Pil

(Hey, Luffe her, vil bare lige hurtigt præsentere min roomie Pil og hendes blogindlæg, som hun endelig har fået skrevet! Jeg er så glad! Håber også, at I ved hjælp af dette gæsteindlæg kan få en lidt mere anderledes indsigt i efterskoler overordentligt - god læselyst!)

Nå, nu sidder Luffe ved siden af mig og blogger, så må jeg også hellere forsøge mig.
Nu har jeg efterhånden forsøgt op til flere gange, men har slettet alt jeg har skrevet, af underlige årsager.
Nu har Luffe jo også allerede skrevet i et af sine tidligere indlæg, at jeg ville skrive et indlæg. Så nu føler jeg mig forpligtet til det. – men jeg vil jo også gerne, det er jo ikke det.
Som Luffe allerede har skrevet, så har jeg ikke boet på Sirius 3 altid. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om, hvordan det egentlig er at flytte værelse, og ikke mindst få nye roomies. Det er helt vildt hvor meget det betyder, at man kan li’ dem man bor sammen med.
Da vi startede på skolen fik jeg et værelse på Regnbuen. Et smalt, lille to-mands værelse, men med skolens bedste udsigt. Et af de eneste værelser på Regnbuen, som har to vinduer. Et af dem vender ud mod Svendborg broen og vandet, og det andet har udsigt ud over Rudkøbing, og altanen for enden af gangen. Regnbuen er den mest stille gang, af alle. Det er som en blindgyde, men hyggelig alligevel. En af grundene til at den er så stille, er nok at er ikke er nogle opholdstue og at dørene ikke kan stå åbne af sig selv.
Min gamle roomie, var en sød og stille pige, som jeg egentlig godt kendte hjemme fra. Vi har gået på samme skole i de små klasser og kommer fra den samme by. Det var selvfølgelig en tryghed i starten, at jeg kendte en, men det viste sig hurtigt at vi ikke klingede så godt. Jeg følte ikke at vi havde det samme ’roomie-venskab’ som jeg følte de havde på de andre værelser. Hun gik heller ikke og havde det specielt nemt på skolen, og det kunne jeg slet ikke forstå, for jeg synes at LE er det bedste der er sket for mig, jeg forstod slet ikke at man kunne gå og have det skidt. – men efter ca. 3 måneder på skolen, besluttede hun sig for at stoppe. Det havde jeg det selvfølgelig ikke specielt nice med, men det var jo hendes valg.


Men så stod jeg altså der, med et tomt vrelse. Jeg kunne enten vælge at få nogle til at flytte ind på mit værelse, eller at jeg skulle flytte ind til nogle andre som havde en ledig plads. Jeg var lige fra start, fast besluttet på at jeg skulle væk fra Regnbuen, eftersom at jeg i den sidste stykke tid havde tilbragt ald min tid på gangen, og derfor ikke havde været på de andre gange særlig meget, og egentlig heller ikke snakket med så mange af de andre elever fra de andre gange.
Nå men efter en uges tid, hvor jeg havde boet alene, og jeg havde snakket med iver og nogle af de andre lære, fandt vi ud af at jeg skulle flytte ind på Sirius 3. Det var ret specielt, synes jeg, for det var ikke ligefrem Luffe, Anne Sofie og Anna, som jeg havde snakket alder mest sammen med. Jeg havde kun lige lavet lidt teater med både Anna og Luffe. Anne Sofie havde jeg ALDRIG snakket med. Vi havde nok alder højst smilet til hinanden i galaksen da vi en sjælden gang sad ved siden af hinanden.
Men jeg skulle i hvert fald sove der en aften, inden jeg flyttede alle mine ting, for at få en fornemmelse af at det ville kunne fungere, på længere sigt. Jeg traskede derfor af sted med min dyne over til Sirius, hvor jeg skulle sove for første gang.
Jeg havde aldrig i mit liv, troet at man kunne have sådan en hyggelig aften på et værelse (det har jeg så fundet ud af efterfølgende, at det kan man sagtens), for på Regnbuen, sagde vi bare godnat og så sov vi. Men på Sirius 3, lå vi længe og snakkede, på trods af at Anne Sofie og jeg aldrig havde snakket før. Det var overhoved ikke akavet, og jeg var med ét overbevist om at det var der jeg ville flytte hen. Alle mine bekymringer var lige pludselig ikke lige så store.
Den største frygt, var nok det der med at nu skulle jeg ind på et nyt værelse, som havde nogle andre vaner og nogle andre levemåder, end hvad jeg havde været van til. Men alt i alt, er dét det bedste der er sket på hele året. Jeg er så glad for det værelse, vi er 4 vidt forskellige personer, men det skal der være plads til. Og ved det værelseskift har jeg indset hvor vigtigt det er at man fungerer godt med sine roomies.


Hilsen Pil

Friluftsmenneske for en dag

(Hej, vil gerne starte med en personlig undskyldning til Pils far, Simon, fordi han troede, at jeg oprigtigt var blevet meget, meget vred over, at Pil endnu ikke havde skrevet sit gæsteblogindlæg. Jeg var slet ikke så vred, jo – det var bare for skæg! Undskyld, Simon! Det er desværre ikke det nemmeste at udtrykke sine følelser på skrift eller værre, komme igennem med en ironisk joke… næste gang skal jeg nok være mere påpasselig, og ellers må du virkelig undskylde! Det var slet ikke min mening, at det skulle opfattes på den måde. Undskyld!)

I dag har været en skøn dag! Kurt sov på værelset med Pil og jeg, og vi stod op i dag allerede klokken kvart i otte om morgenen (Pil sov dog til ved nitiden) for at starte tidligt på pandekagerne, så de kunne være færdige i tide. Men på den tid af døgnet var der slet ikke nogen lærere, og de fleste døre var låst – deriblandt dem til køkkenet og dets køleskab, øv! Kurt og jeg tænkte, at så kunne vi se noget morgentv og læse dagens avis indtil læreren kom, for der var ikke låst i opholdsstuen. Da vi så gik ud til postkassen for at hente avisen, smækkede døren bag os. Og så var vi ellers låst ude i vinterkulden meget, meget tidligt lørdag morgen, og jeg havde endda kun en T-shirt på… vi prøvede alle døre uden held. Så ringede vi til Adele og Sofie Gerup, Kurts to roomies, men ingen af dem svarede. Så ville vi ringe til Pil, men Kurt havde ikke hendes mobilnummer og jeg kunne det ikke i hovedet (og hvis jeg kunne havde det sikkert været lige meget, for Kurts mobil kan ikke skrive 7, 8 og 9 – hun burde anskaffe sig en ny, burde hun!) og min egen mobil lå begravet i sneen på en eller anden mark i udkanten af Rudkøbing… længere historie…

Så vi måtte banke på hos Hilde. Hun er en lærer, som bor i et hus ved siden af skolen. Jeg fik helt vildt dårlig samvittighed over det, fordi vi vækkede hende. Men vi fik lov at låne hendes nøgle, og så kunne vi låse køkkenet op, så vi kunne komme i gang med pandekagerne.

Og så stod vi ellers og baksede med opskriften og ingredienserne og panderne, da pludselig det bankede på døren udefra. Meget mystificerende, kan jeg fortælle! Men det var bare postdamen med dagens aviser og et par breve. Hun stak mig stakken (høhøhøhøh) og til min store overraskelse så jeg, at det forreste brev var til MIG! Var det bare vildt eller hvad? Jeg viste det til Kurt, men da jeg vendte brevet om, opdagede jeg, at det var et alle-rejser-sig-brev… pis også. Undskyld, Ida! Men tak for det alligevel!

Men dejen blev endelig færdig (det tog tre kvarter), og med kun en time tilbage før morgenmad, skulle vi stege 84 pandekager… det blev slet ikke så mange, sådan en snydeopskrift, men alle fik i hvert fald 2 pandekager, og nogen var så heldige at få 3. Det var ren fornøjelse at stege de flade kager der, for vi havde både god musik (the Monkees, aahhh) og godt selskab. Pil kom også ned og hjalp. Klokken halv elleve var vi endelig færdige, og da sad de resterende weekendelever også bare og ventede. Men pandekager med Nutella blev det til, og så var alle glade! Det håber jeg i hvert fald. :]

Efter opvask gik Kurt og jeg en lang tur med hovedformål at finde min tabte mobil på den dersens mark. Det lykkedes ikke. Men vi fik en god og lang tur ud af det alligevel! Det havde været overskyet hele morgenen, lige indtil vi trådte ud af døren. Så begyndte solen og skinne, og efterhånden som vi gik, forsvandt skyerne og gjorde plads til en smuk blå himmel. Hold da op, hvor var det fantastisk! Og så med kvidrende fugle, svajende træer og et vidunderligt snelandskab. Vi var også ude på en halv forfrossen sø, som både knirkede og knagede, men det var meget skægt alligevel! Da vi kom hjem, var det meningen, at vi skulle gå ned til en anden sø, men der var ikke så lang tid til frokost, så vi ville lige spise først. I ventetiden tog Kurt en halv personlighedstest. Det minder mig egentlig om, at hun skal blive færdig snart… nå, men efter frokost gik så ned til den anden sø og skøjtede rundt sammen med Signe Moore og Thomas. Da vi gik tilbage, besluttede Kurt og jeg os for at cykle ned til byen for at købe bolsjer til Sofie Gerup, fordi Kurt havde spist én af hendes yndlings. Og den information fandt bestemt ikke i god jord hos Sofie, så hun udstødte Kurt og forsøgte at flytte værelse og alt muligt, så Kurt måtte lige finde en god måde at sige undskyld på.

Da vi kom hjem, gik jeg i bad, og så skulle vi spise. Så hjalp jeg med at vaske op og nu sidder jeg her og blogger, selvom jeg faktisk burde sidde inde ved siden af og se Melodi Grand Prix med de andre? HOV, for søren. Skal også lige fortælle, at jeg igen skal ned til byen i aften for at skralde med nogen af de andre. Ved ikke om vi har heldet med os… tvivler lidt, selvom jeg godt ville være optimistisk. Nu ser vi! Hold da kæft, hvor det er rart at være så meget udenfor og have så meget overskud!
Vi ses, og god melodi grand prix aften! Jeg skal fejre den med andre glade efterskoleelever og frugtsalat og råcreme, hvad med dig?

Knus Luffe 8D

Mhmmm. Hvad er det, her dufter af...?

Langt om længe blev det omtalte rollespil ført ud i livet. I går ved halvtretiden blev det hele skudt i gang, og så løb jeg vel rundt i halvanden time og lavede, tjaeh, ingenting. Vildt spændende var det i hvert fald ikke. Men så blev jeg hevet til side af Anne Sofie og Julie, og pludselig fandt jeg mig selv i de ondes gemakker som spion for nogen, jeg ikke vidste en pind om. Og jeg kørte mit dobbeltspil succesfuldt igennem hele aftenen, og det er jeg sgu ret stolt af, må jeg sige! Det der med at være spionalkymist var rimelig fedt, no kidding, og alt i alt havde jeg faktisk en helt vildt god aften! Mærkeligt nok havde jeg også været helt oppe at køre tidligere – både før, under og efter min terminsprøve i fransk, hvilket er meget mystisk, eftersom jeg i de sidste par måneder har gruet helt vildt for den prøve… men det gik som det gik, og det var fedt, og jeg var bare en glædesbombe i går. Helt vildt dejligt!

Har jeg for resten fortalt om Sirius 3’s aftenritual? Hvis ikke, har I al ret til at være vrede på mig, ligesom jeg selv er skuffet! Men hver aften inden vi skal sove, sidder vi alle fire (Anne Sofie, Pil, Anna og jeg) i dobbeltsengen nedenunder og ser et afsnit af Prison Break. Yep, vi følger med i Prison Break, og det er bare så enormt hyggeligt! Jeg elsker det! Desuden er det en ubeskrivelig god serie. Vi begyndte på det fra et par uger siden, hvor Anna fik os overtalt til også at se det (hun har længe haft et enormt tøset crush på hovedpersonen Michael Scofield, spillet af Wentworth Miller, og flipper helt ud, når hun ser ham. Virkelig ikke Anna-agtigt, men ret komisk).

I dag har vi lavet… tjaeh, det ved jeg ikke rigtigt. Vi har ryddet op og gjort rent på fællesområder og værelser, og så har vi snakket om rollespillet i går. Jeg har fri til kl. 13:45, hvor vi skal ud og gå en tur i det fantastiske solbeskinnede snelandskab her på Langeland! Dejlige fredag. :]

I morgen tidlig har jeg planer om at overraske alle LEerne, som bliver her i weekenden. Jeg laver nemlig pandekager så det dufter i hele huset til morgenmad med både køkkenets tilladelse og sponsorat! Jeg håber, de bliver glade – det er i hvert fald det, jeg går efter. Og så håber jeg da for søren også, at det går godt, og at jeg kan finde ud af det… kan virkelig godt forestille mig, at det vil gå galt… men nej! Nej, nej. Jeg klarer den og laver de bedste pandekager i hele verden! Hæh. ^___^

God weekend!
- Luffe.

Mut?

Ved ikke. Føler mig lidt, tjaeh, melankolsk i dag. Det er meget lang tid siden, jeg har haft det sådan. Synes egentlig, at det enten har været pissefedt eller lidt over middel sådan med min trivsel lige siden jeg kom tilbage i december. Jeg har lidt en idé om hvad vemodigheden skyldes, men det er slet ikke noget seriøst. Jeg bliver stadig i denne weekend for at lave pandekager til de andre lørdag morgen (har nu også fået tilladelse og sponsorering fra køkkenet, så det kører ganske smertefrit indtil videre), for det er slet ikke sådan, at jeg har brug for at komme hjem. Jeg er mere sådan lidt gwaargh-det-er-tirsdag-og-vi-har-terminsprøver-og-jeg-fik-det-forkerte-ben-ud-af-sengen-i-morges-men-ellers-er-jeg-ok-agtig-trist. Hvis I forstår hvad jeg mener. Men selvfølgelig skal der også være plads til sådan nogle dage, jeg brokker mig heller ikke. Man må tage det sure med det søde.


Forresten gik matematik i dag ret godt i sammenligning med mine forventninger. Det er mest problemregningen, jeg gruer for - den var lidt ond og ikke særlig skånsom mod stakkels lille umatematiske mig. Nå, men hvad er det værste der kan ske? Vi skal jo ikke bruge prøverne til noget alligevel.


Rollespil funker også - min karakter er stadig alkymist og skal hedde Birk. :] Glæder mig lidt. C:

Negativiteter

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg allerede har besluttet mig for, at dette indlæg bliver kæmpemegafyldt med brok. Og sådan er det bare. Og hvis man egentlig bare har brug for at læse noget, der kan gøre en i godt humør, så skal man hoppe over til en helt anden blog, evt. Idas. For dette bliver hverken positivt eller rart!


Jeg kan lige så godt starte med terminsprøven i dag. Sammen med resten af skolen var jeg oppe i skriftlig fremstilling i dansk – og det skal altså lige siges, at jeg aldrig har været til terminsprøve eller eksamen før. Dette er ikke prøven, jeg vil brokke mig over (nej, for jeg fik da nedfældet en hel masse gode ord der tilsammen giver… rod). Det er systemet. Undervisningsministeriet. Den ultrafirkantede måde at teste eleverne på og den store mangel på hjælp og vejledning. Lærere, der ikke kan blive enige om, hvad man må og hvad man ikke må. Det er irriterende, frustrerende og forvirrende! Og da jeg så var færdig, godt halvanden time før deadline, måtte jeg vente i over en time, før jeg måtte gå. Og vi var ikke blevet fortalt hvad vi måtte og ikke måtte. Okay, ikke noget med at gå på internettet, den fattede jeg godt. Men når man tidligere har fået at vide, at ens ordenskarakter bliver hevet op ved imponerende layout (her taler jeg blandt andet om billeder, der passer til teksten) – og så bruger den viden, så bliver man da rettet igen, denne gang af en ny lærer, som er af en helt anden holdning. Man skal også sidde ved borde, så man ikke kan se hinanden, og man må for alt i verden IKKE rejse sig, før man har skrevet under på sin aflevering! Desuden skal man vente i en evighed. Og hvorfor skal det være så formelt og firkantet og besværligt?! ØV.
(Her beder Sofie Gerup mig så om at skrive noget, ordret, så det har jeg tænkt mig at gøre: Sofie Gerup var ved at dø, i hvert fald, ved jeg, og der var mange der var ved at dø, men især Sofie Gerup. Hun havde lyst til at smadre sin computer i sit hoved og dø. Stikke den op i røven og… (her blev det så for meget for mig, så jeg afbrød hende. Jeg håber, I overlever uden de klæbrige detaljer).


Det kunne jeg bruge meget mere tid på. Men der er også en anden ting, og der skal jo være plads til det hele. Der var en vikar/lærer på skolen det første halve år, som blev opsagt i december. Jeg havde ham i dansk, og han var også vejleder, da vi i midten af november lavede projektopgave. Dem, der havde ham som vejleder, har stadig ikke fået deres karakterer her tre måneder efter. Og i denne her uge, hvor vi har rollespilsuge (og terminsprøver) kommer han så for at være med! Og det synes jeg virkelig ikke er i orden. Det kan man bare ikke. Det er ubehøvlet og virkelig flabet at vise sit ansigt her igen, uden at have afsluttet de ting, han burde. Jeg synes, det er tarveligt og hensynsløst og det gør man sgu bare ikke. Jeg er ærlig talt rasende. Jeg kunne rive noget i stykker, for det er bare ikke i orden. Hold da kæft, hvor er det bare ikke til at fatte. Dårlig stil.


Og så er der det sidste, jeg vil klage mig over. Pil og hendes overspringshandlinger. Jeg har bedt hende skrive et blogindlæg, så I også kan få fortællinger fra efterskolelivet fra et andet perspektiv, selvfølgelig kun hvis hun har lyst. Men det irriterende er, at hun rent faktisk HAR lyst, men bare ikke kan tage sig sammen, ikke kan finde ud af, hvad hun skal skrive om og så er hun også bange for, at hun gør det forkert. Hvilket hun naturligvis ikke ville komme til, men pigebarnet kan overbevise sig selv om alting. OG DET VIL JEG GERNE BROKKE MIG OVER! Jeg tror, det var i november, jeg spurgte om hun havde lyst. Op til flere gange har hun sat sig ned og forsøgt at skrive, hvorefter hun så har givet op. PIL, for pokker. SDJKGHSKJGHLlhdsjhsdkfhæasf90+asegfu34 okay?!?!?


Det er fantastisk, så godt et humør man bliver i, når man kommer ud med sine aggressioner. Det er virkelig rart!


Og så lige en enkelt god ting. Ovenpå det sure, terminsprøverne, har vor lærer Jan planlagt rollespilsuge! (Det vidste i godt, men nu får i det at vide igen). Jeg er sikker på, at det bliver enormt fedt. Det er først på torsdag, at vi skal spille. I dagene op til forbereder vi os ved f.eks. karakterarbejde (jeg skal være rejsende alkymist), våbenlavning, kostumesyning og sådan noget. Det skal nok blive godt! … Håber jeg da.


Det var hyggeligt lige at brokke mig lidt, tak!
- Luffe. :]

Læsere fra Hongkong

Hej, følgende er fuldstændig ligegyldigt.

 I dag (faktisk i går) fandt jeg ud af, at man inde på Blogspot kan se, hvor mange sidevisninger man har. I alt har jeg 7294 sidevisninger, hvoraf 95 er fra USA. 32 er fra Rusland, 23 fra Sydkorea og 29 fra Hongkong. Er det bare mig, eller er der noget her, der ikke stemmer overens...?

Jeg tror, jeg vil gå i bad.

Forestilling. Ollerup og Humble. Elevfest. Terminsprøver. Rollespil.

JEG ER SÅ VRED PÅ MIG SELV. Skuffet, trist, rasende. Jeg fatter ikke, hvordan jeg kan have undladt at blogge efter den sidste forestilling. JEG FATTER DET IKKE. Øv, øv, øv. Men jeg kan huske, at jeg havde det vildt fedt bagefter. At jeg var helt høj af glæde. Den sidste forestilling spillede vi for Ollerup Efterskole – vi så også deres stykke i november, men vi var et pissedårligt publikum. Det ved jeg ikke, om man kan finde nogen undskyldninger for, om det ville være flabet eller småligt. Men vi havde uddannelses- og brobygningsuge, da Ollerup viste det, så vi har været godt trætte. Men det var tarveligt alligevel, det kan jeg godt se.

Til gengæld var Ollerup et helt fænomenalt publikum! De grinede hele tiden, klappede, når man mindst ventede det og gjorde i det hele taget vores sidste visning til en vidunderlig oplevelse! Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Det havde været noget helt andet, hvis det sidste publikum havde været 7. klasserne fra Ørstedsskolen. Brian’er, siger jeg dig, BRIAN’ER!

I disse forestillingsuger har jeg fået en enorm forståelse for, hvor meget det betyder for skuespillerne, deres humør og energi, at det er et godt publikum. Dårlige publikummer gør oplevelsen dårlig. Det er trættende og humørødelæggende. Og når skuespillerne ingen energi på scenen har, så smitter det nok også af på tilskuerne. I sidste ende bliver det altså en ond cirkel. Men FOR HELVEDE, hvor er jeg glad og taknemlig for, at Ollerup var sådan et godt publikum! Jeg kunne kramme hver og en fra den efterskole, kunne jeg!

Det er egentlig ret ærgerligt, at vi ikke har flere aktiviteter på tværs af efterskolerne. Min skole har et samarbejde med både Ollerup Efterskole og Musikefterskolen i Humble, men jeg tror ikke, vi laver andet sammen udover at se hinandens musicals. Og dét er ærgerligt! Der er mange på skolen, som kender elever på både Ollerup og Humble. Jeg selv gør ikke, og det kommer jeg nok heller ikke til, hvis skolerne ikke arrangerer flere fællesaktiviteter! Det er spændende at møde nye mennesker og det er spændende med lidt variation i dagligdagen. Nemlig.

Hvis forstanderen på min skole, Iver Iversen, læste dette, så ville jeg pænt opfordre ham til at tage initiativ til at lave nogle flere arrangementer med Ollerup og Humble. Hvad med den tabte tur der, Longelse? Er der plads til flere der? C:

Hmm. Måske skulle jeg bare tage det op på fællesmødet, det forslag der. Og så alligevel… det tør jeg sgu nok ikke!

Nå nå, nok med det. Nyt emne. Denne weekend er forlænget, så vi skulle allerede hjem i torsdags. En fra festudvalget havde fået stablet en elevfest på benene til der om aftenen, så selvom forsamlingshuset lå i Ubberud, en mærkelig lille forstad til Odense som ingen sikkert kender til, så vi da alle rimelig meget frem til om aftenen.

Og… tja. Jeg ved virkelig ikke, hvad der gik galt. Måske var folk alt for trætte. Måske var det Ubberud. Måske var vi for lidt. Måske var det den manglende musik. Eller den lave temperatur i den store sal. Og det er jo slet ikke fordi jeg vil såre nogen, men der var bare ikke den samme energi som til de to andre fester, vi har været til. Virkelig, virkelig ærgerligt. Især fordi hende, der havde arrangeret det hele, havde knoklet helt vildt for at det skulle blive en god aften. Jeg er virkelig ked af det på hendes vegne. Men festen var bare ret kedelig, og jeg ville lidt ønske, at jeg ikke var taget med.

Jeg fik dog set Odense Banegård. Det var lidt af en oplevelse i sig selv; de har både en biograf og et bibliotek! Og de havde en bager og en Baresso, som begge var åbne kl. 05:30 fredag morgen. Bare ærgerligt at vores tog ikke kom, og at der havde været en eller anden form for kæmpe breakdown i DSB’s styringsrumshalløj i Roskilde eller sådan noget. Og så var der et tog der brændte i Fredericia. Overordentligt var det altså ret god timing… eller noget.

Næste elevfest skal nok blive rigtig god, det er jeg sikkert på!

Og allersidste nyhed inden jeg afbryder dette hersens meget lange blogindlæg:
Næste uge står på terminsprøver! Hurra, eller hvad man nu siger. Men det tæller jo ikke for noget som helst, så jeg burde ikke være nervøs. Men det er jeg altså alligevel. Øv. Det gør også, at jeg har lyst til at glæde mig helt vildt til i morgen aften, når jeg igen er på skolen sammen med de andre, men det kan jeg ikke rigtigt, fordi der er terminsprøver. ØV. Heldigvis er der også blevet sørget for lidt afveksling og lidt sjov i prøveugen, så det bliver en kombineret prøve- og rollespilsuge! Nummer to skal nok blive skægt!

Og en, to, tre, nu forsvinder jeg. Så jeg kan kede mig lidt mere. Høhøhøh.

Knus Luffe!

P.S. Jeg har virkelig fortrudt denne der hårfarvningspagt. Jeg har overhovedet ikke lyst til at farve mit hår. Måske skulle jeg prøve at mase mig ud og væk... meget diskret...

Pagt

Så viste vi lige forestillingen to gange igen i dag – og det gik virkelig godt! Men hold da helt påskeferie i Grønland, jeg er smadret! Efter en lang dag fyldt med stress og søvnmangel og dejlige mennesker.

Her til aften viste vi stykket for gamle og kommende elever. De gamle blev til aftensmad (flødekartofler!) og skal også sove her i nat. Og så går det løs igen i morgen.

Ville egentlig bare blogge for at fortælle om denne hersens pagt, jeg har indgået med Marie Frendrup og Kurt. Den lyder således; hvis én af os farver vores hår i en sjov farve, skal de andre også gøre det. Betingelsesløst! Ja, nemlig! Så nu må vi se. Det bliver nok ikke til noget, men det kunne da være!

Knus Luffe. :]

Gennemspilningssludder

Godt nok har det været hårdt, stressende, besværligt, irriterende og dybt frustrerende at arbejde med forestillingen, men når man laver en gennemspilning med kostumer uden pauser, hvor alle har vildt god energi og det hele bare fungerer, så kan man godt se, at alt dette har været hele arbejdet værd! For en halv time siden blev vi færdige med den næstsidste gennemspilning inden generalprøven i morgen (som vises for lokale friskoler), og da kompositionsholdet spillede slutsangen følte jeg mig bare så… fuldendt, på en eller anden måde. Og det ved jeg godt lyder virkelig plat, men altså! Jeg bliver bare så glad over det gode skuespil, den formidable scenografi, de overdådige kostumer, den vidunderlige musik og naturligvis alle de fantastiske mennesker, der omringer en!

Før gennemspilningerne kunne jeg ikke finde overblik over noget som helst, og da vi begyndte bare at gennemspille hele forestillingen kun med skuespillerne var det fint nok, og så da der kom musik på, var det bare… helt ubeskriveligt! Jeg ELSKER musikken i stykket! Virkelig! Og det er garanteret kun mig, der i nogle sange får lyst til at græde. Jeg er bare så lykkelig i øjeblikket!

Glæder mig helt vildt til at vi skal vise det. Første gang er i morgen til generalprøven, og så kører vi 8 forestillinger på fire dage. Og så er der selvfølgelig også kaffepauserne i mellem forestillingerne. Og hvad betyder det så? Det betyder KAGE! Hver dag, fire dage i træk! KAGE! Ikke at forglemme! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig!

-

(En time senere… (lyder mærkeligt, men jeg skulle til frokost før (stegt flæsk med persillesovs!) og blev nødt til at gemme indlægget, og nu fortsætter jeg det… hæhæhæ.) (I øvrigt er det ret fedt at lave mange parenteser i én parentes.))

Om lidt skal vi lave endnu en gennemspilning; den ALLERSIDSTE inden generalprøven/forpremieren i morgen! Denne gang er det med helt gennemførte kostumer (håber jeg da). Det skal nok blive godt! Bagefter får vi en masse siders notater, rettelse og forhåbentlig også en god spand ros, og så har vi vist nok fri!

For resten, i går kom Hoptrup Efterskole forbi for at vise en danseforestilling. Det var ret skægt, selvom de for det meste blev i baggrunden. Eller… de var ikke ligefrem udadvendte, ifølge mit indtryk, i hvert fald.

-

(Mæææh. Nu er alt det, jeg har skrevet ovenover, ret så forældet… jeg har for korte pauser i dag, kan man konkludere.)

Nu er vi færdige med sidste gennemspilning! Den gik – for mig – ikke lige så godt som dens forgænger, men jeg er sikker på, at det nok skal gå godt i morgen, hvor Kassebølle Friskole kommer og ser forestillingen. Og ih! Hvor jeg glæder mig til at se min familie! De kommer næsten alle sammen! Eller… der kommer flere, end jeg havde forventet. C:

Og nu… vil jeg være social! Så hej-hej!
- Luffe.

Mere forestilling!

Et par få billeder fra forberedelserne til vores store forestilling, Den Uendelige Historie! (Billederne er fra skolens hjemmeside, så det er ikke fordi de ikke allerede er offentliggjort... føler mig egentlig lidt nedern over, at jeg ikke selv rigtig har fået taget nogen billeder...)

Overskud i overflod

Jeg kan kun være ærlig; vi var ikke så mange til flødebollekamp. Fem stykker, blev vi til, men til gengæld havde vi også et solidt publikum. Det var nok også blevet lidt for meget, hvis vi havde været flere! De tre pakker flødeboller var væk på ingen tid, og vores sorte sække-underlag fungerede ikke så godt, som vi havde troet. Der var flødeboller OVERALT på gulvet! Men rengøringen var virkelig kampen værd. Det var så sjovt! 1, 2, 3, start – og så var vi inden et par minutter alle smurt godt ind i chokolade, guf og flødebollebund i både ører, hår, ansigt, krop og øjenvipper. Det sluttede godt af med hyggeligt fællesbad på Nordlyset.

Udover det, så har denne weekend været den mest overskudsagtige indtil videre. Jeg har haft den vildeste lyst til at rydde op og gøre rent på værelset, så det gjorde jeg i går – jeg vaskede også hele værelsets sengetøj, fordi jeg ikke selv havde nok til en hel kogevask. Jeg har redt alle vores senge, luftet ud, tørret af, støvsuget og vasket gulv. Og i dag har jeg ryddet op i mit meget rodede skab, som ikke har været organiseret på nogen måde, siden jeg stoppede på skolen og kom tilbage igen. Dette blogindlæg er faktisk bare en pause, for om lidt har jeg tænkt mig at rydde op på min hylde… men det er også det sidste, jeg gør! Jeg føler mig allerede ret nedern og asocial over at være typen, som hellere vil rydde op på sit værelse end at se Harry Potter og Halvblodsprinsen sammen med nogen af de andre… (men når jeg har ryddet op på min hylde, så skal jeg nok gå ned og se den. Eller, jeg skal lige i bad først. Men SÅ gør jeg det!)

(Det skal også lige siges, at før jeg kom på efterskole, var jeg ikke noget ordensmenneske og jeg havde ikke rengøringsvanvid. Helt seriøst, jeg aner ikke hvad der sker med mig. Måske er jeg ved at blive sindssyg eller sådan noget? Det virker i hvert fald ret mærkeligt.)

Glæder mig til i aften, hvor vi skal have laks! Generelt har vi bare fået sindssygt god mad i denne weekend. Det er faktisk ret vildt. Oksecuvette, bearnaise og kartofler, drømmekage, nutella, god wok, IS og meget andet! Og så skal vi have laks i aften… hvor er det fedt!

Jeg glæder mig også til senere i aften, hvor alle mine roomies og resten af skolen kommer hjem. Faktisk hader jeg søndag aftener. Når folk kommer tilbage, er de helt vildt trætte. Mange er, i hvert fald, og det er lidt ærgerligt. Men jeg glæder mig til at se Anna, Anne Sofie og Pil igen, og så håber jeg, de bliver glade for at komme hjem til et rent værelse og rent sengetøj. C:

Nyd søndagen!
- Luffe.

Countdown

Jeg har omtrent 10 minutter til at blogge løs. Og når de 10 minutter er gået, vil jeg sætte kurs mod gymnastiksalen, som jeg har brugt formiddagen på at belægge med 13 opsprættede sorte sække, og så skal jeg sammen med Signe administrere skolens første officielle FLØDEBOLLEKAMP! (I hvert fald for vores årgang).

Syv minutter igen!

Denne uge har været ret mærkelig. Dagene har været længere end nogensinde før (måske pga. midlertidig afskaffelse af stilletime?), men alligevel er selve ugen gået sindssygt hurtigt. Jeg har haft de mest sære skoletider med teater, fordi vi har skullet øve forskellige scener hele dagen lang. Kunst og musik knokler også, men jeg kan slet ikke se for mig, at vi når at blive færdige inden næste weekend, hvor vi skal vise forestillingen. Ugen der kommer her nu kommer til at gå med endnu mere øvning, gennemspilning efter gennemspilning. Jeg håber virkelig, det bliver godt!

Tre minutter igen.

Vi skulle have været 12, der blev i denne weekend, men i stedet er vi 20. Det er rigtig hyggeligt, og jeg er virkelig glad for, at jeg blev – på trods af, at næste weekend er en bliveweekend. Og om tre uger har vi terminsprøver. Tre måneder efter alle andre i Danmark. Eller sådan noget i den stil. Og så er det marts! Og forår! Men gud, hvor går tiden dog bare hurtigt… så jeg NYDER nuet! Det tror jeg også, de fleste andre gør. Nyd, nyd, nyd!

Time’s up, adios!
- Luffe. :]