Hei norske fjellheimen!

Jeg havde lige brug for at blogge en sidste gang, før vi drager mod de norske fjelde! Jeg blev færdig med at pakke for et par timer siden, jeg var i byen i går og jeg har lige været i bad, så jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal lave nu… mhm, det er faktisk løgn. Min fornuft siger, at jeg burde gå ud i det fantastiske sommervejr, vi langelændere har i dag – det er da også helt vildt, så lunt det er i dag! Men først vil jeg lige fortælle lidt mere om den Norgetur der.

1) Det er sindssygt nedern, at lige netop denne uge bliver rigtig varm og sommerlig i Danmark, når vi nu skal se sne og ski. Æjh altså.

2) Busturen tager jeg ved ikke hvor lang tid! Den kører kl. 17 i dag (om under tre timer!), og vi er der først i morgen tidlig ved 7-tiden eller sådan noget. Men jeg skal sidde ved siden af Kurt, så det skal nok blive hyggeligt! Plus, jeg har både blad, slik, bog, skrivehæfte og iPod med, så det bliver nok ikke så slemt.

3) Alle hytter købte i går mad ind til hele ugen, hver med et budget på kr. 1600,-, og min hytte skal blandt andet have pasta m. kødsovs, tortillas, kylling og rösti og laks! (Og juice, nutella, is, kakao og andet godt).

4) Når vi skal hjem på fredag skal vi med færge! Av, hvor bliver det hyggeligt! Og vi får køjer og alt muligt, så selvom det ikke er Oslofærgen, så er det en pænt stor båd alligevel!

5) Jeg har som sagt fået lov til at stå på alpin i stedet for langrend alligevel, selvom det kostede kr. 400,- mere, men jeg kan stadig ikke lade være med at være lidt misundelig på alle de langrendsløbere, der bare skal have det drønhyggeligt med kakao på termokanden og alt muligt. Ej, men det kan også være lige meget, for jeg har faktisk ikke nogen termokande.

6) Alle lærerne skal med! Plus børn og alt muligt. Bortset fra Mogens og Ole…

Mogens’ svigermor er døende, så han kan naturligvis ikke tage af sted. Ole er stoppet som lærer… han har nogle problemer med sit hjerte, så han kan slet ikke arbejde mere… det er så pisse sørgeligt, og der blev bare grædt så meget, da han fortalte os det… puha. Han gav så meget til skolen og eleverne, og nu er han her altså ikke mere. Jeg håber bare, at han snart får det meget bedre. At han kommer og besøger os, og smiler sit dejlige smil og er så rar og Ole-agtig, at man bare får lyst til at give ham et kæmpe knus.

Ja… men vi skal i hvert fald til Norge og stå på ski, og det skal nok blive hyggeligt. Jeg vil prøve og se, om jeg ikke kan sende nogle postkort.

Men god weekend! Kryds fingre for, at jeg ikke falder på mine ski og dør eller sådan noget.

Knus Luffe. :]