Myresjov

Jeg kigger på en myre. Myren spiser en brødkrumme på det blå bord. Myren løber nu forvirret rundt. Nu finder myren brødkrummen igen. Myren bedækker brødkrummen…

Ovenstående har intet med noget at gøre, men det er altså sandt, og den er der endnu, myren altså.

I onsdags var vi på telttur til Longelse sammen med hele skolen og nogle lærere. Vi cyklede først ud til Stengade for at bade og gå ture og bygge sandslotte og spise frokost, det var meget hyggeligt. Vandet var ret koldt, men det var måske fordi, at luften var meget varm. Da vi fandt ud af, at vi skulle tilbringe mindst 3 timer på den der strand, så besluttede Anna Secher og jeg os for at gå en tur. Så vi gik ned langs stranden og så mange forskellige ting, vi fandt blandt andet et sindssygt stort dinosaur-lignende skelet, som vi diskuterede meget om, for vi kunne ikke finde ud af, hvad det var for et dyr. Vi tænkte en meget stor rovfugl, men så havde den fugl også været urealistisk stor, og så tænkte vi mere på en gedde, en meget stor gedde, selvfølgelig, men senere sagde Niklas, at det var et marsvin (altså de der delfiner). Den lugtede, men var ret sej. Vi lod den være og gik videre, stoppede op, byggede et lille sandslot og gik så hele vejen tilbage igen. Så fik vi at vide, at vi slet ikke havde tilladelse til at gå, og vi skulle skynde os at finde vores trivselsgrupper, for de var sat på en opgave. Og så gik vi ud til hver vores trivselsgruppe, som var i fuld gang med at bygge nogle rigtig flotte sandslotte! Så tænkte jeg, hov, det kan man da bruge det der skelet til!, så Abelone og jeg gik hele vejen hen til det og slæbte det tilbage igen, og lagde det ved vores sandslot. Og så skulle vi kigge på alle de andre sandslotte, som var meget, meget flotte… men ingen af dem havde et en meter langt skelet!

Bagefter spiste vi frokost (siiiindssygt lækker frokost med frikadeller og kyllingespyd og vandmelonsalat og æble- og pæretærte) og til sidst var det tid til at komme videre mod spejderhytten i Longelse, så vi begav os af sted på vores cykler, men ikke før vi havde stillet op under bøgetræet og sunget Der er et yndigt land, fordi det var lige der, ham manden havde skrevet Danmarks nationalsang, ja.

Da vi endelig kom frem til Longelse, et hyggeligt sted, havde vi cyklet 17 fucking kilometer – og lige inden vi var der, havde vi set et skilt, hvor der stod, at der var seks kilometer til Rudkøbing. Jeg følte mig snydt, bare fordi vi skulle køre en hyggelig vej i stedet for på hovedvejen! Men det var ok.

Hytten var dejlig, tremandskøjesenge og spisesal og alt det der, gynger ude foran og så lige ved stranden. Men vejret var gråt, og om aftenen begyndte det også at regne. Men inden da spillede vi fodbold og spiste grillpølser og koteletter og spareribs og drak rød saftevand. Da blev vi også nødt til at gå ind, for det var her, det begyndte at regne. Ellers hyggede folk sig gevaldigt indendørs (83 mennesker i en hytte for 40 spejdere) med kortspil og mindebøger. Om natten sov jeg i telt med Sofia og Linn, skønne piger!

Dagen efter spiste vi morgenmad, gjorde rent og tog hjem igen – denne gang den lidt hurtigere vej, altså ikke via Stengade.

Den dag, altså i går, stod udelukkende på pakning af værelser, det var ret mærkeligt. Og det gik sindssygt langsomt. Der bliver virkelig ulækkert, når man piller al sin vægpynt ned, og pludselig er der rumklang. Da det var aftensmadstid havde jeg det som om, at klokken var 11 om formiddagen, fordi vi ikke havde lavet andet hele dagen end at pakke. Men efter aftensmad var det slut, så gik vi alle mod bålet og hyggede os med at kiggede på den dejlige heks, der blev brændt af. Og vi sang sange og ristede snobrød og det var virkelig dejligt. :] Det var også sidste nat på værelset, så vi lavede varm kakao og spiste slik og chips og chokolade, og så sov vi alle sammen nedenunder i Pils og min seng.

I dag har vi skullet gøre rent på værelserne, sådan virkelig hovedrent, men det var overhovedet ikke ligeså slemt, som jeg havde regnet med. Og nu… nu er vores værelse låst af. Alle mine ting står i fysik, og jeg har set mit værelse for sidste gang, imens det stadig er mit. Puha, hvor er det bare skide underligt. Vi har efterladt en hel masse gaver til Sirius 3’s næste beboere, det håber jeg, de bliver glade for. Nej vent, det har de fandeme bare at gøre, ja! Så tog jeg en lur, så var der årets sidste frokost, og nu… nu sidder jeg her, skriver, og lytter til Robin Hood i baggrunden.

Hvis jeg ikke får blogget mere i dag, så vil jeg bare sige, at der er festmiddag i aften fra klokken 18 til 24, og så skal vi bare tulle rundt og have det sjovt i yderligere 4 timer, før vi skal hoppe i soveposerne i gymnastiksalen og lave årets sidste fællessovning, ja.

Og så… så er det fandeme slut i morgen. Hvor er det bare pisse mærkeligt. Det er slet ikke gået op for mig endnu, jeg tænker overhovedet ikke over det, før jeg sådan tvinger mig selv til det. Har det lidt som om, at vi bare skal hjem på weekend, og kommer tilbage igen.

Og nu er der syv myrer, som kravler rundt i vildelse og ser dumme ud. De kravler op af tastaturet. Skolen er et myrebo. Ad, myrer.