Alt

Der er sket alt, alt for meget siden sidst. På skolen har jeg skrevet et langt indlæg med detaljerede beskrivelser, men jeg glemte at poste det og nu er jeg på juleferie… smart, ikke? Nå, men i grove træk havde jeg en trist periode på skolen, så jeg stoppede, flyttede over på en anden efterskole på Fyn, var igennem en hel masse drama, og flyttede så igen tilbage til LE. Af det har jeg blandt andet lært, at man skal sætte pris på det, man har.

Nå, men jeg kan i hvert fald stå ved mit tidligere udsagn om, at jeg går på verdens bedste efterskole. Jeg tvivlede på det i nogle uger, men nu er jeg atter sikker i min sag. Jeg ved ikke, om jeg tidligere har været blind, eller om det først er kommet nu, men jeg føler, at vi elever på skolen bliver mere og mere blandet og også tættere og tættere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør mig varm om hjertet og giver mig et bredt smil på læben, når jeg helt uventet ser mennesker fra efterskolen snakke sammen som noget helt nyt. Det er en dejlig følelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at vende tilbage.

I fredags var vi til den fedeste elevfest i Roskilde (hvor der i øvrigt lå enormt meget sne, og dagen efter lå der endnu mere – og for resten, til alle LE’erne, tusind tak for en fed fest!), og det var så vores fælles startskud for juleferien. Her i den sidste uge har det været skønt at være på efterskolen, men jeg har alligevel gået rundt med den der følelse af, at det bliver dejligt at få ferie. Nu, efter at have været hjemme tre dage, er jeg af en lidt anden overbevisning. Det bliver hurtigt for kedeligt, for stille, for ensformigt. Jeg er glad for at se min familie igen, men nøj, hvor jeg dog savner at være omgivet af vidunderlige LE-mennesker og -lærere.

Jeg savner sludren og pludren, boblende latter og højlydte grin, varme smil og kærlige knus. Jeg savner støjen, savner at der er gang i den, at der sker noget. Jeg savner mit fantastiske værelse, vores musik, interne jokes og hygsommelige fællessovning i dobbeltsengen i vores ’stueetage’. I det hele taget savner jeg bare hverdagen og efterskolelivet. <3 Herhjemme sker der ikke noget. I dag har jeg bare siddet herhjemme og kukkeluret, udover den tur jeg gik med min hund ned til hundefrisøren og det lille smut forbi min mormor og morfar (minder mig egentlig om, at jeg har fået Pulp Fiction i VHS af dem, måske skulle jeg tage mig sammen til at sætte den på, så jeg ikke når at blive sindssyg af dette mærkværdige kuller, jeg får af at være hjemme). Jeg håber inderligt på, at dette ikke er en forsmag på, hvordan det bliver at komme hjem i sommerferien for så aldrig at komme tilbage. I så fald er et år på efterskole skadeligt for sjælen. I så fald ved jeg ikke, hvordan jeg nogensinde skal klare mig videre… jeg prøver at lade være med at dvæle ved tanken. Dette er ikke sommerferie. Jeg returnerer til verdens bedste skole og verdens bedste mennesker om under to uger. Heldigvis, da. I går skete der da for resten også noget – Effer og jeg havde fået inviteret Kurt og Sally hjem hos os i vores lille såkaldte ’slumkvarter’, og det udviklede sig hurtigt til en ganske impulsiv og hyggelig dag. Vi så en film, tog ind til byen og måtte desværre sige farvel til Sally ved Nørreport st., fordi hun skulle hele vejen tilbage til Svendborg. Herefter fortsatte vi andre – helt spontant – til Christianias julemarked og mødte ikke mindre end otte skønne folk fra efterskolen, deriblandt to af mine roomies. Effers far havde også foræret os billetter til en af Eventyrteatrets forestillinger i Tivolis glassal, så den tog vi altså også lige ind og så. Efter det strøg vi rundt iblandt Tivolis smukke oplyste julepynt, spiste hotdogs og spanskrør med soft ice og lune slikkepinde fra Bolschekogeriet. Ved ni-tiden tog vi hjem hos Effer, så en god film, og var alle godt smadrede, da vi lagde os i seng. En dejlig dag, sådan én af dem der er særlige uden helt at være det, sådan én af dem man husker. Udover det vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Jeg skal da også lige have fundet ud af, hvor jeg holder det henne… ville helst sammen med efterskolen, men det bliver vist ikke til noget, desværre. Men der er jo tid endnu, man kan altid håbe. :)


De allerbedste julehilsner,
- Luffe.

Udendørs snefællessovning

En god weekend, har det været. Stille og rolig, og jeg har brugt elleve timer af den til at se alle Lord of the Rings filmene i extended edition sammen med en del andre fra skolen, så det har været enormt hyggeligt. Og natten til fredag sov jeg udenfor i sneen ved vores bålsted sammen med Mette, Bjørn og Sofie – det var også virkelig hyggeligt. Jeg havde ALT mit overtøj på, omtrent otte lag, og så en dejlig sovepose. Men vi havde ikke noget rigtigt isolerende underlag, udover vores liggeunderlag, som desværre blev våde alligevel… ved 3-tiden vågnede vi alle sammen og frøs, og så gik vi en tur i sneen for at finde et bedre sted at ligge med mere læ, selvom det nok har været sneen, der har gjort os kolde, og ikke vinden. Vi lagde os ind under cykelhalvtaget, og så lå vi ellers der til klokken ti, hvor vi igen begav os indenfor. Jeg fik ikke sovet særlig meget, og gør det nok heller ikke igen foreløbig uden bede underlag, for jeg tror, jeg har samlet en lille forkølelse op… og jeg er lige kommet mig over influenza. >_> Nå, men udover det, så var det en fed oplevelse!

I går så vi et teaterstykke med en række monologer omhandlende krigen i Afghanistan – fem monologer fra fem forskellige perspektiver og roller. I dag har vi set en koncert med Parat Apparat Collective og det er jeg glad for, jeg ikke gik glip af. Det var rigtig godt. Senere i aften er der endnu en koncert med noget verdensmusik, men ved ikke hvad bandet hedder.

Nu vil jeg smutte til stilletime!

Hej-hej
- Luffe.

Sneboldkaaaaaaamp!

Det er eddermugme lang tid siden, jeg har haft en så god start på dagen! Eller, egentlig var den allerførste start ikke så fed, for de første to timer var idræt (på min skole kaldt leg og dans), og mit hold skulle til motionscentret i den anden ende af Rudkøbing. Vi skulle gå eller cykle i den værste snestorm Langelands Efterskoles nuværende elevhold hidtil har set (på Langeland)! ... Tror jeg. Det var i hvert fald snestorm, og det er det stadig. Nå, men så kunne vores ene lærer godt se, at det nok ikke var så smart at cykle ude i det stormfulde snevejr, så han fik aftalt med de andre lærere, at vi simpelthen bare gik udenfor allesammen, samlet, for at lege sneboldkamp! Jeg var egentlig ikke med på idéen til at starte med, for jeg har lige haft influenza, så hvorfor begive sig udenfor, når det både blæser og sner? Så jeg gik op på mit værelse og åd noget af den Marabou, jeg købte i går til filmen Leon (som jeg lånte af Amanda fra Sirius 2 og som var enormt god, så jeg bliver nødt til at se den igen i dag) og var deprimeret over ikke at ville gå udenfor. Men jeg blev overtalt, af hvem vides ikke og hvordan vides så sandelig heller ikke, og i overtøjet kom jeg og så afsted, ud i stormen!
Vi fik anvist et sted som var "helle," og så gik vi ellers i gang, imens der var nogle andre, som byggede snemænd og snetårne og sådan noget. I starten holdt jeg mig lidt i baggrunden, og fandt det svært at bare gå ind og være med, selvom det så ud til, at de havde det sjovt. Det sted, hvor der var aktivitet og bevægelse, forsvandt hele tiden længere og længere væk. Men jeg gik med og pludselig var jeg også inde i legen, efter en grundig åbningsvasker (og JO, for helvede, det hedder sgu vasker - ikke suler, ikke sylter eller hvad pokker I fynboer har tænkt jer at kalde det) og det var egentlig den første officielle vasker, jeg nogensinde har fået, tror jeg nok. Ja. Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig før har været med i en rigtig sneboldkamp. Det lyder trist, og nu når jeg har prøvet det, kan jeg godt se, hvad jeg har gået glip af. Men kampen fortsatte og for første gang i lang tid følte jeg, at vi (næsten) var én. En samlet skole, en helhed. Næsten, i hvert fald, men det var fedt at føle, at man var en del af et slags fællesskab. Det har jeg savnet lidt her på det sidste.
Så det var endnu en god ting, jeg kan fokusere på, i stedet for alt det, som gør mig ked af det. Smart, ikke? C:

De allerbedste hilsner!
- Luffe. 8D

Splittet

Det gik lige op for mig at der mangler et blogindlæg mellem de sidste to. Det indlæg, hvor jeg beskrev episoden med Cleo (som altså er droppet ud) er åbenbart ikke dukket op som det skulle. Det er jeg egentlig lidt trist over… nå, uddannelsesugen var fin nok. Jeg fik skrevet min uddannelsesplan og blev meget mere afklaret over, hvad jeg har lyst til efter dette skoleår.

Så var der hjemrejseweekend/forlænget weekend – lige hvad jeg havde brug for på det tidspunkt. Så jeg tog hjem og fik hygget lidt med familien (og om mandagen kom jeg til tandlægen og fik mine togskinner af! Jeg har nu været bøjle-fri i 6 dage og er meget stolt!). Desværre blev jeg syg i løbet af mandagen, og især på busturen tilbage til Langeland fik jeg det rigtig dårligt. Virkelig dårlig timing, nu vi skulle i gang med projektopgaven. Men i gang kom vi – jeg var i gruppe med Effer og vi havde om Grøn Arkitektur. Vi knoklede alt, alt for hårdt hele ugen (imens jeg rodede rundt med noget influenza) og lavede efter min mening en fed fremlæggelse, et fedt slideshow og et endnu federe produkt, så det kan (næsten) kun gå godt. Det håber jeg i hvert fald… tror ikke, jeg har prøvet at klare mig godt i en projektuge før, faktisk. Det kunne være rart at prøve det for en gangs skyld.

Denne weekend har været en bliveweekend, fordi vi havde forældredag i lørdags. Men efter min mor og jeg havde haft vores samtale, tog vi hjem, fordi vi skulle til noget hyggetamtam, og så tager jeg først tilbage til skolen på mandag, fordi jeg også lige skal forbi tandlægen for at få udleveret en ny bøjle/skinne-ting… men heldigvis kun til om natten! Jeg tror også, at vi må forbi lægen for at se om det der influenza-halløj gemmer på noget mere, for nu har jeg haft uudholdeligt ondt i halsen hele weekenden. Halvdelen af lørdag kunne jeg næsten ikke tale! Det er lang tid siden, jeg har prøvet det.

Skolen er ikke en dans på roser lige i øjeblikket for mit vedkommende, så i samarbejde med lærerne og mit nye værelse (ikke helt nye værelse – det er bare søde Pil, som er flyttet ind på vores hyggelige Sirius 3-bule) prøver jeg at kæmpe mig frem til et bedre sted. Mange siger, at det er fordi det er november – en trist måned for nogle efterskoleelever, åbenbart. Jeg ved ikke rigtig, måske er det sandt, måske ikke. Nu får vi se, om december – årets hyggeligste måned – bliver bedre.

Det dårlige ved at have en sådan blog her er, at man ved, at alle kan læse den. Ens lærere, efterskolekammerater, familie, venner derhjemme, gamle skolekammerater, andres forældre og familie, efterskoleinteresserede unge, tidligere efterskoleelever og så videre. Man skal altid passe på, at man ikke kommer til at røbe for meget. Både om sig selv, sit liv, sine venner og sin skole. Der er så mange forskellige parter, man skal passe på, man ikke kommer til at fornærme eller støde eller forskrække. Det er jo aldrig en bloggers intention.

I hvert fald håber jeg, at det snart bliver bedre på skolen. Og hvis ikke, må jeg tage den derfra.

Sov rigtig godt!
- Luffe.

En søndag eftermiddag

Hm. Er gået lidt i stå. Jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi internettet ikke fungerer på min bærbar.

Alt er blevet meget anderledes siden Cleo tog hjem, og så alligevel ikke. Jeg er kommet blevet tættere med mit værelse, og er meget mere sammen med Effer og en, der hedder Amalie, som vi kalder Kurt. Men der er også et eller andet tomt ved det, som jeg ikke rigtigt kan forklare.

Jeg er på skolen i denne weekend. Lørdag aften var virkelig hyggelig; den startede med, at Effer, Kurt og jeg lavede en masse te i termokander, og så cyklede vi en tur ud til skoven – i mørke. Vi stoppede ved en sø, og sad på en bænk pakket godt ind i alt vores overtøj og spiste kanelknækbrød og drak chai og lyttede til Kurt, der spillede på sin fløjte. Så var det meningen, at vi skulle cykle ud til stranden bagefter og drikke noget mere te der, men vi tog lige et stop ved Fakta og købte chokolade, og pludselig var der ikke mere tid, fordi vi skulle spise. Så vi tog hjem og fik fisk og mexicanske pandekager, hvorefter vi tullede lidt rundt. Jeg faldt i søvn nede i gymnastiksalen, hvor der aftenen før var blevet lavet en hule, og så sov jeg i to og en halv time, før jeg vågnede og tog mig sammen til at lave noget.

I dag sker der ikke så meget. Der er nogen, der ser film, og nogen, der hygger sig i kunst, og så er der nogen, der stener foran deres computerskærme. I aften kommer resten af eleverne hjem, og så i morgen har 9. klassen uddannelsesuge, og 10. klasserne skal i brobygning. Ugen efter det er der projektopgave for 9., og OSO for 10.
Jeg kunne egentlig godt bruge et par dage hjemme lige i øjeblikket, men det er der ligesom ikke plads til, når vi nu skal til at fordybe os fagligt… så jeg må nøjes med næste weekend, hvor vi alle skal hjem.

Hej-hej.
- Luffe.

Så mange tanker, så lidt søvn

Jeg lider af konstant søvnunderskud.
Efterårsferien var dejlig, langt om længe fik jeg sovet lidt ud. Jeg fik bagt kager med min familie, læste en masse, blev klippet korthåret, tog i Tivoli med min lillesøs, farmor, faster og fætter, fik besøg af tre skønne mennesker fra Amager og så tog jeg et smut til min fars nye hus og sluttede ugen af der. Og selvom jeg selv føler, at jeg havde rimelig meget fritid og at der var tidspunkter, hvor jeg kedede mig en anelse for meget, så fik jeg hverken lavet min boganmeldelse, min aflevering i kristendom eller min engelskstil.
Og nu er jeg endelig tilbage på den herlige skole. Og jeg er ført tilbage til udgangspunktet; alvorlig, kronisk søvnmangel. Højst 7 timer per nat bliver det til, og det skyldes flere ting. Blandt andet skal lyset på værelse først slukkes kl. 23, så jeg kan først falde i søvn efter det, og så skal vi være til morgenmad kl. 7, og jeg skal have tøj på og så videre, før jeg går derned. Det fører til, at jeg får omkring 7 timers søvn – hvis ikke mindre – og så er jeg træt det meste af dagen.
En anden grund til at jeg har svært ved at sove er en hændelse, der lige har fundet sted. En beslutning, der lige er blevet truffet. Den kommer til at vende op og ned på min hverdag, og jeg har ingen idé om hvordan jeg skal tackle det eller komme igennem det. Uddybning følger – senere.

I teater er vi blevet delt op i 2 hold. 8 elever skal på turné, muligvis til København eller Odense, og resten skal blive herhjemme og arbejde med naturalisme. Selv er jeg kommet på hjemmeholdet, og jeg vil indrømme, at det ville have været helt vildt spændende at komme med på turné – men til gengæld har jeg en fantastisk teaterlærer, Lone, så det skal nok blive interessant at blive på den lange ø. Jeg skal nok fortælle mere om det senere. C:

Hej-hej
- Luffe.

Linjeuge!

Jeg sidder foran computerskærmen, gumler på indholdet af en slikpose, jeg fik foræret af min farmor i går, og lytter til Cleos vidunderlige sangstemme og de blide toner fra hendes guitar. Jeg føler mig så glad i dag – måske har det noget at gøre med, at alle kom tilbage i går, og jeg fik snakket ordentligt igennem med alle mine roomies omkring hvad der var sket og sådan. Og så er der selvfølgelig en anden faktor der spiller lidt ind;

Vi har linjeuge!

På Lones teaterhold skal vi kreere et stykke, der skal vises for forældre og anden familie på fredag. Og bagefter har vi efterårsferie – jeg må få lavet nogle aftaler med diverse mennesker, hvis jeg ikke har lyst til at sidde derhjemme og kukkelure og dermed kede mig ihjel.

Men LINJEUGE! Ah. Jeg en del af et fantastisk teaterhold (det bedste, faktisk), vi har en skøn lærer, og selvom vores stykke er et seriøst et af slagsen, så er jeg sikker på, at vi nok skal få os grinet igennem alle forberedelserne.

Så, ja. Alting er i den skønneste orden. Dejlig skole, dejlig linje, dejlige roomies. 8D

Må jeres uge blive lige så vidunderlig som min! C:

- Luffe.