Hvad man laver, når Kristus farer til himmels

Livet er sgu sært nu om dage. Med det mener jeg, at det hele går ret meget op og ned. Først er man glad, så er man sur, så er man trist og pludselig er man totalt hensynsløs eller pisseirriterende. Det er ligesom med radiobølger eller sådan noget. Jeg har lige fået bare lidt lange negle, og nu er jeg begyndt at bide dem ned igen. Det gør mig for eksempel ret frustreret. Til gengæld havde jeg en god dag og især aften i går, og det gjorde mig glad. Lige nu kæmper jeg med at få dansk eksamen til at falde på plads, men der sker bare ikke noget. Det får mit hoved til at snurre og gøre av og så bliver jeg trist, fordi jeg konstant ville ønske, at jeg bare kunne liste mig uden om netop den prøve. I går var jeg oppe i fysik/kemi, jeg trak syrer og fik 12, selvom jeg næsten ikke engang turde håbe på et 7-tal. Det er mærkeligt, fordi normalt er jeg rimelig dårlig til fysik – det er faktisk et af mine dårligste fag. Det er dansk ikke, men jeg ville hellere op i fysik fire gange mere, hvis bare jeg kunne undgå at komme op i dansk. Lad mig påpege, at en fysik eksamen varer 2 timer, og at en dansk eksamen varer 20 minutter. Jeg kan godt lide dansk, men kravene og forventningerne er bare så forfærdeligt høje. Jeg kunne sagtens gå op til dansk lige nu i dette minut og få 02 – måske endda 4, men af en eller anden dum og irriterende årsag, går jeg bare pissemeget op i det, selvom det slet ikke behøves. Anna og især Anne Sofie siger hele tiden, at det er fucking lige meget, og at jeg burde lære at få karakterer, der ikke altid er høje. Det kan jeg godt forstå, men jeg kan ikke finde ud af det, selvom jeg inderligt ville ønske, at karakterer ragede mig en skid. Øv. Jeg kan slet ikke tænke lige nu, det er faktisk derfor jeg sidder og blogger. Selvom jeg faktisk skal op i dansk på torsdag og ikke har lavet noget som helst andet end min disposition. Og nårh ja, så er der den der lille detalje med, at vi stopper på skolen om under tre uger, men det skal man vel bare lade være med at tænke på. Det gør mig skide ked af det alligevel.

MEN. Det hele skal naturligvis ikke bare være melankoli og ærgerlighed. I søndags kom vi alle tilbage til skolen fra Kristi Himmelfart, som ikke bare var god, men også fornyende, afvekslende, lærerig, skæg og skidehyggelig! Vi kom hjem onsdag aften, og fra bussen af tog jeg direkte hjem til Adeles nye lejlighed på Amager (hun er lige flyttet fra Frederikssund) sammen med Effer, Tone, Kurt, Mynde, Sally (som var kommet helt fra Svendborg!) og så naturligvis Adele. Vi bestilte fire kæmpepizzaer, drak eksotisk sodavand fra Italien og så Starwars: Episode IV – A New Hope. Så gik vi en tur på Christianshavn og fulgte Mynde hjem, hvorefter vi gik tilbage til Adele, hyggede en hel del og lagde os så til at sove. Så skete der så det, at jeg vågnede, og havde det så dårligt, at jeg faktisk troede, jeg havde fået blindtarmsbetændelse om igen, selvom det ikke rigtigt er muligt… så jeg blev hentet, men jeg fik det hurtigt bedre, så på vej hjem kørte vi ud til strandvejen og da så jeg min første solopgang.

Torsdag lavede jeg vist ikke rigtigt noget, før jeg om eftermiddagen gik i Fakta med Effer og købte sodavand, og så tog vi 150S ind til Distortion på Nørrebro og gik lidt rundt og spiste shawarma og durum, før vi mødtes med Sally, Adele, Tone og nogle flere, som dog gik et andet sted hen end os andre. Vi fem gik så rundt i et godt stykke tid. Vi var blandt andet på Blegdamsvej for at se det der store fællesmaleri, og vi ville godt have været med til det, men der var bare en koloenorm kø, som slet ikke var til at overskue. Lidt senere gik vi hjem til Signe og ventede på hendes venner, før vi gik ud igen alle sammen samlet. Og så blev jeg glemt hjemme hos Signe! Øv, helt alene for mig selv på en lille sidegade på Nørrebro… trist liv! Ej, det var fint nok, for jeg fik hurtigt fat i Effer, og så mødte jeg dem igen ved Sankt Hans Torv (bortset fra Signes venner, de ville finde noget græs at sidde på), hvor vi vistnok stod og dansede i ret lang tid (for Tone skulle stå i kø til et toilet). Og nårh ja, så var der for resten denne her gut, der stod oven på en container eller sådan noget, da vi gik forbi ham, og spurgte Sally om han måtte pisse i hendes drikkehorn (Sally er skolens viking, det er derfor hun er i besiddelser af så sjove artefakter). Hun havde åbenbart ikke hørt hvad han havde sagt (det havde alle vi andre), så hun sagde bare, ”Jo da, værsågod!” Jaer, og det var så aftenens bommert, kan man vel sige, for han tissede skam i det der horn, og Sally blev virkelig gal. Men så mødte vi Nadja, som også er fra Fyn, og så satte vi os hen ved Sankt Johannes Kirke, hvor Signes venner sad og så spiste vi popcorn og kammerjunker. Senere kom der flere fra skolen, blandt andet Liv, Sif R, Freddy, Cille og hendes veninde, Nadja og hendes ven og vistnok også nogle andre. Og så gik der ild på Blegdamsvej i en container bag kirken, en kæmpe brand. Og jeg har lige læst, at politiet ikke vidste om det var en påsat brand eller om det var fra en smøg eller sådan noget.

Efter vi havde siddet ved kirken i et par timer besluttede vi os for at rykke os, men så sad der søreme 15 styks LE elever oppe foran kirken! Dem sluttede vi os til, skidehyggeligt var det. Virkelig en god måde at slutte det hele af på, sådan sammen med en hel masse mennesker fra skolen. Og det var egentlig meningen, at jeg skulle jeg sovet hjemme hos Signe, men pludselig skulle hun sove hjemme hos en af sine venner, Uno, og så endte det hele med, at jeg tog hjem til Anna og sov – og også sammen med Effer, for hun skulle egentlig have taget natbussen, men det var lidt for besværligt, når vi nu skulle den helt anden vej (vi skulle ellers have fulgt hende til busstoppestedet). Det var en virkelig god aften, synes jeg!

Fredag formiddag tog Effer og jeg så hjem. Min mor og søster var ikke hjemme, så jeg gik bare og hyggede for mig selv. Tog et lækkert koldt bad og hoppede i en sommerkjole og en sommerhat, og så forsøgte jeg at læse til fysik ude på terrassen med en kop kaffe og en skål yoghurt med lime og mandler. Nej, hvor var det bare verdens bedste formiddag. Jeg har ikke været rigtigt alene i… ja, jeg kan ikke engang huske hvor lang tid siden, det er. Om eftermiddagen kom min mor og søster hjem, og så ryddede vi en lille smule op, før vi fik nogle dejlige gæster, ja vi gjorde! Linnea, Amanda (dette er en anden Amanda) og Rosa fra Amager, og så spiste vi chips og dip og agurker og gulerødder på den varme terrasse og det var virkelig dejligt. Om aftenen grillede vi bøffer og pølser, og så spiste vi æbletærte og fyldte chokolader (35 kr. i Netto i øjeblikket) til dessert. Senere, da de tog hjem, fik jeg lov til at tage til Distortion igen, denne gang sammen med Amanda. Det var mest fordi, at hun flytter til Brasilien til sommer for at gå på high school, og vi ser ikke rigtigt hinanden igen, før hun kommer hjem næste år. Men så tog vi ud til Vesterbro og var sammen med nogen af hendes venner (også Effers kusine, Lucie). Det var lidt mærkeligt og måske lidt akavet, men det var vist mest fordi, jeg er en ret genert og akavet person, når det kommer til fremmede mennesker… men vi tog også hen og mødte nogen fra min skole i lidt tid, og generelt var hele aftenen meget hyggelig. Ved halv tre-tiden gik vi så hjem til hende og sov i hendes lille hyggelige hus, som bare er så hyggeligt, altså!

Lørdag hentede min mor mig på Amager, og så kom jeg hjem og tog en lur på 35 minutter, og så ryddede jeg op på mit værelse, som har været rodet til hele året igennem. Man kunne overhovedet ikke se gulvet; der lå mindst en halv meters rod over det hele. Men det ryddede jeg fandeme op! Hold da kæft, hvor var jeg god. Jeg måtte først gå ud, når jeg var færdig med at rydde op, og jeg skulle til havefest hos Sophie LP fra skolen der om aftenen, men da jeg var færdig med at rydde op var klokken præcis 16:48 – og Netto lukker klokken 17 om lørdagen – så jeg fór ud, og spurgte min mor, om hun ikke ville skynde sig ned i Netto og købe noget for mig, men det gad hun ikke lige, så jeg sprang lynhurtigt i det tøj, der nu lå rundt omkring, proppede mit kort i lommen og spurtede ned til Netto. På løbeturen derned ringede jeg til Effer, og sagde, at vi skulle mødes i Netto NU, men hun kunne slet ikke høre, hvad jeg sagde, fordi jeg var så forpustet. Da jeg ankom, var klokken 16:56, så jeg havde været rimelig fucking hurtig, hvis jeg selv skal sige det! Nå, men så viste det sig, at Netto helt ekstraordinært havde åbent til kl. 18, og kun lige den lørdag d. 4. juni. Så havde jeg slet ikke behøvet at skynde mig… men vi fik købt hvad vi skulle, og så blev vi kørt til den brune mark oppe i Nordsjælland hos Sophie LP (ret luksusagtigt), så det endte jo helt fint!

Vi var de første der kom, fordi de andre tog toget, så vi havde lidt tid til at hilse på Sophies forældre og slå vores lille telt op i den kæmpestore, megadejlige have! Da de andre kom, hyggede vi selvfølgelig, og så spiste vi lækker grillmad og spillede fodbold bagefter med Sophies lillebror, som var ret god til det. Vi fik hjemmelavet rabarberis og chokoladekage til dessert, så dansede vi, så ristede vi skumfiduser og sang fællessange ved bålet, og så dansede vi lidt mere, indtil det begyndte at blive lyst og fuglene sang af deres lungers fulde kraft. Fantastisk aften også, og morgenen efter fik vi morgenmad med rabarbersyltetøj og tropesymfoni juice. Og så blev Effer og jeg hentet igen, min mor var simpelthen en engel den weekend.

Og så tog min søster, min mor og jeg søreme hjem til min mormor og morfar (jeg ved ikke, om I har læst historien om det, men hvis I har, forstår I, hvorfor jeg skriver ’søreme’) og fejrede grundlovsdag med rejepilning og rabarbertærte.

Sikken rabarberweekend.

Alt i alt udgjorde disse dage, oplevelser og vidunderlige mennesker en uforglemmelig Kristi Himmelfartsferie for mig. At skrive alle disse ting ned fik mig helt til at glemme mit dårlige humør. Det var fandeme nogle gode dage.

Og jaeh, jeg ved godt, at jeg leverer ret meget irrelevant og overflødig viden, men er blogs ikke generelt bare kilder til irrelevant og overflødig viden?

Knus Luffe :]

En picnic, en luftballon, en livlig by - og de minder, der skabes derimellem

Der i lørdags, da jeg tog på vinduesgloning med min mor, udviklede det sig til noget lidt voldsommere end bare at ose… men det har jeg vist fortalt om! Egentlig ville jeg også bare lige nedfælde min næstsidste dag i påskeferien, søndag, fordi det er en dag, jeg sent vil glemme, og jeg vil gerne have muligheden for at gennemgå den i detaljer engang, når vi alle er startet på diverse gymnasier og andre uddannelsessteder.

Jeg blev vækket relativt tidligt af min mor, fordi vi havde aftalt at løbe en tur og tage i fitness (jeg er blevet så sund og sporty her på det sidste!), så i løbetøjet kom jeg, og så tog vi ellers bilen derudaf. Vi løb en tur rundt om Gentofte sø, før vi sagde goddaw til alle de syrede og til tider uhyggelige fitness-mennesker og selv kom i gang. Jagten på mit eget indre syrede og til tider uhyggelige fitness-menneske. Så tog vi ud og købte træ og tun, træ til højbedskonstruktionen i vor ellers beskedent dekoreret have, og tun til frokost. Da jeg kom hjem, havde Effer ringet, fordi vi havde en aftale om noget kombineret café- og biograftur. Så jeg tøffede de trehundredeoghalvtreds meter hjem til hende, hvorefter vi brainstormede helt vildt. Idéerne udviklede sig, og til sidst fandt vi os selv på vej mod Fakta på selve Påskedag for at købe ind til en god og gennemført picnic! Vi inviterede også Kurt med i biografen i Empire på Nørrebro, hvor vi skulle se Black Swan om aftenen, og så tog vi hjem hos mig med frugt, toastbrød, pålægschokolade og andet godt. Vi medbragte vand, saft og lidt brus, frugt, utallige trekantsmadder og en lille chokoladekage med regnbuekrymmel. Det var så dejligt, for vejret var enormt godt og vi var begge sprudlende glade og høje på sommer. Ved 16-tiden tog vi 150S ind til Fælledparken, fandt en solrig plet midt i det hele, lagde vores tæppe ud og gjorde os godt til rette. Effer havde sit engangskamera med, og imens vi gumlede på den gode mad, blev der taget billeder, snakket og hygget gevaldigt! Et godt stykke tid senere hev vi spillet sequence frem og jeg vandt. Jeg vinder aldrig. Nå, men bagefter spillede vi yatzy og det var nedern fordi Effer fik yatzy med seksere og alt mulig andet lort. MEN DET KAN OGSÅ VÆRE LIGE MEGET. Imens vi så sad og hyggede, og solen var lige ved (men ikke helt) at forsvinde bag træerne, lettede 13 varmluftsballoner et sted tæt ved, og de svævede lige over vores hoveder! Effer fik taget en masse fine billeder med engangskameraet, tror jeg. Det var virkelig, virkelig smukt, og min mor og søster hjemme i Gentofte og Kurt i Sorgenfri havde endda også set dem. Det var en skøn oplevelse. Klokken 21 mødtes vi med Kurt ved Fredrik Bajers Plads, og så gik vi hen til Empire for at få vores billetter (og tisse). I jagten på at finde et godt shawarmasted, mødte vi Effers storesøster og hendes veninde, som efter lidt hyggesnak fulgte os hen til et godt og billigt sted. Vi spiste nærmest udenfor, og det var fantastisk, at det var varmt nok til det selvom klokken må have været kvart i ti og selvom vi befinder os i april!

Filmen var forfærdelig. Ikke fordi det var en dårlig overhovedet, men den var virkelig grum, for at bruge Kurts præcise ord. Kuldegysende! Efter filmen tog vi hjem hos mig og sov trygt og godt til solen stod op igen.

En forårsdag

Jeg hader, når der er nogen, som er sure eller irriterede på mig. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Dem, som kender mig meget godt, ved, at jeg er et meget, meget konfliktsky menneske. Jeg undgår skænderier, uvenner og sure miner så godt jeg nu kan. Om det så kræver, at jeg ikke siger fra og står ansigt til ansigt med situationen, når det egentlig er det, der behøves. Jeg forsøger altid at krybe mig udenom, hvis jeg mærker, at en vis anspændthed er ved at bygges op - om det er hos mig eller den anden part spiller såmænd ingen rolle. Jeg hader det. Dybt og inderligt. Det er noget af det mest nedslående, jeg kan forestille mig - altså når folk bliver vrede eller irriterede på mig. Jeg mener virkelig ikke, at jeg er typen, der gør noget, for at folk bliver sure. Jeg holder mig helst på god fod med alle, er flink mod alle, og derfor bliver jeg så utryg og vemodig, når jeg finder, at nogen alligevel bliver irriterede på mig. For jeg ved ærlig talt aldrig, hvad jeg har gjort galt.
Sådan har jeg det lige nu. Det er bare så ubehageligt... hvis det var søndag, kunne jeg måske undersøge det lidt nærmere og konfrontere personen, men det er lørdag og dermed en helt anden sag. Jeg kan ikke fortælle hvorfor, for man skal vel også passe på med, hvor privat man bliver på en offentlig hjemmeside... jeg håber bare, at det snart går i orden.


Men nu til noget helt andet og meget rarere! I dag har vist sig som årets første forårsdag med relativt varme temperaturer, blå himmel, en skinnende sol og de mange kvidrende fugle. Vi har budt velkommen til mange af sidstnævnte, som igennem den danske, barske vinter har været på udrejse sydpå, men nu er vendt hjem. Vi har glædedes over nye skud på træer og buske, og nydt synet af gule erantis og hvide vintergækker. I forretningerne sælger de påskeslik, og folk går med korte ærmer og solbriller. Sneen smelter langsomt ind og kommer forhåbentligt ikke tilbage før næste år.


Jeg vågnede i morges i Effers hems på Sirius 2 sammen med hende og Kurt. Ud af tagvinduet kunne vi skue den lyseblå forårshimmel, og da vi åbnede vinduet, kunne vi høre hundreder af fugle, der sang i kor. Det er vel  over et år siden, jeg følte en sådan lykkerus brede sig indeni mig. Jeg kunne mærke, at nu kom foråret, og hvor meget jeg glædede mig til, at det blev sommer og varmt og vi skulle bade og smile og være sammen. Hold da op, hvor var det et uforglemmeligt øjeblik, det i morges. Og så delte jeg det med nogen af de dejligste mennesker på efterskolen, Kurt og Effer. Vi spiste morgenmad udenfor, jeg og 12 andre, tror jeg, og vi missede mod solen og nød foråret. Så gik alle en tur, og selvom vi ikke gik samlet, var det dejligt alligevel. På hjemvejen købte Effer, Kurt og jeg en Magnum-wannabe hver i Aldi til 4,50 kr. - og vi gjorde det kun, fordi det er forår. Ellers har vi slappet af, lagt skøn musik ind på iPods, og daset i solens milde stråler på madrasser udenfor. Bogstavelig talt; en ordentlig klump efterskoleelever på to madrasser, begravet i dusinvis af dyner og puder og tæpper, som alle konstant klager over, at nogen sparker til deres hofter og andre skubber deres rygsøjler af led. Og jeg har vasket og hængt det hele til tørre - udenfor. Rent sengetøj, duftende af forår. (Den store, sorte, ikke-særlig-forårsagtige sky, der i netop dette øjeblik mørklægger skolen, har bare ikke at tisse på mit tørre vasketøj!)


I går gik Effer og jeg en tur ned til byen for at købe fredagsslik. Det var tusind år siden, vi sidst havde været alene sammen, og vi fik bare snakket ud om så mange ting. Det var virkelig dejligt. Vi har været lidt på afstand af hinanden i et godt stykke tid, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Men jeg er nu overbevist om, at vi stadig har vores bedste veninde spirit, og at vi kender hinanden meget bedre end nogen andre her på skolen gør. Det er rart at have sådan én ved sin side, og det er endnu mere rart at være bevidst om det. Nøj, hvor jeg bare elsker hende, den skøre fis!

To gamle, nostalgiske billeder af Effer og mig

Jeg er også blevet klippet. I går aftes, faktisk, af Laila. Det er blevet meget kortere end før, og desuden også mere anderledes på en... ret så uforklarlig måde. Når jeg en dag har et kamera ved hånden, skal jeg nok tage et billede og efterfølgende ligge det her ind på bloggen. Det er egentlig også ret sjovt med min hårfarve (stadig min egen, bare rolig! Marie Frendrup har heller ikke fået farvet sit endnu) - om vinteren bliver den meget, meget mørkebrun, men efterhånden som foråret indvier sommeren, bleger solen mit hår, og så bliver det sådan... en gylden lysebrun-agtig farve. Det er ikke rigtig til at beskrive.

Jeg trænger forresten til at komme i bad. Så er det godt, at man har en 'showerdate' med Effer i baglommen, hva'?

Knus Luffe :]

Og vi stener

Ah! De sidste tre dage har været enormt sommeragtige, og jeg kan ikke andet end at blive glad! Lige nu sidder jeg på Sirius 2 (alene, faktisk…), lytter til fuglenes sang og nyder solens første forårsstråler i mit ansigt. Så længe man ser bort fra det lag sne, vi har, så er det så godt som forår allerede. (:

Denne weekend har jeg tilbragt på skolen. Omtrent 30 elever har vi været, og det har været virkelig stenet, men dog hyggeligt. I fredags ryddede vi op og gjorde (lidt) rent, hvad vi i dag har tænk os at fortsætte med. Og så var der X Factor og ellers kan jeg egentlig ikke huske, hvad jeg lavede… jo! Jeg tog ned til Fakta fem minutter før lukketid sammen med Effer, og så købte vi stort ind af deres tilbudsmarabou. 6 danske kroner var yndlingschokoladen sat ned! Så vi købte et par plader for 18 kr. stykket (I skulle bare vide, hvor økonomisk bevidst man bliver, når man går på efterskole!)
Lørdag stod på god morgenmad, Spirited Away (Chihiro og Heksene) med Pil, og mega meget ”nørdning” af online tekstbaseret rollespil… hæhæhæh. Om aftenen havde skolens fællesaktivitetsudvalg FFF arrangeret Danmarksindsamlingsfest, så vi samledes i Nordstjernen (mit klasselokale) og så Danmarksindsamling på storskærm, åd chips og drak saft, og så legede vi både limbo, stoledans og stopdans. Og en af os fik tilmed lov til at ringe ind med de sidste 350 kr., vi ikke havde fået sendt ind endnu, så Tone fik snakket lidt med Karin Mortensen. Og vi sang Afrika-sangen for hende. Selvom jeg ikke vidste hvem hun var, før nogen fortalte mig det.
Søndag… har indtil videre bestået af mokost og kedsomhed foran en computerskærm. Ja. Det er sådan set det – men der er jo masser tid endnu til at have det sjovt! I aften kommer resten af skolen hjem, deriblandt AnneSofie og Anna. Og så er det i morgen, vi tager hul på de intense forestillingsuger! Det bliver stressende, men garanteret sjovt! Så i dag skal det lige tjekkes, om jeg nu også kan mine replikker.

Og jeg vil poste et brev. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde overskuddet til at gå ned til den røde postkasse i byen med det… øv. Og så skal jeg i bad. Søndage, altså. SKAL de være så besværlige nogengange?

Knus Luffe!

Lidt socialisering i ferien

Hvis alting går i orden, skal jeg forhåbentligt mødes med AnneSofie, Pil og Anna i dag. Men forhindringerne er ikke få; jeg kan ikke kommunikere med nogen af dem, da jeg glemte min mobil på skolen, lånte en midlertidig, og derefter smed den væk. Min søster har høj feber og min mor er til møde, så jeg må ikke tage nogen steder hen, før hun en gang kommer tilbage – og hvornår det er, er mig et mysterium. Besværligheder, siger jeg jer! Men jeg holder humøret højt og satser på optimismens mulige magt: Alting skal nok gå i orden. ^^

I går formiddags blev jeg vækket af, at min mor kaldte og sagde, at Effer var i telefonen. Hun spurgte, om vi ikke skulle tage ud og bytte julegaver, og så var det ikke så slemt at blive vækket alligevel. På seks overraskende hurtige timer fik vi købt en hel masse nye ting til hende, og så var der mig, som ikke lige kunne overskue det der med at prøve tøj. Nå, men vi havde det i hvert fald hyggeligt, og det er jo det vigtigste!

(Og sig mig lige en gang, den skærende sol der står så højt på himlen i dag, har den i sinde at smelte vores sne væk?)

Hav en god dag! (:
- Luffe.

Strid og andet tungsindig juleballade

Nogle gange opstår der konflikter. I dette tilfælde som følge af misforståelser, indifference, facader, hensynsløshed og måske en anelse egoisme. Der er altid mindst to parter i en konflikt, hvoraf begge har to forskellige perspektiver og dermed også holdninger. Så der vil altid være to sider af en konflikt: Den ene parts og så den anden.

Hvad jeg egentlig vil ud med er, at jeg i dag skulle deltage i en hyggelig julefrokost med min mor, lillesøster, mormor, morfar, onkel og tante. Vi skulle have god mad og spille pakkeleg og hvad der ellers hører til. Desværre var vi (min mor og jeg, hovedsageligt) allerede i et halvdårligt humør, før vi tog afsted. Om det så havde noget at gøre med tiden, der stressede, eller at vi ved få andre familiesammenkomster var kommet lidt op at toppes, kan jeg ikke sige. Måske var det en blanding af det hele og lidt til… og det handlede nok også ret meget om, at vi har svært ved at se hinandens behov. Mine bedsteforældre har svært ved at se min mors behov og sikkert også omvendt – jeg kender jo kun historien fra mit eget synspunkt.

Nå, men vi sad og spiste og hyggede os egentlig meget godt, bagefter spillede vi pakkeleg, men legen var for hurtigt overstået og virkede for mig en smule overfladisk, hvis I forstår hvad jeg mener. Det havde været mere en familieting, hvis vi havde spillet lidt længere. Bagefter foreslår min mor så, at vi leger en anden leg i stil med gæt og grimasser, som ikke krævede gaver eller andet besværligt overhovedet. Faktisk kunne alle bare blive siddende på deres pladser, og behøvede i princippet slet ikke at løfte en finger. Jeg synes, det lød sjovt og vi ville uden tvivl få et godt grin ud af det, men resten af familien var meget lukket over for idéen, og havde slet ikke lyst, selvom de sikkert ikke havde prøvet det før. Det er naturligvis i orden ikke at have lyst til sådan noget, men så kunne de i det mindste finde på noget andet at lave, hvor vi alle kunne være sammen. Dette, sammen med en del andre ting, gjorde mig lidt trist og fik min mor til slet ikke at have lyst til at være i huset mere. Vi bestilte en taxa og tog hjem.

Selvfølgelig stikker det dybere end det. For mit vedkommende har der tidligere også været familiediskussioner om hvilke gymnasier, de mener, jeg passer bedst ind på, og hvilke jeg absolut ikke må komme ind på (blandt andet dem, jeg godt selv vil gå på). For min mor har der også været nogle andre ting, andre konflikter, som var med til at gøre hende irriteret i netop denne situation.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blogger om dette. Det har intet med efterskole at gøre, men jeg har på en måde bare brug for at komme ud med det. Det er svært at tale om det med nogen, som allerede er indblandet, for så har de allerede dannet sig en holdning til det, og så gør det bare tingene endnu værre. Jeg er bare rigtig ked af, at det skulle ende sådan. Min mor blev sur, min morfar blev sur og vi andre blev kede af det. Det er ikke sjovt, når en familieting i form af en julefrokost ender i en konflikt, og da især ikke hvis ens tante og onkel bor i Monaco, og man næsten aldrig ser dem. Jeg er bare så ked af, at vi alle blev sure og misforstod hinanden og overså hinandens behov. Jeg er ked af, at vi ikke sommetider kan gøre ting for hinanden, uden at der skal laves kompromisser og lignende. At vi ikke bare kan slippe vores egoer bare et øjeblik, og tage os tid til at tænke på hinanden i stedet for at hidse os op. Det er sgu ikke særlig fedt…

Hm. Glæder mig enormt meget til at se Pil, Anne Sofie og Anna her på onsdag og så bliver det virkelig også dejligt at komme tilbage på skolen igen, så man i en rum tid kan slippe bekymringerne herhjemme.

Og nårh ja, for resten, i går kedede jeg mig så meget, at jeg for sjov spurgte Kurt om hun ikke lige kunne tage hjem hos mig. Det endte med at vi havde det vildt hyggeligt, og kl. 23 om aftenen besluttede vi os for at gå hjem hos Effer og hente hende. Så det gjorde vi, og så sov vi alle tre hjemme hos mig. Skønt at se de skøre tøser igen!

Glædelig jul. :)
- Luffe.

Alt

Der er sket alt, alt for meget siden sidst. På skolen har jeg skrevet et langt indlæg med detaljerede beskrivelser, men jeg glemte at poste det og nu er jeg på juleferie… smart, ikke? Nå, men i grove træk havde jeg en trist periode på skolen, så jeg stoppede, flyttede over på en anden efterskole på Fyn, var igennem en hel masse drama, og flyttede så igen tilbage til LE. Af det har jeg blandt andet lært, at man skal sætte pris på det, man har.

Nå, men jeg kan i hvert fald stå ved mit tidligere udsagn om, at jeg går på verdens bedste efterskole. Jeg tvivlede på det i nogle uger, men nu er jeg atter sikker i min sag. Jeg ved ikke, om jeg tidligere har været blind, eller om det først er kommet nu, men jeg føler, at vi elever på skolen bliver mere og mere blandet og også tættere og tættere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør mig varm om hjertet og giver mig et bredt smil på læben, når jeg helt uventet ser mennesker fra efterskolen snakke sammen som noget helt nyt. Det er en dejlig følelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at vende tilbage.

I fredags var vi til den fedeste elevfest i Roskilde (hvor der i øvrigt lå enormt meget sne, og dagen efter lå der endnu mere – og for resten, til alle LE’erne, tusind tak for en fed fest!), og det var så vores fælles startskud for juleferien. Her i den sidste uge har det været skønt at være på efterskolen, men jeg har alligevel gået rundt med den der følelse af, at det bliver dejligt at få ferie. Nu, efter at have været hjemme tre dage, er jeg af en lidt anden overbevisning. Det bliver hurtigt for kedeligt, for stille, for ensformigt. Jeg er glad for at se min familie igen, men nøj, hvor jeg dog savner at være omgivet af vidunderlige LE-mennesker og -lærere.

Jeg savner sludren og pludren, boblende latter og højlydte grin, varme smil og kærlige knus. Jeg savner støjen, savner at der er gang i den, at der sker noget. Jeg savner mit fantastiske værelse, vores musik, interne jokes og hygsommelige fællessovning i dobbeltsengen i vores ’stueetage’. I det hele taget savner jeg bare hverdagen og efterskolelivet. <3 Herhjemme sker der ikke noget. I dag har jeg bare siddet herhjemme og kukkeluret, udover den tur jeg gik med min hund ned til hundefrisøren og det lille smut forbi min mormor og morfar (minder mig egentlig om, at jeg har fået Pulp Fiction i VHS af dem, måske skulle jeg tage mig sammen til at sætte den på, så jeg ikke når at blive sindssyg af dette mærkværdige kuller, jeg får af at være hjemme). Jeg håber inderligt på, at dette ikke er en forsmag på, hvordan det bliver at komme hjem i sommerferien for så aldrig at komme tilbage. I så fald er et år på efterskole skadeligt for sjælen. I så fald ved jeg ikke, hvordan jeg nogensinde skal klare mig videre… jeg prøver at lade være med at dvæle ved tanken. Dette er ikke sommerferie. Jeg returnerer til verdens bedste skole og verdens bedste mennesker om under to uger. Heldigvis, da. I går skete der da for resten også noget – Effer og jeg havde fået inviteret Kurt og Sally hjem hos os i vores lille såkaldte ’slumkvarter’, og det udviklede sig hurtigt til en ganske impulsiv og hyggelig dag. Vi så en film, tog ind til byen og måtte desværre sige farvel til Sally ved Nørreport st., fordi hun skulle hele vejen tilbage til Svendborg. Herefter fortsatte vi andre – helt spontant – til Christianias julemarked og mødte ikke mindre end otte skønne folk fra efterskolen, deriblandt to af mine roomies. Effers far havde også foræret os billetter til en af Eventyrteatrets forestillinger i Tivolis glassal, så den tog vi altså også lige ind og så. Efter det strøg vi rundt iblandt Tivolis smukke oplyste julepynt, spiste hotdogs og spanskrør med soft ice og lune slikkepinde fra Bolschekogeriet. Ved ni-tiden tog vi hjem hos Effer, så en god film, og var alle godt smadrede, da vi lagde os i seng. En dejlig dag, sådan én af dem der er særlige uden helt at være det, sådan én af dem man husker. Udover det vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Jeg skal da også lige have fundet ud af, hvor jeg holder det henne… ville helst sammen med efterskolen, men det bliver vist ikke til noget, desværre. Men der er jo tid endnu, man kan altid håbe. :)


De allerbedste julehilsner,
- Luffe.

En søndag eftermiddag

Hm. Er gået lidt i stå. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi internettet ikke fungerer på min bærbar.

Alt er blevet meget anderledes siden Cleo tog hjem, og så alligevel ikke. Jeg er kommet blevet tættere med mit værelse, og er meget mere sammen med Effer og en, der hedder Amalie, som vi kalder Kurt. Men der er også et eller andet tomt ved det, som jeg ikke rigtigt kan forklare.

Jeg er på skolen i denne weekend. Lørdag aften var virkelig hyggelig; den startede med, at Effer, Kurt og jeg lavede en masse te i termokander, og så cyklede vi en tur ud til skoven – i mørke. Vi stoppede ved en sø, og sad på en bænk pakket godt ind i alt vores overtøj og spiste kanelknækbrød og drak chai og lyttede til Kurt, der spillede på sin fløjte. Så var det meningen, at vi skulle cykle ud til stranden bagefter og drikke noget mere te der, men vi tog lige et stop ved Fakta og købte chokolade, og pludselig var der ikke mere tid, fordi vi skulle spise. Så vi tog hjem og fik fisk og mexicanske pandekager, hvorefter vi tullede lidt rundt. Jeg faldt i søvn nede i gymnastiksalen, hvor der aftenen før var blevet lavet en hule, og så sov jeg i to og en halv time, før jeg vågnede og tog mig sammen til at lave noget.

I dag sker der ikke så meget. Der er nogen, der ser film, og nogen, der hygger sig i kunst, og så er der nogen, der stener foran deres computerskærme. I aften kommer resten af eleverne hjem, og så i morgen har 9. klassen uddannelsesuge, og 10. klasserne skal i brobygning. Ugen efter det er der projektopgave for 9., og OSO for 10.
Jeg kunne egentlig godt bruge et par dage hjemme lige i øjeblikket, men det er der ligesom ikke plads til, når vi nu skal til at fordybe os fagligt… så jeg må nøjes med næste weekend, hvor vi alle skal hjem.

Hej-hej.
- Luffe.

Nyheder i spandevis

UNDSKYLD! Tolv dage ugen bloggeri føles måske ikke som enormt lang tid, men i forhold til hvor meget vi har lavet her på skolen, kan det virke som en evighed.

WHOA NEWS!:
Min bedste veninde Effer er startede på skolen her for en uge siden. Det er helt vildt og jeg kan ikke rigtig begribe det endnu. Men hun er startet, er blevet indlogeret på Sirius 2 (værelset ved siden af mit… lidt mærkeligt) og det gør mig rigtig glad at vide, at hun også får lov at opleve lykken ved at gå på efterskole – og så er det selvfølgelig helt vildt dejligt at have hende så tæt på igen. C:

Noget, jeg ikke fik fortalt om i sidste indlæg, var vores hjemrejseweekend. D. 17. september var der forlænget weekend, og vi skulle alle tage hjem. Så jeg drog hjemad for første gang, og erfarede, at det er en ganske kedelig oplevelse. I hvert fald hvis man ikke har spandevis af aftaler i forvejen og dermed ikke har så meget andet at lave end at sidde og kukkelure derhjemme. Så det gjorde jeg. Jeg skulle have været sammen med min bedste veninde Effer (som var kommet hjem fra Afrika), inden hun igen rejste udenlands igen – denne gang til Budapest med min gamle klasse (på det tidspunkt var hun ikke startet på efterskolen endnu). Men hun blev syg og måtte aflyse, så weekenden var faktisk lidt af en skuffelse i forhold til hvor meget jeg havde set frem til den. Desuden tror jeg, at min lillesøster Karo var blevet lidt for vant til at være enebarn; så det med at søster kom hjem og skulle overforkæles var ikke det fedeste. Søndag aften bød en på skøn middag med min mormor og morfar, og det var naturligvis dejligt at se dem igen. Alligevel kunne den ene aften ikke helt hjælpe på de to foregående dage, hvor jeg bare havde siddet og stenet tiden væk. Mandag stod på to ture til diverse tandlæger, og weekendens optur var at få at vide, at jeg skal have mine togskinner af til november. Så gik turen til Langeland, og det var ubeskrivelig rart at se alle de velkendte ansigter igen.

Torsdagen efter ’brylluppet’ var der POPFEST, arrangeret af skolens bedste gang, Sirius – dvs. Lone og Jans trivselsgrupper. Det var sjovt at arrangere, men så mange forberedelser var der nu heller ikke… personligt havde jeg en fin nok aften, men jeg har hørt fra nogle af de andre festdeltagere, at det var ’megaüberfuckingtopnice’. Eller noget i den stil… nå, der blev i hvert fald festet igennem uden nogen form for alkoholisk væske, siden efterskolers politik ikke tolererer den slags snask. I hvert fald ikke imens eleverne er under skolens varetægt og ansvar.

Torsdagen efter torsdagen efter brylluppet (altså torsdagen efter popfesten, hvis det skal være knap så forvirrende. Og for resten, det var lørdagen mellem disse to torsdagsarrangementer, Effer startede), var der MGP 2010! – En fest arrangeret af to andre trivselsgrupper. Det var virkelig sjovt, og folkene bag havde gjort rigtig meget ud af det, hvilket gjorde det til en god oplevelse for os andre. 8D

I fredags tog de fleste elever hjem – vi var kun 18 tilbage. Og jeg er godt nok glad for, at jeg blev i den weekend, for det har været den hyggeligste indtil videre. God mad, dessert, dejlige mennesker, musik, fællessovning, spil, interne jokes, omrokering af borde i spisesalen og fede weekendlærere gjorde det til den, efter min mening, allerbedste weekend siden efterskolestart.

Søndag eftermiddag, altså i går, skulle jeg på egen hånd begive mig hjemad, fordi jeg var inviteret til 100 års fødselsdag hos min oldemor i dag (i så hende måske på TV2 kl. 22:15 eller så'n? xD). Jeg besøgte min far og hans kæreste i deres nye (kæmpemæssige, slotsagtige) hus, og i dag kørte vi så til Fakse for at fejre min oldemor. Det var et meget mærkeligt, men også ret hyggeligt arrangement. Der var 93 (eller deromkring) mennesker med, og jeg fik fortalt, at de på en eller anden forskruet måde alle sammen var i familie med mig. Og jeg kendte kun 10 af dem i forvejen… det var lidt underligt. Men jeg fik talt lidt med min oldemor, og hun kunne rent faktisk huske mit navn! Jeg har set hende i ti lange år, men alligevel kunne hun godt huske, hvad jeg hed. Det gjorde mig virkelig glad.

Da jeg søndag eftermiddag tog hjem til skolen, blev jeg ringet op af Effer. Hun var ret rystet, fordi at hele dagen havde omhandlet hash – der var blevet talt om det til fællestimen (vores første time efter morgenmad og rengøring), og senere havde der været diverse møder og samtaler mellem lærere og elever. Hun fortalte, at alle dem, der havde røget hash på skolen, tilstod, og så blev 20 elever sendt hjem. På én gang. Da hun sagde det, vidste jeg, at de var 2 piger, som ellers havde lovet mig, at de ikke ville gøre det, også var blevet sendt hjem. Jeg blev virkelig skuffet og jeg følte lidt, at det forhold, jeg troede, vi havde haft, aldrig havde været der. Jeg græd og græd og græd, og da jeg endelig ankom til skolen en time senere, græd jeg stadig. Jeg blev så ked af det.
Jeg kom hjem til et tomt firmandsværelse – Cleo var åbenbart blevet syg over weekenden og var blevet hjemme. De to andre var blevet sendt hjem. Og selvom de havde efterladt mig et rigtig sødt brev, så var jeg bare så ked af det og græd mig igennem stilletimen.
Jeg kan virkelig ikke have, at de bliver sendt hjem – vi passer måske ikke særlig godt sammen som fire individuelle personligheder, men som værelse – som en helhed – fungerer vi rigtig godt. Det tror jeg i hvert fald. Det håber jeg. Og det håber jeg også, at de synes. Og så håber jeg inderligt, at de kommer tilbage, for Sirius 3 er bare overhovedet ikke det samme uden dem. Cleo må også godt snart komme tilbage; jeg har virkelig brug for at snakke med hende om det. Puha. Slem, slem mandag aften. Jeg håber, det bliver bedre i morgen.

Godnat og sov godt.
- Luffe.

Jamen, goddag. Mit navn er Luffe - nej, vent, Louise!

Efter en del drama om hvem der kunne medbringe telte, om de overnattende skulle sove under åben himmel eller om det ville begynde at regne helt vildt, fik vi endelig stablet det grill-tamtam sammen. Altså efter, at det blev aflyst på grund af regn (bemærk venligst vejrudsigten søndag d. 18. - solen skinnede som bare pokker). Jeg fik mødt omkring 7 af dem, jeg snart skal spendere 10 måneder med, og selvom det ikke var nær så mange, som havde lovet at komme, var det hyggeligt alligevel. Vi stoppede ved Fakta på vejen hen til den lille festplads, vi skulle være på, og så købte vi ellers ind af engangsgrills og mad og sodavand og skumfiduser og vandmelon og så et par tomater og majskolber som tilbehør.
Da vi langt om længe kom frem ved tre-tiden eller deromkring (vi ventede fra kl. 13 på Hovedbanegården på ikke-eksisterende yderligere deltagere til arrangementet) fik vi fundet nogle madrasser og sådan frem, og så sad vi ellers bare og snakkede. Sådan... lidt, da. Jeg må indrømme, at jeg mest er den generte type, og ikke den, der tager initiativ til samtale. Heldigvis var der tre-fire udadvendte piger (sådan virkede de i hvert fald, men jeg ved, at jeg skal passe på at dømme folk for hurtigt), som nemt kunne holde gang i eftermiddagen ved hjælp af snak og smil og grin.
Såeh, alt i alt var det en fin dag og aften med bål og skumfidusklister (måske det bare var mig, egentlig x__x), selvom vi ikke var specielt mange. Og jeg glæder mig til at møde jer igen d. 15. august!

Og nårh ja, jeg bor ret tæt på København, og burde egentlig have styr på Hovedbanegården og alt det thingamajigs, og jeg troede da også, at jeg vidste, hvor "Under uret" var henne... lige indtil selvfølgelig jeg ankom (uden mobil, så man ikke kunne ringe til sin moar, hvis nu det forfærdelige skete, at man ikke kunne finde ens efterskolemennesker) og ser, at der fandeme er ure over det hele! Hvad pokker er meningen?! Det er jo ikke til at finde rundt i, nå! Jeg vandrede så rundt hjælpeløst, indtil jeg gudskelov blev prikket på skulderen af Signe (hende, der også har bidraget til min pakkeliste 8D), som så viste mig vej hen til de andre. Og forresten - tak Signe! C:

Men ja. Jeg tog hjem tidligt, omkring 21:30, imens de andre hyggede videre. Jeg ved faktisk ikke, hvem der blev og overnattede, men jeg håber, de havde det sjovt. ^___^ Selv tog jeg som sagt til Tyskland tidligt dagen efter med min mor, søster, hund og bedste veninde Effer og kom hjem i dag, hvorefter vi skulle sætte Effer af hos sig selv. Hun skulle videre til lufthavnen, og sidder vist i flyet nu. Eller venter i lufthavnen i Paris. Hende og hendes familie er nemlig på vej til Zimbabwe (afrikansk land, ligger ved siden af Botswana og Mozambique og lige over Sydafrika), og hun kommer først hjem i slutningen af august. Der er jeg allerede startet på LE (glæde!), men så ser jeg hende ikke før den næstsidste weekend i september, som er den første weekend, hvor jeg kommer hjem... jeg kommer virkelig til at savne hende, for vi er normalt sammen tre-fire gange om ugen. Men jeg håber, hun får en god tur, og jeg får sikkert travlt med alle de nye indtryk på efterskolen, så det skal nok gå. ^___^

Nu venter jeg spændt på søndag d. 15. august og begynder (allerede?!) at mærke pakkestressen snige sig ind på mig...

Håber, I alle nyder sommerferien to the fullest!
- Loui. 8D

Halløj og hyggehejsa!

Det er lørdag morgen. Varmen har langsomt og ubemærket sneget sig ind på mig. Det er ved at lysne udenfor. Jeg regner med at gå til køjs inden længe. Sidder i min lyse stue i mit hyggelige rækkehus. Skriver historier med min bedste veninde, Effer, som sidder ved siden af mig. Lugten af sved hænger som en sky omkring os - lækkert. Nyder lyden af mild hamren på tastaturene og de morgenfriske fugles sange.

Om præcis 36 dage skal jeg forlade disse vante omgivelser, lyde og lugte til fordel for en helt anden tilværelse på en helt anden ø med nogle helt andre mennesker.

Jeg skal nemlig på efterskole!

Jeg glæder mig, men er naturligvis også af den overbevisning, at jeg kommer til at savne min familie, min hund og min Effer utroligt meget.

Dette savn betyder dog ikke særlig meget nu, men kommer nok først til at spille en større rolle, når jeg allerede er på efterskolen og begynder at føle hjemveens gnaven. Nej, lige nu tager jeg faktisk det, der altid har været der for mig, for givet. Jeg glæder mig så meget til min efterskoles start, at jeg har svært ved at koncentrere mig om andet. For første gang i mit liv står jeg med en syv ugers lang sommerferie i hænderne og har ingen anelse om, hvad jeg skal stille op med den. Det er en underlig følelse, og jeg søger konstant efter den velkendte glæde ved at have fri for skole og bare gå rundt og lave ingenting. Men den kan ikke findes. Den er forsvundet, forsvundet sporløst.

Det er som dengang man startede i folkeskolen. Første dag i børnehaveklassen - man så frem til det flere uger før. Glædede sig mere end til selve juleaften! Sådan har jeg det også nu. Ikke engang sommerferiens højdepunkt, rejsen til Tyskland, overgår glædelsen til efterskolens start. Det er som om jeg er blevet blind for de normale glæder i dagligdagen og i stedet kun fokuserer på efterskolen... hele det foregående år har der ikke været en eneste dag, hvor jeg ikke har tænkt på den femtende august og hvor meget jeg glædede mig til selve efterskoleåret. Det bekymrer mig, for det er vigtigt at leve i nuet. Det får jeg konstant at vide. Du må ikke tage noget for givet!

Mine forventninger til min kommende skole er høje. Og jeg lever efter det princip, at hvis man virkelig tror på, at noget bliver godt... så bliver det også godt. Og omvendt. Så det skal nok blive et fantastisk år, det er jeg fuldstændig overbevist om.

Imens dette indlæg ligger på et eftertænksomt, filosofisk og muligvis lidt melankolsk niveau, så skal du nok regne med, at de næste bliver kortere, mere muntre og mere præcise - jeg havde bare brug for en langsom opstart, før jeg går i gang med dette hersens bloggeri. Man skal jo også lige lære det hele at kende, ikke sandt? C:

Hav en dejlig ferie!
- Loui.