie. Jeg returnerer til verdens bedste skole og verdens bedste mennesker om under to uger. Heldigvis, da. I går skete der da for resten også noget – Effer og jeg havde fået inviteret Kurt og Sally hjem hos os i vores lille såkaldte ’slumkvarter’, og det udviklede sig hurtigt til en ganske impulsiv og hyggelig dag. Vi så en film, tog ind til byen og måtte desværre sige farvel til Sally ved Nørreport st., fordi hun skulle hele vejen tilbage til Svendborg. Herefter fortsatte vi andre – helt spontant – til Christianias julemarked og mødte ikke mindre end otte skønne folk fra efterskolen, deriblandt to af mine roomies. Effers far havde også foræret os billetter til en af Eventyrteatrets forestillinger i Tivolis glassal, så den tog vi altså også lige ind og så. Efter det strøg vi rundt iblandt Tivolis smukke oplyste julepynt, spiste hotdogs og spanskrør med soft ice og lune slikkepinde fra Bolschekogeriet. Ved ni-tiden tog vi hjem hos Effer, så en god film, og var alle godt smadrede, da vi lagde os i seng. En dejlig dag, sådan én af dem der er særlige uden helt at være det, sådan én af dem man husker. Udover det vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Jeg skal da også lige have fundet ud af, hvor jeg holder det henne… ville helst sammen med efterskolen, men det bliver vist ikke til noget, desværre. Men der er jo tid endnu, man kan altid håbe. :)



De allerbedste julehilsner,
- Luffe.

tirsdag den 7. december 2010

Udendørs snefællessovning

En god weekend, har det været. Stille og rolig, og jeg har brugt elleve timer af den til at se alle Lord of the Rings filmene i extended edition sammen med en del andre fra skolen, så det har været enormt hyggeligt. Og natten til fredag sov jeg udenfor i sneen ved vores bålsted sammen med Mette, Bjørn og Sofie – det var også virkelig hyggeligt. Jeg havde ALT mit overtøj på, omtrent otte lag, og så en dejlig sovepose. Men vi havde ikke noget rigtigt isolerende underlag, udover vores liggeunderlag, som desværre blev våde alligevel… ved 3-tiden vågnede vi alle sammen og frøs, og så gik vi en tur i sneen for at finde et bedre sted at ligge med mere læ, selvom det nok har været sneen, der har gjort os kolde, og ikke vinden. Vi lagde os ind under cykelhalvtaget, og så lå vi ellers der til klokken ti, hvor vi igen begav os indenfor. Jeg fik ikke sovet særlig meget, og gør det nok heller ikke igen foreløbig uden bede underlag, for jeg tror, jeg har samlet en lille forkølelse op… og jeg er lige kommet mig over influenza. >_> Nå, men udover det, så var det en fed oplevelse!

I går så vi et teaterstykke med en række monologer omhandlende krigen i Afghanistan – fem monologer fra fem forskellige perspektiver og roller. I dag har vi set en koncert med Parat Apparat Collective og det er jeg glad for, jeg ikke gik glip af. Det var rigtig godt. Senere i aften er der endnu en koncert med noget verdensmusik, men ved ikke hvad bandet hedder.

Nu vil jeg smutte til stilletime!

Hej-hej
- Luffe.

torsdag den 2. december 2010

Sneboldkaaaaaaamp!

Det er eddermugme lang tid siden, jeg har haft en så god start på dagen! Eller, egentlig var den allerførste start ikke så fed, for de første to timer var idræt (på min skole kaldt leg og dans), og mit hold skulle til motionscentret i den anden ende af Rudkøbing. Vi skulle gå eller cykle i den værste snestorm Langelands Efterskoles nuværende elevhold hidtil har set (på Langeland)! ... Tror jeg. Det var i hvert fald snestorm, og det er det stadig. Nå, men så kunne vores ene lærer godt se, at det nok ikke var så smart at cykle ude i det stormfulde snevejr, så han fik aftalt med de andre lærere, at vi simpelthen bare gik udenfor allesammen, samlet, for at lege sneboldkamp! Jeg var egentlig ikke med på idéen til at starte med, for jeg har lige haft influenza, så hvorfor begive sig udenfor, når det både blæser og sner? Så jeg gik op på mit værelse og åd noget af den Marabou, jeg købte i går til filmen Leon (som jeg lånte af Amanda fra Sirius 2 og som var enormt god, så jeg bliver nødt til at se den igen i dag) og var deprimeret over ikke at ville gå udenfor. Men jeg blev overtalt, af hvem vides ikke og hvordan vides så sandelig heller ikke, og i overtøjet kom jeg og så afsted, ud i stormen!
Vi fik anvist et sted som var "helle," og så gik vi ellers i gang, imens der var nogle andre, som byggede snemænd og snetårne og sådan noget. I starten holdt jeg mig lidt i baggrunden, og fandt det svært at bare gå ind og være med, selvom det så ud til, at de havde det sjovt. Det sted, hvor der var aktivitet og bevægelse, forsvandt hele tiden længere og længere væk. Men jeg gik med og pludselig var jeg også inde i legen, efter en grundig åbningsvasker (og JO, for helvede, det hedder sgu vasker - ikke suler, ikke sylter eller hvad pokker I fynboer har tænkt jer at kalde det) og det var egentlig den første officielle vasker, jeg nogensinde har fået, tror jeg nok. Ja. Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig før har været med i en rigtig sneboldkamp. Det lyder trist, og nu når jeg har prøvet det, kan jeg godt se, hvad jeg har gået glip af. Men kampen fortsatte og for første gang i lang tid følte jeg, at vi (næsten) var én. En samlet skole, en helhed. Næsten, i hvert fald, men det var fedt at føle, at man var en del af et slags fællesskab. Det har jeg savnet lidt her på det sidste.
Så det var endnu en god ting, jeg kan fokusere på, i stedet for alt det, som gør mig ked af det. Smart, ikke? C:

De allerbedste hilsner!
- Luffe. 8D

søndag den 28. november 2010

Splittet

Det gik lige op for mig at der mangler et blogindlæg mellem de sidste to. Det indlæg, hvor jeg beskrev episoden med Cleo (som altså er droppet ud) er åbenbart ikke dukket op som det skulle. Det er jeg egentlig lidt trist over… nå, uddannelsesugen var fin nok. Jeg fik skrevet min uddannelsesplan og blev meget mere afklaret over, hvad jeg har lyst til efter dette skoleår.

Så var der hjemrejseweekend/forlænget weekend – lige hvad jeg havde brug for på det tidspunkt. Så jeg tog hjem og fik hygget lidt med familien (og om mandagen kom jeg til tandlægen og fik mine togskinner af! Jeg har nu været bøjle-fri i 6 dage og er meget stolt!). Desværre blev jeg syg i løbet af mandagen, og især på busturen tilbage til Langeland fik jeg det rigtig dårligt. Virkelig dårlig timing, nu vi skulle i gang med projektopgaven. Men i gang kom vi – jeg var i gruppe med Effer og vi havde om Grøn Arkitektur. Vi knoklede alt, alt for hårdt hele ugen (imens jeg rodede rundt med noget influenza) og lavede efter min mening en fed fremlæggelse, et fedt slideshow og et endnu federe produkt, så det kan (næsten) kun gå godt. Det håber jeg i hvert fald… tror ikke, jeg har prøvet at klare mig godt i en projektuge før, faktisk. Det kunne være rart at prøve det for en gangs skyld.

Denne weekend har været en bliveweekend, fordi vi havde forældredag i lørdags. Men efter min mor og jeg havde haft vores samtale, tog vi hjem, fordi vi skulle til noget hyggetamtam, og så tager jeg først tilbage til skolen på mandag, fordi jeg også lige skal forbi tandlægen for at få udleveret en ny bøjle/skinne-ting… men heldigvis kun til om natten! Jeg tror også, at vi må forbi lægen for at se om det der influenza-halløj gemmer på noget mere, for nu har jeg haft uudholdeligt ondt i halsen hele weekenden. Halvdelen af lørdag kunne jeg næsten ikke tale! Det er lang tid siden, jeg har prøvet det.

Skolen er ikke en dans på roser lige i øjeblikket for mit vedkommende, så i samarbejde med lærerne og mit nye værelse (ikke helt nye værelse – det er bare søde Pil, som er flyttet ind på vores hyggelige Sirius 3-bule) prøver jeg at kæmpe mig frem til et bedre sted. Mange siger, at det er fordi det er november – en trist måned for nogle efterskoleelever, åbenbart. Jeg ved ikke rigtig, måske er det sandt, måske ikke. Nu får vi se, om december – årets hyggeligste måned – bliver bedre.

Det dårlige ved at have en sådan blog her er, at man ved, at alle kan læse den. Ens lærere, efterskolekammerater, familie, venner derhjemme, gamle skolekammerater, andres forældre og familie, efterskoleinteresserede unge, tidligere efterskoleelever og så videre. Man skal altid passe på, at man ikke kommer til at røbe for meget. Både om sig selv, sit liv, sine venner og sin skole. Der er så mange forskellige parter, man skal passe på, man ikke kommer til at fornærme eller støde eller forskrække. Det er jo aldrig en bloggers intention.

I hvert fald håber jeg, at det snart bliver bedre på skolen. Og hvis ikke, må jeg tage den derfra.

Sov rigtig godt!
- Luffe.

søndag den 14. november 2010

En søndag eftermiddag

Hm. Er gået lidt i stå. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi internettet ikke fungerer på min bærbar.

Alt er blevet meget anderledes siden Cleo tog hjem, og så alligevel ikke. Jeg er kommet blevet tættere med mit værelse, og er meget mere sammen med Effer og en, der hedder Amalie, som vi kalder Kurt. Men der er også et eller andet tomt ved det, som jeg ikke rigtigt kan forklare.

Jeg er på skolen i denne weekend. Lørdag aften var virkelig hyggelig; den startede med, at Effer, Kurt og jeg lavede en masse te i termokander, og så cyklede vi en tur ud til skoven – i mørke. Vi stoppede ved en sø, og sad på en bænk pakket godt ind i alt vores overtøj og spiste kanelknækbrød og drak chai og lyttede til Kurt, der spillede på sin fløjte. Så var det meningen, at vi skulle cykle ud til stranden bagefter og drikke noget mere te der, men vi tog lige et stop ved Fakta og købte chokolade, og pludselig var der ikke mere tid, fordi vi skulle spise. Så vi tog hjem og fik fisk og mexicanske pandekager, hvorefter vi tullede lidt rundt. Jeg faldt i søvn nede i gymnastiksalen, hvor der aftenen før var blevet lavet en hule, og så sov jeg i to og en halv time, før jeg vågnede og tog mig sammen til at lave noget.

I dag sker der ikke så meget. Der er nogen, der ser film, og nogen, der hygger sig i kunst, og så er der nogen, der stener foran deres computerskærme. I aften kommer resten af eleverne hjem, og så i morgen har 9. klassen uddannelsesuge, og 10. klasserne skal i brobygning. Ugen efter det er der projektopgave for 9., og OSO for 10.
Jeg kunne egentlig godt bruge et par dage hjemme lige i øjeblikket, men det er der ligesom ikke plads til, når vi nu skal til at fordybe os fagligt… så jeg må nøjes med næste weekend, hvor vi alle skal hjem.

Hej-hej.
- Luffe.

onsdag den 27. oktober 2010

Så mange tanker, så lidt søvn

Jeg lider af konstant søvnunderskud.
Efterårsferien var dejlig, langt om længe fik jeg sovet lidt ud. Jeg fik bagt kager med min familie, læste en masse, blev klippet korthåret, tog i Tivoli med min lillesøs, farmor, faster og fætter, fik besøg af tre skønne mennesker fra Amager og så tog jeg et smut til min fars nye hus og sluttede ugen af der. Og selvom jeg selv føler, at jeg havde rimelig meget fritid og at der var tidspunkter, hvor jeg kedede mig en anelse for meget, så fik jeg hverken lavet min boganmeldelse, min aflevering i kristendom eller min engelskstil.
Og nu er jeg endelig tilbage på den herlige skole. Og jeg er ført tilbage til udgangspunktet; alvorlig, kronisk søvnmangel. Højst 7 timer per nat bliver det til, og det skyldes flere ting. Blandt andet skal lyset på værelse først slukkes kl. 23, så jeg kan først falde i søvn efter det, og så skal vi være til morgenmad kl. 7, og jeg skal have tøj på og så videre, før jeg går derned. Det fører til, at jeg får omkring 7 timers søvn – hvis ikke mindre – og så er jeg træt det meste af dagen.
En anden grund til at jeg har svært ved at sove er en hændelse, der lige har fundet sted. En beslutning, der lige er blevet truffet. Den kommer til at vende op og ned på min hverdag, og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal tackle det eller komme igennem det. Uddybning følger – senere.

I teater er vi blevet delt op i 2 hold. 8 elever skal på turné, muligvis til København eller Odense, og resten skal blive herhjemme og arbejde med naturalisme. Selv er jeg kommet på hjemmeholdet, og jeg vil indrømme, at det ville have været helt vildt spændende at komme med på turné – men til gengæld har jeg en fantastisk teaterlærer, Lone, så det skal nok blive interessant at blive på den lange ø. Jeg skal nok fortælle mere om det senere. C:

Hej-hej
- Luffe.

mandag den 11. oktober 2010

Linjeuge!

Jeg sidder foran computerskærmen, gumler på indholdet af en slikpose, jeg fik foræret af min farmor i går, og lytter til Cleos vidunderlige sangstemme og de blide toner fra hendes guitar. Jeg føler mig så glad i dag – måske har det noget at gøre med, at alle kom tilbage i går, og jeg fik snakket ordentligt igennem med alle mine roomies omkring hvad der var sket og sådan. Og så er der selvfølgelig en anden faktor der spiller lidt ind;

Vi har linjeuge!

På Lones teaterhold skal vi kreere et stykke, der skal vises for forældre og anden familie på fredag. Og bagefter har vi efterårsferie – jeg må få lavet nogle aftaler med diverse mennesker, hvis jeg ikke har lyst til at sidde derhjemme og kukkelure og dermed kede mig ihjel.

Men LINJEUGE! Ah. Jeg en del af et fantastisk teaterhold (det bedste, faktisk), vi har en skøn lærer, og selvom vores stykke er et seriøst et af slagsen, så er jeg sikker på, at vi nok skal få os grinet igennem alle forberedelserne.


Så, ja. Alting er i den skønneste orden. Dejlig skole, dejlig linje, dejlige roomies. 8D


Må jeres uge blive lige så vidunderlig som min! C:

- Luffe.

lørdag den 9. oktober 2010

Tilbagevending, weekend og samfundsfag

En god nyhed: Alle hjemsendte elever kommer tilbage – altså inklusive mine to roomies. Men skolen ønsker på ingen måde et ry som en såkaldt hashefterskole, så det har været på et hængende hår, at de har ladet alle komme hjem igen. Jeg glæder mig virkelig til at se alle igen. Få følelsen af rigtig efterskole tilbage igen. Og hvilken lettelse det var, da lærerne fortalte, at alle kom tilbage… jeg ser frem til at kramme mine roomies, få snakket igennem med dem og modtage nogle klare svar på visse ting, jeg ikke helt forstår.

I denne weekend er jeg hjemme. I onsdags følte jeg virkelig, at jeg havde brug for at komme hjem og få pustet ud ovenpå de voldsomme hændelser der har fundet sted i løbet af ugen. Jeg havde ikke lige overvejet, at det er den sidste weekend inden efterårsferien, så jeg når ikke at tilbringe en sidste weekend på skolen, før vi alle tager hjem i 10 lange dage. Men jeg er glad for den beslutning, jeg tog; kan virkelig mærke, at det er godt for mig at komme lidt væk.
OG SE NOGET TV! Det koncept findes slet ikke i min efterskoleverden – bortset fra når vi indimellem sætter en film på. OG JEG LÆSTE EN AVIS I DAG! Aaaaah, hvilken fantastisk følelse det var at endelig se sådan én igen! Finde ud af noget mere om omverdenen. Blandt andet det der med overbetaling af privathospitalerne og det med Nobels fredspris, Liu Xiaobo og Kinas forskruede myndigheder. Hvilket minder mig om noget helt andet; det irriterer mig helt ekstremt, at vi kun har 45 minutters samfundsfag hver uge! Jeg har foreslået det som valgfag, men jeg tror ikke, det bliver til noget – desværre. Øv! Jeg savner virkelig at diskutere noget mere, og gerne om noget aktuelt. Jeg savner at formulere mine holdninger og lytte til andres. Øv.

Nå, men i hvert fald regner jeg med at se alle de hjemsendte på søndag, så vi atter kan lave ordentlig efterskole, skabe rammer for smil og grin, og knytte stærkere bånd til hinanden.

God weekend!
— Luffe. C:

mandag den 4. oktober 2010

Nyheder i spandevis

UNDSKYLD! Tolv dage ugen bloggeri føles måske ikke som enormt lang tid, men i forhold til hvor meget vi har lavet her på skolen, kan det virke som en evighed.

WHOA NEWS!:
Min bedste veninde Effer er startede på skolen her for en uge siden. Det er helt vildt og jeg kan ikke rigtig begribe det endnu. Men hun er startet, er blevet indlogeret på Sirius 2 (værelset ved siden af mit… lidt mærkeligt) og det gør mig rigtig glad at vide, at hun også får lov at opleve lykken ved at gå på efterskole – og så er det selvfølgelig helt vildt dejligt at have hende så tæt på igen. C:

Noget, jeg ikke fik fortalt om i sidste indlæg, var vores hjemrejseweekend. D. 17. september var der forlænget weekend, og vi skulle alle tage hjem. Så jeg drog hjemad for første gang, og erfarede, at det er en ganske kedelig oplevelse. I hvert fald hvis man ikke har spandevis af aftaler i forvejen og dermed ikke har så meget andet at lave end at sidde og kukkelure derhjemme. Så det gjorde jeg. Jeg skulle have været sammen med min bedste veninde Effer (som var kommet hjem fra Afrika), inden hun igen rejste udenlands igen – denne gang til Budapest med min gamle klasse (på det tidspunkt var hun ikke startet på efterskolen endnu). Men hun blev syg og måtte aflyse, så weekenden var faktisk lidt af en skuffelse i forhold til hvor meget jeg havde set frem til den. Desuden tror jeg, at min lillesøster Karo var blevet lidt for vant til at være enebarn; så det med at søster kom hjem og skulle overforkæles var ikke det fedeste. Søndag aften bød en på skøn middag med min mormor og morfar, og det var naturligvis dejligt at se dem igen. Alligevel kunne den ene aften ikke helt hjælpe på de to foregående dage, hvor jeg bare havde siddet og stenet tiden væk. Mandag stod på to ture til diverse tandlæger, og weekendens optur var at få at vide, at jeg skal have mine togskinner af til november. Så gik turen til Langeland, og det var ubeskrivelig rart at se alle de velkendte ansigter igen.

Torsdagen efter ’brylluppet’ var der POPFEST, arrangeret af skolens bedste gang, Sirius – dvs. Lone og Jans trivselsgrupper. Det var sjovt at arrangere, men så mange forberedelser var der nu heller ikke… personligt havde jeg en fin nok aften, men jeg har hørt fra nogle af de andre festdeltagere, at det var ’megaüberfuckingtopnice’. Eller noget i den stil… nå, der blev i hvert fald festet igennem uden nogen form for alkoholisk væske, siden efterskolers politik ikke tolererer den slags snask. I hvert fald ikke imens eleverne er under skolens varetægt og ansvar.

Torsdagen efter torsdagen efter brylluppet (altså torsdagen efter popfesten, hvis det skal være knap så forvirrende. Og for resten, det var lørdagen mellem disse to torsdagsarrangementer, Effer startede), var der MGP 2010! – En fest arrangeret af to andre trivselsgrupper. Det var virkelig sjovt, og folkene bag havde gjort rigtig meget ud af det, hvilket gjorde det til en god oplevelse for os andre. 8D

I fredags tog de fleste elever hjem – vi var kun 18 tilbage. Og jeg er godt nok glad for, at jeg blev i den weekend, for det har været den hyggeligste indtil videre. God mad, dessert, dejlige mennesker, musik, fællessovning, spil, interne jokes, omrokering af borde i spisesalen og fede weekendlærere gjorde det til den, efter min mening, allerbedste weekend siden efterskolestart.

Søndag eftermiddag, altså i går, skulle jeg på egen hånd begive mig hjemad, fordi jeg var inviteret til 100 års fødselsdag hos min oldemor i dag (i så hende måske på TV2 kl. 22:15 eller så'n? xD). Jeg besøgte min far og hans kæreste i deres nye (kæmpemæssige, slotsagtige) hus, og i dag kørte vi så til Fakse for at fejre min oldemor. Det var et meget mærkeligt, men også ret hyggeligt arrangement. Der var 93 (eller deromkring) mennesker med, og jeg fik fortalt, at de på en eller anden forskruet måde alle sammen var i familie med mig. Og jeg kendte kun 10 af dem i forvejen… det var lidt underligt. Men jeg fik talt lidt med min oldemor, og hun kunne rent faktisk huske mit navn! Jeg har set hende i ti lange år, men alligevel kunne hun godt huske, hvad jeg hed. Det gjorde mig virkelig glad.

Da jeg søndag eftermiddag tog hjem til skolen, blev jeg ringet op af Effer. Hun var ret rystet, fordi at hele dagen havde omhandlet hash – der var blevet talt om det til fællestimen (vores første time efter morgenmad og rengøring), og senere havde der været diverse møder og samtaler mellem lærere og elever. Hun fortalte, at alle dem, der havde røget hash på skolen, tilstod, og så blev 20 elever sendt hjem. På én gang. Da hun sagde det, vidste jeg, at de var 2 piger, som ellers havde lovet mig, at de ikke ville gøre det, også var blevet sendt hjem. Jeg blev virkelig skuffet og jeg følte lidt, at det forhold, jeg troede, vi havde haft, aldrig havde været der. Jeg græd og græd og græd, og da jeg endelig ankom til skolen en time senere, græd jeg stadig. Jeg blev så ked af det.
Jeg kom hjem til et tomt firmandsværelse – Cleo var åbenbart blevet syg over weekenden og var blevet hjemme. De to andre var blevet sendt hjem. Og selvom de havde efterladt mig et rigtig sødt brev, så var jeg bare så ked af det og græd mig igennem stilletimen.
Jeg kan virkelig ikke have, at de bliver sendt hjem – vi passer måske ikke særlig godt sammen som fire individuelle personligheder, men som værelse – som en helhed – fungerer vi rigtig godt. Det tror jeg i hvert fald. Det håber jeg. Og det håber jeg også, at de synes. Og så håber jeg inderligt, at de kommer tilbage, for Sirius 3 er bare overhovedet ikke det samme uden dem. Cleo må også godt snart komme tilbage; jeg har virkelig brug for at snakke med hende om det. Puha. Slem, slem mandag aften. Jeg håber, det bliver bedre i morgen.

Godnat og sov godt.
- Luffe.

onsdag den 22. september 2010

En overraskelse

I torsdags var jeg så heldig at blive udsat for en rigtig herlig hændelse: Nettet gik, imens jeg var ved at poste et blogindlæg. På samme tid vælger min computer også at drille mig lidt, så den kommer med en advarsel om, at nu lukker browseren altså, og den havde søreme ret; vinduet lukkede ned. Og hvad sker der så? Jo, så forsvinder alt det, man har skrevet, og så kan man sidde og ærgre sig så meget, som man har lyst til, men ligemeget hvor rasende man bliver, så vender denne tekst altså ikke tilbage. Heldigvis, imens min computer advarede mig, fik jeg screencappet lidt af mit blogindlæg, så det har jeg tænkt mig at poste her, fordi det er godt med en indledning på, hvad der egentlig skete i torsdags. God læselyst!


Vi skulle have været på cykeltur i dag. Og så skulle vi have sovet i telte og hytter og under åben himmel. Og vi skulle have haft bål og alt muligt... men så blev det aflyst, fordi lærernes ven, DMI, fortalte dem, at det skulle blive rigtig dårligt vejr (blæst, regn, orkan, snestorm, meteorfald, død og rædsel, du ved. Overdrivelse fremmer forståelse, ja? Og udover det har jeg lidt indtrykket af, at de fleste ved hvad dårligt vejr i Danmark betyder... jaeh... det var bare det. Undskyld forstyrrelsen.) Men det er ikke blevet dårligt vejr endnu - nej, faktisk står solen højt på den skyfri himmel, og det er relativt varmt, hvis man ikke står i skyggen. Så det er naturligvis lidt ærgerligt, at den tur skulle blive aflyst grundet dårlige vejrforhold (som endnu ikke har vist sig, men lærerne siger, at det kommer senere). Og personligt synes jeg faktisk, at telttur i stormvejr er ren fornøjelse og en god oplevelse. Morsommeligheder.

MEN! Fordi at de ikke ville skuffe os, har lærerne arrangeret noget helt andet, så vi ikke skal have normal undervisning alligevel. De har endnu ikke fortalt os noget om det, end ikke givet os en lille ledetråd. Så nu går alle (dvs. i hvert fald Cleo og jeg) rundt og glæder sig til om tre minutter, hvor vi skal mødes i Galaksen (skolens samlingspunkt ved spisesalen... og det har jeg vist nævnt før. Har jeg ikke...? o.o) og så vil lærerne fremlægge dette hersens arrangement, de vil afsløre årsagen bag al hemmelighedskræmmeriet, og så håber jeg virkelig, at det lever op til vores forventninger! Men indtil videre er det en overraskelse. C:

Jeg vender tilbage senere!
Knus Luffe. n__n


Og hvad skete der så i torsdags? Det skal jeg fortælle dig: Der skete det mest geniale, der længe er fundet på. Credits til lærerne - det var en fantastisk idé og ikke mindst en fantastisk dag.
Vi skulle til bryllup. Og nej, det betyder ikke, at en af lærerne skulle giftes, og så skulle vi med (selvom det også ville have været ret nice). Vi skulle til bryllup, ja, og vi skulle HOLDE bryllup. Tilmed arrangere det. Alle elever fik en bestemt karakter. Om det så var oldefar, tante, brud eller præst spillede ikke den store rolle, så længe man levede sig godt ind i det. Kort sagt skulle vi lave et live rollespil baseret på et bryllup med alle traditionerne inkluderet.
Fra kl. 13 til 14 fik vi alle oplysningerne i Galaksen og vi fik uddelt roller - jeg skulle være brudens morfar. Kl. 14 til 17 skulle vi arrangere brylluppet, og til det var vi delt op i hold. Serveringspersonale, oppyntningscrew, barfolk, bands og så videre. Jeg var på oppyntning. Vi skulle blandt andet rykke bordene i spisesalen, så det formede en hestesko (med en streg i midten. Måske var det nærmere et E? Ja... det var det nok) og bagefter skulle vi dække dem. Kl. 17 til 18 skulle vi gøre os klar med tøj, eventuel sminke og sådan, og da klokken slog 18, skulle vi sidde i Galaksen, for da var der vielse. En halv time senere skulle vi spise på de nydeligt pyntede borde, og kl. 21 skulle vi over i den flotte teatersal hvor der først var brudevals, og så dans, drinks og akustisk musik fra dem, der havde meldt sig på bands. Til sidst skulle vi selvfølgelig også have bryllupskage, og den havde serveringspersonalet dekoreret rigtig flot.

Jeg har aldrig nogensinde prøvet noget lignende, men det var fandeme sjovt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber, at vi skal lave noget lignende senere på året. Nøj, hvor var det en god dag.
Jeg ELSKER min efterskole!

De allerbedste hilsner,
- Luffe. 8D

mandag den 13. september 2010

Værelsesoprydning

... Er noget værre noget! Vi har det både mandag og fredag, men det er ligesom om, der ikke rigtig sker noget mandag... det er sikkert også fint nok, at vi bare gør rent én gang om ugen, ikke? Vi er lidt dovne nu, nemlig... tihi.

