Småfolksgæster på LE

Vi er 91 mennesker på skolen i denne weekend, og det er talt uden lærerne, endda. Os weekendelever (60 styks, mere eller mindre) huser nemlig niogtredive småfolk fra henholdsvis 7. og 8. klasse på skoler over hele Danmark. Nogen af dem ved, at de skal gå her på et eller andet tidspunkt, og andre overvejer det. De skal sove i gymnastiksalen i nat, sammen med Jan (hæhæhæh), og skolen kalder eventen for LE Camp. Begrebet er simpelthen til for at lade fremmede unge opleve Langelands Efterskole og livet derpå på (meget) tæt hold.

De har netop delt sig ud på tre forskellige workshops, der repræsenterer hver deres linjefag. Impro med Bittens teaterhold, tryk på tøj med kunstholdet og sammenspil med Mogens’ musikhold (band). Bagefter er der eftermiddagste, og så er der tre nye workshops! Så får jeg heldigvis også noget at lave, for det er ærlig talt lidt kedeligt bare at sidde og, tjaeh, kukkelure (Bittens teaterhold sagde, at vi andre teaterelever ikke måtte være med til impro). Men de næste workshops er stomp  med Oles musikhold (komposition), fra skrot til hot (genbrugskunst) med kunstholdet og så! (nervepirrende trommehvirvel) Teatersport med Lones teaterhold, huhuhuhuhu.

Jeg er dog seriøst bange for, at der ikke er nogen, der melder sig på det, teatersport altså… det skyldes, at langt de fleste gæster har valgt impro her til at starte med, og hvad hvis de også vil prøve at være på musik og kunst på de næste workshops? Så får Lones Teaterhold jo ingen klienter!!!

Senere hen på aften er der så den sidste runde med workshops, verdensmusik med verdensmusikholdet, noget med kunstholdet og så replik/manuskriptteater med Lones Teaterhold igen. Jeg håber virkelig, at der kommer nogen…

Og ih, hvor jeg keder mig. Sikke noget kage. Og her lugter også mærkeligt. Måske er det blomsterkransen i mit hår… gad vide, om der er biller i. Det plejer der at være i smørblomster. Mhm, det kan også være lige meget. Jeg kan nemlig godt lide biller! … eller…

Nå, men hyggehejsa!

- Luffe.

Gennemspilningssludder

Godt nok har det været hårdt, stressende, besværligt, irriterende og dybt frustrerende at arbejde med forestillingen, men når man laver en gennemspilning med kostumer uden pauser, hvor alle har vildt god energi og det hele bare fungerer, så kan man godt se, at alt dette har været hele arbejdet værd! For en halv time siden blev vi færdige med den næstsidste gennemspilning inden generalprøven i morgen (som vises for lokale friskoler), og da kompositionsholdet spillede slutsangen følte jeg mig bare så… fuldendt, på en eller anden måde. Og det ved jeg godt lyder virkelig plat, men altså! Jeg bliver bare så glad over det gode skuespil, den formidable scenografi, de overdådige kostumer, den vidunderlige musik og naturligvis alle de fantastiske mennesker, der omringer en!

Før gennemspilningerne kunne jeg ikke finde overblik over noget som helst, og da vi begyndte bare at gennemspille hele forestillingen kun med skuespillerne var det fint nok, og så da der kom musik på, var det bare… helt ubeskriveligt! Jeg ELSKER musikken i stykket! Virkelig! Og det er garanteret kun mig, der i nogle sange får lyst til at græde. Jeg er bare så lykkelig i øjeblikket!

Glæder mig helt vildt til at vi skal vise det. Første gang er i morgen til generalprøven, og så kører vi 8 forestillinger på fire dage. Og så er der selvfølgelig også kaffepauserne i mellem forestillingerne. Og hvad betyder det så? Det betyder KAGE! Hver dag, fire dage i træk! KAGE! Ikke at forglemme! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig!

-

(En time senere… (lyder mærkeligt, men jeg skulle til frokost før (stegt flæsk med persillesovs!) og blev nødt til at gemme indlægget, og nu fortsætter jeg det… hæhæhæ.) (I øvrigt er det ret fedt at lave mange parenteser i én parentes.))

Om lidt skal vi lave endnu en gennemspilning; den ALLERSIDSTE inden generalprøven/forpremieren i morgen! Denne gang er det med helt gennemførte kostumer (håber jeg da). Det skal nok blive godt! Bagefter får vi en masse siders notater, rettelse og forhåbentlig også en god spand ros, og så har vi vist nok fri!

For resten, i går kom Hoptrup Efterskole forbi for at vise en danseforestilling. Det var ret skægt, selvom de for det meste blev i baggrunden. Eller… de var ikke ligefrem udadvendte, ifølge mit indtryk, i hvert fald.

-

(Mæææh. Nu er alt det, jeg har skrevet ovenover, ret så forældet… jeg har for korte pauser i dag, kan man konkludere.)

Nu er vi færdige med sidste gennemspilning! Den gik – for mig – ikke lige så godt som dens forgænger, men jeg er sikker på, at det nok skal gå godt i morgen, hvor Kassebølle Friskole kommer og ser forestillingen. Og ih! Hvor jeg glæder mig til at se min familie! De kommer næsten alle sammen! Eller… der kommer flere, end jeg havde forventet. C:

Og nu… vil jeg være social! Så hej-hej!
- Luffe.

Alt

Der er sket alt, alt for meget siden sidst. På skolen har jeg skrevet et langt indlæg med detaljerede beskrivelser, men jeg glemte at poste det og nu er jeg på juleferie… smart, ikke? Nå, men i grove træk havde jeg en trist periode på skolen, så jeg stoppede, flyttede over på en anden efterskole på Fyn, var igennem en hel masse drama, og flyttede så igen tilbage til LE. Af det har jeg blandt andet lært, at man skal sætte pris på det, man har.

Nå, men jeg kan i hvert fald stå ved mit tidligere udsagn om, at jeg går på verdens bedste efterskole. Jeg tvivlede på det i nogle uger, men nu er jeg atter sikker i min sag. Jeg ved ikke, om jeg tidligere har været blind, eller om det først er kommet nu, men jeg føler, at vi elever på skolen bliver mere og mere blandet og også tættere og tættere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør mig varm om hjertet og giver mig et bredt smil på læben, når jeg helt uventet ser mennesker fra efterskolen snakke sammen som noget helt nyt. Det er en dejlig følelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at vende tilbage.

I fredags var vi til den fedeste elevfest i Roskilde (hvor der i øvrigt lå enormt meget sne, og dagen efter lå der endnu mere – og for resten, til alle LE’erne, tusind tak for en fed fest!), og det var så vores fælles startskud for juleferien. Her i den sidste uge har det været skønt at være på efterskolen, men jeg har alligevel gået rundt med den der følelse af, at det bliver dejligt at få ferie. Nu, efter at have været hjemme tre dage, er jeg af en lidt anden overbevisning. Det bliver hurtigt for kedeligt, for stille, for ensformigt. Jeg er glad for at se min familie igen, men nøj, hvor jeg dog savner at være omgivet af vidunderlige LE-mennesker og -lærere.

Jeg savner sludren og pludren, boblende latter og højlydte grin, varme smil og kærlige knus. Jeg savner støjen, savner at der er gang i den, at der sker noget. Jeg savner mit fantastiske værelse, vores musik, interne jokes og hygsommelige fællessovning i dobbeltsengen i vores ’stueetage’. I det hele taget savner jeg bare hverdagen og efterskolelivet. <3 Herhjemme sker der ikke noget. I dag har jeg bare siddet herhjemme og kukkeluret, udover den tur jeg gik med min hund ned til hundefrisøren og det lille smut forbi min mormor og morfar (minder mig egentlig om, at jeg har fået Pulp Fiction i VHS af dem, måske skulle jeg tage mig sammen til at sætte den på, så jeg ikke når at blive sindssyg af dette mærkværdige kuller, jeg får af at være hjemme). Jeg håber inderligt på, at dette ikke er en forsmag på, hvordan det bliver at komme hjem i sommerferien for så aldrig at komme tilbage. I så fald er et år på efterskole skadeligt for sjælen. I så fald ved jeg ikke, hvordan jeg nogensinde skal klare mig videre… jeg prøver at lade være med at dvæle ved tanken. Dette er ikke sommerferie. Jeg returnerer til verdens bedste skole og verdens bedste mennesker om under to uger. Heldigvis, da. I går skete der da for resten også noget – Effer og jeg havde fået inviteret Kurt og Sally hjem hos os i vores lille såkaldte ’slumkvarter’, og det udviklede sig hurtigt til en ganske impulsiv og hyggelig dag. Vi så en film, tog ind til byen og måtte desværre sige farvel til Sally ved Nørreport st., fordi hun skulle hele vejen tilbage til Svendborg. Herefter fortsatte vi andre – helt spontant – til Christianias julemarked og mødte ikke mindre end otte skønne folk fra efterskolen, deriblandt to af mine roomies. Effers far havde også foræret os billetter til en af Eventyrteatrets forestillinger i Tivolis glassal, så den tog vi altså også lige ind og så. Efter det strøg vi rundt iblandt Tivolis smukke oplyste julepynt, spiste hotdogs og spanskrør med soft ice og lune slikkepinde fra Bolschekogeriet. Ved ni-tiden tog vi hjem hos Effer, så en god film, og var alle godt smadrede, da vi lagde os i seng. En dejlig dag, sådan én af dem der er særlige uden helt at være det, sådan én af dem man husker. Udover det vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Jeg skal da også lige have fundet ud af, hvor jeg holder det henne… ville helst sammen med efterskolen, men det bliver vist ikke til noget, desværre. Men der er jo tid endnu, man kan altid håbe. :)


De allerbedste julehilsner,
- Luffe.

Udendørs snefællessovning

En god weekend, har det været. Stille og rolig, og jeg har brugt elleve timer af den til at se alle Lord of the Rings filmene i extended edition sammen med en del andre fra skolen, så det har været enormt hyggeligt. Og natten til fredag sov jeg udenfor i sneen ved vores bålsted sammen med Mette, Bjørn og Sofie – det var også virkelig hyggeligt. Jeg havde ALT mit overtøj på, omtrent otte lag, og så en dejlig sovepose. Men vi havde ikke noget rigtigt isolerende underlag, udover vores liggeunderlag, som desværre blev våde alligevel… ved 3-tiden vågnede vi alle sammen og frøs, og så gik vi en tur i sneen for at finde et bedre sted at ligge med mere læ, selvom det nok har været sneen, der har gjort os kolde, og ikke vinden. Vi lagde os ind under cykelhalvtaget, og så lå vi ellers der til klokken ti, hvor vi igen begav os indenfor. Jeg fik ikke sovet særlig meget, og gør det nok heller ikke igen foreløbig uden bede underlag, for jeg tror, jeg har samlet en lille forkølelse op… og jeg er lige kommet mig over influenza. >_> Nå, men udover det, så var det en fed oplevelse!

I går så vi et teaterstykke med en række monologer omhandlende krigen i Afghanistan – fem monologer fra fem forskellige perspektiver og roller. I dag har vi set en koncert med Parat Apparat Collective og det er jeg glad for, jeg ikke gik glip af. Det var rigtig godt. Senere i aften er der endnu en koncert med noget verdensmusik, men ved ikke hvad bandet hedder.

Nu vil jeg smutte til stilletime!

Hej-hej
- Luffe.

Så mange tanker, så lidt søvn

Jeg lider af konstant søvnunderskud.
Efterårsferien var dejlig, langt om længe fik jeg sovet lidt ud. Jeg fik bagt kager med min familie, læste en masse, blev klippet korthåret, tog i Tivoli med min lillesøs, farmor, faster og fætter, fik besøg af tre skønne mennesker fra Amager og så tog jeg et smut til min fars nye hus og sluttede ugen af der. Og selvom jeg selv føler, at jeg havde rimelig meget fritid og at der var tidspunkter, hvor jeg kedede mig en anelse for meget, så fik jeg hverken lavet min boganmeldelse, min aflevering i kristendom eller min engelskstil.
Og nu er jeg endelig tilbage på den herlige skole. Og jeg er ført tilbage til udgangspunktet; alvorlig, kronisk søvnmangel. Højst 7 timer per nat bliver det til, og det skyldes flere ting. Blandt andet skal lyset på værelse først slukkes kl. 23, så jeg kan først falde i søvn efter det, og så skal vi være til morgenmad kl. 7, og jeg skal have tøj på og så videre, før jeg går derned. Det fører til, at jeg får omkring 7 timers søvn – hvis ikke mindre – og så er jeg træt det meste af dagen.
En anden grund til at jeg har svært ved at sove er en hændelse, der lige har fundet sted. En beslutning, der lige er blevet truffet. Den kommer til at vende op og ned på min hverdag, og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal tackle det eller komme igennem det. Uddybning følger – senere.

I teater er vi blevet delt op i 2 hold. 8 elever skal på turné, muligvis til København eller Odense, og resten skal blive herhjemme og arbejde med naturalisme. Selv er jeg kommet på hjemmeholdet, og jeg vil indrømme, at det ville have været helt vildt spændende at komme med på turné – men til gengæld har jeg en fantastisk teaterlærer, Lone, så det skal nok blive interessant at blive på den lange ø. Jeg skal nok fortælle mere om det senere. C:

Hej-hej
- Luffe.