En god nyhed: Alle hjemsendte elever kommer tilbage – altså inklusive mine to roomies. Men skolen ønsker på ingen måde et ry som en såkaldt hashefterskole, så det har været på et hængende hår, at de har ladet alle komme hjem igen. Jeg glæder mig virkelig til at se alle igen. Få følelsen af rigtig efterskole tilbage igen. Og hvilken lettelse det var, da lærerne fortalte, at alle kom tilbage… jeg ser frem til at kramme mine roomies, få snakket igennem med dem og modtage nogle klare svar på visse ting, jeg ikke helt forstår.
I denne weekend er jeg hjemme. I onsdags følte jeg virkelig, at jeg havde brug for at komme hjem og få pustet ud ovenpå de voldsomme hændelser der har fundet sted i løbet af ugen. Jeg havde ikke lige overvejet, at det er den sidste weekend inden efterårsferien, så jeg når ikke at tilbringe en sidste weekend på skolen, før vi alle tager hjem i 10 lange dage. Men jeg er glad for den beslutning, jeg tog; kan virkelig mærke, at det er godt for mig at komme lidt væk.
OG SE NOGET TV! Det koncept findes slet ikke i min efterskoleverden – bortset fra når vi indimellem sætter en film på. OG JEG LÆSTE EN AVIS I DAG! Aaaaah, hvilken fantastisk følelse det var at endelig se sådan én igen! Finde ud af noget mere om omverdenen. Blandt andet det der med overbetaling af privathospitalerne og det med Nobels fredspris, Liu Xiaobo og Kinas forskruede myndigheder. Hvilket minder mig om noget helt andet; det irriterer mig helt ekstremt, at vi kun har 45 minutters samfundsfag hver uge! Jeg har foreslået det som valgfag, men jeg tror ikke, det bliver til noget – desværre. Øv! Jeg savner virkelig at diskutere noget mere, og gerne om noget aktuelt. Jeg savner at formulere mine holdninger og lytte til andres. Øv.
Nå, men i hvert fald regner jeg med at se alle de hjemsendte på søndag, så vi atter kan lave ordentlig efterskole, skabe rammer for smil og grin, og knytte stærkere bånd til hinanden.
God weekend!
— Luffe. C:
Pil, Anne Sofie og Anna
lørdag den 9. oktober 2010
mandag den 4. oktober 2010
Nyheder i spandevis
UNDSKYLD! Tolv dage ugen bloggeri føles måske ikke som enormt lang tid, men i forhold til hvor meget vi har lavet her på skolen, kan det virke som en evighed.
WHOA NEWS!:
Min bedste veninde Effer er startede på skolen her for en uge siden. Det er helt vildt og jeg kan ikke rigtig begribe det endnu. Men hun er startet, er blevet indlogeret på Sirius 2 (værelset ved siden af mit… lidt mærkeligt) og det gør mig rigtig glad at vide, at hun også får lov at opleve lykken ved at gå på efterskole – og så er det selvfølgelig helt vildt dejligt at have hende så tæt på igen. C:
Noget, jeg ikke fik fortalt om i sidste indlæg, var vores hjemrejseweekend. D. 17. september var der forlænget weekend, og vi skulle alle tage hjem. Så jeg drog hjemad for første gang, og erfarede, at det er en ganske kedelig oplevelse. I hvert fald hvis man ikke har spandevis af aftaler i forvejen og dermed ikke har så meget andet at lave end at sidde og kukkelure derhjemme. Så det gjorde jeg. Jeg skulle have været sammen med min bedste veninde Effer (som var kommet hjem fra Afrika), inden hun igen rejste udenlands igen – denne gang til Budapest med min gamle klasse (på det tidspunkt var hun ikke startet på efterskolen endnu). Men hun blev syg og måtte aflyse, så weekenden var faktisk lidt af en skuffelse i forhold til hvor meget jeg havde set frem til den. Desuden tror jeg, at min lillesøster Karo var blevet lidt for vant til at være enebarn; så det med at søster kom hjem og skulle overforkæles var ikke det fedeste. Søndag aften bød en på skøn middag med min mormor og morfar, og det var naturligvis dejligt at se dem igen. Alligevel kunne den ene aften ikke helt hjælpe på de to foregående dage, hvor jeg bare havde siddet og stenet tiden væk. Mandag stod på to ture til diverse tandlæger, og weekendens optur var at få at vide, at jeg skal have mine togskinner af til november. Så gik turen til Langeland, og det var ubeskrivelig rart at se alle de velkendte ansigter igen.
Torsdagen efter ’brylluppet’ var der POPFEST, arrangeret af skolens bedste gang, Sirius – dvs. Lone og Jans trivselsgrupper. Det var sjovt at arrangere, men så mange forberedelser var der nu heller ikke… personligt havde jeg en fin nok aften, men jeg har hørt fra nogle af de andre festdeltagere, at det var ’megaüberfuckingtopnice’. Eller noget i den stil… nå, der blev i hvert fald festet igennem uden nogen form for alkoholisk væske, siden efterskolers politik ikke tolererer den slags snask. I hvert fald ikke imens eleverne er under skolens varetægt og ansvar.
Torsdagen efter torsdagen efter brylluppet (altså torsdagen efter popfesten, hvis det skal være knap så forvirrende. Og for resten, det var lørdagen mellem disse to torsdagsarrangementer, Effer startede), var der MGP 2010! – En fest arrangeret af to andre trivselsgrupper. Det var virkelig sjovt, og folkene bag havde gjort rigtig meget ud af det, hvilket gjorde det til en god oplevelse for os andre. 8D
I fredags tog de fleste elever hjem – vi var kun 18 tilbage. Og jeg er godt nok glad for, at jeg blev i den weekend, for det har været den hyggeligste indtil videre. God mad, dessert, dejlige mennesker, musik, fællessovning, spil, interne jokes, omrokering af borde i spisesalen og fede weekendlærere gjorde det til den, efter min mening, allerbedste weekend siden efterskolestart.
Søndag eftermiddag, altså i går, skulle jeg på egen hånd begive mig hjemad, fordi jeg var inviteret til 100 års fødselsdag hos min oldemor i dag (i så hende måske på TV2 kl. 22:15 eller så'n? xD). Jeg besøgte min far og hans kæreste i deres nye (kæmpemæssige, slotsagtige) hus, og i dag kørte vi så til Fakse for at fejre min oldemor. Det var et meget mærkeligt, men også ret hyggeligt arrangement. Der var 93 (eller deromkring) mennesker med, og jeg fik fortalt, at de på en eller anden forskruet måde alle sammen var i familie med mig. Og jeg kendte kun 10 af dem i forvejen… det var lidt underligt. Men jeg fik talt lidt med min oldemor, og hun kunne rent faktisk huske mit navn! Jeg har set hende i ti lange år, men alligevel kunne hun godt huske, hvad jeg hed. Det gjorde mig virkelig glad.
Da jeg søndag eftermiddag tog hjem til skolen, blev jeg ringet op af Effer. Hun var ret rystet, fordi at hele dagen havde omhandlet hash – der var blevet talt om det til fællestimen (vores første time efter morgenmad og rengøring), og senere havde der været diverse møder og samtaler mellem lærere og elever. Hun fortalte, at alle dem, der havde røget hash på skolen, tilstod, og så blev 20 elever sendt hjem. På én gang. Da hun sagde det, vidste jeg, at de var 2 piger, som ellers havde lovet mig, at de ikke ville gøre det, også var blevet sendt hjem. Jeg blev virkelig skuffet og jeg følte lidt, at det forhold, jeg troede, vi havde haft, aldrig havde været der. Jeg græd og græd og græd, og da jeg endelig ankom til skolen en time senere, græd jeg stadig. Jeg blev så ked af det.
Jeg kom hjem til et tomt firmandsværelse – Cleo var åbenbart blevet syg over weekenden og var blevet hjemme. De to andre var blevet sendt hjem. Og selvom de havde efterladt mig et rigtig sødt brev, så var jeg bare så ked af det og græd mig igennem stilletimen.
Jeg kan virkelig ikke have, at de bliver sendt hjem – vi passer måske ikke særlig godt sammen som fire individuelle personligheder, men som værelse – som en helhed – fungerer vi rigtig godt. Det tror jeg i hvert fald. Det håber jeg. Og det håber jeg også, at de synes. Og så håber jeg inderligt, at de kommer tilbage, for Sirius 3 er bare overhovedet ikke det samme uden dem. Cleo må også godt snart komme tilbage; jeg har virkelig brug for at snakke med hende om det. Puha. Slem, slem mandag aften. Jeg håber, det bliver bedre i morgen.
Godnat og sov godt.
- Luffe.
WHOA NEWS!:
Min bedste veninde Effer er startede på skolen her for en uge siden. Det er helt vildt og jeg kan ikke rigtig begribe det endnu. Men hun er startet, er blevet indlogeret på Sirius 2 (værelset ved siden af mit… lidt mærkeligt) og det gør mig rigtig glad at vide, at hun også får lov at opleve lykken ved at gå på efterskole – og så er det selvfølgelig helt vildt dejligt at have hende så tæt på igen. C:
Noget, jeg ikke fik fortalt om i sidste indlæg, var vores hjemrejseweekend. D. 17. september var der forlænget weekend, og vi skulle alle tage hjem. Så jeg drog hjemad for første gang, og erfarede, at det er en ganske kedelig oplevelse. I hvert fald hvis man ikke har spandevis af aftaler i forvejen og dermed ikke har så meget andet at lave end at sidde og kukkelure derhjemme. Så det gjorde jeg. Jeg skulle have været sammen med min bedste veninde Effer (som var kommet hjem fra Afrika), inden hun igen rejste udenlands igen – denne gang til Budapest med min gamle klasse (på det tidspunkt var hun ikke startet på efterskolen endnu). Men hun blev syg og måtte aflyse, så weekenden var faktisk lidt af en skuffelse i forhold til hvor meget jeg havde set frem til den. Desuden tror jeg, at min lillesøster Karo var blevet lidt for vant til at være enebarn; så det med at søster kom hjem og skulle overforkæles var ikke det fedeste. Søndag aften bød en på skøn middag med min mormor og morfar, og det var naturligvis dejligt at se dem igen. Alligevel kunne den ene aften ikke helt hjælpe på de to foregående dage, hvor jeg bare havde siddet og stenet tiden væk. Mandag stod på to ture til diverse tandlæger, og weekendens optur var at få at vide, at jeg skal have mine togskinner af til november. Så gik turen til Langeland, og det var ubeskrivelig rart at se alle de velkendte ansigter igen.
Torsdagen efter ’brylluppet’ var der POPFEST, arrangeret af skolens bedste gang, Sirius – dvs. Lone og Jans trivselsgrupper. Det var sjovt at arrangere, men så mange forberedelser var der nu heller ikke… personligt havde jeg en fin nok aften, men jeg har hørt fra nogle af de andre festdeltagere, at det var ’megaüberfuckingtopnice’. Eller noget i den stil… nå, der blev i hvert fald festet igennem uden nogen form for alkoholisk væske, siden efterskolers politik ikke tolererer den slags snask. I hvert fald ikke imens eleverne er under skolens varetægt og ansvar.
Torsdagen efter torsdagen efter brylluppet (altså torsdagen efter popfesten, hvis det skal være knap så forvirrende. Og for resten, det var lørdagen mellem disse to torsdagsarrangementer, Effer startede), var der MGP 2010! – En fest arrangeret af to andre trivselsgrupper. Det var virkelig sjovt, og folkene bag havde gjort rigtig meget ud af det, hvilket gjorde det til en god oplevelse for os andre. 8D
I fredags tog de fleste elever hjem – vi var kun 18 tilbage. Og jeg er godt nok glad for, at jeg blev i den weekend, for det har været den hyggeligste indtil videre. God mad, dessert, dejlige mennesker, musik, fællessovning, spil, interne jokes, omrokering af borde i spisesalen og fede weekendlærere gjorde det til den, efter min mening, allerbedste weekend siden efterskolestart.
Søndag eftermiddag, altså i går, skulle jeg på egen hånd begive mig hjemad, fordi jeg var inviteret til 100 års fødselsdag hos min oldemor i dag (i så hende måske på TV2 kl. 22:15 eller så'n? xD). Jeg besøgte min far og hans kæreste i deres nye (kæmpemæssige, slotsagtige) hus, og i dag kørte vi så til Fakse for at fejre min oldemor. Det var et meget mærkeligt, men også ret hyggeligt arrangement. Der var 93 (eller deromkring) mennesker med, og jeg fik fortalt, at de på en eller anden forskruet måde alle sammen var i familie med mig. Og jeg kendte kun 10 af dem i forvejen… det var lidt underligt. Men jeg fik talt lidt med min oldemor, og hun kunne rent faktisk huske mit navn! Jeg har set hende i ti lange år, men alligevel kunne hun godt huske, hvad jeg hed. Det gjorde mig virkelig glad.
Da jeg søndag eftermiddag tog hjem til skolen, blev jeg ringet op af Effer. Hun var ret rystet, fordi at hele dagen havde omhandlet hash – der var blevet talt om det til fællestimen (vores første time efter morgenmad og rengøring), og senere havde der været diverse møder og samtaler mellem lærere og elever. Hun fortalte, at alle dem, der havde røget hash på skolen, tilstod, og så blev 20 elever sendt hjem. På én gang. Da hun sagde det, vidste jeg, at de var 2 piger, som ellers havde lovet mig, at de ikke ville gøre det, også var blevet sendt hjem. Jeg blev virkelig skuffet og jeg følte lidt, at det forhold, jeg troede, vi havde haft, aldrig havde været der. Jeg græd og græd og græd, og da jeg endelig ankom til skolen en time senere, græd jeg stadig. Jeg blev så ked af det.
Jeg kom hjem til et tomt firmandsværelse – Cleo var åbenbart blevet syg over weekenden og var blevet hjemme. De to andre var blevet sendt hjem. Og selvom de havde efterladt mig et rigtig sødt brev, så var jeg bare så ked af det og græd mig igennem stilletimen.
Jeg kan virkelig ikke have, at de bliver sendt hjem – vi passer måske ikke særlig godt sammen som fire individuelle personligheder, men som værelse – som en helhed – fungerer vi rigtig godt. Det tror jeg i hvert fald. Det håber jeg. Og det håber jeg også, at de synes. Og så håber jeg inderligt, at de kommer tilbage, for Sirius 3 er bare overhovedet ikke det samme uden dem. Cleo må også godt snart komme tilbage; jeg har virkelig brug for at snakke med hende om det. Puha. Slem, slem mandag aften. Jeg håber, det bliver bedre i morgen.
Godnat og sov godt.
- Luffe.
onsdag den 22. september 2010
En overraskelse
I torsdags var jeg så heldig at blive udsat for en rigtig herlig hændelse: Nettet gik, imens jeg var ved at poste et blogindlæg. På samme tid vælger min computer også at drille mig lidt, så den kommer med en advarsel om, at nu lukker browseren altså, og den havde søreme ret; vinduet lukkede ned. Og hvad sker der så? Jo, så forsvinder alt det, man har skrevet, og så kan man sidde og ærgre sig så meget, som man har lyst til, men ligemeget hvor rasende man bliver, så vender denne tekst altså ikke tilbage. Heldigvis, imens min computer advarede mig, fik jeg screencappet lidt af mit blogindlæg, så det har jeg tænkt mig at poste her, fordi det er godt med en indledning på, hvad der egentlig skete i torsdags. God læselyst!
Vi skulle have været på cykeltur i dag. Og så skulle vi have sovet i telte og hytter og under åben himmel. Og vi skulle have haft bål og alt muligt... men så blev det aflyst, fordi lærernes ven, DMI, fortalte dem, at det skulle blive rigtig dårligt vejr (blæst, regn, orkan, snestorm, meteorfald, død og rædsel, du ved. Overdrivelse fremmer forståelse, ja? Og udover det har jeg lidt indtrykket af, at de fleste ved hvad dårligt vejr i Danmark betyder... jaeh... det var bare det. Undskyld forstyrrelsen.) Men det er ikke blevet dårligt vejr endnu - nej, faktisk står solen højt på den skyfri himmel, og det er relativt varmt, hvis man ikke står i skyggen. Så det er naturligvis lidt ærgerligt, at den tur skulle blive aflyst grundet dårlige vejrforhold (som endnu ikke har vist sig, men lærerne siger, at det kommer senere). Og personligt synes jeg faktisk, at telttur i stormvejr er ren fornøjelse og en god oplevelse. Morsommeligheder.
MEN! Fordi at de ikke ville skuffe os, har lærerne arrangeret noget helt andet, så vi ikke skal have normal undervisning alligevel. De har endnu ikke fortalt os noget om det, end ikke givet os en lille ledetråd. Så nu går alle (dvs. i hvert fald Cleo og jeg) rundt og glæder sig til om tre minutter, hvor vi skal mødes i Galaksen (skolens samlingspunkt ved spisesalen... og det har jeg vist nævnt før. Har jeg ikke...? o.o) og så vil lærerne fremlægge dette hersens arrangement, de vil afsløre årsagen bag al hemmelighedskræmmeriet, og så håber jeg virkelig, at det lever op til vores forventninger! Men indtil videre er det en overraskelse. C:
Jeg vender tilbage senere!
Knus Luffe. n__n
Og hvad skete der så i torsdags? Det skal jeg fortælle dig: Der skete det mest geniale, der længe er fundet på. Credits til lærerne - det var en fantastisk idé og ikke mindst en fantastisk dag.
Vi skulle til bryllup. Og nej, det betyder ikke, at en af lærerne skulle giftes, og så skulle vi med (selvom det også ville have været ret nice). Vi skulle til bryllup, ja, og vi skulle HOLDE bryllup. Tilmed arrangere det. Alle elever fik en bestemt karakter. Om det så var oldefar, tante, brud eller præst spillede ikke den store rolle, så længe man levede sig godt ind i det. Kort sagt skulle vi lave et live rollespil baseret på et bryllup med alle traditionerne inkluderet.
Fra kl. 13 til 14 fik vi alle oplysningerne i Galaksen og vi fik uddelt roller - jeg skulle være brudens morfar. Kl. 14 til 17 skulle vi arrangere brylluppet, og til det var vi delt op i hold. Serveringspersonale, oppyntningscrew, barfolk, bands og så videre. Jeg var på oppyntning. Vi skulle blandt andet rykke bordene i spisesalen, så det formede en hestesko (med en streg i midten. Måske var det nærmere et E? Ja... det var det nok) og bagefter skulle vi dække dem. Kl. 17 til 18 skulle vi gøre os klar med tøj, eventuel sminke og sådan, og da klokken slog 18, skulle vi sidde i Galaksen, for da var der vielse. En halv time senere skulle vi spise på de nydeligt pyntede borde, og kl. 21 skulle vi over i den flotte teatersal hvor der først var brudevals, og så dans, drinks og akustisk musik fra dem, der havde meldt sig på bands. Til sidst skulle vi selvfølgelig også have bryllupskage, og den havde serveringspersonalet dekoreret rigtig flot.
Jeg har aldrig nogensinde prøvet noget lignende, men det var fandeme sjovt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber, at vi skal lave noget lignende senere på året. Nøj, hvor var det en god dag.
Jeg ELSKER min efterskole!
De allerbedste hilsner,
- Luffe. 8D
Vi skulle have været på cykeltur i dag. Og så skulle vi have sovet i telte og hytter og under åben himmel. Og vi skulle have haft bål og alt muligt... men så blev det aflyst, fordi lærernes ven, DMI, fortalte dem, at det skulle blive rigtig dårligt vejr (blæst, regn, orkan, snestorm, meteorfald, død og rædsel, du ved. Overdrivelse fremmer forståelse, ja? Og udover det har jeg lidt indtrykket af, at de fleste ved hvad dårligt vejr i Danmark betyder... jaeh... det var bare det. Undskyld forstyrrelsen.) Men det er ikke blevet dårligt vejr endnu - nej, faktisk står solen højt på den skyfri himmel, og det er relativt varmt, hvis man ikke står i skyggen. Så det er naturligvis lidt ærgerligt, at den tur skulle blive aflyst grundet dårlige vejrforhold (som endnu ikke har vist sig, men lærerne siger, at det kommer senere). Og personligt synes jeg faktisk, at telttur i stormvejr er ren fornøjelse og en god oplevelse. Morsommeligheder.
MEN! Fordi at de ikke ville skuffe os, har lærerne arrangeret noget helt andet, så vi ikke skal have normal undervisning alligevel. De har endnu ikke fortalt os noget om det, end ikke givet os en lille ledetråd. Så nu går alle (dvs. i hvert fald Cleo og jeg) rundt og glæder sig til om tre minutter, hvor vi skal mødes i Galaksen (skolens samlingspunkt ved spisesalen... og det har jeg vist nævnt før. Har jeg ikke...? o.o) og så vil lærerne fremlægge dette hersens arrangement, de vil afsløre årsagen bag al hemmelighedskræmmeriet, og så håber jeg virkelig, at det lever op til vores forventninger! Men indtil videre er det en overraskelse. C:
Jeg vender tilbage senere!
Knus Luffe. n__n
Og hvad skete der så i torsdags? Det skal jeg fortælle dig: Der skete det mest geniale, der længe er fundet på. Credits til lærerne - det var en fantastisk idé og ikke mindst en fantastisk dag.
Vi skulle til bryllup. Og nej, det betyder ikke, at en af lærerne skulle giftes, og så skulle vi med (selvom det også ville have været ret nice). Vi skulle til bryllup, ja, og vi skulle HOLDE bryllup. Tilmed arrangere det. Alle elever fik en bestemt karakter. Om det så var oldefar, tante, brud eller præst spillede ikke den store rolle, så længe man levede sig godt ind i det. Kort sagt skulle vi lave et live rollespil baseret på et bryllup med alle traditionerne inkluderet.
Fra kl. 13 til 14 fik vi alle oplysningerne i Galaksen og vi fik uddelt roller - jeg skulle være brudens morfar. Kl. 14 til 17 skulle vi arrangere brylluppet, og til det var vi delt op i hold. Serveringspersonale, oppyntningscrew, barfolk, bands og så videre. Jeg var på oppyntning. Vi skulle blandt andet rykke bordene i spisesalen, så det formede en hestesko (med en streg i midten. Måske var det nærmere et E? Ja... det var det nok) og bagefter skulle vi dække dem. Kl. 17 til 18 skulle vi gøre os klar med tøj, eventuel sminke og sådan, og da klokken slog 18, skulle vi sidde i Galaksen, for da var der vielse. En halv time senere skulle vi spise på de nydeligt pyntede borde, og kl. 21 skulle vi over i den flotte teatersal hvor der først var brudevals, og så dans, drinks og akustisk musik fra dem, der havde meldt sig på bands. Til sidst skulle vi selvfølgelig også have bryllupskage, og den havde serveringspersonalet dekoreret rigtig flot.
Jeg har aldrig nogensinde prøvet noget lignende, men det var fandeme sjovt. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg håber, at vi skal lave noget lignende senere på året. Nøj, hvor var det en god dag.
Jeg ELSKER min efterskole!
De allerbedste hilsner,
- Luffe. 8D
mandag den 13. september 2010
Værelsesoprydning
... Er noget værre noget! Vi har det både mandag og fredag, men det er ligesom om, der ikke rigtig sker noget mandag... det er sikkert også fint nok, at vi bare gør rent én gang om ugen, ikke? Vi er lidt dovne nu, nemlig... tihi.
Så imens Anna og AnneSofie er smuttet, sidder Cleo og råber af skærmen hvorpå hendes Simmere fra Sims 2 ikke vil gøre som hun siger, og vi skråler med på Man in the Mirror som spiller på mine små højtalere, og jeg er tæt på at falde ned af stolen grundet for meget rokken i takt til musikken.
Men udover at vi ikke får lavet en pind i dag, så er det normalt ubeskrivelig dejligt efter man har fået ryddet op. Gulvet er støvsuget og vasket, bordet er (nogenlunde) ryddet og tørret af, hylderne ser acceptable ud og man kan rent faktisk se, at vi har to vindueskarme.
Om fem minutter skal jeg til matematik, som er et fag jeg er begyndt at nyde. Af en eller mærkelig grund. Jeg har altid hadet matematik og jeg er temmelig dårlig til det, men nu er jeg kommet herned, og kan konstatere, at det for første gang i mit liv er blevet mit yndlingsfag. Så det er jo bar' skønt!
Farveller og hav en fortsat god mandag, oui? C:
- Luffe. n__n
Så imens Anna og AnneSofie er smuttet, sidder Cleo og råber af skærmen hvorpå hendes Simmere fra Sims 2 ikke vil gøre som hun siger, og vi skråler med på Man in the Mirror som spiller på mine små højtalere, og jeg er tæt på at falde ned af stolen grundet for meget rokken i takt til musikken.
Men udover at vi ikke får lavet en pind i dag, så er det normalt ubeskrivelig dejligt efter man har fået ryddet op. Gulvet er støvsuget og vasket, bordet er (nogenlunde) ryddet og tørret af, hylderne ser acceptable ud og man kan rent faktisk se, at vi har to vindueskarme.
Om fem minutter skal jeg til matematik, som er et fag jeg er begyndt at nyde. Af en eller mærkelig grund. Jeg har altid hadet matematik og jeg er temmelig dårlig til det, men nu er jeg kommet herned, og kan konstatere, at det for første gang i mit liv er blevet mit yndlingsfag. Så det er jo bar' skønt!
Farveller og hav en fortsat god mandag, oui? C:
- Luffe. n__n
lørdag den 11. september 2010
En sørgmodig tanke
Jeg sidder alene på mit (gigantiske) værelse, og reparerer min regnbueparaply med min regnbuetape. Når jeg er færdig, vil jeg iføre mig mit regntøj, spørge om nogen vil med ud og gå, og så vil vi begive os ned til det regnfulde Rudkøbing. Det er lidt en søndagsting, men butikkerne har jo ikke åbent om søndagen, så nu bliver det en lørdagsting! Ja.
I går aftes (eller i nat) lagde jeg slet ikke mærke til, at datoen sagde 11. september 2010. Ni år er der gået siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Og dette kommer sikkert til at lyde mærkeligt, men jeg vil gerne dedikere dette indlæg til ofrene fra ulykken og til deres familier og elskede, men også til dem, der måske bliver presset ud i terror og ikke kan gøre noget ved det. Sikke en forfærdelig situation at stå i...
Men nu vil jeg gøre min paraply færdig, tage afsted og forhåbentlig blive distraheret af nogle andre dejlige efterskolemennesker, så mine tanker ikke skal dvæle ved den grusomme hændelse for ni år siden.
Hav en god lørdag,
- Luffe.
I går aftes (eller i nat) lagde jeg slet ikke mærke til, at datoen sagde 11. september 2010. Ni år er der gået siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001. Og dette kommer sikkert til at lyde mærkeligt, men jeg vil gerne dedikere dette indlæg til ofrene fra ulykken og til deres familier og elskede, men også til dem, der måske bliver presset ud i terror og ikke kan gøre noget ved det. Sikke en forfærdelig situation at stå i...
Men nu vil jeg gøre min paraply færdig, tage afsted og forhåbentlig blive distraheret af nogle andre dejlige efterskolemennesker, så mine tanker ikke skal dvæle ved den grusomme hændelse for ni år siden.
Hav en god lørdag,
- Luffe.
Hygge i Sirius
Så er det fredag, og der er igen tid til at sætte sig til rette og nedfælde sine tanker omkring det vidunderlige efterskoleliv. Ja, jeg har valgt også at tilbringe denne weekend på skolen, for der er hjemrejseweekend i næste uge, såeh... hvorfor ikke? Jeg har endnu ikke været hjemme, men der sker også så meget, at der næsten ikke er tid til at længes efter det derhjemme. Alligevel kan der være øjeblikke, hvor man godt kunne bruge et enkelt kram fra sin søster eller et par vise ord fra sin mor. Det bliver rart at se dem igen efter en hel måneds adskillelse.
NÅ! Men altså. Igen er der fællessovning i Sirius' fællesstue, og det nuværende scenarie ser omtrent sådan her ud:
Fem madrasser spredt ud over gulvet + en enkelt kombineret seng/sofa, hvori der ligger et væsen, som nynner med på guitarspillet i den sang, en anden natteravn spiller på sin roomie's computer. Computerens ejermand ligger pakket godt ind i sin dyne på en af madrasserne, imens han snakker og griner sammen med hende, der ligger ved siden af. Udover det ligger der to stykker, der faktisk sover, og så en, som prøver på det. Til sidst er der mig, der nysgerrigt lytter med og ellers bare hamre blidt på computerens tastatur. Det er hyggeligt og det er stille og roligt og det er efterskole. (Ok, efterskole er normalt ikke stille og roligt, men lige nu er det altså. Nå.)
Jeg kom lige til at tænke på det der med musik. Det er ret vildt, hvor meget fremmed musik, du kommer til at lytte til, når du kommer på efterskole. Alle har deres helt personlige musiksmag - ingen er helt ens. Og det er så sjovt, hvordan du kan sidde og falde i staver, og så pludselig hører du et godt stykke musik, der bliver spillet i et rum ved siden af, og du kender egentlig ikke nummeret, men alligevel rejser du dig og går ind for at høre nærmere.
Musik. Det er en kæmpe del af efterskolelivet.
Og nu slukkede de altså lyset og jeg føler mig lidt forpligtet til at lukke min bærbar ned. Så det vil jeg gøre, og så må vi skrives ved på et senere tidspunkt!
Hej-hej!
- Luffe.
NÅ! Men altså. Igen er der fællessovning i Sirius' fællesstue, og det nuværende scenarie ser omtrent sådan her ud:
Fem madrasser spredt ud over gulvet + en enkelt kombineret seng/sofa, hvori der ligger et væsen, som nynner med på guitarspillet i den sang, en anden natteravn spiller på sin roomie's computer. Computerens ejermand ligger pakket godt ind i sin dyne på en af madrasserne, imens han snakker og griner sammen med hende, der ligger ved siden af. Udover det ligger der to stykker, der faktisk sover, og så en, som prøver på det. Til sidst er der mig, der nysgerrigt lytter med og ellers bare hamre blidt på computerens tastatur. Det er hyggeligt og det er stille og roligt og det er efterskole. (Ok, efterskole er normalt ikke stille og roligt, men lige nu er det altså. Nå.)
Jeg kom lige til at tænke på det der med musik. Det er ret vildt, hvor meget fremmed musik, du kommer til at lytte til, når du kommer på efterskole. Alle har deres helt personlige musiksmag - ingen er helt ens. Og det er så sjovt, hvordan du kan sidde og falde i staver, og så pludselig hører du et godt stykke musik, der bliver spillet i et rum ved siden af, og du kender egentlig ikke nummeret, men alligevel rejser du dig og går ind for at høre nærmere.
Musik. Det er en kæmpe del af efterskolelivet.
Og nu slukkede de altså lyset og jeg føler mig lidt forpligtet til at lukke min bærbar ned. Så det vil jeg gøre, og så må vi skrives ved på et senere tidspunkt!
Hej-hej!
- Luffe.
fredag den 3. september 2010
Zombieaften
Der sidder overvældende mange dejlige mennesker i opholdsstuen denne fredag aften. Efter et godt måltid mad med efterfølgende frugtsalat og vanillecreme, har folk sat sig til rette for at se...
Zombiefilm! (*Skræk og rædsel blandt eventuelle læsere*)
Åh nej, åh nej, åh nej. Jeg er så dårlig til at se gyserfilm og andre filmgenre i den dur. Jeg er ikke bygget til at kunne se dem, men alligevel tænkte jeg, at jeg måtte bidrage lidt til fællesskabet, og dermed også bide min voldsomme frygt i mig...
Jeg håber virkelig det går godt! Og med min skønne roomie Cleo (tidligere omtalt som Mette) ved min side, regner jeg med, at jeg nok ikke dør.
(EJ, TÆNK, HVIS ZOMBIERNE HOPPER UD AF SKÆRMEN OG SPISER OS ALLE SAMMEN!!!!!?!?!?!!!!11one)
Ok, det var lidt useriøst. Undskyld. Men jeg er faktisk temmelig skræmt! Og jeg aner ikke hvorfor - i aften deltager jeg i fællessovning (dvs. ikke noget med at sove alene på en mørk, uhyggelig gang), så jeg burde være i stand til at undertrykke den åndssvage frygt.
Jeg må lære kunsten at se gyserfilm!
...
Åh nej, åh nej, åh nej.
Zombiefilm! (*Skræk og rædsel blandt eventuelle læsere*)
Åh nej, åh nej, åh nej. Jeg er så dårlig til at se gyserfilm og andre filmgenre i den dur. Jeg er ikke bygget til at kunne se dem, men alligevel tænkte jeg, at jeg måtte bidrage lidt til fællesskabet, og dermed også bide min voldsomme frygt i mig...
Jeg håber virkelig det går godt! Og med min skønne roomie Cleo (tidligere omtalt som Mette) ved min side, regner jeg med, at jeg nok ikke dør.
(EJ, TÆNK, HVIS ZOMBIERNE HOPPER UD AF SKÆRMEN OG SPISER OS ALLE SAMMEN!!!!!?!?!?!!!!11one)
Ok, det var lidt useriøst. Undskyld. Men jeg er faktisk temmelig skræmt! Og jeg aner ikke hvorfor - i aften deltager jeg i fællessovning (dvs. ikke noget med at sove alene på en mørk, uhyggelig gang), så jeg burde være i stand til at undertrykke den åndssvage frygt.
Jeg må lære kunsten at se gyserfilm!
...
Åh nej, åh nej, åh nej.
Abonner på:
Opslag (Atom)