Vi tog ørentvister med hjem i taskerne

Virkelig mærkeligt at tænke på, at jeg kommer til at sidde på den anden side af jorden om 15 dage. Det fylder ingenting i mit hoved. Altså, jeg glæder mig helt vildt meget, men det er bare ikke rigtig virkeligt. Det der med at skolen stopper på et tidspunkt, det virker helt forkert. Og uvirkeligt. Hvis jeg nu havde gået i folkeskole stadig, så havde jeg været død af spændthed og glædelse, men der er bare så meget at sætte højt lige her, lige nu. Jeg kan slet ikke tænke på andet. Og det er ikke fordi, at jeg presser mig selv til at sluge det hele til mig, jeg tager det bare som det kommer. Jeg nyder det virkelig, bid for bid. Tager for mig af hvad der bliver serveret. Det er rigtig dejligt. Og min ferie bliver også rigtig dejlig, men den bid kommer først senere. Og så tager jeg den derfra.

Her på skolen havde der i et par uger været ret meget stemning for at lave et eller andet i Pinsen, fordi der lige havde været både Bededagsferie og Kristi Himmelfart. At den næstsidste weekend var en hjemrejseweekend var ret ærgerligt, så alle var ret klar på at stable noget sammen. Der var tale om forsamlingshuse på Tåsinge, camping på Strynø og alt muligt andet – sådan så vi kunne være sammen hele weekenden. Det var bare ret dyrt, og idéerne svandt lidt hen. Jeg ville i hvert fald ikke hjem i den næstsidste weekend, så jeg søgte som en gal efter campingpladser rundt omkring på Tåsinge og Langeland, men det hele var bare så hamrende dyrt. Og så skete der det, at Mynde fandt en side om primitiv camping på naturstyrelsens hjemmeside. Og så fandt vi Flemming, og så fandt vi Klæsø. Og så var livet ret fedt igen. Vi fremførte forslaget på et elevmøde, og det var der god stemning for. Det var billigt og lå kun en pæn cykeltur herfra. Vi pakkede vores ting og drog af sted på cyklerne for at finde en dejlig grøn plet midt i markerne ved en lille skov, som lå lige ud til vandet. Med shelter og bålplads og spisebord og das (beboet af hvepse) og det hele. Teltene blev slået op, og…

Hold op for en fed tur, man. Hvor er jeg bare glad for, at alle overvejelserne bar frugt! Vi taler om virkelig kompakt hygge, konstant madlavning over konstant bål, svømmeture i solnedgangen, at falde i søvn til frøernes godnatsange, duft af solcreme, bålrøg og skov, større udvalg af små insektdyr end i zoologisk have – og solbadning og morgenen og gladfulde mennesker om aftenen. Alt i alt har de fire dage været én lang lykkefølelse, og jeg får helt ondt i maven, når jeg tænker på, at jeg kunne have været hjemme og ærgret mig over, at jeg ikke spenderede Pinsen med de andre LEere. MEN DET GJORDE JEG, og det var det bedste i hele verden. Og jeg har aldrig set så mange ørentvister på samme tid i mit liv før. Også lækkert, at vejret var så fantastisk.

Billeder af Abelone Rio-Hattesen

I overmorgen gælder det den sidste prøve, mundtlig engelsk, som sikkert kommer til at gå ret godt, i hvert fald hvis jeg lige sætter lidt tid af til at forberede mig (nu satte jeg mig for eksempel i stedet ned for at blogge). I overmorgen er det i øvrigt også Pils fødselsdag, og hun ønsker sig ’en hyggelig dag.’ Det må vi hellere lige få planlagt, så. Hvorfor skal du også være så besværlig, Pil? Suk!

Men ellers skal jeg havde lavet noget teater til vores festival, Take Part, som I i øvrigt er meget velkomne til at komme og deltage i lørdag d. 18. juni kl. 11 – tag teltet under armen og bliv til søndag, det kunne være skidehyggeligt! Se mere på skolens hjemmeside her eller søg TAKE PART – festival 2011 på Facebook. Det bliver vildt!

Og nu… nu gælder det vist engelsk. Nej vent! Jeg vil skrive min ønskeliste til min fødselsdag om tre måneder først. Ja, det gør jeg.  Og så laver jeg engelsk bagefter.

Knus Luffe :]

En tirsdag eftermiddag

Man kan forberede et blogindlæg inde i sit hoved den ene dag, og føle noget helt andet den anden. Det er gået op for mig, at mine tanker og følelsers aktualitet forældes virkelig hurtigt.

Jeg ved slet ikke, hvad skal skrive i dag. Der er sket noget på værelset, noget meget slemt, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Det eneste, jeg kan gøre, er at håbe, at alle bliver glade igen og det hele ender godt. Jeg er ret forskrækket over det hele, tror jeg. Ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal reagere. Hvordan jeg skal snakke om det. Og sådan noget. Jeg ville bare ønske, at alle var glade.

I sidste uge var der en form for værelsesrokering. Lige pludselig – næsten ud af det blå – var der helt vildt mange, der var (blevet) utilfredse med deres værelser, og nu har lærerne og de involverede elever imellem løst det menneskelige puslespil. Langelands Efterskole er nu en efterskole i besiddelse af et 5-mands værelse. Ret vildt, hvis man spørger mig!

På skolen er der lige nu en lidt underlig stemning. Det er sikkert kun mig, der har det sådan, for jeg er slet ikke indblandet, bare en flue på væggen. Med Roskilde Festivalens lineup release er alle helt vildt oppe at køre. Imellem højrøstede og opstemte elever bliver der råbt hid og did, at billetterne er udsolgt! eller Arctic Monkeys? Ja, man! Er lidt ærgerlig over, at jeg ikke skal med, det må jeg indrømme. Til gengæld skal jeg på ferie, og det bliver (undskyld sproget) fandeme også fedt!

Fik at vide i dag, at vores udtræksfag til afgangseksamen bliver offentliggjort på fredag. Endnu en reminder om hvor tæt vi er på enden. Puha.

Og nårh ja, så har vi haft det mest formidable vejr her i Rudkøbing den sidste uge, og jeg har siden i mandags været ude og bade i havet hele 3 gange! Især søndagsudflugten i forgårs til stranden var dejlig og ekstraordinært sommeragtig. Det er ubeskrivelig skønt med humlebier, tulipaner, sommerfugle og 18 graders varme!

Knus Luffe :]

Hei norske fjellheimen!

Jeg havde lige brug for at blogge en sidste gang, før vi drager mod de norske fjelde! Jeg blev færdig med at pakke for et par timer siden, jeg var i byen i går og jeg har lige været i bad, så jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal lave nu… mhm, det er faktisk løgn. Min fornuft siger, at jeg burde gå ud i det fantastiske sommervejr, vi langelændere har i dag – det er da også helt vildt, så lunt det er i dag! Men først vil jeg lige fortælle lidt mere om den Norgetur der.

1) Det er sindssygt nedern, at lige netop denne uge bliver rigtig varm og sommerlig i Danmark, når vi nu skal se sne og ski. Æjh altså.

2) Busturen tager jeg ved ikke hvor lang tid! Den kører kl. 17 i dag (om under tre timer!), og vi er der først i morgen tidlig ved 7-tiden eller sådan noget. Men jeg skal sidde ved siden af Kurt, så det skal nok blive hyggeligt! Plus, jeg har både blad, slik, bog, skrivehæfte og iPod med, så det bliver nok ikke så slemt.

3) Alle hytter købte i går mad ind til hele ugen, hver med et budget på kr. 1600,-, og min hytte skal blandt andet have pasta m. kødsovs, tortillas, kylling og rösti og laks! (Og juice, nutella, is, kakao og andet godt).

4) Når vi skal hjem på fredag skal vi med færge! Av, hvor bliver det hyggeligt! Og vi får køjer og alt muligt, så selvom det ikke er Oslofærgen, så er det en pænt stor båd alligevel!

5) Jeg har som sagt fået lov til at stå på alpin i stedet for langrend alligevel, selvom det kostede kr. 400,- mere, men jeg kan stadig ikke lade være med at være lidt misundelig på alle de langrendsløbere, der bare skal have det drønhyggeligt med kakao på termokanden og alt muligt. Ej, men det kan også være lige meget, for jeg har faktisk ikke nogen termokande.

6) Alle lærerne skal med! Plus børn og alt muligt. Bortset fra Mogens og Ole…

Mogens’ svigermor er døende, så han kan naturligvis ikke tage af sted. Ole er stoppet som lærer… han har nogle problemer med sit hjerte, så han kan slet ikke arbejde mere… det er så pisse sørgeligt, og der blev bare grædt så meget, da han fortalte os det… puha. Han gav så meget til skolen og eleverne, og nu er han her altså ikke mere. Jeg håber bare, at han snart får det meget bedre. At han kommer og besøger os, og smiler sit dejlige smil og er så rar og Ole-agtig, at man bare får lyst til at give ham et kæmpe knus.

Ja… men vi skal i hvert fald til Norge og stå på ski, og det skal nok blive hyggeligt. Jeg vil prøve og se, om jeg ikke kan sende nogle postkort.

Men god weekend! Kryds fingre for, at jeg ikke falder på mine ski og dør eller sådan noget.

Knus Luffe. :]

Alt

Der er sket alt, alt for meget siden sidst. På skolen har jeg skrevet et langt indlæg med detaljerede beskrivelser, men jeg glemte at poste det og nu er jeg på juleferie… smart, ikke? Nå, men i grove træk havde jeg en trist periode på skolen, så jeg stoppede, flyttede over på en anden efterskole på Fyn, var igennem en hel masse drama, og flyttede så igen tilbage til LE. Af det har jeg blandt andet lært, at man skal sætte pris på det, man har.

Nå, men jeg kan i hvert fald stå ved mit tidligere udsagn om, at jeg går på verdens bedste efterskole. Jeg tvivlede på det i nogle uger, men nu er jeg atter sikker i min sag. Jeg ved ikke, om jeg tidligere har været blind, eller om det først er kommet nu, men jeg føler, at vi elever på skolen bliver mere og mere blandet og også tættere og tættere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør mig varm om hjertet og giver mig et bredt smil på læben, når jeg helt uventet ser mennesker fra efterskolen snakke sammen som noget helt nyt. Det er en dejlig følelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at vende tilbage.

I fredags var vi til den fedeste elevfest i Roskilde (hvor der i øvrigt lå enormt meget sne, og dagen efter lå der endnu mere – og for resten, til alle LE’erne, tusind tak for en fed fest!), og det var så vores fælles startskud for juleferien. Her i den sidste uge har det været skønt at være på efterskolen, men jeg har alligevel gået rundt med den der følelse af, at det bliver dejligt at få ferie. Nu, efter at have været hjemme tre dage, er jeg af en lidt anden overbevisning. Det bliver hurtigt for kedeligt, for stille, for ensformigt. Jeg er glad for at se min familie igen, men nøj, hvor jeg dog savner at være omgivet af vidunderlige LE-mennesker og -lærere.

Jeg savner sludren og pludren, boblende latter og højlydte grin, varme smil og kærlige knus. Jeg savner støjen, savner at der er gang i den, at der sker noget. Jeg savner mit fantastiske værelse, vores musik, interne jokes og hygsommelige fællessovning i dobbeltsengen i vores ’stueetage’. I det hele taget savner jeg bare hverdagen og efterskolelivet. <3 Herhjemme sker der ikke noget. I dag har jeg bare siddet herhjemme og kukkeluret, udover den tur jeg gik med min hund ned til hundefrisøren og det lille smut forbi min mormor og morfar (minder mig egentlig om, at jeg har fået Pulp Fiction i VHS af dem, måske skulle jeg tage mig sammen til at sætte den på, så jeg ikke når at blive sindssyg af dette mærkværdige kuller, jeg får af at være hjemme). Jeg håber inderligt på, at dette ikke er en forsmag på, hvordan det bliver at komme hjem i sommerferien for så aldrig at komme tilbage. I så fald er et år på efterskole skadeligt for sjælen. I så fald ved jeg ikke, hvordan jeg nogensinde skal klare mig videre… jeg prøver at lade være med at dvæle ved tanken. Dette er ikke sommerferie. Jeg returnerer til verdens bedste skole og verdens bedste mennesker om under to uger. Heldigvis, da. I går skete der da for resten også noget – Effer og jeg havde fået inviteret Kurt og Sally hjem hos os i vores lille såkaldte ’slumkvarter’, og det udviklede sig hurtigt til en ganske impulsiv og hyggelig dag. Vi så en film, tog ind til byen og måtte desværre sige farvel til Sally ved Nørreport st., fordi hun skulle hele vejen tilbage til Svendborg. Herefter fortsatte vi andre – helt spontant – til Christianias julemarked og mødte ikke mindre end otte skønne folk fra efterskolen, deriblandt to af mine roomies. Effers far havde også foræret os billetter til en af Eventyrteatrets forestillinger i Tivolis glassal, så den tog vi altså også lige ind og så. Efter det strøg vi rundt iblandt Tivolis smukke oplyste julepynt, spiste hotdogs og spanskrør med soft ice og lune slikkepinde fra Bolschekogeriet. Ved ni-tiden tog vi hjem hos Effer, så en god film, og var alle godt smadrede, da vi lagde os i seng. En dejlig dag, sådan én af dem der er særlige uden helt at være det, sådan én af dem man husker. Udover det vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Jeg skal da også lige have fundet ud af, hvor jeg holder det henne… ville helst sammen med efterskolen, men det bliver vist ikke til noget, desværre. Men der er jo tid endnu, man kan altid håbe. :)


De allerbedste julehilsner,
- Luffe.

Jamen, goddag. Mit navn er Luffe - nej, vent, Louise!

Efter en del drama om hvem der kunne medbringe telte, om de overnattende skulle sove under åben himmel eller om det ville begynde at regne helt vildt, fik vi endelig stablet det grill-tamtam sammen. Altså efter, at det blev aflyst på grund af regn (bemærk venligst vejrudsigten søndag d. 18. - solen skinnede som bare pokker). Jeg fik mødt omkring 7 af dem, jeg snart skal spendere 10 måneder med, og selvom det ikke var nær så mange, som havde lovet at komme, var det hyggeligt alligevel. Vi stoppede ved Fakta på vejen hen til den lille festplads, vi skulle være på, og så købte vi ellers ind af engangsgrills og mad og sodavand og skumfiduser og vandmelon og så et par tomater og majskolber som tilbehør.
Da vi langt om længe kom frem ved tre-tiden eller deromkring (vi ventede fra kl. 13 på Hovedbanegården på ikke-eksisterende yderligere deltagere til arrangementet) fik vi fundet nogle madrasser og sådan frem, og så sad vi ellers bare og snakkede. Sådan... lidt, da. Jeg må indrømme, at jeg mest er den generte type, og ikke den, der tager initiativ til samtale. Heldigvis var der tre-fire udadvendte piger (sådan virkede de i hvert fald, men jeg ved, at jeg skal passe på at dømme folk for hurtigt), som nemt kunne holde gang i eftermiddagen ved hjælp af snak og smil og grin.
Såeh, alt i alt var det en fin dag og aften med bål og skumfidusklister (måske det bare var mig, egentlig x__x), selvom vi ikke var specielt mange. Og jeg glæder mig til at møde jer igen d. 15. august!

Og nårh ja, jeg bor ret tæt på København, og burde egentlig have styr på Hovedbanegården og alt det thingamajigs, og jeg troede da også, at jeg vidste, hvor "Under uret" var henne... lige indtil selvfølgelig jeg ankom (uden mobil, så man ikke kunne ringe til sin moar, hvis nu det forfærdelige skete, at man ikke kunne finde ens efterskolemennesker) og ser, at der fandeme er ure over det hele! Hvad pokker er meningen?! Det er jo ikke til at finde rundt i, nå! Jeg vandrede så rundt hjælpeløst, indtil jeg gudskelov blev prikket på skulderen af Signe (hende, der også har bidraget til min pakkeliste 8D), som så viste mig vej hen til de andre. Og forresten - tak Signe! C:

Men ja. Jeg tog hjem tidligt, omkring 21:30, imens de andre hyggede videre. Jeg ved faktisk ikke, hvem der blev og overnattede, men jeg håber, de havde det sjovt. ^___^ Selv tog jeg som sagt til Tyskland tidligt dagen efter med min mor, søster, hund og bedste veninde Effer og kom hjem i dag, hvorefter vi skulle sætte Effer af hos sig selv. Hun skulle videre til lufthavnen, og sidder vist i flyet nu. Eller venter i lufthavnen i Paris. Hende og hendes familie er nemlig på vej til Zimbabwe (afrikansk land, ligger ved siden af Botswana og Mozambique og lige over Sydafrika), og hun kommer først hjem i slutningen af august. Der er jeg allerede startet på LE (glæde!), men så ser jeg hende ikke før den næstsidste weekend i september, som er den første weekend, hvor jeg kommer hjem... jeg kommer virkelig til at savne hende, for vi er normalt sammen tre-fire gange om ugen. Men jeg håber, hun får en god tur, og jeg får sikkert travlt med alle de nye indtryk på efterskolen, så det skal nok gå. ^___^

Nu venter jeg spændt på søndag d. 15. august og begynder (allerede?!) at mærke pakkestressen snige sig ind på mig...

Håber, I alle nyder sommerferien to the fullest!
- Loui. 8D

Grill 'n Chill

Nå, ja. Jeg ville egentlig bare informere om at der er blevet arrangeret noget grillhyggegilde-halløj af nogle af mine kommende efterskolekammerater, hvilket jeg ser meget frem til. Jeg missede Ny Elevdag på grund af konfirmation, så det bliver spændende for første gang at møde nogle af dem, jeg skal bo op ad 24/7 i ti måneder. Der var blevet arrangeret overnatning i telte og alt muligt, men desværre drager jeg til Tyskland tidligt dagen efter, så jeg smutter forholdsvist tidligt på aftenen. Men det skal nok blive hygsomt alligevel - det er jo også rart at kende nogle ansigter, når jeg starter den 15. august.
Såeh, yup. På søndag begiver jeg mig til Valby, muligvis med en hel sværm sommerfugle flyvende rundt i maven. C:

Og så er der ikke andet end at sige; nyd det gode vejr!
- Loui.