Pil, Anne Sofie og Anna

lørdag den 16. april 2011

Småfolksgæster på LE

Vi er 91 mennesker på skolen i denne weekend, og det er talt uden lærerne, endda. Os weekendelever (60 styks, mere eller mindre) huser nemlig niogtredive småfolk fra henholdsvis 7. og 8. klasse på skoler over hele Danmark. Nogen af dem ved, at de skal gå her på et eller andet tidspunkt, og andre overvejer det. De skal sove i gymnastiksalen i nat, sammen med Jan (hæhæhæh), og skolen kalder eventen for LE Camp. Begrebet er simpelthen til for at lade fremmede unge opleve Langelands Efterskole og livet derpå på (meget) tæt hold.

De har netop delt sig ud på tre forskellige workshops, der repræsenterer hver deres linjefag. Impro med Bittens teaterhold, tryk på tøj med kunstholdet og sammenspil med Mogens’ musikhold (band). Bagefter er der eftermiddagste, og så er der tre nye workshops! Så får jeg heldigvis også noget at lave, for det er ærlig talt lidt kedeligt bare at sidde og, tjaeh, kukkelure (Bittens teaterhold sagde, at vi andre teaterelever ikke måtte være med til impro). Men de næste workshops er stomp  med Oles musikhold (komposition), fra skrot til hot (genbrugskunst) med kunstholdet og så! (nervepirrende trommehvirvel) Teatersport med Lones teaterhold, huhuhuhuhu.

Jeg er dog seriøst bange for, at der ikke er nogen, der melder sig på det, teatersport altså… det skyldes, at langt de fleste gæster har valgt impro her til at starte med, og hvad hvis de også vil prøve at være på musik og kunst på de næste workshops? Så får Lones Teaterhold jo ingen klienter!!!

Senere hen på aften er der så den sidste runde med workshops, verdensmusik med verdensmusikholdet, noget med kunstholdet og så replik/manuskriptteater med Lones Teaterhold igen. Jeg håber virkelig, at der kommer nogen…

Og ih, hvor jeg keder mig. Sikke noget kage. Og her lugter også mærkeligt. Måske er det blomsterkransen i mit hår… gad vide, om der er biller i. Det plejer der at være i smørblomster. Mhm, det kan også være lige meget. Jeg kan nemlig godt lide biller! … eller…

Nå, men hyggehejsa!
- Luffe.

2 kommentarer:

  1. Hej Luffe. Sikke en fin blok du har. Jeg skriver fordi jeg ville bede dig om en lille bitte mikro tjeneste - meget lille. Jeg hedder Lone og jeg er mor til en af de søde små der er på besøg hos jer. Hun hedder Vera og hun har sin ven med - hun hedder Andrea. Det er meget hårdt at være uden de små herhjemme så måske du kunne give dem en lille hilsen - vil du det?? Ihh så ville jeg blive glad. PS Håber I lægger billeder ud fra weekenden det kunne være sjovt at se. Takker dig mange gange hilsen Mor-Lone

    SvarSlet
  2. Davs Mor-Lone!
    Jeg nåede desværre ikke at tjekke bloggen i går formiddags, ellers ville jeg da selvfølgelig have hilst!
    Billeder fra weekenden bliver snart lagt ud på skolens hjemmeside www.langelandsefterskole.dk og også på skolens Facebook-side.
    Det virkede som om at alle havde en rigtig god oplevelse. Det håber jeg også, at Vera og Andrea havde!
    Knus Luffe :]

    SvarSlet