Så imens Anna og AnneSofie er smuttet, sidder Cleo og råber af skærmen hvorpå hendes Simmere fra Sims 2 ikke vil gøre som hun siger, og vi skråler med på Man in the Mirror som spiller på mine små højtalere, og jeg er tæt på at falde ned af stolen grundet for meget rokken i takt til musikken.

Men udover at vi ikke får lavet en pind i dag, så er det normalt ubeskrivelig dejligt efter man har fået ryddet op. Gulvet er støvsuget og vasket, bordet er (nogenlunde) ryddet og tørret af, hylderne ser acceptable ud og man kan rent faktisk se, at vi har to vindueskarme.

Om fem minutter skal jeg til matematik, som er et fag jeg er begyndt at nyde. Af en eller mærkelig grund. Jeg har altid hadet matematik og jeg er temmelig dårlig til det, men nu er jeg kommet herned, og kan konstatere, at det for første gang i mit liv er blevet mit yndlingsfag. Så det er jo bar' skønt!

Farveller og hav en fortsat god mandag, oui? C:
- Luffe. n__n

lørdag den 11. september 2010

En sørgmodig tanke

Jeg sidder alene på mit (gigantiske) værelse, og reparerer min regnbueparaply med min regnbuetape. Når jeg er færdig, vil jeg iføre mig mit regntøj, spørge om nogen vil med ud og gå, og så vil vi begive os ned til det regnfulde Rudkøbing. Det er lidt en søndagsting, men butikkerne har jo ikke åbent om søndagen, så nu bliver det en lørdagsting! Ja.

I går aftes (eller i nat) lagde jeg slet ikke mærke til, at datoen sagde 11. september 2010. Ni år er der gået siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Og dette kommer sikkert til at lyde mærkeligt, men jeg vil gerne dedikere dette indlæg til ofrene fra ulykken og til deres familier og elskede, men også til dem, der måske bliver presset ud i terror og ikke kan gøre noget ved det. Sikke en forfærdelig situation at stå i...

Men nu vil jeg gøre min paraply færdig, tage afsted og forhåbentlig blive distraheret af nogle andre dejlige efterskolemennesker, så mine tanker ikke skal dvæle ved den grusomme hændelse for ni år siden.

Hav en god lørdag,
- Luffe.

Hygge i Sirius

Så er det fredag, og der er igen tid til at sætte sig til rette og nedfælde sine tanker omkring det vidunderlige efterskoleliv. Ja, jeg har valgt også at tilbringe denne weekend på skolen, for der er hjemrejseweekend i næste uge, såeh... hvorfor ikke? Jeg har endnu ikke været hjemme, men der sker også så meget, at der næsten ikke er tid til at længes efter det derhjemme. Alligevel kan der være øjeblikke, hvor man godt kunne bruge et enkelt kram fra sin søster eller et par vise ord fra sin mor. Det bliver rart at se dem igen efter en hel måneds adskillelse.

NÅ! Men altså. Igen er der fællessovning i Sirius' fællesstue, og det nuværende scenarie ser omtrent sådan her ud:
Fem madrasser spredt ud over gulvet + en enkelt kombineret seng/sofa, hvori der ligger et væsen, som nynner med på guitarspillet i den sang, en anden natteravn spiller på sin roomie's computer. Computerens ejermand ligger pakket godt ind i sin dyne på en af madrasserne, imens han snakker og griner sammen med hende, der ligger ved siden af. Udover det ligger der to stykker, der faktisk sover, og så en, som prøver på det. Til sidst er der mig, der nysgerrigt lytter med og ellers bare hamre blidt på computerens tastatur. Det er hyggeligt og det er stille og roligt og det er efterskole. (Ok, efterskole er normalt ikke stille og roligt, men lige nu er det altså. Nå.)

Jeg kom lige til at tænke på det der med musik. Det er ret vildt, hvor meget fremmed musik, du kommer til at lytte til, når du kommer på efterskole. Alle har deres helt personlige musiksmag - ingen er helt ens. Og det er så sjovt, hvordan du kan sidde og falde i staver, og så pludselig hører du et godt stykke musik, der bliver spillet i et rum ved siden af, og du kender egentlig ikke nummeret, men alligevel rejser du dig og går ind for at høre nærmere.
Musik. Det er en kæmpe del af efterskolelivet.

Og nu slukkede de altså lyset og jeg føler mig lidt forpligtet til at lukke min bærbar ned. Så det vil jeg gøre, og så må vi skrives ved på et senere tidspunkt!

Hej-hej!
- Luffe.

fredag den 3. september 2010

Zombieaften

Der sidder overvældende mange dejlige mennesker i opholdsstuen denne fredag aften. Efter et godt måltid mad med efterfølgende frugtsalat og vanillecreme, har folk sat sig til rette for at se...

Zombiefilm! (*Skræk og rædsel blandt eventuelle læsere*)

Åh nej, åh nej, åh nej. Jeg er dårlig til at se gyserfilm og andre filmgenre i den dur. Jeg er ikke bygget til at kunne se dem, men alligevel tænkte jeg, at jeg måtte bidrage lidt til fællesskabet, og dermed også bide min voldsomme frygt i mig...
Jeg håber virkelig det går godt! Og med min skønne roomie Cleo (tidligere omtalt som Mette) ved min side, regner jeg med, at jeg nok ikke dør.

(EJ, TÆNK, HVIS ZOMBIERNE HOPPER UD AF SKÆRMEN OG SPISER OS ALLE SAMMEN!!!!!?!?!?!!!!11one)

Ok, det var lidt useriøst. Undskyld. Men jeg er faktisk temmelig skræmt! Og jeg aner ikke hvorfor - i aften deltager jeg i fællessovning (dvs. ikke noget med at sove alene på en mørk, uhyggelig gang), så jeg burde være i stand til at undertrykke den åndssvage frygt.

Jeg må lære kunsten at se gyserfilm!

...

Åh nej, åh nej, åh nej.

søndag den 29. august 2010

Weekendsjov

Anden weekend på verdens bedste efterskole. Vi er 16-20 elever og det er smadderhyggeligt! Vi har spillet hockey, badminton, basket og bordtennis, har fået god mad, chokoladekage, masser af the og kaffe og nogle har deltaget i søvnløs fællessovning. Vi har hørt, spillet og nydt musik og har desuden grinet os igennem en god runde Tegn & Gæt (hvor mit hold, Team Kage, var meget tæt på at vinde... jeg synes lige, det skulle nævnes). Fredag aften (eller lørdag morgen?) stod på zombieleg - det gik ud på, at vi skulle slukke al lyset rundt omkring på skolen, og så skulle vi gå alene rundt i de mørke korridorer og de tavse klasselokaler. Man måtte ikke gå i grupper. Én blev udnævnt til zombie, og vedkommende skulle så gå rundt og være zombie-agtig og æde folks hjerner. Hvis man blev fanget, var man selv zombie. Vi startede kl. 00, udenfor var der bælgmørkt, og det var, undskyld sproget, pisseskræmmende - men på en meget sjov måde.

I aften kommer de resterende 70-74 elever hjem, og så skal der hygges, før vi går til køjs og tager hul på en ny uge. Jeg må virkelig sige, at jeg har ondt af dem, der ikke har været her i denne weekend... og også dem, der ikke var der sidste weekend. Der er så meget sjov og så mange grineflip, man går glip af! Jeg vil ikke tage hjem i frygt for at misse noget virkelig skægt... det er vist godt, de har nogle fastsatte hjemrejseweekender, hm?

Nå, hav en god søndag eftermiddag + aften, nu vil jeg begive mig ind i opholdsstuen og være lidt social.

Hej-hej C:
- Loui.

torsdag den 26. august 2010

Opsummering

Godt så! Nu har jeg været her på efterskolen i næsten to uger, og har hverken haft tid, overskud eller internet til at kunne blogge tidligere. Det må I undskylde. Men nu er det torsdag, og jeg har masser af tid til at være tålmodig foran skolens ældre computere. Det her blogindlæg bliver lidt langt, tror jeg, for i løbet af introugen har jeg hver aften skrevet notater ned fra dagen, så jeg har tænkt mig at gennemgå vores (utroligt fantastiske) startuge – helt ned i detaljer.

Men først vil jeg forklare de mest hovedsagelige ting:
Alle mennesker er så flinke, åbne og søde.
Vi har landets allerbedste lærere.
Jeg har fået tildelt en af skolens største værelser.
Jeg er kommet i skolens bedste trivselsgruppe.
Og jeg har uden tvivl valgt verdens bedste efterskole.

Okay, de billeder fra grillaftenen er altså blevet lidt… væk. Agtigt. I stedet får du billeder fra introugen! YAY! Nå nå. Here goes.

Søndag: Det var meningen, vi skulle komme mellem 13 og 14, men de fleste ankom før kl. 13. Deriblandt mig. Det var mest, fordi jeg godt ville have en god seng, må jeg indrømme, men da der var indkvartering og jeg mødte min ene roomie, Mette, fik vi aftalt, at vi ville finde ud af sengepladser, når de andre ankom. Vi havde fået en af skolens fire største værelser: Sirius 3. Der er plads til fire mennesker; to nedenunder, og to oppe i den enorme hems. Senere kom de to resterende roomies, Anna og Anne Sof
ie, og det viste sig, at vi alle gerne ville have sengene oppe i hemsen. Men Mette var storsindet, og sagde, at hun kunne godt sove nedenunder. Vi andre besluttede os for at trække lod, men det blev ikke til noget, fordi jeg fulgte Mettes eksempel og valgte en seng nedenunder. På nuværende tidspunkt er jeg glad for, at jeg gjorde det – for sengene oppe i hemsen har ikke plads til bedrollers. Og dem har jeg fire af. Så nu er alt godt! 

Nå, ja. Så havde vi trivselsmøde med forældrene, og det var fint nok. Derefter kaffe og kage, hvor jeg sagde farvel til min mor og søster. Så var der en time, hvor vi skulle være på værelserne for at pakke ud og lære ens roomies at kende, og derefter leg og andet sjov i teatersalen.
Ved sengetid havde jeg det som om, der var gået to uger. Der var sket så meget, og jeg havde fået så mange nye indtryk at tygge på. Lige inden vi skulle være på vores gang, tog Mette guitaren frem og spillede en sang for et par Sirius-mennesker. Et halvt minut senere havde hele gangen + et par andre hørt den skønne sang, og havde fundet vej til vores værelse. Til sidst var der klapsalver, og det skal lige siges, at Mette er helt vild til at synge – hun er muligvis en af de bedste, jeg nogensinde har hørt.
Sådan sluttede den første dag.



Mandag: OKAY, søndag blev lidt langt. Nu prøver jeg at beherske mig lidt. Undskyld. Nå! Om natten fra søndag til mandag, vågnede Mette og jeg fordi det regnede på os. Og det tordnede også. Vi havde ladet vinduet stå åbent, og om natten var det begyndt at regne helt vildt – ned på os. Fedt nok. Nå, men vi faldt i hvert fald i søvn igen, og selve dagen startede med morgenmad kl. 7. Derefter introduktion til rengøring kl. 7:30. Jeg er reserve, hvilket er ok… til tider. Så havde vi fysik og dernæst matematik – bare introer. Det virker, som om fysik/kemi og biologi bliver helt vildt spændende. Og jeg er normalt ikke til den slags fag. Så var der frokost, og jeg erfarede, at min bordgruppe (eller den ene halvdel af den) er helt vildt pjattede med salt. Det er så grotesk! (Men også ret sjovt.) Og så havde vi linjefag! Det var SÅ fedt – vi legede egentlig bare. Fangelege, slåskamp i slowmotion og meget mere. Jeg havde det rigtig sjovt. Men… der var et tidspunkt, hvor jeg troede, at jeg skulle fange en pige der hedder Laila, selvom det faktisk var hende, der skulle fange mig. Det førte til en ordentlig kollision, men heldigvis slog vi os ikke alt for meget. Og igen… UNDSKYLD, LAILA. Hvis du nogensinde skulle komme til at læse det her, altså.
Efter the, var der høvdingeboldturnering mellem klasserne. Klasse 2, 3 og 4 er 10. klasser, og klasse 1 er skolens eneste 9. klasse. Det er aldrig nogensinde på denne skole hændt, at den eneste 9. klasse vandt turneringen – men det gjorde vi! Vi tabte ikke en eneste kamp. Nogle af de mennesker geniale. Men når jeg nu omtaler os som ”vi”, så lyver jeg faktisk lidt. Jeg var ikke selv med til kampene – jeg skulle jo tage billeder af begivenheden! Og en fotografs tjans er også temmelig vigtig, ikke sandt? C:
Vi fik også hængt vores hængekøje op. Det blev ikke gjort helt ordentligt, så Anna faldt de halvanden meter ned, og ramte gulvet med et højt bump. Mette og jeg sad forstenet, og Anne Sofie lo bare. Heldigvis slog hun sig ikke (eller rettere, det begyndte først at gøre ondt tirsdag). Lærer Jan hjalp os med at sikre den, og så testprøvede han den selv. Siden da har den fungeret fint. Hængekøjen havde vi fået foræret af den tidligere årgangs elever, der boede på Sirius 3, og det synes jeg sgu var rigtig sødt af dem. De efterlod også en kæmpemæssig LotR-plakat med Gollum, en Hannah Montana-plakat og en Across the Universe-plakat. Samt et brev, tegnestifter, konvolutter, CD’er og andet skæg og ballade. Vildt fedt.
Om aftenen efter aftensmad, var der bål med fællessang, tæpper og generel hygge. Det var virkelig dejligt, og det giver bare et bestemt strejf af lykke, der egentlig ikke kan sættes ord på, at kigge rundt på alle de grinende ansigter og mærke den ubekymrede stemning… ah. Jeg nyder virkelig livet her.

Tirsdag: Morgenprogrammet var det samme som mandag. Morgenmad kl. 7, rengøring 7:30, tandbørstning 7:50 og fællestime 8:00. Nu, 11 dage efter skolestart, har jeg vænnet mig til disse faste rutiner. Det er faktisk rigtig dejligt. MEN, tilbage til tirsdag d. 17. august. Efter fællestime havde jeg fritime, og resten af min klasse havde tysk. Her tog jeg mig selv i at tale fynsk (grr, Mette) og det gjorde jeg så indtil weekenden, hvor Mette tog hjem. Så kunne jeg genvinde min egen dialekt.
Nå! Efter pausen var der motionsløb, hvor vi blandt andet dansede squaredance med Lone, min trivselslærer, sang en rytmisk sang med Ole, kæmpede en lillefingergrønlandsdyst med Astrid og til sidst legede vi ormebold med Jan. Det var alt sammen vildt skægt! Derefter var der frokost og så skulle vi vælge valgfag. Jeg valgte ét ud af tre (man kan vælge et til både mandag, tirsdag og torsdag), psykologi. Jeg kan huske, at jeg glædede mig rigtig meget.
Efter det var der trivselseftermiddag – et kæmpelangt trivselsmøde fra kl. 13 til 17. Det var SÅ hygsomt, og jeg håber, vi snart skal gøre noget lignende. Om aftenen var der Tour de Chambres. Det var et arrangement, hvor ét værelse skulle besøge et andet, og lærerne havde koordineret det ned til mindste detalje. Alle værelserne skulle forberede noget hyggeligt til deres gæster.
Mit værelse, Sirius 3 bestående af Anna, Anne Sofie, Mette og mig selv, forberedte gæt & grimasser, popcorn, the og hvordan vi skulle præsentere vores værelses sejhed (vi har altså det sejeste værelse). Nå, Astra 4 (vores gæster) ankom, vi legede, spiste popcorn og drak the, og det var alt sammen rigtig hyggeligt. Bagefter skulle vi besøge Jupiter 1, som er ”pigehuset.” De havde ikke forberedt noget, men de lavede os en kop the og serverede noget slik, og så sad vi ellers bare og hyggesnakkede. Det var både dejligt og spændende at lære nogle nye ansigter at kende.

Onsdag: Morgenrutine, weekendtilmelding og geografi. Sådan foregik starten af dagen. I geografi havde vores lærer, Lasse, planlagt, at vi skulle lave en FSA test, og det gjorde vi da også, selvom de fleste af os var lidt utilfredse og lidt (meget) trætte. Jeg klarede mig nogenlunde. Tror jeg. Håber jeg.
Men så var der linjefag! Fantastisk. Jeg elsker mit linjefag. Igen lavede vi slåskampe i slowmotion, men denne gang skulle vi lave en serie, og derefter fremvise den for de andre. Det var virkelig spændende, og jeg må sige, at nogle af dem virkelig kan spille skuespil. Jeg føler mig lidt som en begynder sammenlignet med dem, men det går nok alt sammen.
Så var der værelsesrengøring, og jeg følte mig meget motiveret, så jeg både støvsugede og vaskede gulvet. Bagefter var værelset fint og rart. Der var den sædvanlige eftermiddagsthe, og så STJERNELØB! Det gik ud på, at vi skulle lære Rudkøbing at kende. Det var meningen med det hele. Vi fik udleveret et papir og skulle svare på en masse spørgsmål om byen. Svarene kunne man finde rundt omkring. Vi fulgtes ad i trivselsgrupper, men jeg må indrømme, at vi egentlig ikke lavede så meget andet end at hoppe i vandpytter, snakke, og købe ind. Det var hygsomt nok, selvom vejret var lidt gråt i det.
Om aftenen skulle vi skrive et brev til os selv. Brevet vil vi få tilbage, når efterskoleåret er slut. Det bliver mærkeligt. Men da vi sad i Galaksen (skolens samlingspunkt) skete der noget virkelig ubehageligt. Min ene roomie blev pludselig virkelig ked af det, og løb ud af spisesalen. Jeg sad tilbage med den værste fornemmelse i maven. Jeg spurgte, om jeg måtte tage ud og finde hende, og det måtte jeg heldigvis godt. Jeg gennemsøgte skolen i et kvarter, før jeg sammen med lærer Ole fandt hende i gymnastiksalen. Det var noget personligt, der var gået i vejen. Den aften fandt jeg ud af, at det ikke behøver tage spor lang tid for at man kan knytte sig til hinanden.
Vi fik skrevet vores breve, spist noget chokoladekage, og så læste Mette sære godnathistorier op fra en femkronersbog fra Genbrugen i Rudkøbing. Efter de underlige historier søgte folk ind på Sirius 3, og pludselig sad vi rigtig mange inde i det store værelse. Lige inden sengetid, da folk var gået, fik jeg siddet lidt i den højt elskede vindueskarm og nød aftenbriserne i mit ansigt. Det var en dejlig slutning på en dejlig dag.

Torsdag: Torsdag bestod først og fremmest af morgenrutinerne, engelsk, dansk (med FSA prøve igen, suk), frokost og derefter et stort arrangement, lærerne havde besluttet sig for at kalde ”jagt.” Hele dagen gik vi rundt og frygtede, at vi skulle ud i en skov med geværer og skyde på uskyldige dyr.
Det skulle vi ikke. ”Jagt” var sådan set bare en kortere form for ”jagt efter det levende, sprudlende og humoristiske” eller noget i den stil. Vi blev sat sammen i grupper på tværs af linjefagene, og så skulle vi sammensætte i 5 minutters langt skuespilsstykke, hvori også kunst og musik skulle indgå. De færdige resultater skulle vises til åben scene om aftenen.
Det gik fint i vores gruppe, men midt på dagen fik jeg det lidt skidt, så jeg fik mig selv sygemeldt efter aftensmad. Det var ret trist, for så fik jeg ikke set de andre stykker og jeg medvirkede heller ikke i mit eget.
Aftenen var stille og rolig, og da klokken blev 23, blev lyset slukket, og jeg faldt i søvn.

Fredag: … var nogenlunde stille. Det første, der skete om morgenen, gætter I aldrig: MORGENRUTINER. Efter de daglige rytmer var der kristendom og derefter fysik/kemi/biologi. Så frokost, og et kort trivselsmøde, hvor vi egentlig bare sad og diskuterede skolens regler. Lone ville godt vide, om vi havde styr på, hvad vi måtte og hvad vi ikke måtte. Efter trivselsmøde var der fællesmøde, hvor vi diskuterede ting omkring skolen og så hvad fællesmødet egentlig var. Der blev også valgt et Madudvalg og tre personer til ordstyrer-, navneskriver- og referentfunktionen til fællesmødet. Efter mødet skulle jeg i køkkenet og forberede eftermiddagsthe, imens resten af skolen sang i Galaxen. Derefter rejste næsten halvdelen af skolens elever hjem… deriblandt alle mine roomies.

WEEKENDEN: Var bare så genial. Der skete så meget, at jeg slet ikke kan huske det hele. Fredag var Jan weekendlærer, og vi skulle først være ved vores sovesteder en time efter midnat. Der var ikke noget bestemt tidspunkt, hvor vi skulle sove. Der blev arrangeret fællessovning, men jeg havde desperat brug for ordentlig søvn, så jeg forduftede ind på mit eget værelse kl. 00:20 eller sådan. Jeg lagde mig ned i sengen, lukkede øjnene og jeg kan ikke huske mere. Jeg faldt i søvn med det samme, og jeg har ikke sovet så godt i flere år. Om morgenen, da jeg trådte ud på gangen for at børste mine tænder på badeværelset, blev jeg godt forskrækket over en ordentlig bunke puder, dyner og diverse mennesker, der åbenbart havde sovet i Sirius’ opholdsstue.
Klokken 10 var der morgenmad, og der var nutella! Kan man være mere privilegeret! Jeg var på stranden to gange om lørdagen. Først med 15 af eleverne, hvor jeg ikke selv badede, og så om aftenen med Sally, hvor jeg rent faktisk vovede mig ned i vandet. Det lyder lidt som om jeg er en rigtig vandsky kylling, men normalt elsker jeg at bade. Først på dagen fortrød jeg også, at jeg ikke havde iført mig mit badetøj. Men sådan kan det jo gå.
Om lørdagen skulle vi være på vores sovesteder kl. 23, og jeg var med til fællessovning i Sirius. Jeg prøvede at holde mig vågen, men det var virkelig svært. Kl. 2 blev jeg for træt, og hev min madras, dyne og pude ind på mit eget værelse igen, hvor jeg sov resten af natten.
Søndag var okay, men af en eller anden grund følte jeg mig lidt mut og trist til mode. Tidligt på eftermiddagen faldt jeg dog heldigvis i snak med Amalie, og hun viste mig sit værelse (som har udsigt over vandet, snyd!). Bagefter tog vi ind til byen og købte chokolade i Aldi. 8D
Vi skulle nyde nogle gode bøger og noget velsmagende Aldi-chokolade på mit værelse, men det blev aldrig til noget, for mens vi var ved at finde en bog til Amalie i opholdsstuen, viste Line os en film, som hun sagde, var god. Inden længe var filmen sat på og vi sad og gloede film og åd chokolade. Eller jeg gjorde. Senere kom der andre mennesker, der kiggede med, og filmen handlede om nogle hajer der blev gensplejsede og blev overintelligente og dræbte en masse mennesker. Dens special effects var ret dårlige, og den var kun lidt uhyggelig. Alligevel havde jeg et mareridt om natten, der omhandlede superintelligente hajer. Ha-ha.
Inden filmen var omme kom Mette hjem fra Fyn, og nåede lige at se slutningen, før vi begav os af sted til værelset. Senere ankom Anna og Anne Sofie, og imens de snakkede lidt ved sengetid og Mette lyttede til musik og sms’ede, lod jeg mig fordybe i en rigtig god lånt bog (Bogtyven af Markus Zusak – seriøst, læs den).
Dejlig weekend.

Denne uge har været fantastisk, og det har endda også været dejligt at få normal undervisning. Her er det rent faktisk sjovt at lære noget, og jeg som engang hadede matematik, føler mig virkelig underholdt i matematiktimerne. Det er spøjst, men rart. Dejlige efterskole.

Udover det, har der været en masse andre sjove aktiviteter og oplevelser. Værd at nævne er live stratego, indpakning af mennesker i husholdningsfilm og tape, film, cykeltur, chilling i vinduer, modtagning af en lækker pakke fra min mor og søster og meget, meget andet. Jeg har det som om, vi har været her i 3 måneder.

I denne weekend tager alle mine roomies hjem til dem selv igen, bortset fra mig. Jeg bliver selvfølgelig på skolen sammen med 15 andre. Det skal nok blive hyggeligt, men nu vil jeg efter meget tid foran computeren slutte mig til de andre grinende efterskoleelever.

Fremover vil jeg blogge oftere og kortere, så det ikke bliver så svært og uoverskueligt at læse mine blogindlæg. Må I alle have en fortsat god sensommer!

Knus og hej-hej
– Loui. n__n

lørdag den 14. august 2010

15 timer endnu!

... Og jeg er hverken overgearet, ekstatisk, rastløs, skrigende eller noget som helst. Jeg sidder blot i min stue foran min mors computer, imens jeg stilfærdigt lader mine fingre glide over tastaturet. Den voldsomme regn trommer på vinduerne og det brager stadig med hidsig torden. Men i morgen vil solen skinne, siger DMI. I hvert fald der, hvor jeg skal hen - på en smal, men overraskende lang ø, hvis indbyggere af og til godt kan snakke lidt sjovt. Jeg føler mig foruroligende stille og afslappet, og den eneste grund til det er... at jeg faktisk stadig ikke kan fatte, at jeg skal afsted. At i morgen skifter jeg hjem - bare for en stund - og skal dele spisestue med næsten hundrede andre elever. I morgen skal jeg opleve en total omvæltning af mit liv. Og jeg kan overhovedet ikke få den tanke ordentligt indprentet i mit hoved. Jo, jeg glæder mig, og alt det der - jeg kan bare ikke forstå, at det er så pokkers tæt på.

Jeg blev færdig med at pakke for fyrre minutter siden - sikke et helvede - og følelsen, lettelsen, der overvælder en bagefter, er så dejlig! Min mors lille blå bil er proppet til randen, cyklen sidder (omend lidt vakkelvornt) fast på bagklappen, og tøjet til den store dag er fundet frem. Hvor er det vildt! Det er så ubegribeligt, så surrealistisk, at jeg om et par dage sidder på mit værelse og synger sange med mine nye roomies eller sidder rundt om et stort bål ved stranden sammen med resten af skolen eller hygger i opholdsstuen med dyne, fjernsyn og the. Jeg glæder mig utroligt meget, men som sagt har jeg det stadig som om, at jeg først skal starte om et helt halvt år...

Jeg har jo lovet billeder fra vores grilhyggeaften, men, dum som jeg er, har jeg pakket min egen computer med billederne på ned. Det er naturligt, selvfølgelig, siden jeg skal afsted til efterskolen om halvt døgn, men jeg ved godt, at jeg burde have lagt billederne ind først. >___< Desværre husker jeg ikke så godt, og havde glemt det. UNDSKYLD! Jeg lover, at jeg lægger billeder ind i næste weekend. Jeg lover det! C:

Det var lige en kort tekst om mine tanker omkring efterskolen, der nærmer sig med hastige skridt. Nu må jeg hellere se og pakke sammen, så jeg kan få en god nats søvn, før det går løs i morgen. Må I allesammen sove godt og drømme om guddommelige chokoladekager og himmelsk chaithe!

Godnat.
- Loui. n__n

onsdag den 11. august 2010

Ventetiden er snart uudholdelig.

Ah! Fire dage endnu. Jeg kan stadig ikke helt begribe, at det er så tæt på... og så virker det desuden også, som om denne uge er den længste i hele mit liv. Tid, hvorfor samarbejder du ikke? Det er uretfærdigt, er det. Nu kan jeg altså ikke vente længere! Og noget andet, der er uretfærdigt, er at de fleste startede på deres efterskoler i søndags og sikkert har det fantastisk sjovt lige nu over en eller anden intern efterskolevittighed, imens jeg skal sidde herhjemme i min tomme stue og fundere over, hvordan det kan være, at jeg har nul overskud til at pakke. Selvom jeg har en enormt lang og vildt detaljeret pakkeliste. Det er egentlig ret tarveligt.
Men! Lige meget hvor bitter, jeg fremstår i denne tekst - er jeg det ikke! Jeg vil ikke bære nag. Og jeg er faktisk, helt ærlig talt, meget glad for tiden. Det skyldes blandt andet, at jeg fyldte 15 år i går (du ved, der hvor vejret var fantastisk?), og modtog uendeligt mange lykønskninger og fødselsdagshilsner på Facebook. Det varmer virkelig, når så mange dejlige mennesker tager sig tid til at skrive en lille hilsen. Og det er jeg virkelig taknemlig for! 8D
Jeg må på den anden side så også indrømme, at jeg er lidt misundelig på dem, der har fødselsdag i skoleåret, og ikke i sommerferien. For som jeg har forstået det, skulle det være utroligt skønt at fejre sin fødselsdag i selskab med sine efterskolekammerater. Det kommer jeg - desværre - ikke til at opleve. Tilgengæld får jeg lov til at forkæle dem, der faktisk har fødselsdag i skoleåret, og det giver mig altid en masse glæde at gøre noget godt for mennesker, jeg holder af - så jeg overlever nok! 8D

Orv, forresten, når engang mit kamera har tænkt sig at samarbejde eller i det mindste gå på kompromis, så lægger jeg lige et par få billeder ud fra vores fantastiske grillhygge-aften-halløj-ting-noget. Men jeg glemte lidt, at jeg havde mit kamera med, så jeg fik taget meget, meget få billeder. xD Men jeg skal nok lægge et par stykker ud! 8D ... På et eller andet tidspunkt, i hvert fald.

Udover det, venter jeg egentlig bare på at det bliver d. 15. august, så jeg langt om længe kan komme afsted.

Hej-hej! C:
- Loui.

mandag den 26. juli 2010

Jamen, goddag. Mit navn er Luffe - nej, vent, Louise!

Efter en del drama om hvem der kunne medbringe telte, om de overnattende skulle sove under åben himmel eller om det ville begynde at regne helt vildt, fik vi endelig stablet det grill-tamtam sammen. Altså efter, at det blev aflyst på grund af regn (bemærk venligst vejrudsigten søndag d. 18. - solen skinnede som bare pokker). Jeg fik mødt omkring 7 af dem, jeg snart skal spendere 10 måneder med, og selvom det ikke var nær så mange, som havde lovet at komme, var det hyggeligt alligevel. Vi stoppede ved Fakta på vejen hen til den lille festplads, vi skulle være på, og så købte vi ellers ind af engangsgrills og mad og sodavand og skumfiduser og vandmelon og så et par tomater og majskolber som tilbehør.
Da vi langt om længe kom frem ved tre-tiden eller deromkring (vi ventede fra kl. 13 på Hovedbanegården på ikke-eksisterende yderligere deltagere til arrangementet) fik vi fundet nogle madrasser og sådan frem, og så sad vi ellers bare og snakkede. Sådan... lidt, da. Jeg må indrømme, at jeg mest er den generte type, og ikke den, der tager initiativ til samtale. Heldigvis var der tre-fire udadvendte piger (sådan virkede de i hvert fald, men jeg ved, at jeg skal passe på at dømme folk for hurtigt), som nemt kunne holde gang i eftermiddagen ved hjælp af snak og smil og grin.
Såeh, alt i alt var det en fin dag og aften med bål og skumfidusklister (måske det bare var mig, egentlig x__x), selvom vi ikke var specielt mange. Og jeg glæder mig til at møde jer igen d. 15. august!

Og nårh ja, jeg bor ret tæt på København, og burde egentlig have styr på Hovedbanegården og alt det thingamajigs, og jeg troede da også, at jeg vidste, hvor "Under uret" var henne... lige indtil selvfølgelig jeg ankom (uden mobil, så man ikke kunne ringe til sin moar, hvis nu det forfærdelige skete, at man ikke kunne finde ens efterskolemennesker) og ser, at der fandeme er ure over det hele! Hvad pokker er meningen?! Det er jo ikke til at finde rundt i, nå! Jeg vandrede så rundt hjælpeløst, indtil jeg gudskelov blev prikket på skulderen af Signe (hende, der også har bidraget til min pakkeliste 8D), som så viste mig vej hen til de andre. Og forresten - tak Signe! C:

Men ja. Jeg tog hjem tidligt, omkring 21:30, imens de andre hyggede videre. Jeg ved faktisk ikke, hvem der blev og overnattede, men jeg håber, de havde det sjovt. ^___^ Selv tog jeg som sagt til Tyskland tidligt dagen efter med min mor, søster, hund og bedste veninde Effer og kom hjem i dag, hvorefter vi skulle sætte Effer af hos sig selv. Hun skulle videre til lufthavnen, og sidder vist i flyet nu. Eller venter i lufthavnen i Paris. Hende og hendes familie er nemlig på vej til Zimbabwe (afrikansk land, ligger ved siden af Botswana og Mozambique og lige over Sydafrika), og hun kommer først hjem i slutningen af august. Der er jeg allerede startet på LE (glæde!), men så ser jeg hende ikke før den næstsidste weekend i september, som er den første weekend, hvor jeg kommer hjem... jeg kommer virkelig til at savne hende, for vi er normalt sammen tre-fire gange om ugen. Men jeg håber, hun får en god tur, og jeg får sikkert travlt med alle de nye indtryk på efterskolen, så det skal nok gå. ^___^

Nu venter jeg spændt på søndag d. 15. august og begynder (allerede?!) at mærke pakkestressen snige sig ind på mig...

Håber, I alle nyder sommerferien to the fullest!
- Loui. 8D

tirsdag den 13. juli 2010

Grill 'n Chill

Nå, ja. Jeg ville egentlig bare informere om at der er blevet arrangeret noget grillhyggegilde-halløj af nogle af mine kommende efterskolekammerater, hvilket jeg ser meget frem til. Jeg missede Ny Elevdag på grund af konfirmation, så det bliver spændende for første gang at møde nogle af dem, jeg skal bo op ad 24/7 i ti måneder. Der var blevet arrangeret overnatning i telte og alt muligt, men desværre drager jeg til Tyskland tidligt dagen efter, så jeg smutter forholdsvist tidligt på aftenen. Men det skal nok blive hygsomt alligevel - det er jo også rart at kende nogle ansigter, når jeg starter den 15. august.
Såeh, yup. På søndag begiver jeg mig til Valby, muligvis med en hel sværm sommerfugle flyvende rundt i maven. C:

Og så er der ikke andet end at sige; nyd det gode vejr!
- Loui.

lørdag den 10. juli 2010

Endnu en pakkeliste

Edit 6/5/2011: Hej venner, her er en grim og lang pakkeliste skrevet af en kommende efterskoleelev i total desperado-tilstand (kan ikke vente! kan ikke vente! mågørenogetkonkretderharmedefterskoleatgøre!!!) som I kan læse hvis I vil, men hey! drop det og se lige her, det er en pakkeliste der kan bruges! Og haps, husk VÆGPYNT. Og GULVTÆPPER. Og blinkende LAMPER. På efterskoler gælder det om at have det sejeste værelse, I swear. (......) Jeg elsker jer og hav det godt når det en dag bliver jeres tur!

---

Jeg tænkte, at jeg ville dele min (alt for) lange efterskolepakkeliste, som jeg kun har lavet for at slå tid ihjel og så også fordi jeg glæder mig helvedes meget til, at jeg skal på efterskole! Den er baseret på mystiske idéer fra mig selv og så har jeg også fået masser af inspiration fra hundredeogsytten andre pakkelister. Den originale version var enormt lang og meget personlig, så den jeg deler her er blevet redigeret lidt. For din egen skyld. 8)
Jeg tror, det er meget vigtigt at læse flere pakkelister igennem, imens man udarbejder sin egen personlige. Man kan hurtigt komme til at mangle noget. For eksempel var jeg ved at være helt færdig med min egen (selvom man nu altid kan tilføje ting. Der er jo ingen lov der siger, at når man er færdig, så er den helt færdig og må ikke redigeres yderligere!), og jeg var godt tilfreds med resultatet. Jeg googlede en anden pakkeliste og læste den igennem, bare for at tjekke, om jeg havde glemt noget. Det viste sig, at jeg ikke havde skrevet shampoo på. Så føler man sig lidt dum. >___<


Men ja, here goes. Du er meget velkommen til at lade dig inspirere eller direkte kopiere. Nok er jeg imod plagiarisme, men jeg har aldrig været typen, der flipper ud, når andre efterligner nogle af mine ting. Det er jo bare et tegn på, at de godt kan lide det, jeg laver? ^____^Nå! God læselyst. C:
Edit 17/7: Ja, det viser sig altså, at min glemsomhed er værre, end jeg havde troet... heldigvis har min skønne veninde Ida (www.idasefterskoleblog.blogspot.com) og Signe, som jeg skal gå på efterskole med, været så rare at tilføje et par uundværlige ting. Tak til dem. n___n

Personlig hygiejne:Shampoo
Balsam (i mit tilfælde ikke SÅ vigtigt...)
Tandbørste
Tandpasta
Ansigtsrens?
Fugtighedscreme (ellers begynder du at skælle. Som en fisk.)
Deodorant
Solcreme med høj faktor (og husk at undgå solen i middagstimerne og du må ikke gå længere ud i vandet end til navlen og husk nu solhat og hvis du bliver rød skal du straks gå ind og blah blah blah.)
Aftersun
Myggespray (jeg har på nuværende tidspunkt 19 myggestik. Myggespray ER essentielt. >_<) Creme/spray mod insektstik (just in case you get bit slash stung.)

