Pil, Anne Sofie og Anna

mandag den 23. maj 2011

Lige en ting mere, du

Og oven i alt det, som om det kan blive meget værre, har Efterskoleforeningens hjemmeside lavet links til nogle såkaldte ”Kommende-elev blogs.” Hvad?!
Ja, jeg har lige set det inde på www.efterskole.dk – og det er jo heller ikke fordi, at de ikke også må have en blog, og at de ikke også må glæde sig til at starte på efterskole, men der er sgu grænser for, hvor meget man bør flashe det på den måde!

Folk, som læser de blogs, er oftest folk, som skal starte på efterskole det kommende år. Og de går jo nok med de samme tanker. Men nårh jo, de skal da lige have bekræftet, at de er ligeså ellevilde og hyperbegejstrede, præcis ligesom alle andre.

Nu har jeg hørt rigeligt om, hvor meget de glæder sig. Jeg kan jo nok godt sætte mig ind i det. Budskabet er sivet ind, men som jeg skrev for ti minutter siden, så er dette efterskoleår stadig mit. Lad være med at tage det fra mig.

Nu går jeg ind og sover mine frustrationer ud. Kan godt mærke, at jeg er lidt ved siden af mig selv. Puha.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar