Pil, Anne Sofie og Anna

Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag

lørdag den 23. april 2011

Påskehygge

Skøn påskeferie, kan jeg fortælle jer!

Startede virkelig godt ud i onsdags med en pisse fed elevfest, som bare var så godt planlagt af Sofie Gerup, Fie og Villads. De havde fået lejet et lokale til en pæn pris inde i Kødbyen, og der var ingen elektrisk lys, så de havde sat en hel masse stearinlys frem, hvilket var sindssygt hyggeligt. Desuden var der et dejligt stort musikanlæg, så der blev virkelig danset igennem. En rigtig succes, synes jeg!

Efter festen sov jeg hos Amanda (kaldet Mynde) sammen med Kurt og Adele på Christianshavn, og lidt senere tog jeg med min mor, søster og vovse ud til Nokken på Amager hos nogen af vores venner (en af dem, hende på 16, hedder også Amanda og kender desuden helt vildt mange fra efterskolen, ret syret egentlig) og malede påskeæg og spiste påskefrokost og hyggede os gevaldigt. Om aftenen tog vi hjem og sov, og fredag tullede jeg bare rundt herhjemme, indtil jeg om aftenen ringede til Kurt og tog hjem til hende og lærte downtown Sorgenfri og omegn godt at kende ved hjælp af Lyngby-Taarbæk kommunes telefonbog og en efterfølgende gåtur. Så sov jeg hos hende, tog hjem igen her til morgen, og nu er jeg her og er på vej mod byen for at gå på vinduesgloning i det dejlige sommervejr med min fantastiske moar.

Så nu vil jeg sige pænt farvel til vi ses (skrives?) en anden gang!
- Luffe.

onsdag den 29. december 2010

Lidt socialisering i ferien

Hvis alting går i orden, skal jeg forhåbentligt mødes med AnneSofie, Pil og Anna i dag. Men forhindringerne er ikke få; jeg kan ikke kommunikere med nogen af dem, da jeg glemte min mobil på skolen, lånte en midlertidig, og derefter smed den væk. Min søster har høj feber og min mor er til møde, så jeg må ikke tage nogen steder hen, før hun en gang kommer tilbage – og hvornår det er, er mig et mysterium. Besværligheder, siger jeg jer! Men jeg holder humøret højt og satser på optimismens mulige magt: Alting skal nok gå i orden. ^^

I går formiddags blev jeg vækket af, at min mor kaldte og sagde, at Effer var i telefonen. Hun spurgte, om vi ikke skulle tage ud og bytte julegaver, og så var det ikke så slemt at blive vækket alligevel. På seks overraskende hurtige timer fik vi købt en hel masse nye ting til hende, og så var der mig, som ikke lige kunne overskue det der med at prøve tøj. Nå, men vi havde det i hvert fald hyggeligt, og det er jo det vigtigste!

(Og sig mig lige en gang, den skærende sol der står så højt på himlen i dag, har den i sinde at smelte vores sne væk?)

Hav en god dag! (:
- Luffe.