Pil, Anne Sofie og Anna

torsdag den 2. december 2010

Sneboldkaaaaaaamp!

Det er eddermugme lang tid siden, jeg har haft en så god start på dagen! Eller, egentlig var den allerførste start ikke så fed, for de første to timer var idræt (på min skole kaldt leg og dans), og mit hold skulle til motionscentret i den anden ende af Rudkøbing. Vi skulle gå eller cykle i den værste snestorm Langelands Efterskoles nuværende elevhold hidtil har set (på Langeland)! ... Tror jeg. Det var i hvert fald snestorm, og det er det stadig. Nå, men så kunne vores ene lærer godt se, at det nok ikke var så smart at cykle ude i det stormfulde snevejr, så han fik aftalt med de andre lærere, at vi simpelthen bare gik udenfor allesammen, samlet, for at lege sneboldkamp! Jeg var egentlig ikke med på idéen til at starte med, for jeg har lige haft influenza, så hvorfor begive sig udenfor, når det både blæser og sner? Så jeg gik op på mit værelse og åd noget af den Marabou, jeg købte i går til filmen Leon (som jeg lånte af Amanda fra Sirius 2 og som var enormt god, så jeg bliver nødt til at se den igen i dag) og var deprimeret over ikke at ville gå udenfor. Men jeg blev overtalt, af hvem vides ikke og hvordan vides så sandelig heller ikke, og i overtøjet kom jeg og så afsted, ud i stormen!
Vi fik anvist et sted som var "helle," og så gik vi ellers i gang, imens der var nogle andre, som byggede snemænd og snetårne og sådan noget. I starten holdt jeg mig lidt i baggrunden, og fandt det svært at bare gå ind og være med, selvom det så ud til, at de havde det sjovt. Det sted, hvor der var aktivitet og bevægelse, forsvandt hele tiden længere og længere væk. Men jeg gik med og pludselig var jeg også inde i legen, efter en grundig åbningsvasker (og JO, for helvede, det hedder sgu vasker - ikke suler, ikke sylter eller hvad pokker I fynboer har tænkt jer at kalde det) og det var egentlig den første officielle vasker, jeg nogensinde har fået, tror jeg nok. Ja. Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig før har været med i en rigtig sneboldkamp. Det lyder trist, og nu når jeg har prøvet det, kan jeg godt se, hvad jeg har gået glip af. Men kampen fortsatte og for første gang i lang tid følte jeg, at vi (næsten) var én. En samlet skole, en helhed. Næsten, i hvert fald, men det var fedt at føle, at man var en del af et slags fællesskab. Det har jeg savnet lidt her på det sidste.
Så det var endnu en god ting, jeg kan fokusere på, i stedet for alt det, som gør mig ked af det. Smart, ikke? C:

De allerbedste hilsner!
- Luffe. 8D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar