Pil

(Hey, Luffe her, vil bare lige hurtigt præsentere min roomie Pil og hendes blogindlæg, som hun endelig har fået skrevet! Jeg er så glad! Håber også, at I ved hjælp af dette gæsteindlæg kan få en lidt mere anderledes indsigt i efterskoler overordentligt - god læselyst!)

Nå, nu sidder Luffe ved siden af mig og blogger, så må jeg også hellere forsøge mig.
Nu har jeg efterhånden forsøgt op til flere gange, men har slettet alt jeg har skrevet, af underlige årsager.
Nu har Luffe jo også allerede skrevet i et af sine tidligere indlæg, at jeg ville skrive et indlæg. Så nu føler jeg mig forpligtet til det. – men jeg vil jo også gerne, det er jo ikke det.
Som Luffe allerede har skrevet, så har jeg ikke boet på Sirius 3 altid. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om, hvordan det egentlig er at flytte værelse, og ikke mindst få nye roomies. Det er helt vildt hvor meget det betyder, at man kan li’ dem man bor sammen med.
Da vi startede på skolen fik jeg et værelse på Regnbuen. Et smalt, lille to-mands værelse, men med skolens bedste udsigt. Et af de eneste værelser på Regnbuen, som har to vinduer. Et af dem vender ud mod Svendborg broen og vandet, og det andet har udsigt ud over Rudkøbing, og altanen for enden af gangen. Regnbuen er den mest stille gang, af alle. Det er som en blindgyde, men hyggelig alligevel. En af grundene til at den er så stille, er nok at er ikke er nogle opholdstue og at dørene ikke kan stå åbne af sig selv.
Min gamle roomie, var en sød og stille pige, som jeg egentlig godt kendte hjemme fra. Vi har gået på samme skole i de små klasser og kommer fra den samme by. Det var selvfølgelig en tryghed i starten, at jeg kendte en, men det viste sig hurtigt at vi ikke klingede så godt. Jeg følte ikke at vi havde det samme ’roomie-venskab’ som jeg følte de havde på de andre værelser. Hun gik heller ikke og havde det specielt nemt på skolen, og det kunne jeg slet ikke forstå, for jeg synes at LE er det bedste der er sket for mig, jeg forstod slet ikke at man kunne gå og have det skidt. – men efter ca. 3 måneder på skolen, besluttede hun sig for at stoppe. Det havde jeg det selvfølgelig ikke specielt nice med, men det var jo hendes valg.


Men så stod jeg altså der, med et tomt vrelse. Jeg kunne enten vælge at få nogle til at flytte ind på mit værelse, eller at jeg skulle flytte ind til nogle andre som havde en ledig plads. Jeg var lige fra start, fast besluttet på at jeg skulle væk fra Regnbuen, eftersom at jeg i den sidste stykke tid havde tilbragt ald min tid på gangen, og derfor ikke havde været på de andre gange særlig meget, og egentlig heller ikke snakket med så mange af de andre elever fra de andre gange.
Nå men efter en uges tid, hvor jeg havde boet alene, og jeg havde snakket med iver og nogle af de andre lære, fandt vi ud af at jeg skulle flytte ind på Sirius 3. Det var ret specielt, synes jeg, for det var ikke ligefrem Luffe, Anne Sofie og Anna, som jeg havde snakket alder mest sammen med. Jeg havde kun lige lavet lidt teater med både Anna og Luffe. Anne Sofie havde jeg ALDRIG snakket med. Vi havde nok alder højst smilet til hinanden i galaksen da vi en sjælden gang sad ved siden af hinanden.
Men jeg skulle i hvert fald sove der en aften, inden jeg flyttede alle mine ting, for at få en fornemmelse af at det ville kunne fungere, på længere sigt. Jeg traskede derfor af sted med min dyne over til Sirius, hvor jeg skulle sove for første gang.
Jeg havde aldrig i mit liv, troet at man kunne have sådan en hyggelig aften på et værelse (det har jeg så fundet ud af efterfølgende, at det kan man sagtens), for på Regnbuen, sagde vi bare godnat og så sov vi. Men på Sirius 3, lå vi længe og snakkede, på trods af at Anne Sofie og jeg aldrig havde snakket før. Det var overhoved ikke akavet, og jeg var med ét overbevist om at det var der jeg ville flytte hen. Alle mine bekymringer var lige pludselig ikke lige så store.
Den største frygt, var nok det der med at nu skulle jeg ind på et nyt værelse, som havde nogle andre vaner og nogle andre levemåder, end hvad jeg havde været van til. Men alt i alt, er dét det bedste der er sket på hele året. Jeg er så glad for det værelse, vi er 4 vidt forskellige personer, men det skal der være plads til. Og ved det værelseskift har jeg indset hvor vigtigt det er at man fungerer godt med sine roomies.


Hilsen Pil