Pil, Anne Sofie og Anna

søndag den 29. august 2010

Weekendsjov

Anden weekend på verdens bedste efterskole. Vi er 16-20 elever og det er smadderhyggeligt! Vi har spillet hockey, badminton, basket og bordtennis, har fået god mad, chokoladekage, masser af the og kaffe og nogle har deltaget i søvnløs fællessovning. Vi har hørt, spillet og nydt musik og har desuden grinet os igennem en god runde Tegn & Gæt (hvor mit hold, Team Kage, var meget tæt på at vinde... jeg synes lige, det skulle nævnes). Fredag aften (eller lørdag morgen?) stod på zombieleg - det gik ud på, at vi skulle slukke al lyset rundt omkring på skolen, og så skulle vi gå alene rundt i de mørke korridorer og de tavse klasselokaler. Man måtte ikke gå i grupper. Én blev udnævnt til zombie, og vedkommende skulle så gå rundt og være zombie-agtig og æde folks hjerner. Hvis man blev fanget, var man selv zombie. Vi startede kl. 00, udenfor var der bælgmørkt, og det var, undskyld sproget, pisseskræmmende - men på en meget sjov måde.

I aften kommer de resterende 70-74 elever hjem, og så skal der hygges, før vi går til køjs og tager hul på en ny uge. Jeg må virkelig sige, at jeg har ondt af dem, der ikke har været her i denne weekend... og også dem, der ikke var der sidste weekend. Der er så meget sjov og så mange grineflip, man går glip af! Jeg vil ikke tage hjem i frygt for at misse noget virkelig skægt... det er vist godt, de har nogle fastsatte hjemrejseweekender, hm?

Nå, hav en god søndag eftermiddag + aften, nu vil jeg begive mig ind i opholdsstuen og være lidt social.

Hej-hej C:
- Loui.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar