(Hej, vil gerne starte med en personlig undskyldning til Pils far, Simon, fordi han troede, at jeg oprigtigt var blevet meget, meget vred over, at Pil endnu ikke havde skrevet sit gæsteblogindlæg. Jeg var slet ikke så vred, jo – det var bare for skæg! Undskyld, Simon! Det er desværre ikke det nemmeste at udtrykke sine følelser på skrift eller værre, komme igennem med en ironisk joke… næste gang skal jeg nok være mere påpasselig, og ellers må du virkelig undskylde! Det var slet ikke min mening, at det skulle opfattes på den måde. Undskyld!)
I dag har været en skøn dag! Kurt sov på værelset med Pil og jeg, og vi stod op i dag allerede klokken kvart i otte om morgenen (Pil sov dog til ved nitiden) for at starte tidligt på pandekagerne, så de kunne være færdige i tide. Men på den tid af døgnet var der slet ikke nogen lærere, og de fleste døre var låst – deriblandt dem til køkkenet og dets køleskab, øv! Kurt og jeg tænkte, at så kunne vi se noget morgentv og læse dagens avis indtil læreren kom, for der var ikke låst i opholdsstuen. Da vi så gik ud til postkassen for at hente avisen, smækkede døren bag os. Og så var vi ellers låst ude i vinterkulden meget, meget tidligt lørdag morgen, og jeg havde endda kun en T-shirt på… vi prøvede alle døre uden held. Så ringede vi til Adele og Sofie Gerup, Kurts to roomies, men ingen af dem svarede. Så ville vi ringe til Pil, men Kurt havde ikke hendes mobilnummer og jeg kunne det ikke i hovedet (og hvis jeg kunne havde det sikkert været lige meget, for Kurts mobil kan ikke skrive 7, 8 og 9 – hun burde anskaffe sig en ny, burde hun!) og min egen mobil lå begravet i sneen på en eller anden mark i udkanten af Rudkøbing… længere historie…
Så vi måtte banke på hos Hilde. Hun er en lærer, som bor i et hus ved siden af skolen. Jeg fik helt vildt dårlig samvittighed over det, fordi vi vækkede hende. Men vi fik lov at låne hendes nøgle, og så kunne vi låse køkkenet op, så vi kunne komme i gang med pandekagerne.
Og så stod vi ellers og baksede med opskriften og ingredienserne og panderne, da pludselig det bankede på døren udefra. Meget mystificerende, kan jeg fortælle! Men det var bare postdamen med dagens aviser og et par breve. Hun stak mig stakken (høhøhøhøh) og til min store overraskelse så jeg, at det forreste brev var til MIG! Var det bare vildt eller hvad? Jeg viste det til Kurt, men da jeg vendte brevet om, opdagede jeg, at det var et alle-rejser-sig-brev… pis også. Undskyld, Ida! Men tak for det alligevel!
Men dejen blev endelig færdig (det tog tre kvarter), og med kun en time tilbage før morgenmad, skulle vi stege 84 pandekager… det blev slet ikke så mange, sådan en snydeopskrift, men alle fik i hvert fald 2 pandekager, og nogen var så heldige at få 3. Det var ren fornøjelse at stege de flade kager der, for vi havde både god musik (the Monkees, aahhh) og godt selskab. Pil kom også ned og hjalp. Klokken halv elleve var vi endelig færdige, og da sad de resterende weekendelever også bare og ventede. Men pandekager med Nutella blev det til, og så var alle glade! Det håber jeg i hvert fald. :]
Efter opvask gik Kurt og jeg en lang tur med hovedformål at finde min tabte mobil på den dersens mark. Det lykkedes ikke. Men vi fik en god og lang tur ud af det alligevel! Det havde været overskyet hele morgenen, lige indtil vi trådte ud af døren. Så begyndte solen og skinne, og efterhånden som vi gik, forsvandt skyerne og gjorde plads til en smuk blå himmel. Hold da op, hvor var det fantastisk! Og så med kvidrende fugle, svajende træer og et vidunderligt snelandskab. Vi var også ude på en halv forfrossen sø, som både knirkede og knagede, men det var meget skægt alligevel! Da vi kom hjem, var det meningen, at vi skulle gå ned til en anden sø, men der var ikke så lang tid til frokost, så vi ville lige spise først. I ventetiden tog Kurt en halv personlighedstest. Det minder mig egentlig om, at hun skal blive færdig snart… nå, men efter frokost gik så ned til den anden sø og skøjtede rundt sammen med Signe Moore og Thomas. Da vi gik tilbage, besluttede Kurt og jeg os for at cykle ned til byen for at købe bolsjer til Sofie Gerup, fordi Kurt havde spist én af hendes yndlings. Og den information fandt bestemt ikke i god jord hos Sofie, så hun udstødte Kurt og forsøgte at flytte værelse og alt muligt, så Kurt måtte lige finde en god måde at sige undskyld på.
Da vi kom hjem, gik jeg i bad, og så skulle vi spise. Så hjalp jeg med at vaske op og nu sidder jeg her og blogger, selvom jeg faktisk burde sidde inde ved siden af og se Melodi Grand Prix med de andre? HOV, for søren. Skal også lige fortælle, at jeg igen skal ned til byen i aften for at skralde med nogen af de andre. Ved ikke om vi har heldet med os… tvivler lidt, selvom jeg godt ville være optimistisk. Nu ser vi! Hold da kæft, hvor det er rart at være så meget udenfor og have så meget overskud!
Vi ses, og god melodi grand prix aften! Jeg skal fejre den med andre glade efterskoleelever og frugtsalat og råcreme, hvad med dig?
Knus Luffe 8D
Viser opslag med etiketten pandekager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pandekager. Vis alle opslag
lørdag den 26. februar 2011
fredag den 25. februar 2011
Mhmmm. Hvad er det, her dufter af...?
Langt om længe blev det omtalte rollespil ført ud i livet. I går ved halvtretiden blev det hele skudt i gang, og så løb jeg vel rundt i halvanden time og lavede, tjaeh, ingenting. Vildt spændende var det i hvert fald ikke. Men så blev jeg hevet til side af Anne Sofie og Julie, og pludselig fandt jeg mig selv i de ondes gemakker som spion for nogen, jeg ikke vidste en pind om. Og jeg kørte mit dobbeltspil succesfuldt igennem hele aftenen, og det er jeg sgu ret stolt af, må jeg sige! Det der med at være spionalkymist var rimelig fedt, no kidding, og alt i alt havde jeg faktisk en helt vildt god aften! Mærkeligt nok havde jeg også været helt oppe at køre tidligere – både før, under og efter min terminsprøve i fransk, hvilket er meget mystisk, eftersom jeg i de sidste par måneder har gruet helt vildt for den prøve… men det gik som det gik, og det var fedt, og jeg var bare en glædesbombe i går. Helt vildt dejligt!
Har jeg for resten fortalt om Sirius 3’s aftenritual? Hvis ikke, har I al ret til at være vrede på mig, ligesom jeg selv er skuffet! Men hver aften inden vi skal sove, sidder vi alle fire (Anne Sofie, Pil, Anna og jeg) i dobbeltsengen nedenunder og ser et afsnit af Prison Break. Yep, vi følger med i Prison Break, og det er bare så enormt hyggeligt! Jeg elsker det! Desuden er det en ubeskrivelig god serie. Vi begyndte på det fra et par uger siden, hvor Anna fik os overtalt til også at se det (hun har længe haft et enormt tøset crush på hovedpersonen Michael Scofield, spillet af Wentworth Miller, og flipper helt ud, når hun ser ham. Virkelig ikke Anna-agtigt, men ret komisk).
I dag har vi lavet… tjaeh, det ved jeg ikke rigtigt. Vi har ryddet op og gjort rent på fællesområder og værelser, og så har vi snakket om rollespillet i går. Jeg har fri til kl. 13:45, hvor vi skal ud og gå en tur i det fantastiske solbeskinnede snelandskab her på Langeland! Dejlige fredag. :]
I morgen tidlig har jeg planer om at overraske alle LEerne, som bliver her i weekenden. Jeg laver nemlig pandekager så det dufter i hele huset til morgenmad med både køkkenets tilladelse og sponsorat! Jeg håber, de bliver glade – det er i hvert fald det, jeg går efter. Og så håber jeg da for søren også, at det går godt, og at jeg kan finde ud af det… kan virkelig godt forestille mig, at det vil gå galt… men nej! Nej, nej. Jeg klarer den og laver de bedste pandekager i hele verden! Hæh. ^___^
God weekend!
- Luffe.

Abonner på:
Opslag (Atom)