Pil, Anne Sofie og Anna

onsdag den 22. september 2010

En overraskelse

I torsdags var jeg så heldig at blive udsat for en rigtig herlig hændelse: Nettet gik, imens jeg var ved at poste et blogindlæg. På samme tid vælger min computer også at drille mig lidt, så den kommer med en advarsel om, at nu lukker browseren altså, og den havde søreme ret; vinduet lukkede ned. Og hvad sker der så? Jo, så forsvinder alt det, man har skrevet, og så kan man sidde og ærgre sig så meget, som man har lyst til, men ligemeget hvor rasende man bliver, så vender denne tekst altså ikke tilbage. Heldigvis, imens min computer advarede mig, fik jeg screencappet lidt af mit blogindlæg, så det har jeg tænkt mig at poste her, fordi det er godt med en indledning på, hvad der egentlig skete i torsdags. God læselyst!


Vi skulle have været på cykeltur i dag. Og så skulle vi have sovet i telte og hytter og under åben himmel. Og vi skulle have haft bål og alt muligt... men så blev det aflyst, fordi lærernes ven, DMI, fortalte dem, at det skulle blive rigtig dårligt vejr (blæst, regn, orkan, snestorm, meteorfald, død og rædsel, du ved. Overdrivelse fremmer forståelse, ja? Og udover det har jeg lidt indtrykket af, at de fleste ved hvad dårligt vejr i Danmark betyder... jaeh... det var bare det. Undskyld forstyrrelsen.) Men det er ikke blevet dårligt vejr endnu - nej, faktisk står solen højt på den skyfri himmel, og det er relativt varmt, hvis man ikke står i skyggen. Så det er naturligvis lidt ærgerligt, at den tur skulle blive aflyst grundet dårlige vejrforhold (som endnu ikke har vist sig, men lærerne siger, at det kommer senere). Og personligt synes jeg faktisk, at telttur i stormvejr er ren fornøjelse og en god oplevelse. Morsommeligheder.

MEN! Fordi at de ikke ville skuffe os, har lærerne arrangeret noget helt andet, så vi ikke skal have normal undervisning alligevel. De har endnu ikke fortalt os noget om det, end ikke givet os en lille ledetråd. Så nu går alle (dvs. i hvert fald Cleo og jeg) rundt og glæder sig til om tre minutter, hvor vi skal mødes i Galaksen (skolens samlingspunkt ved spisesalen... og det har jeg vist nævnt før. Har jeg ikke...? o.o) og så vil lærerne fremlægge dette hersens arrangement, de vil afsløre årsagen bag al hemmelighedskræmmeriet, og så håber jeg virkelig, at det lever op til vores forventninger! Men indtil videre er det en overraskelse. C:

Jeg vender tilbage senere!
Knus Luffe. n__n


Og hvad skete der så i torsdags? Det skal jeg fortælle dig: Der skete det mest geniale, der længe er fundet på. Credits til lærerne - det var en fantastisk idé og ikke mindst en fantastisk dag.
Vi skulle til bryllup. Og nej, det betyder ikke, at en af lærerne skulle giftes, og så skulle vi med (selvom det også ville have været ret nice). Vi skulle til bryllup, ja, og vi skulle HOLDE bryllup. Tilmed arrangere det. Alle elever fik en bestemt karakter. Om det så var oldefar, tante, brud eller præst spillede ikke den store rolle, så længe man levede sig godt ind i det. Kort sagt skulle vi lave et live rollespil baseret på et bryllup med alle traditionerne inkluderet.
Fra kl. 13 til 14 fik vi alle oplysningerne i Galaksen og vi fik uddelt roller - jeg skulle være brudens morfar. Kl. 14 til 17 skulle vi arrangere brylluppet, og til det var vi delt op i hold. Serveringspersonale, oppyntningscrew, barfolk, bands og så videre. Jeg var på oppyntning. Vi skulle blandt andet rykke bordene i spisesalen, så det formede en hestesko (med en streg i midten. Måske var det nærmere et E? Ja... det var det nok) og bagefter skulle vi dække dem. Kl. 17 til 18 skulle vi gøre os klar med tøj, eventuel sminke og sådan, og da klokken slog 18, skulle vi sidde i Galaksen, for da var der vielse. En halv time senere skulle vi spise på de nydeligt pyntede borde, og kl. 21 skulle vi over i den flotte teatersal hvor der først var brudevals, og så dans, drinks og akustisk musik fra dem, der havde meldt sig på bands. Til sidst skulle vi selvfølgelig også have bryllupskage, og den havde serveringspersonalet dekoreret rigtig flot.

Jeg har aldrig nogensinde prøvet noget lignende, men det var fandeme sjovt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber, at vi skal lave noget lignende senere på året. Nøj, hvor var det en god dag.
Jeg ELSKER min efterskole!

De allerbedste hilsner,
- Luffe. 8D

mandag den 13. september 2010

Værelsesoprydning

... Er noget værre noget! Vi har det både mandag og fredag, men det er ligesom om, der ikke rigtig sker noget mandag... det er sikkert også fint nok, at vi bare gør rent én gang om ugen, ikke? Vi er lidt dovne nu, nemlig... tihi.

Så imens Anna og AnneSofie er smuttet, sidder Cleo og råber af skærmen hvorpå hendes Simmere fra Sims 2 ikke vil gøre som hun siger, og vi skråler med på Man in the Mirror som spiller på mine små højtalere, og jeg er tæt på at falde ned af stolen grundet for meget rokken i takt til musikken.

Men udover at vi ikke får lavet en pind i dag, så er det normalt ubeskrivelig dejligt efter man har fået ryddet op. Gulvet er støvsuget og vasket, bordet er (nogenlunde) ryddet og tørret af, hylderne ser acceptable ud og man kan rent faktisk se, at vi har to vindueskarme.

Om fem minutter skal jeg til matematik, som er et fag jeg er begyndt at nyde. Af en eller mærkelig grund. Jeg har altid hadet matematik og jeg er temmelig dårlig til det, men nu er jeg kommet herned, og kan konstatere, at det for første gang i mit liv er blevet mit yndlingsfag. Så det er jo bar' skønt!

Farveller og hav en fortsat god mandag, oui? C:
- Luffe. n__n

lørdag den 11. september 2010

En sørgmodig tanke

Jeg sidder alene på mit (gigantiske) værelse, og reparerer min regnbueparaply med min regnbuetape. Når jeg er færdig, vil jeg iføre mig mit regntøj, spørge om nogen vil med ud og gå, og så vil vi begive os ned til det regnfulde Rudkøbing. Det er lidt en søndagsting, men butikkerne har jo ikke åbent om søndagen, så nu bliver det en lørdagsting! Ja.

I går aftes (eller i nat) lagde jeg slet ikke mærke til, at datoen sagde 11. september 2010. Ni år er der gået siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Og dette kommer sikkert til at lyde mærkeligt, men jeg vil gerne dedikere dette indlæg til ofrene fra ulykken og til deres familier og elskede, men også til dem, der måske bliver presset ud i terror og ikke kan gøre noget ved det. Sikke en forfærdelig situation at stå i...

Men nu vil jeg gøre min paraply færdig, tage afsted og forhåbentlig blive distraheret af nogle andre dejlige efterskolemennesker, så mine tanker ikke skal dvæle ved den grusomme hændelse for ni år siden.

Hav en god lørdag,
- Luffe.

Hygge i Sirius

Så er det fredag, og der er igen tid til at sætte sig til rette og nedfælde sine tanker omkring det vidunderlige efterskoleliv. Ja, jeg har valgt også at tilbringe denne weekend på skolen, for der er hjemrejseweekend i næste uge, såeh... hvorfor ikke? Jeg har endnu ikke været hjemme, men der sker også så meget, at der næsten ikke er tid til at længes efter det derhjemme. Alligevel kan der være øjeblikke, hvor man godt kunne bruge et enkelt kram fra sin søster eller et par vise ord fra sin mor. Det bliver rart at se dem igen efter en hel måneds adskillelse.

NÅ! Men altså. Igen er der fællessovning i Sirius' fællesstue, og det nuværende scenarie ser omtrent sådan her ud:
Fem madrasser spredt ud over gulvet + en enkelt kombineret seng/sofa, hvori der ligger et væsen, som nynner med på guitarspillet i den sang, en anden natteravn spiller på sin roomie's computer. Computerens ejermand ligger pakket godt ind i sin dyne på en af madrasserne, imens han snakker og griner sammen med hende, der ligger ved siden af. Udover det ligger der to stykker, der faktisk sover, og så en, som prøver på det. Til sidst er der mig, der nysgerrigt lytter med og ellers bare hamre blidt på computerens tastatur. Det er hyggeligt og det er stille og roligt og det er efterskole. (Ok, efterskole er normalt ikke stille og roligt, men lige nu er det altså. Nå.)

Jeg kom lige til at tænke på det der med musik. Det er ret vildt, hvor meget fremmed musik, du kommer til at lytte til, når du kommer på efterskole. Alle har deres helt personlige musiksmag - ingen er helt ens. Og det er så sjovt, hvordan du kan sidde og falde i staver, og så pludselig hører du et godt stykke musik, der bliver spillet i et rum ved siden af, og du kender egentlig ikke nummeret, men alligevel rejser du dig og går ind for at høre nærmere.
Musik. Det er en kæmpe del af efterskolelivet.

Og nu slukkede de altså lyset og jeg føler mig lidt forpligtet til at lukke min bærbar ned. Så det vil jeg gøre, og så må vi skrives ved på et senere tidspunkt!

Hej-hej!
- Luffe.

fredag den 3. september 2010

Zombieaften

Der sidder overvældende mange dejlige mennesker i opholdsstuen denne fredag aften. Efter et godt måltid mad med efterfølgende frugtsalat og vanillecreme, har folk sat sig til rette for at se...

Zombiefilm! (*Skræk og rædsel blandt eventuelle læsere*)

Åh nej, åh nej, åh nej. Jeg er dårlig til at se gyserfilm og andre filmgenre i den dur. Jeg er ikke bygget til at kunne se dem, men alligevel tænkte jeg, at jeg måtte bidrage lidt til fællesskabet, og dermed også bide min voldsomme frygt i mig...
Jeg håber virkelig det går godt! Og med min skønne roomie Cleo (tidligere omtalt som Mette) ved min side, regner jeg med, at jeg nok ikke dør.

(EJ, TÆNK, HVIS ZOMBIERNE HOPPER UD AF SKÆRMEN OG SPISER OS ALLE SAMMEN!!!!!?!?!?!!!!11one)

Ok, det var lidt useriøst. Undskyld. Men jeg er faktisk temmelig skræmt! Og jeg aner ikke hvorfor - i aften deltager jeg i fællessovning (dvs. ikke noget med at sove alene på en mørk, uhyggelig gang), så jeg burde være i stand til at undertrykke den åndssvage frygt.

Jeg må lære kunsten at se gyserfilm!

...

Åh nej, åh nej, åh nej.