Pil, Anne Sofie og Anna

mandag den 26. juli 2010

Jamen, goddag. Mit navn er Luffe - nej, vent, Louise!

Efter en del drama om hvem der kunne medbringe telte, om de overnattende skulle sove under åben himmel eller om det ville begynde at regne helt vildt, fik vi endelig stablet det grill-tamtam sammen. Altså efter, at det blev aflyst på grund af regn (bemærk venligst vejrudsigten søndag d. 18. - solen skinnede som bare pokker). Jeg fik mødt omkring 7 af dem, jeg snart skal spendere 10 måneder med, og selvom det ikke var nær så mange, som havde lovet at komme, var det hyggeligt alligevel. Vi stoppede ved Fakta på vejen hen til den lille festplads, vi skulle være på, og så købte vi ellers ind af engangsgrills og mad og sodavand og skumfiduser og vandmelon og så et par tomater og majskolber som tilbehør.
Da vi langt om længe kom frem ved tre-tiden eller deromkring (vi ventede fra kl. 13 på Hovedbanegården på ikke-eksisterende yderligere deltagere til arrangementet) fik vi fundet nogle madrasser og sådan frem, og så sad vi ellers bare og snakkede. Sådan... lidt, da. Jeg må indrømme, at jeg mest er den generte type, og ikke den, der tager initiativ til samtale. Heldigvis var der tre-fire udadvendte piger (sådan virkede de i hvert fald, men jeg ved, at jeg skal passe på at dømme folk for hurtigt), som nemt kunne holde gang i eftermiddagen ved hjælp af snak og smil og grin.
Såeh, alt i alt var det en fin dag og aften med bål og skumfidusklister (måske det bare var mig, egentlig x__x), selvom vi ikke var specielt mange. Og jeg glæder mig til at møde jer igen d. 15. august!

Og nårh ja, jeg bor ret tæt på København, og burde egentlig have styr på Hovedbanegården og alt det thingamajigs, og jeg troede da også, at jeg vidste, hvor "Under uret" var henne... lige indtil selvfølgelig jeg ankom (uden mobil, så man ikke kunne ringe til sin moar, hvis nu det forfærdelige skete, at man ikke kunne finde ens efterskolemennesker) og ser, at der fandeme er ure over det hele! Hvad pokker er meningen?! Det er jo ikke til at finde rundt i, nå! Jeg vandrede så rundt hjælpeløst, indtil jeg gudskelov blev prikket på skulderen af Signe (hende, der også har bidraget til min pakkeliste 8D), som så viste mig vej hen til de andre. Og forresten - tak Signe! C:

Men ja. Jeg tog hjem tidligt, omkring 21:30, imens de andre hyggede videre. Jeg ved faktisk ikke, hvem der blev og overnattede, men jeg håber, de havde det sjovt. ^___^ Selv tog jeg som sagt til Tyskland tidligt dagen efter med min mor, søster, hund og bedste veninde Effer og kom hjem i dag, hvorefter vi skulle sætte Effer af hos sig selv. Hun skulle videre til lufthavnen, og sidder vist i flyet nu. Eller venter i lufthavnen i Paris. Hende og hendes familie er nemlig på vej til Zimbabwe (afrikansk land, ligger ved siden af Botswana og Mozambique og lige over Sydafrika), og hun kommer først hjem i slutningen af august. Der er jeg allerede startet på LE (glæde!), men så ser jeg hende ikke før den næstsidste weekend i september, som er den første weekend, hvor jeg kommer hjem... jeg kommer virkelig til at savne hende, for vi er normalt sammen tre-fire gange om ugen. Men jeg håber, hun får en god tur, og jeg får sikkert travlt med alle de nye indtryk på efterskolen, så det skal nok gå. ^___^

Nu venter jeg spændt på søndag d. 15. august og begynder (allerede?!) at mærke pakkestressen snige sig ind på mig...

Håber, I alle nyder sommerferien to the fullest!
- Loui. 8D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar