Livsnyder

Én og én er tre, og jorden den er flad

Gorm den Gamle var smed i Hobro

Alt hvad vi har lært, alt det der var så svært

Vil vi glemme, for ho’det skal ha’ roooo

Ferie, ferie, ferie!

Slap nu af, du har fri

Og syng en glad melodi

Op mod solen ler vi

Den vil skinne til ferien er forbi (håber vi!)

Nu har jeg i princippet sommerferie; ikke mere undervisning før om otte uger! Men heldigvis er der stadig 10 dage til at hygge med resten af LE’erne, lave sjov og spas og nyde sommeren og hinanden. Ikke særlig mange bekymringer at tælle i øjeblikket, livet er dejligt. Jeg har på mirakuløs vis fået 12 i alle mundtlige eksamener, senest engelsk i dag. Ikke for at prale, men jeg føler mig ret dygtig, må jeg indrømme! Min familie er stolt af mig, det er en dejlig følelse. Vi skal snart have frokost (fiskefrikadeller… men det’ ok), og så har Pillebillen, altså min rumsebo Pil, fødselsdag i dag! Vi sang for hende i nat, men hun er ikke en gang seksten endnu – først kl. 16 eller sådan noget, den lille snyder.

I forgårs gik jeg i byen med Signe for at købe slik, det udviklede sig inden længe til en meget lang vandretur på 6 ½ time i henholdsvis klipklappere og maosko-lignende-sko. Så fik vi i hvert fald forbrændt de chokoladebarer. Vi var ude ved sådan et gods og ae deres heste, bare sådan for hyggens skyld, og det var fandeme også hyggeligt, sådan hele gåturen altså. Man kan godt nok snakke om mange ting i løbet af seks timer, det kan man virkelig, især når det er sammen med Signe. Det var godt nok en dejlig aften, det kan man altså ikke komme uden om.

Sådan er det bare, når livet er godt.

Halløj og hyggehejsa!

Det er lørdag morgen. Varmen har langsomt og ubemærket sneget sig ind på mig. Det er ved at lysne udenfor. Jeg regner med at gå til køjs inden længe. Sidder i min lyse stue i mit hyggelige rækkehus. Skriver historier med min bedste veninde, Effer, som sidder ved siden af mig. Lugten af sved hænger som en sky omkring os - lækkert. Nyder lyden af mild hamren på tastaturene og de morgenfriske fugles sange.

Om præcis 36 dage skal jeg forlade disse vante omgivelser, lyde og lugte til fordel for en helt anden tilværelse på en helt anden ø med nogle helt andre mennesker.

Jeg skal nemlig på efterskole!

Jeg glæder mig, men er naturligvis også af den overbevisning, at jeg kommer til at savne min familie, min hund og min Effer utroligt meget.

Dette savn betyder dog ikke særlig meget nu, men kommer nok først til at spille en større rolle, når jeg allerede er på efterskolen og begynder at føle hjemveens gnaven. Nej, lige nu tager jeg faktisk det, der altid har været der for mig, for givet. Jeg glæder mig så meget til min efterskoles start, at jeg har svært ved at koncentrere mig om andet. For første gang i mit liv står jeg med en syv ugers lang sommerferie i hænderne og har ingen anelse om, hvad jeg skal stille op med den. Det er en underlig følelse, og jeg søger konstant efter den velkendte glæde ved at have fri for skole og bare gå rundt og lave ingenting. Men den kan ikke findes. Den er forsvundet, forsvundet sporløst.

Det er som dengang man startede i folkeskolen. Første dag i børnehaveklassen - man så frem til det flere uger før. Glædede sig mere end til selve juleaften! Sådan har jeg det også nu. Ikke engang sommerferiens højdepunkt, rejsen til Tyskland, overgår glædelsen til efterskolens start. Det er som om jeg er blevet blind for de normale glæder i dagligdagen og i stedet kun fokuserer på efterskolen... hele det foregående år har der ikke været en eneste dag, hvor jeg ikke har tænkt på den femtende august og hvor meget jeg glædede mig til selve efterskoleåret. Det bekymrer mig, for det er vigtigt at leve i nuet. Det får jeg konstant at vide. Du må ikke tage noget for givet!

Mine forventninger til min kommende skole er høje. Og jeg lever efter det princip, at hvis man virkelig tror på, at noget bliver godt... så bliver det også godt. Og omvendt. Så det skal nok blive et fantastisk år, det er jeg fuldstændig overbevist om.

Imens dette indlæg ligger på et eftertænksomt, filosofisk og muligvis lidt melankolsk niveau, så skal du nok regne med, at de næste bliver kortere, mere muntre og mere præcise - jeg havde bare brug for en langsom opstart, før jeg går i gang med dette hersens bloggeri. Man skal jo også lige lære det hele at kende, ikke sandt? C:

Hav en dejlig ferie!
- Loui.