Desinficerende middel (mum's orders. Fugleinfluenza og griseinfluenza og elefantinfluenza er dødbringende.)
Vaskepulver (hvis du skal vaske tøj på efferen. Det skal jeg. ^^)
Eventuel medicin (jeg er tilfældigvis både astmatiker og multiallergiker, og sparer derfor ikke på medicinen. Mon ikke også en pakke panodiler ville gøre godt, allergiker eller ej?)
Vatpinde (de er simpelthen så praktiske! I ain't goin' nowhere without mah vatpinde.) Tandstikker (også praktisk. Essentielt, hvis man har togskinner på. Hej, artsfælle!) Skraber/engangsskrabere (medmindre du gerne vil have en eksotisk urskov voksende under armhulerne. ^^)
Neglesaks (taget fra en anden efterskolepakkeliste. Ærlig talt, så tror jeg ikke, jeg får brug for én. Men nu får vi se!)
Kvindelige efterskoleelever: Artikler man bruger i "den tid på måneden, du ved." Førstehjælpstaske (fordi... det er så sjovt. xD)
Børste (medmindre du er skaldet. Og hvis du er - respekt! 8D)
Hårting og lignende. Elastikker, spænder og blah blah blah.
Eventuel make-up (selv er jeg ikke den største fan. Fatter ikke konceptet ved at skulle male sig i hovedet hver morgen. o_O)
Sygesikringsbevis (hvor fanden hører den til? Nå, du lander på hygiejne.)

Tøj:Her havde jeg så skrevet en meget lang og detaljeret og personlig liste, meeen du får en lidt mindre detaljeret udgave. Plzdontkillzmeh D:Undertøj til i hvert fald en uge.
Badetøj
Nattøj
Sokker
Leggins + tights
Tørklæder?
Tanktops
T-shirts
Langærmede T-shirts
Hættetrøjer
Fleecetrøje (har hørt det skulle være ekstremt vigtigt at medbringe sådan én o_O)
Poncho'er (jeg er altså helt tosset med sådan nogle!)
Bælter?
Idrætstøj
Arbejdstøj/malertøj
Joggingsæt/søndagssæt (skulle også være rart at have med.)
Jeans
Shorts
Knælange bukser! (Also a fan of these, am I. ^^)
Nederdele
Hatte
Buksedragt?
Sommerkjoler
Festkjole
Regntøj - skal også være vindtæt.
Gummistøvler (WELLINGTONS)
Kliklappere
Løbesko
Converse
Sandaler?
Hjemmesko/indesko/sutsko (kær... sko? har mange navne)
Andre sko?

Underholdning:
Bærbar computer (plus tilhørende stuff. Taske, oplader, højtalere, headphones og så videre.)
Digitalkamera ELLER overvældende lager af engangskameraer (valgmulighed nr. 1 anbefales stærkt af eksperter.)
Dykkerbriller
Mange ulæste bøger!
Tegneblok
Skriveblok
Notesbog (kan evt. slås sammen med skriveblok. Your choice.)
DVDs
CDs
Cykel (lovlig og velfungerende. Med lås, lygter, pumpe, lappegrej, bagagebærer, bagageelastikker og så videre.)
Cykelhjelm? (Ved ikke, om det er alle efterskoler, der kræver cykelhjelm. Det må du hellere undersøge.)

Badering (Idas tilføjelse.)
Kortspil + brætspil (Signes tilskud til pakkelisten. ^___^)

Madras- og linnedting:
Topmadras/rullemadras
Dyne
Hovedpude
Bamser (n______n)
Lagen, dynebetræk og pudebetræk (gerne to sæt.)
Sengetæppe
Puder (for hyggens skyld.)
Sovepose
Liggeunderlag

Diverse:Bedrollers
Hængekøje (hvis der er mulighed for ophængning af den, altså.)
Vasketøjskurv
Hængelås til skab
Paraply!
Tæpper/plaids?
Håndklæder til bad
Håndklæder til strand
Vaskeklud?
Strandtæppe?
Bøjler til skab
Tekopper
Stor kalender
Drikkedunk
Spejderspisesæt (det kræver min efterskole, i hvert fald. Tallerken, krus, bestik.)
Termokande
Vækkeur
Mobiltelefon (står på listen udelukkende af den grund, at jeg altid glemmer den.)
En plante (giver et personligt præg. Jeg anbefaler aloe vera, for de ser sjove ud. Kaktusser er også gode, de er nemlig ikke så krævende.)

Penalhus:Penalhus
Blyanter
Blyantspidser
Viskelæder
Farveblyanter
Kuglepenne
Lang linial
Kort linial
Vinkelmåler
Tegnetrekant
Passer
Lommeregner (de avancerede med mange knapper.)
Saks (uundværlig.)
Tape-ruller

Skoleting:
Skoletaske
(også Idas tilføjelse. C: Tænk, at jeg havde glemt den...)
Formelsamling
Skolemapper til alle boglige fag (medmindre de udleveres på skolen)
Hæfter til alle boglige fag (medmindre de udleveres på skolen)
Ordbøger. Dansk-engelsk/engelsk-dansk og i mit tilfælde dansk-fransk/fransk-dansk.
Retskrivningsordbog
Lektiebog (kan dog også skrives på kalenderen. You decide.)

MAD!:Kaffepulver (jeg er helt vild med en god latte. Kaffepulver er et must for mig. Jeg kan anbefale Cellini, det smager godt. ^^)
Slik - lakrids, chokolade, cookies, oreos, hvad man nu kan finde på.
Te (både løs te og tebreve.)
Teposer (til løs te.)

Jeg håber, dette var hjælpsomt og at du kan bruge det til noget. :]


Hav en dejlig lørdag aften.
- Loui.

P.S. Er normalt ikke til det her "p.s."-halløj, men HOLD DA HELT PÅSKEFERIE PÅ HAWAII! Sikke en hede, vi har oplevet i dag! I hvert fald her i Nordkøbenhavn. Varmen var jo nærmest uudholdelig! Puha, jeg håber, det bliver en anelse køligere i morgen. Så vi da i det mindste har en chance for at trække vejret. Hold da op.

Halløj og hyggehejsa!

Det er lørdag morgen. Varmen har langsomt og ubemærket sneget sig ind på mig. Det er ved at lysne udenfor. Jeg regner med at gå til køjs inden længe. Sidder i min lyse stue i mit hyggelige rækkehus. Skriver historier med min bedste veninde, Effer, som sidder ved siden af mig. Lugten af sved hænger som en sky omkring os - lækkert. Nyder lyden af mild hamren på tastaturene og de morgenfriske fugles sange.

Om præcis 36 dage skal jeg forlade disse vante omgivelser, lyde og lugte til fordel for en helt anden tilværelse på en helt anden ø med nogle helt andre mennesker.

Jeg skal nemlig på efterskole!

Jeg glæder mig, men er naturligvis også af den overbevisning, at jeg kommer til at savne min familie, min hund og min Effer utroligt meget.

Dette savn betyder dog ikke særlig meget nu, men kommer nok først til at spille en større rolle, når jeg allerede er på efterskolen og begynder at føle hjemveens gnaven. Nej, lige nu tager jeg faktisk det, der altid har været der for mig, for givet. Jeg glæder mig så meget til min efterskoles start, at jeg har svært ved at koncentrere mig om andet. For første gang i mit liv står jeg med en syv ugers lang sommerferie i hænderne og har ingen anelse om, hvad jeg skal stille op med den. Det er en underlig følelse, og jeg søger konstant efter den velkendte glæde ved at have fri for skole og bare gå rundt og lave ingenting. Men den kan ikke findes. Den er forsvundet, forsvundet sporløst.

Det er som dengang man startede i folkeskolen. Første dag i børnehaveklassen - man så frem til det flere uger før. Glædede sig mere end til selve juleaften! Sådan har jeg det også nu. Ikke engang sommerferiens højdepunkt, rejsen til Tyskland, overgår glædelsen til efterskolens start. Det er som om jeg er blevet blind for de normale glæder i dagligdagen og i stedet kun fokuserer på efterskolen... hele det foregående år har der ikke været en eneste dag, hvor jeg ikke har tænkt på den femtende august og hvor meget jeg glædede mig til selve efterskoleåret. Det bekymrer mig, for det er vigtigt at leve i nuet. Det får jeg konstant at vide. Du må ikke tage noget for givet!

Mine forventninger til min kommende skole er høje. Og jeg lever efter det princip, at hvis man virkelig tror på, at noget bliver godt... så bliver det også godt. Og omvendt. Så det skal nok blive et fantastisk år, det er jeg fuldstændig overbevist om.

Imens dette indlæg ligger på et eftertænksomt, filosofisk og muligvis lidt melankolsk niveau, så skal du nok regne med, at de næste bliver kortere, mere muntre og mere præcise - jeg havde bare brug for en langsom opstart, før jeg går i gang med dette hersens bloggeri. Man skal jo også lige lære det hele at kende, ikke sandt? C:

Hav en dejlig ferie!
- Loui.