Pil, Anne Sofie og Anna

lørdag den 5. marts 2011

En forårsdag

Jeg hader, når der er nogen, som er sure eller irriterede på mig. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Dem, som kender mig meget godt, ved, at jeg er et meget, meget konfliktsky menneske. Jeg undgår skænderier, uvenner og sure miner så godt jeg nu kan. Om det så kræver, at jeg ikke siger fra og står ansigt til ansigt med situationen, når det egentlig er det, der behøves. Jeg forsøger altid at krybe mig udenom, hvis jeg mærker, at en vis anspændthed er ved at bygges op - om det er hos mig eller den anden part spiller såmænd ingen rolle. Jeg hader det. Dybt og inderligt. Det er noget af det mest nedslående, jeg kan forestille mig - altså når folk bliver vrede eller irriterede på mig. Jeg mener virkelig ikke, at jeg er typen, der gør noget, for at folk bliver sure. Jeg holder mig helst på god fod med alle, er flink mod alle, og derfor bliver jeg så utryg og vemodig, når jeg finder, at nogen alligevel bliver irriterede på mig. For jeg ved ærlig talt aldrig, hvad jeg har gjort galt.
Sådan har jeg det lige nu. Det er bare så ubehageligt... hvis det var søndag, kunne jeg måske undersøge det lidt nærmere og konfrontere personen, men det er lørdag og dermed en helt anden sag. Jeg kan ikke fortælle hvorfor, for man skal vel også passe på med, hvor privat man bliver på en offentlig hjemmeside... jeg håber bare, at det snart går i orden.


Men nu til noget helt andet og meget rarere! I dag har vist sig som årets første forårsdag med relativt varme temperaturer, blå himmel, en skinnende sol og de mange kvidrende fugle. Vi har budt velkommen til mange af sidstnævnte, som igennem den danske, barske vinter har været på udrejse sydpå, men nu er vendt hjem. Vi har glædedes over nye skud på træer og buske, og nydt synet af gule erantis og hvide vintergækker. I forretningerne sælger de påskeslik, og folk går med korte ærmer og solbriller. Sneen smelter langsomt ind og kommer forhåbentligt ikke tilbage før næste år.


Jeg vågnede i morges i Effers hems på Sirius 2 sammen med hende og Kurt. Ud af tagvinduet kunne vi skue den lyseblå forårshimmel, og da vi åbnede vinduet, kunne vi høre hundreder af fugle, der sang i kor. Det er vel  over et år siden, jeg følte en sådan lykkerus brede sig indeni mig. Jeg kunne mærke, at nu kom foråret, og hvor meget jeg glædede mig til, at det blev sommer og varmt og vi skulle bade og smile og være sammen. Hold da op, hvor var det et uforglemmeligt øjeblik, det i morges. Og så delte jeg det med nogen af de dejligste mennesker på efterskolen, Kurt og Effer. Vi spiste morgenmad udenfor, jeg og 12 andre, tror jeg, og vi missede mod solen og nød foråret. Så gik alle en tur, og selvom vi ikke gik samlet, var det dejligt alligevel. På hjemvejen købte Effer, Kurt og jeg en Magnum-wannabe hver i Aldi til 4,50 kr. - og vi gjorde det kun, fordi det er forår. Ellers har vi slappet af, lagt skøn musik ind på iPods, og daset i solens milde stråler på madrasser udenfor. Bogstavelig talt; en ordentlig klump efterskoleelever på to madrasser, begravet i dusinvis af dyner og puder og tæpper, som alle konstant klager over, at nogen sparker til deres hofter og andre skubber deres rygsøjler af led. Og jeg har vasket og hængt det hele til tørre - udenfor. Rent sengetøj, duftende af forår. (Den store, sorte, ikke-særlig-forårsagtige sky, der i netop dette øjeblik mørklægger skolen, har bare ikke at tisse på mit tørre vasketøj!)


I går gik Effer og jeg en tur ned til byen for at købe fredagsslik. Det var tusind år siden, vi sidst havde været alene sammen, og vi fik bare snakket ud om så mange ting. Det var virkelig dejligt. Vi har været lidt på afstand af hinanden i et godt stykke tid, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Men jeg er nu overbevist om, at vi stadig har vores bedste veninde spirit, og at vi kender hinanden meget bedre end nogen andre her på skolen gør. Det er rart at have sådan én ved sin side, og det er endnu mere rart at være bevidst om det. Nøj, hvor jeg bare elsker hende, den skøre fis!



To gamle, nostalgiske billeder af Effer og mig

Jeg er også blevet klippet. I går aftes, faktisk, af Laila. Det er blevet meget kortere end før, og desuden også mere anderledes på en... ret så uforklarlig måde. Når jeg en dag har et kamera ved hånden, skal jeg nok tage et billede og efterfølgende ligge det her ind på bloggen. Det er egentlig også ret sjovt med min hårfarve (stadig min egen, bare rolig! Marie Frendrup har heller ikke fået farvet sit endnu) - om vinteren bliver den meget, meget mørkebrun, men efterhånden som foråret indvier sommeren, bleger solen mit hår, og så bliver det sådan... en gylden lysebrun-agtig farve. Det er ikke rigtig til at beskrive.
Jeg trænger forresten til at komme i bad. Så er det godt, at man har en 'showerdate' med Effer i baglommen, hva'?

Knus Luffe :]

2 kommentarer:

  1. Hej Loui :D Glæder mig til at se dit nye hår!

    SvarSlet
  2. Og du må også gerne sende mig noget post :O Jeg får slet ikke noget mere..!

    SvarSlet