Pil, Anne Sofie og Anna

onsdag den 2. marts 2011

Hverdagens trummerum

Rytmiske blues spiller på det lille musikanlæg. Jeg svajer i den komfortable kagestol i takt med de bløde toner og nyder den rare stemning på Langelands Efterskoles absolut hyggeligste værelse; Sirius 3. Her sidder Pil og jeg i tavshed og nyder hinandens tilstedeværelse. Pil sidder skrædderstillet i sengen, og har netop slået sin rekord i Icy Tower, et spil hende og AnneSofie kører en dille med i øjeblikket. Lyskæderne lyser op i alle mulige farver og henlægger værelset i en vis dunkelhed og her dufter så dejligt af... hjem. Måske burde vi gå ud og være sociale, men jeg føler, at vi har en indforstået forståelse for hinandens behov for bare at være os selv lige nu, sammen.

Jeg ser på vores koboltblå dør, hvorpå der står skrevet med gammel snespray, Wham! Jeg griner for mig selv og mindes de hyggelige tider med vores daværende fælles "yndlingsband." Tænker tilbage på de mange gange, vi har grinet sammen på værelset og fyret den af til Wake Me Up Before You Go-Go. Sindssygt fede erindringer at kunne bære med sig hvorend man vil hen.

Hov. Queen. Bare lige så I ved det. Gør mig i sådan et godt humør.

Jeg føler mig enormt rolig. Helt afslappet og laid-back uden at være døsig. Jeg befinder mig i en af de der gyldne øjeblikke, hvor alt bare er godt. Her er bare så, tja, rart. Simpelt ord, og dog så perfekt til lige netop nu. Hvis jeg spurgte Pil, ville hun sikkert erklære sig enig. Jeg elsker bare atmosfæren på Sirius 3 - den findes ingen andre steder, og på mange måder føles den så ordinær og hverdagsagtig, men gemt bag det ydre er bare et helt fantastisk og unikt indre. Elsk på mit værelse og dets beboere.

Vi har fået tildelt nye valgfag - sidste valgfagsperiode, som skal køre resten af året ud. Jeg har valgt filosofi og psykologi, men har en svag fornemmelse for, at jeg lægger filosofi på hylden snarest - ikke fordi jeg ikke nyder det, men jeg vil heller ikke påtage mig selv for mange aktiviteter. Fritid er også godt for en sommetider, især hvis man omgås 82 andre jævnaldrende døgnet rundt. Men måske slutter jeg mig til pigernes amerikanske fodboldhold. Bare for at bryde min af og til ret trygge tilværelse og prøve noget helt nyt. Og for at dyrke bare lidt motion. Bare lidt.

I forgårs vendte vi for alvor tilbage til den normale dagligdag. Fag, lektier, begrænsninger på fritiden, faste skemaer og en struktureret hverdag generelt. Det er faktisk lidt dejligt. I matematiktimen fik vi nye teams (bordgrupper) i klassen. Jeg sidder nu sammen med tre andre, jeg alle har siddet i team med før - Pil, Signe og Emil. Men jeg er allerede nu sikker på, at det nok skal blive vidunderligt!
I dag havde vi så dansk med Mogens - tre yderst underholdende lektioner med tekstanalyser, blandede interniteter og boblende latter fra alle hjørner og kroge i det goeste klasselokale, Nordstjernen. Det var det fedeste at sige noget rigtigt, at ramme plet, for så fik man bare enormt meget ivrigt ros fra Mogens. Han er simpelthen en af de sejeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, og en virkelig god lærer - sindssyg efterskoleagtig. Et eksempel kunne være i dag, hvor William lå og slumrede henover bordet, og Mogens så pludselig bad ham om at læse op. Men før William kunne nå at vågne eller svare, spurgte Mogens, "Hey, William, trænger du ikke til noget kaffe?" William svarede noget i stil med, "Jo, det gør jeg lidt." Og så forsøgte han at begynde at læse op, men Mogens afbrød ham igen, og bad ham hente en kop kaffe, og så kunne han læse senere. Mogens er så kold, men på en virkelig fed og chill måde. Han er så sej!

Jeg søger forresten ind på Det Frie Gymnasium på Nørrebro. Ansøgning og uddannelsesplan er skrevet, nu skal det bare sendes afsted. Jeg skal selv finansiere de 1100 kr. om måneden, fordi min mor allerede har brugt alt for mange penge på mit efterskoleophold. Skal lige have fundet ud af, hvordan jeg gør det - men det skal nok gå i orden. Jeg kunne naturligvis også søge ind på et statsejet gymnasium, men ingen drømmer om, hvor høje ønsker jeg har om at komme ind. Jeg vil virkelig det her, og det bliver ikke anderledes. Og noget så simpelt som tal på papir og metal skal ikke forhindre mig i at få det, jeg vil have. Har ret høje forventninger til Det Fri, men jeg ved, at det kommer til at leve fuldt op til dem. Tre andre fra skolen søger også ind - Kurt, Adele og Signe Moore - tre #¤%&!")?+§!%& søde piger!!! De er dejlige, og jeg kan intet andet end at forestille mig tre ubeskriveligt fede år sammen med dem og alle de andre mennesker, jeg kommer til at møde og lære at kende. Men det er godt nok svært at glæde sig, når man ikke vil give slip på det her... på omgivelserne, menneskerne, selve efterskolelivet... puha.

Kurt (og Luffe)


Signe Moore (og Frederikke)


Adele

Virtuelle krammere og knus til alle!
- Luffe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar