Pil, Anne Sofie og Anna

mandag den 23. maj 2011

Mit

Jeg er så ked af det. Og vred og fortvivlet og rundt på gulvet og hvad der ellers hører til. Der er fireogtredive dage tilbage af dette skoleår og det er endda inklusiv de mange helligdage, så først når man minusser med 9 hele dage, er man kommet frem til den egentlige tidsvarighed, der er tilbage af mit nuværende hjem.  Det vil sige 25 fucking dage. Hold da kæft. Hold da hold da kæft. Det her har faktisk ikke gået mig rigtigt på indtil videre, må jeg indrømme (det har jeg indimellem haft lidt dårlig samvittighed over; hvis man ikke bliver helt igennem ødelagt indeni de der sidste måneder inden slut, betyder det så, at man tager det hele for givet?). Men nu føler jeg virkelig, at jeg har fået en åbenbaring – det lyder mere åndssvagt, end jeg havde regnet med – og jeg har det bare… hamrende dårligt. For sjovs skyld og også lidt (meget) på grund af nysgerrighed, gik jeg ind på næste skoleårs Facebook-side og kiggede lidt på den. Og nøj, hvor blev jeg vred. Og det værste er, at jeg gjorde det helt samme sidste år på dette tidspunkt – deltog i en gruppe på Facebook, hvor vi fortalte hinanden om hvor meget vi dog glædede os til at starte på dejlige LE, og hvorfor valgte du skolen, joeh, det var på grund af den gode stemning, og ih, hvor jeg glæder mig til at møde jer alle sammen i vor nye hjem, hvor er det dog bare fantastisk!

NEJ. Det er ikke fantastisk. Først nu får jeg lov at se på de kommende årgange fra en nuværende elevs perspektiv, nemlig mit eget, og jeg skammer mig noget så dybt over at have udtrykt min begejstring så voldsomt sidste år – og så endda så offentlig tilgængeligt. Øv. Det virker bare så flabet, det der med at lave en gruppe, længe før det nuværende elevhold er færdig med deres efterskoleår.

”HEEEJ alle I skønne (snart) LE-mennesker, nu er der kun 23 dage tilbage, før vi skal møde hinanden!”

Hvad? Har jeg misset noget?

Og jeg kan sagtens huske sidste år, hvor en nuværende elev skrev på vores snart-skal-vi-gå-på-efterskole-sammen-gruppes væg, at vi ikke måtte komme, at hun ikke ville give os lov og at vi var onde eller sådan noget. Det blev jeg personligt stødt over, det vil jeg ikke lægge skjul på. Jeg skriver ikke på nogens Facebook væg, at de skal holde sig langt væk. Til gengæld er det godt at have en blog, som man kan udtrykke alle sine aggressioner på, for, jaeh, jeg kan da egentlig godt se hende pigen fra sidste års pointe. Hold da helt op, hvor er jeg vred. Og det er bare så dobbeltmoralsk. Men nogle gange, ja, så skal man fandeme have rum til lidt dobbeltmoral, og skide på hvordan og hvorledes andre vil kommentere og kritisere det.

For Langelands Efterskole er mit hjem, og det bliver det ved med at være lige indtil sommerferien. Det er der fandeme ikke nogen, der skal tage op til diskussion. Det er sådan landet ligger, og det er der ikke nogen, der skal lave om på. Så de næste par årgange kan pakke deres Facebook-grupper sammen og smide dem langt, langt væk. I hvert fald indtil sommerferien.

Jeg har det virkelig dårligt over at blive så gal og hidsig og så pisse ked af det. I princippet kunne jeg jo bare lade være med at søge på den dumme gruppe, men når man er mig, så kan man jo ikke lade være. Det bliver fedt nok at komme tilbage næste år og være ’de gamle’, dem som der bliver set op til, fordi de er mere efterskoleerfarne. Men for helvede, hvor er jeg bare ked af det.


Jeg vil bare nyde resten af tiden uden at tænke på noget som helst andet end at have det sjovt og godt, og det vil jeg gøre, lige indtil datoen siger, at det er slut. Så please, 11/12, det er stadig vores. Lad det være sådan, indtil tid er.

3 kommentarer:

  1. Tror helt bestemt aldrig har været noget 11/12 barns mening, at gøre nuværende elever kede af det! Jeg unskylder, men havde ikke troet det kunne gøre så ondt, at vise glæde for LE. Men det er måske bare sådan noget man finder ud af, når man står i den situation du gør. LE er dit hjem! Nyd det!

    SvarSlet
  2. Tommel op Loui :) Ud med aggressionerne! Det er virkelig godt skrevet !

    SvarSlet
  3. Havde lige glædet mig til at læse din blog - og BAM! så fik jeg dårlig samvittighed over det jeg læste.

    SvarSlet