Kage + Regnbuer + Efterskole

Vi letter vingerne og flyver fra reden, men vi efterlader en fjer

2011-08-17T22:33:00.006+02:00

Hej venner. Jeg får aldrig skrevet en afslutning på mit efterskoleophold på Langelands Efterskole - det ved I såvel som jeg. Og det er ikke fordi, at jeg ikke gider eller ikke orker. Men det er bare for hårdt, for mærkeligt. Jeg vil ikke gå ind og være med til at afslutte det, en for alle. Denne blog skal bare blive lige her, hvor den er. Svævende, ufærdig. I fremtiden ved jeg, at jeg vil vende tilbage til den for at oplagre de vigtige minder fra den bedste tid af mit liv. Jeg savner det hele mere end noget andet, og jeg ville gøre næsten hvad som helst for at få det hele tilbage. Jeg troede, jeg glædede mig til gymnasiet, til nye udfordringer, men det ved jeg ikke rigtigt nu. I dag er alle de nye elever startet - og tilsyneladende er mit værelse stadig et pigeværelse, hvilket jeg takker de højere magter for (om det er Gud eller lærerne ligger frit)!

Men. Ja, sådan nogen men'er er der vel altid en del af. Jeg har ikke tænkt mig at stop' med det blog, nej. Jeg fortsætter ufortrødent, og hvorfor, ja, det kan jeg ikke helt sætte fingeren på. Jeg har vist bare vænnet mig til, at jeg har et sted, hvor jeg kan samle mine tanker og mine følelser, analysere dem og have nemmere ved at finde mig selv. Så ja, jeg fortsætter. Derfor håber jeg, at I folk, der har fulgt min blog og mit liv gennem hele sidste år, ikke har opgivet nogensinde at kigge tilbage hertil igen - for hvis I gør det, vil I finde følgende link:

caricature

(navn ændret grundet grimhed)

Det er min blog, og jeg håber, at I vil finde den før eller senere, og forhåbentligt synes om den, hvis I tager den beslutning at læse den. Jeg har ikke skrevet meget endnu, men jeg lover, at dette ikke bare bliver en døgnflueblog - denne her har jeg tænkt mig at knytte mig stærkt til.

Og med det vil jeg forlade denne redigeringsside med alle intentioner om, at her kommer jeg ikke til at skrive igen. Farvel og tusind tak for alt - tilbagemeldinger i alle afskygninger, om de er positive, negative eller opfordrende. Tak fordi I har fulgt mig. Jeg føler mig glad, men nostalgisk. Må I have det godt.

Det vil alt sammen ligge her i mit hjerte, altid, alle stederne, lugtene, følelserne, oplevelserne. Menneskerne. Jeg fælder en tåre for jer, og jeg håber, I aldrig glemmer mig, for jeg glemmer aldrig nogensinde jer. I er jo her i mit hjerte.

Afskedsmiddag

2011-06-25T04:52:00.000+02:00

Festmiddagen varede godt seks timer og blev fordrevet med fisk, skinke, daim-is, napoleonshatte, sodavand, kaffe og en masse liter tårer. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor hårdt det var. Og kan slet ikke forestille mig, hvordan det bliver om otte timer, hvor vi står på græsplænen og tuder vores øjne ud. Hvor er det forfærdeligt. Jeg er jo slet ikke klar til at forlade det her sted, mit hjem...

Tidligere i dag var jeg virkelig bange for, at det slet ikke ville gå op for mig, at vi skulle stoppe, og at jeg så ikke ville føle den ægte sorg, når vi stod og græd og sagde farvel til hinanden. At mine tårer så bange var falske og ubegrundede. Jeg vil ret godt have det der sug i maven, den der ubehagelige klump i halsen. Jeg vil gerne rammes af en åbenbaring, der siger, at det er nu, det er slut. Så jeg kan blive rigtigt ked af det senere i dag. Sammen med alle de andre. Det var jeg i tvivl om tidligere, men efter i aftes, efter middagen, var der ikke så meget tvivl tilbage. Det tror jeg i hvert fald ikke.

Vi er længe oppe for at nyde det fuldt ud. Solen er stået op og fuglene pipper, og jeg har ikke tænkt mig at gå i seng på noget tidspunkt. Jeg har skrevet i tusinder af mindebøger og jeg er svimmel. Jeg er bange for, at jeg bliver helt hysterisk i dag, når jeg bliver bedt om at sætte mig ind i bilen. Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan. Åh gud. Åh gud åh gud åh gud åh gud. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har lært så mange ting af i år. Jeg har haft det så godt. Alle holder af mig. Hvad hvis det hele går tilbage til mit gamle folkeskoleliv, når jeg starter på gymnasiet? Jeg vil hellere fortsætte mit trygge og spændende liv i det her kreative miljø. Åh hvor er jeg bange. Hvad skal jeg dog gøre, hvad skal jeg dog gøre...

Myresjov

2011-06-24T13:38:00.000+02:00

Jeg kigger på en myre. Myren spiser en brødkrumme på det blå bord. Myren løber nu forvirret rundt. Nu finder myren brødkrummen igen. Myren bedækker brødkrummen…

Ovenstående har intet med noget at gøre, men det er altså sandt, og den er der endnu, myren altså.

I onsdags var vi på telttur til Longelse sammen med hele skolen og nogle lærere. Vi cyklede først ud til Stengade for at bade og gå ture og bygge sandslotte og spise frokost, det var meget hyggeligt. Vandet var ret koldt, men det var måske fordi, at luften var meget varm. Da vi fandt ud af, at vi skulle tilbringe mindst 3 timer på den der strand, så besluttede Anna Secher og jeg os for at gå en tur. Så vi gik ned langs stranden og så mange forskellige ting, vi fandt blandt andet et sindssygt stort dinosaur-lignende skelet, som vi diskuterede meget om, for vi kunne ikke finde ud af, hvad det var for et dyr. Vi tænkte en meget stor rovfugl, men så havde den fugl også været urealistisk stor, og så tænkte vi mere på en gedde, en meget stor gedde, selvfølgelig, men senere sagde Niklas, at det var et marsvin (altså de der delfiner). Den lugtede, men var ret sej. Vi lod den være og gik videre, stoppede op, byggede et lille sandslot og gik så hele vejen tilbage igen. Så fik vi at vide, at vi slet ikke havde tilladelse til at gå, og vi skulle skynde os at finde vores trivselsgrupper, for de var sat på en opgave. Og så gik vi ud til hver vores trivselsgruppe, som var i fuld gang med at bygge nogle rigtig flotte sandslotte! Så tænkte jeg, hov, det kan man da bruge det der skelet til!, så Abelone og jeg gik hele vejen hen til det og slæbte det tilbage igen, og lagde det ved vores sandslot. Og så skulle vi kigge på alle de andre sandslotte, som var meget, meget flotte… men ingen af dem havde et en meter langt skelet!

Bagefter spiste vi frokost (siiiindssygt lækker frokost med frikadeller og kyllingespyd og vandmelonsalat og æble- og pæretærte) og til sidst var det tid til at komme videre mod spejderhytten i Longelse, så vi begav os af sted på vores cykler, men ikke før vi havde stillet op under bøgetræet og sunget Der er et yndigt land, fordi det var lige der, ham manden havde skrevet Danmarks nationalsang, ja.

Da vi endelig kom frem til Longelse, et hyggeligt sted, havde vi cyklet 17 fucking kilometer – og lige inden vi var der, havde vi set et skilt, hvor der stod, at der var seks kilometer til Rudkøbing. Jeg følte mig snydt, bare fordi vi skulle køre en hyggelig vej i stedet for på hovedvejen! Men det var ok.

Hytten var dejlig, tremandskøjesenge og spisesal og alt det der, gynger ude foran og så lige ved stranden. Men vejret var gråt, og om aftenen begyndte det også at regne. Men inden da spillede vi fodbold og spiste grillpølser og koteletter og spareribs og drak rød saftevand. Da blev vi også nødt til at gå ind, for det var her, det begyndte at regne. Ellers hyggede folk sig gevaldigt indendørs (83 mennesker i en hytte for 40 spejdere) med kortspil og mindebøger. Om natten sov jeg i telt med Sofia og Linn, skønne piger!

Dagen efter spiste vi morgenmad, gjorde rent og tog hjem igen – denne gang den lidt hurtigere vej, altså ikke via Stengade.

Den dag, altså i går, stod udelukkende på pakning af værelser, det var ret mærkeligt. Og det gik sindssygt langsomt. Der bliver virkelig ulækkert, når man piller al sin vægpynt ned, og pludselig er der rumklang. Da det var aftensmadstid havde jeg det som om, at klokken var 11 om formiddagen, fordi vi ikke havde lavet andet hele dagen end at pakke. Men efter aftensmad var det slut, så gik vi alle mod bålet og hyggede os med at kiggede på den dejlige heks, der blev brændt af. Og vi sang sange og ristede snobrød og det var virkelig dejligt. :] Det var også sidste nat på værelset, så vi lavede varm kakao og spiste slik og chips og chokolade, og så sov vi alle sammen nedenunder i Pils og min seng.

I dag har vi skullet gøre rent på værelserne, sådan virkelig hovedrent, men det var overhovedet ikke ligeså slemt, som jeg havde regnet med. Og nu… nu er vores værelse låst af. Alle mine ting står i fysik, og jeg har set mit værelse for sidste gang, imens det stadig er mit. Puha, hvor er det bare skide underligt. Vi har efterladt en hel masse gaver til Sirius 3’s næste beboere, det håber jeg, de bliver glade for. Nej vent, det har de fandeme bare at gøre, ja! Så tog jeg en lur, så var der årets sidste frokost, og nu… nu sidder jeg her, skriver, og lytter til Robin Hood i baggrunden.

Hvis jeg ikke får blogget mere i dag, så vil jeg bare sige, at der er festmiddag i aften fra klokken 18 til 24, og så skal vi bare tulle rundt og have det sjovt i yderligere 4 timer, før vi skal hoppe i soveposerne i gymnastiksalen og lave årets sidste fællessovning, ja.

Og så… så er det fandeme slut i morgen. Hvor er det bare pisse mærkeligt. Det er slet ikke gået op for mig endnu, jeg tænker overhovedet ikke over det, før jeg sådan tvinger mig selv til det. Har det lidt som om, at vi bare skal hjem på weekend, og kommer tilbage igen.

Og nu er der syv myrer, som kravler rundt i vildelse og ser dumme ud. De kravler op af tastaturet. Skolen er et myrebo. Ad, myrer.

Blandt jordbær og olympiader

2011-06-21T16:20:00.001+02:00

Jeg har fundet mig en fri stund at skrive i – i dag, den længste dag på året. Vi er gået ind i den sidste uge af efterskoleåret, og der er konstant frygtsomme elever, der gør én opmærksom på det. Mindre irriterende, ja, men det er ikke fordi, at jeg deler deres sorg allerede nu. Det er jeg ret glad for. Jeg nyder bare. Hele vejen igennem, jeg nyder. Hvis jeg døde nu, ville jeg dø glad. Men jeg har det bare godt hele tiden, jeg regner ikke med at blive ked af det før vi pakker værelset sammen eller sætter os ind i bilerne og ser skolens hovedbygning forsvinde i bakspejlet.

Jeg har meget travlt for tiden, der er hele tiden noget at lave. Vi skriver i mindebøger ret meget, jeg har faktisk selv vovet at få mig en. Den vil jeg læse på bilturen på vej væk.

I lørdags tog vores Take Part festival plads. Lige de sidste eksterne optrædener i et brag af en dag. Regn forårsagede indendørsrykning af musikscenen, men det fungerede fint alligevel. Jeg ærgrer mig lidt over, at der var så lidt teater, og blev da også lidt pinlig over det… kunst havde arbejdet røven ud af bukserne, hver kunstelev med hver deres kunstprojekt, der var virkelig nogle vilde ting iblandt! God musik var der nok af, men jaer, teater. Der var heller ingen, der på det tidspunkt kunne huske vores sidste linjetime (mærkelig, kold afslutning…), men så evaluerede vi i går, og det var til gengæld en rigtig dejlig og ordentlig afslutning på teaterlinjen med en hel masse tillidsøvelser; det var fantastisk. Men ja, Take Part var et godt mix mellem chili con carne, grillpølser, sodavand, kreativitet og mennesker. En hel del fra sidste års elever var her, og de blev og sov til næste dag.

Søndag var virkelig også en god dag, jeg mindes tydeligst om eftermiddagen, hvor Kurt, Anna Secher og jeg tog ud til jordbærmarken i Kulepile. Det er en længere historie, kan jeg godt fortælle dig! Det startede egentlig med, at en hel masse fra skolen havde det sjovt med vandglidebaner og mudderbad og badebassiner udenfor efter en kamp rundbold. Secher og jeg deltog ikke, grundet den høje ph-værdi i glidebanens vand (vi testede det selv, mellem 9 og 10 eller der omkring, det’ altså hvad man kalder base, og det er ætsende), og de hundredvis af halvlevende regnorme, der vrikkede og vred sig i mudderbadet (vi så dette med vore egne øjne). Men det var underholdende nok at se på. Secher ville gerne ud og plukke jordbær, hun havde nemlig fået nys om, at der skulle ligge en mark indeholdende de søde bærfrugter (har hørt det skulle være en blomsterbund, jordbær?) i nærheden. Kurt kendte godt marken, og viste derfor vej mod hvad der ville vise sig at være et rent paradis – men vejen dertil var snørklet og fuld af udfordringer og prøvelser. Vi greb hver vores cykel og drog af sted ud i det idylliske Langelandslandskab. Da vi kom dertil, var der en hel masse mennesker, der gik og plukkede med flotte bakker og sådan noget. Vi diskuterede, om det var polske, sorte jordbærarbejdere eller bare almindelige langelændere, der havde betalt for at plukke de her jordbær for så at tage dem med hjem og måske nyde dem med fløde eller chokolade. Vi var uenige om, hvordan vi skulle gribe sagen an, men alle havde vi det samme mål; vi skulle have nogle jordbær! Oppe på vejen smed vi cyklerne, og så begav vi os ind i nabomarken, hvad Kurt identificerede som en rapsmark. Vi sneg os mellem og langs de halvanden meter høje strå, jeg faldt en enkelt gang, men vi listede videre i al snedighed. Men pludselig stoppede vores skjul, og vi satte os bag en hyldeblomstbusk og diskuterede vores næste træk. Inden længe blev det afgjort: Vi var bare ude og gå en helt almindelig tur, og hvis nogen spurgte, ja, så kom vi altså fra Kassebølle Friskole og ikke Langelands Efterskole. Men ingen spurgte, og slentrede henkastet langs jordbærrene, nej, hvor var det svært at holde sig tilbage, men vi besluttede os for at gå hele vejen op til enden af marken, og tage jordbær derfra. Men deroppefra kunne jordbærplukkerne meget nemmere se os, og vi søgte hastigt skjul blandt græs og træer og buske og… lort? For efter en del debatteren om hvorvidt vi skulle udgive os for at være tre søstre, hvoraf to var blinde og den sidste retarderet, snakke et helt andet sprog, lade som om vi var døvstumme, eller bare lyve, og fortælle, at det altså var vores far, der ejede denne her mark, så der var ikke nogen der skulle komme og sige noget, nej! Men ja, efter alt dette, skiftede Kurt stilling, og pludselig lugtede der noget så besynderligt og… ja, så lå der altså en ordentlig, gennembrun lort i græsset, og Kurts sorte sko var ikke længere sort, nu var den brun. Meget talte imod, at vi skulle have jordbær, det bemærkede vi godt, men vi stod fast! … Dog lidt længere væk fra Kurt, for hun lugtede. Og pludselig begyndte arbejderne/kunderne at forsvinde fra marken, og til sidst havde vi den (næsten) for os selv, så vi listede hen til jordbærrene og kastede os ned blandt rækkerne. Og så frådede vi sindssygt mange jordbær! Nøj, de var gode, og vi blev enige med os selv om, at det ikke var moralsk forkert, det vi gjorde, fordi de rigtige jordbærplukkere jo plukkede rækkerne helt færdige én for én, og vi sad i den modsatte ende af marken. Der var kun et par enkelte ordentligt modne jordbær, og de ville have rådnet, inden de andre jordbærplukkere var nået til de sidste rækker. Så dem tog vi. Pas des problèmes! På vej hjem gik det op for mig, at jeg skulle have været i køkkenet til aftensmad, og de allerede var færdige med at vaske op, da vi endelig var hjemme… jeg følte mig virkelig ussel, øv! Ej hvor er det pinligt, men det er tredje køkkenvagt, jeg har misset… de sidste tre uger. Puha. Men jeg skal i køkkenet om et kvarter, og det glemmer jeg helt bestemt ikke, nej!
Såeh… Kurt trådte i en lort, jeg glemte min køkkenvagt, og… Anna Secher fik et jordbær tværet ud i øret, fordi hun også skulle have en bommert. Det var min fortjeneste.
Da vi tog hjem, gik der ikke længe, før vi tog af sted igen, os tre, men da tog vi til badeanstalten, kun for at opdage, at vandmændene havde vokset sig større end vores hoveder, og at vi alle sammen havde lidt dyrefobi den dag (regnorme m.m.), så det blev ikke den længste badetur! Men så tog vi op til den nye italienske isbutik og købte en vaffel med tre kugler, og så delte vi den, imens vi sad i gågadens rendesten og så solen gå ned over de gamle huse. Det var en rar aften.

I går evaluerede vi som sagt linjefag. Vi legede vores nationalleg, Enlig mor i Høje Taastrup! Den kaldes også Enlig mor i Vanløse og Bang. Ja, kært barn har mange navne. Vi blev også delt op i grupper på 5, og så skulle én ligge ned på et underlag med lukkede øjne, og de andre fire skulle løfte enten en arm eller et ben rundt, sådan rigtig afslappende. Ret grænseoverskridende, i hvert fald for mig, men det var virkelig fedt at prøve. Nogen havde virkelig svært ved at slappe af, og andre spændte overhovedet ikke. Det var ret sjovt. Vi skulle også gå rundt mellem hinanden med lukkede øjne, finde en persons fingerspidser, og følge disse i et stykke tid, for så at finde en ny person. Det var ret specielt, men virkelig fedt. Hvad lavede vi ellers… jo, vi blev delt op i to hold, og det ene hold satte sig i en rundkreds og lukkede øjnene, resten valgte så en de skulle massere. Så byttede vi bagefter, altså helt rundt mellem forskellige personer, og på den måde fik alle massage, men ingen vidste, hvem der havde masseret dem. Vi skrev søde ting på hinandens rygge ved hjælp af blyanter, papir og malertape. Det var en god måde at afslutte det hele på.
Bagefter havde vi områderengøring, det vil sige ekstrem oprydning og rengøring i Elsebeths forstand. Jeg havde vaskekælderen sammen med Kamilla, og det rum har aldrig skinnet mere, ikke før vi tog os så kærligt af det. Mogens kom også og roste mig for min indsats i dansk, det varmede om hjertet.
Efter frokost gjaldt det det sidste trivselsmøde, fire timer, hvor vi kunne gøre som vi havde lyst til. Vi havde ikke nogen penge tilbage, så vi sad bare i opholdsstuen på skolen og snakkede lidt, skrev i mindebøger, spiste lagkage og så spillede vi lidt Ego. Det gik vi desværre lidt død i, og så sad vi bare sådan lidt og kiggede ud i luften og snakkede lidt. Og sådan. Der kom nogen forskellige idéer på bordet, blandt andet noget med at gå udenfor, men det var der vist to, der ikke havde særlig meget lyst til, så det droppede vi hurtigt. Så vi sad bare og snakkede og stenede, og så, da der var tre kvarter tilbage af vores sidste trivselsmøde, så gik vores trivselslærer, Lone, hjem. Det var virkelig mærkeligt, og jeg ved ikke, om vi havde gjort noget galt, om det var vores energiniveau eller hvad, men hun gik altså hjem 45 minutter før tid, og det var ret mærkeligt. Så hang der sådan en underlig stemning over lokalet. Ved ikke, om der var nogen, som havde det på samme måde som jeg, men jeg syntes i hvert fald, at det var en meget sær og ubehagelig måde at afslutte vores trivselsgruppe på. Sådan lidt koldt og ligegyldigt. Men så gik vi en mellemlang tur bagefter og fik lidt frisk luft oven på den sære oplevelse. Liv og Sif gik ikke med, men ellers var det os alle sammen. Det var ret rart, at vi lige fik gjort det.
Aftenen stod på årets sidste åbne scene (disse tider er fyldt med ’sidste’ ting). Det var fint nok, der kom en masse forskellige indslag, blandt andet spillede Mogens, min dansklærer, nogle sange og Torben kom med et par fine ord. Sofie og Sophie spillede smukt, Adele sagde hej, Kurts digte gik helt ind i hjertet, Michelles sang var fortryllende og Pernille snakkede endelig (lidt) bornholmsk, og så var der naturligvis en hel masse andre indslag også. Et fint program, må man sige!
Den lidt senere aften var rigtig god, vi spillede Ego på værelset og sådan nogle ting, men det kan jeg også fortælle om en anden god gang.

I dag har jeg været lettere plaget af irritation. To kameramænd har valset rundt iblandt os den hele dag, én af dem fra en avis, den anden fra et reklamebureau. Fotografen fra avisen kom med en journalist på grund af, at klasse 2 har landets snit i dansk og i engelsk, så de skulle lige interviewes og fotograferes og sådan noget. Den anden fra reklamebureauet kommer, fordi skolen har betalt det her firma for at lave en ny hjemmeside til skolen og en del andre ting, og det er dette, som gør mig vred. Det siges, at de er dygtige, men der er blevet betalt over 200.000 kr. for dem, og det synes jeg er noget værre fis. Skolen har næsten lige fået en ny hjemmeside og eleverne reklamere jo konstant, hvorend de er. Overskuddet kunne bruges på meget bedre ting end oprettelse af nye, innovative linjefag, nye, moderne lærere, reklamebureauer og andet pis. Ja, undskyld mig. Men ellers har det været en virkelig god dag, vi har lavet årsevaluering og vi fik de breve, vi skrev for ti måneder siden til os selv, tilbage, og Ole kom og gav os en drømmerejse i teatersalen. Det var også ham, der afleverede brevene tilbage til os. Mit var desværre ret kedeligt, men én ting, jeg har skrevet, er ret bemærkelsesværdigt: ”Måske er du blevet en haj til matematik, måske har du en masse nye bedste venner eller måske har du fået unormalt voldsomt rengøringsvanvid.” Alle disse tre ting er faktisk sket til en vis grad, det hele passer ret godt ind. Men rengøringsvanviddet varer nok ikke ved, desværre!
Ellers har vi lavet olympiade i dag, et slags løb med poster og al den slags! Vi var på hold med vores borde, hvilket var fantastisk, for jeg holder så meget af bord 8! Dejlige mennesker, er de. Vi vandt ikke, ikke engang tredjepladsen, men vi havde det sjovt og det var en virkelig god oplevelse! Især vores sang om bord 8 og Lady og Vagabonden var god, dansen passede også helt fint ind, og hønen var slatten, men vi navngav den da. Det har været en god dag, og så er den endda langt fra færdig!

Årets længste dag, den vil jeg nyde. :]

Livsnyder

2011-06-16T11:48:00.002+02:00

Én og én er tre, og jorden den er flad

Gorm den Gamle var smed i Hobro

Alt hvad vi har lært, alt det der var så svært

Vil vi glemme, for ho’det skal ha’ roooo

Ferie, ferie, ferie!

Slap nu af, du har fri

Og syng en glad melodi

Op mod solen ler vi

Den vil skinne til ferien er forbi (håber vi!)

Nu har jeg i princippet sommerferie; ikke mere undervisning før om otte uger! Men heldigvis er der stadig 10 dage til at hygge med resten af LE’erne, lave sjov og spas og nyde sommeren og hinanden. Ikke særlig mange bekymringer at tælle i øjeblikket, livet er dejligt. Jeg har på mirakuløs vis fået 12 i alle mundtlige eksamener, senest engelsk i dag. Ikke for at prale, men jeg føler mig ret dygtig, må jeg indrømme! Min familie er stolt af mig, det er en dejlig følelse. Vi skal snart have frokost (fiskefrikadeller… men det’ ok), og så har Pillebillen, altså min rumsebo Pil, fødselsdag i dag! Vi sang for hende i nat, men hun er ikke en gang seksten endnu – først kl. 16 eller sådan noget, den lille snyder.

I forgårs gik jeg i byen med Signe for at købe slik, det udviklede sig inden længe til en meget lang vandretur på 6 ½ time i henholdsvis klipklappere og maosko-lignende-sko. Så fik vi i hvert fald forbrændt de chokoladebarer. Vi var ude ved sådan et gods og ae deres heste, bare sådan for hyggens skyld, og det var fandeme også hyggeligt, sådan hele gåturen altså. Man kan godt nok snakke om mange ting i løbet af seks timer, det kan man virkelig, især når det er sammen med Signe. Det var godt nok en dejlig aften, det kan man altså ikke komme uden om.

Sådan er det bare, når livet er godt.

Vi tog ørentvister med hjem i taskerne

2011-06-14T09:30:00.002+02:00

Virkelig mærkeligt at tænke på, at jeg kommer til at sidde på den anden side af jorden om 15 dage. Det fylder ingenting i mit hoved. Altså, jeg glæder mig helt vildt meget, men det er bare ikke rigtig virkeligt. Det der med at skolen stopper på et tidspunkt, det virker helt forkert. Og uvirkeligt. Hvis jeg nu havde gået i folkeskole stadig, så havde jeg været død af spændthed og glædelse, men der er bare så meget at sætte højt lige her, lige nu. Jeg kan slet ikke tænke på andet. Og det er ikke fordi, at jeg presser mig selv til at sluge det hele til mig, jeg tager det bare som det kommer. Jeg nyder det virkelig, bid for bid. Tager for mig af hvad der bliver serveret. Det er rigtig dejligt. Og min ferie bliver også rigtig dejlig, men den bid kommer først senere. Og så tager jeg den derfra.

Her på skolen havde der i et par uger været ret meget stemning for at lave et eller andet i Pinsen, fordi der lige havde været både Bededagsferie og Kristi Himmelfart. At den næstsidste weekend var en hjemrejseweekend var ret ærgerligt, så alle var ret klar på at stable noget sammen. Der var tale om forsamlingshuse på Tåsinge, camping på Strynø og alt muligt andet – sådan så vi kunne være sammen hele weekenden. Det var bare ret dyrt, og idéerne svandt lidt hen. Jeg ville i hvert fald ikke hjem i den næstsidste weekend, så jeg søgte som en gal efter campingpladser rundt omkring på Tåsinge og Langeland, men det hele var bare så hamrende dyrt. Og så skete der det, at Mynde fandt en side om primitiv camping på naturstyrelsens hjemmeside. Og så fandt vi Flemming, og så fandt vi Klæsø. Og så var livet ret fedt igen. Vi fremførte forslaget på et elevmøde, og det var der god stemning for. Det var billigt og lå kun en pæn cykeltur herfra. Vi pakkede vores ting og drog af sted på cyklerne for at finde en dejlig grøn plet midt i markerne ved en lille skov, som lå lige ud til vandet. Med shelter og bålplads og spisebord og das (beboet af hvepse) og det hele. Teltene blev slået op, og…

Hold op for en fed tur, man. Hvor er jeg bare glad for, at alle overvejelserne bar frugt! Vi taler om virkelig kompakt hygge, konstant madlavning over konstant bål, svømmeture i solnedgangen, at falde i søvn til frøernes godnatsange, duft af solcreme, bålrøg og skov, større udvalg af små insektdyr end i zoologisk have – og solbadning og morgenen og gladfulde mennesker om aftenen. Alt i alt har de fire dage været én lang lykkefølelse, og jeg får helt ondt i maven, når jeg tænker på, at jeg kunne have været hjemme og ærgret mig over, at jeg ikke spenderede Pinsen med de andre LEere. MEN DET GJORDE JEG, og det var det bedste i hele verden. Og jeg har aldrig set så mange ørentvister på samme tid i mit liv før. Også lækkert, at vejret var så fantastisk.

Billeder af Abelone Rio-Hattesen

I overmorgen gælder det den sidste prøve, mundtlig engelsk, som sikkert kommer til at gå ret godt, i hvert fald hvis jeg lige sætter lidt tid af til at forberede mig (nu satte jeg mig for eksempel i stedet ned for at blogge). I overmorgen er det i øvrigt også Pils fødselsdag, og hun ønsker sig ’en hyggelig dag.’ Det må vi hellere lige få planlagt, så. Hvorfor skal du også være så besværlig, Pil? Suk!

Men ellers skal jeg havde lavet noget teater til vores festival, Take Part, som I i øvrigt er meget velkomne til at komme og deltage i lørdag d. 18. juni kl. 11 – tag teltet under armen og bliv til søndag, det kunne være skidehyggeligt! Se mere på skolens hjemmeside her eller søg TAKE PART – festival 2011 på Facebook. Det bliver vildt!

Og nu… nu gælder det vist engelsk. Nej vent! Jeg vil skrive min ønskeliste til min fødselsdag om tre måneder først. Ja, det gør jeg. Og så laver jeg engelsk bagefter.

Knus Luffe :]

Hahahaha, I har skybrud

2011-06-09T15:11:00.000+02:00

(Men I er dejlige alligevel)

Hold da op man. Jeg er ret ok glad lige nu. Ret ok glad.

Jaer, men det skyldes fandeme ikke i går aftes, da jeg (heldigvis) ringede til min mors studiekammerat, som vist nok er gymnasielærer, og fik hende til at hjælpe mig med det sidste i dansk (selvom jeg tidligere skrev, at jeg faktisk var færdig). For da gik det op for mig, hvor meget jeg havde misforstået det hele. Jeg begyndte at græde og alt muligt, sgu da! Havde jo brugt hele dagen i det dumme computerrum, og så skulle jeg lave det meste om. Sådan noget lort.

Og så græd jeg på grund af dansk igen i dag, men det var mest fordi at min censor i dansk, Ulla Garn, var helt vidunderlig sød og rar og bare den bedste i hele verden, og så græd jeg også, fordi hun og Mogens gav mig 12. Jeg ku’ græde igen, ku’ jeg! Det er jo fantastisk. Det er så fantastisk. Jeg havde læst analysen op for mig selv 3 gange, inden jeg skulle ind, og det var rodet, alt for langt, kedeligt og jeg brugte ikke rigtig teksten eller gav eksempler eller noget. Men så kom jeg ind, og så gik det bare derudaf, jeg kom hurtigt af med nervøsiteten og følte mig pludselig helt hjemme… jeg brugte kæmpe armbevægelser og så’n noget. Jeg kan huske at jeg på et tidspunkt tænkte, at det egentlig var ret hyggeligt, det her, også fordi Ulla Garn fnisede hele tiden. Nøj, hvor var hun dejlig.

AH. Det bedste ved det hele er, at der nu kun er én prøve tilbage, og at det er engelsk. Ej, hvor er alting bare godt. Og solen skinner (imens der er skybrud alle andre steder… vi nævner ikke den store, grå sky, der hastigt nærmer sig…) og mange fra skolen skal på camping her i pinsen og det bliver bare pissehyggeligt alt sammen. Nammenam, siger jeg dig, nammenam.

FUCK DEN BEVÆGER SIG HURTIGT DEN SKY. ARGH.

Kim Fupz min skattebasse

2011-06-08T16:35:00.000+02:00

Hej. Så gik jeg lige hen og blev færdig med min dansk analyse, men jeg har da også siddet i computerrummet siden kl. 08:30, og jeg har ikke forladt min plads, bortset fra hvis jeg skulle på toilettet, når vi skulle spise, eller når jeg skulle have et bolsje af Pil for at holde humøret oppe. Nu mangler jeg kun at skrive det hele om til noter, det bliver nok ikke så slemt, og så bare øve det igen og igen. Jeg skal op i morgen kl. 12:50.

Ja. Livet er sgu mærkeligt, men man kan ikke komme udenom, at det er lidt dejligt – bare en gang imellem.

Hvad man laver, når Kristus farer til himmels

2011-06-07T18:39:00.001+02:00

Livet er sgu sært nu om dage. Med det mener jeg, at det hele går ret meget op og ned. Først er man glad, så er man sur, så er man trist og pludselig er man totalt hensynsløs eller pisseirriterende. Det er ligesom med radiobølger eller sådan noget. Jeg har lige fået bare lidt lange negle, og nu er jeg begyndt at bide dem ned igen. Det gør mig for eksempel ret frustreret. Til gengæld havde jeg en god dag og især aften i går, og det gjorde mig glad. Lige nu kæmper jeg med at få dansk eksamen til at falde på plads, men der sker bare ikke noget. Det får mit hoved til at snurre og gøre av og så bliver jeg trist, fordi jeg konstant ville ønske, at jeg bare kunne liste mig uden om netop den prøve. I går var jeg oppe i fysik/kemi, jeg trak syrer og fik 12, selvom jeg næsten ikke engang turde håbe på et 7-tal. Det er mærkeligt, fordi normalt er jeg rimelig dårlig til fysik – det er faktisk et af mine dårligste fag. Det er dansk ikke, men jeg ville hellere op i fysik fire gange mere, hvis bare jeg kunne undgå at komme op i dansk. Lad mig påpege, at en fysik eksamen varer 2 timer, og at en dansk eksamen varer 20 minutter. Jeg kan godt lide dansk, men kravene og forventningerne er bare så forfærdeligt høje. Jeg kunne sagtens gå op til dansk lige nu i dette minut og få 02 – måske endda 4, men af en eller anden dum og irriterende årsag, går jeg bare pissemeget op i det, selvom det slet ikke behøves. Anna og især Anne Sofie siger hele tiden, at det er fucking lige meget, og at jeg burde lære at få karakterer, der ikke altid er høje. Det kan jeg godt forstå, men jeg kan ikke finde ud af det, selvom jeg inderligt ville ønske, at karakterer ragede mig en skid. Øv. Jeg kan slet ikke tænke lige nu, det er faktisk derfor jeg sidder og blogger. Selvom jeg faktisk skal op i dansk på torsdag og ikke har lavet noget som helst andet end min disposition. Og nårh ja, så er der den der lille detalje med, at vi stopper på skolen om under tre uger, men det skal man vel bare lade være med at tænke på. Det gør mig skide ked af det alligevel.

MEN. Det hele skal naturligvis ikke bare være melankoli og ærgerlighed. I søndags kom vi alle tilbage til skolen fra Kristi Himmelfart, som ikke bare var god, men også fornyende, afvekslende, lærerig, skæg og skidehyggelig! Vi kom hjem onsdag aften, og fra bussen af tog jeg direkte hjem til Adeles nye lejlighed på Amager (hun er lige flyttet fra Frederikssund) sammen med Effer, Tone, Kurt, Mynde, Sally (som var kommet helt fra Svendborg!) og så naturligvis Adele. Vi bestilte fire kæmpepizzaer, drak eksotisk sodavand fra Italien og så Starwars: Episode IV – A New Hope. Så gik vi en tur på Christianshavn og fulgte Mynde hjem, hvorefter vi gik tilbage til Adele, hyggede en hel del og lagde os så til at sove. Så skete der så det, at jeg vågnede, og havde det så dårligt, at jeg faktisk troede, jeg havde fået blindtarmsbetændelse om igen, selvom det ikke rigtigt er muligt… så jeg blev hentet, men jeg fik det hurtigt bedre, så på vej hjem kørte vi ud til strandvejen og da så jeg min første solopgang.

Torsdag lavede jeg vist ikke rigtigt noget, før jeg om eftermiddagen gik i Fakta med Effer og købte sodavand, og så tog vi 150S ind til Distortion på Nørrebro og gik lidt rundt og spiste shawarma og durum, før vi mødtes med Sally, Adele, Tone og nogle flere, som dog gik et andet sted hen end os andre. Vi fem gik så rundt i et godt stykke tid. Vi var blandt andet på Blegdamsvej for at se det der store fællesmaleri, og vi ville godt have været med til det, men der var bare en koloenorm kø, som slet ikke var til at overskue. Lidt senere gik vi hjem til Signe og ventede på hendes venner, før vi gik ud igen alle sammen samlet. Og så blev jeg glemt hjemme hos Signe! Øv, helt alene for mig selv på en lille sidegade på Nørrebro… trist liv! Ej, det var fint nok, for jeg fik hurtigt fat i Effer, og så mødte jeg dem igen ved Sankt Hans Torv (bortset fra Signes venner, de ville finde noget græs at sidde på), hvor vi vistnok stod og dansede i ret lang tid (for Tone skulle stå i kø til et toilet). Og nårh ja, så var der for resten denne her gut, der stod oven på en container eller sådan noget, da vi gik forbi ham, og spurgte Sally om han måtte pisse i hendes drikkehorn (Sally er skolens viking, det er derfor hun er i besiddelser af så sjove artefakter). Hun havde åbenbart ikke hørt hvad han havde sagt (det havde alle vi andre), så hun sagde bare, ”Jo da, værsågod!” Jaer, og det var så aftenens bommert, kan man vel sige, for han tissede skam i det der horn, og Sally blev virkelig gal. Men så mødte vi Nadja, som også er fra Fyn, og så satte vi os hen ved Sankt Johannes Kirke, hvor Signes venner sad og så spiste vi popcorn og kammerjunker. Senere kom der flere fra skolen, blandt andet Liv, Sif R, Freddy, Cille og hendes veninde, Nadja og hendes ven og vistnok også nogle andre. Og så gik der ild på Blegdamsvej i en container bag kirken, en kæmpe brand. Og jeg har lige læst, at politiet ikke vidste om det var en påsat brand eller om det var fra en smøg eller sådan noget.

Efter vi havde siddet ved kirken i et par timer besluttede vi os for at rykke os, men så sad der søreme 15 styks LE elever oppe foran kirken! Dem sluttede vi os til, skidehyggeligt var det. Virkelig en god måde at slutte det hele af på, sådan sammen med en hel masse mennesker fra skolen. Og det var egentlig meningen, at jeg skulle jeg sovet hjemme hos Signe, men pludselig skulle hun sove hjemme hos en af sine venner, Uno, og så endte det hele med, at jeg tog hjem til Anna og sov – og også sammen med Effer, for hun skulle egentlig have taget natbussen, men det var lidt for besværligt, når vi nu skulle den helt anden vej (vi skulle ellers have fulgt hende til busstoppestedet). Det var en virkelig god aften, synes jeg!

Fredag formiddag tog Effer og jeg så hjem. Min mor og søster var ikke hjemme, så jeg gik bare og hyggede for mig selv. Tog et lækkert koldt bad og hoppede i en sommerkjole og en sommerhat, og så forsøgte jeg at læse til fysik ude på terrassen med en kop kaffe og en skål yoghurt med lime og mandler. Nej, hvor var det bare verdens bedste formiddag. Jeg har ikke været rigtigt alene i… ja, jeg kan ikke engang huske hvor lang tid siden, det er. Om eftermiddagen kom min mor og søster hjem, og så ryddede vi en lille smule op, før vi fik nogle dejlige gæster, ja vi gjorde! Linnea, Amanda (dette er en anden Amanda) og Rosa fra Amager, og så spiste vi chips og dip og agurker og gulerødder på den varme terrasse og det var virkelig dejligt. Om aftenen grillede vi bøffer og pølser, og så spiste vi æbletærte og fyldte chokolader (35 kr. i Netto i øjeblikket) til dessert. Senere, da de tog hjem, fik jeg lov til at tage til Distortion igen, denne gang sammen med Amanda. Det var mest fordi, at hun flytter til Brasilien til sommer for at gå på high school, og vi ser ikke rigtigt hinanden igen, før hun kommer hjem næste år. Men så tog vi ud til Vesterbro og var sammen med nogen af hendes venner (også Effers kusine, Lucie). Det var lidt mærkeligt og måske lidt akavet, men det var vist mest fordi, jeg er en ret genert og akavet person, når det kommer til fremmede mennesker… men vi tog også hen og mødte nogen fra min skole i lidt tid, og generelt var hele aftenen meget hyggelig. Ved halv tre-tiden gik vi så hjem til hende og sov i hendes lille hyggelige hus, som bare er så hyggeligt, altså!

Lørdag hentede min mor mig på Amager, og så kom jeg hjem og tog en lur på 35 minutter, og så ryddede jeg op på mit værelse, som har været rodet til hele året igennem. Man kunne overhovedet ikke se gulvet; der lå mindst en halv meters rod over det hele. Men det ryddede jeg fandeme op! Hold da kæft, hvor var jeg god. Jeg måtte først gå ud, når jeg var færdig med at rydde op, og jeg skulle til havefest hos Sophie LP fra skolen der om aftenen, men da jeg var færdig med at rydde op var klokken præcis 16:48 – og Netto lukker klokken 17 om lørdagen – så jeg fór ud, og spurgte min mor, om hun ikke ville skynde sig ned i Netto og købe noget for mig, men det gad hun ikke lige, så jeg sprang lynhurtigt i det tøj, der nu lå rundt omkring, proppede mit kort i lommen og spurtede ned til Netto. På løbeturen derned ringede jeg til Effer, og sagde, at vi skulle mødes i Netto NU, men hun kunne slet ikke høre, hvad jeg sagde, fordi jeg var så forpustet. Da jeg ankom, var klokken 16:56, så jeg havde været rimelig fucking hurtig, hvis jeg selv skal sige det! Nå, men så viste det sig, at Netto helt ekstraordinært havde åbent til kl. 18, og kun lige den lørdag d. 4. juni. Så havde jeg slet ikke behøvet at skynde mig… men vi fik købt hvad vi skulle, og så blev vi kørt til den brune mark oppe i Nordsjælland hos Sophie LP (ret luksusagtigt), så det endte jo helt fint!

Vi var de første der kom, fordi de andre tog toget, så vi havde lidt tid til at hilse på Sophies forældre og slå vores lille telt op i den kæmpestore, megadejlige have! Da de andre kom, hyggede vi selvfølgelig, og så spiste vi lækker grillmad og spillede fodbold bagefter med Sophies lillebror, som var ret god til det. Vi fik hjemmelavet rabarberis og chokoladekage til dessert, så dansede vi, så ristede vi skumfiduser og sang fællessange ved bålet, og så dansede vi lidt mere, indtil det begyndte at blive lyst og fuglene sang af deres lungers fulde kraft. Fantastisk aften også, og morgenen efter fik vi morgenmad med rabarbersyltetøj og tropesymfoni juice. Og så blev Effer og jeg hentet igen, min mor var simpelthen en engel den weekend.

Og så tog min søster, min mor og jeg søreme hjem til min mormor og morfar (jeg ved ikke, om I har læst historien om det, men hvis I har, forstår I, hvorfor jeg skriver ’søreme’) og fejrede grundlovsdag med rejepilning og rabarbertærte.

Sikken rabarberweekend.

Alt i alt udgjorde disse dage, oplevelser og vidunderlige mennesker en uforglemmelig Kristi Himmelfartsferie for mig. At skrive alle disse ting ned fik mig helt til at glemme mit dårlige humør. Det var fandeme nogle gode dage.

Og jaeh, jeg ved godt, at jeg leverer ret meget irrelevant og overflødig viden, men er blogs ikke generelt bare kilder til irrelevant og overflødig viden?

Knus Luffe :]

SKATTEJAGT

2011-06-02T16:21:00.001+02:00

Det var blevet tid til, at Langelands Efterskole skulle ud og opleve noget mere natur, noget mere sammenhold og noget mere Langeland. Der var udsigt til en skattejagt af den gode slags, og til dette var fem ellers almindelige efterskolepiger blevet udvalgt. Adele, Frederikke, Kurt, Luffe og Sofia – også omtalt som DE FEM – alle medlemmer af FFF (LE’s forening for fantastiske fællesaktiviteter… eller noget). Der blev arbejdet på højtryk for at forme den bedste skattejagt, der nogensinde var blevet hørt om, og der blev tænkt i både logiske og abstrakte baner, imens De Fem efterhånden fandt på flere og flere poster.

Kvintetten blev dannet for præcis en uge siden til et af de regelmæssige FFF-møder, men arbejdet begyndte først for alvor fredag d. 27. maj 2011 – her startede alt det sjove. Latter, smil og godt samarbejde forenede disse fem piger på en sådan måde, der ikke kan gøres på nogen anden måde (De Fem, jeg vil altid elske jer!). Indimellem brød sved og tårer igennem den ellers idylliske arbejdsglæde, men vi kom igennem det som nye mennesker. Stress og uenighed var nogen gange en udfordring, men også dette kom vi igennem, stærkere og med nyopdaget energi.

Lørdag kom en hel masse fremmede unge mennesker, glade og spændte, og besøgte skolen for at få en forsmag på, hvordan det bliver at gå på skolen efter sommerferien. Ja, det var blevet Nye Elevers Dag, og det var en meget, meget mærkelig dag, både for nuværende elever og lærere. Heldigvis havde vi andet at tænke på; vi havde jo en skattejagt at gøre færdig! Lørdag aften drog vi af sted mod Siø, en lille meningsløs ø 3 kilometer fra Rudkøbings kystlinje, som vi havde i sinde at give en mening. Vi havde kreeret et stort flag og påmalet POST 4 på den. Desuden prydede diverse makabre blodpletter fanens råhvide høroverflade. I stormfuldt vejr med regn og blæst – og endda i stigende mørke – greb vi cyklerne og begav os ud på den farefulde Langelandsbro med flagstang og det hele. Det var nær gået galt med den store, hemmelige last, vi bar med os, men vi nåede frem til Siø og plantede flaget solidt i mudderet. En vellykket mission, var det! Så gik turen til badeanstalten, men klokken var blevet 22:30 og mørket havde lagt sig over den lille havneby. Badeanstalten var intet rart sted at være så sent på aftenen, og eftersom vi skulle ”gå under dæk, landkrabber!” måtte vi vente til næste morgen, før vi satte vores post under badeanstalten, hvis vi ikke ønskede at blive opslugt af mørket og stormens kraftige bølger.

Søndag var dagen, hvor det store event skulle finde sted – deadline var klokken 15, så vi havde ret travlt. Af sted mod badeanstalten, ned i vandet og på med posten, og vi skulle jo også lige i Aldi og lægge et falsk prisskilt: ”AD GITTE BANANSALTET. Anagram. 3 ord (3 bogstaver – 3 bogstaver – 13 bogstaver). Post 5.” Da vi kom tilbage, var Adele rundt og sætte de resterende poster op på skolen og vi andre gjorde Nordstjernen klar til start.

Klokken 14:45 var hele skolen samlet i Galaksen – og de som ikke var, blev enten hentet eller måtte hjælpe til i køkkenet med opvask. Her introducerede DE FEM hele skolen for skattejagten og så gik skemaet ellers på følgende måde:

POST 0

10 forskellige ledetråde til 10 forskellige locations rundt på skolen – et til hvert hold. Trommestikker, en hule, skrald, basketballs og andet. Disse førte hen til…

POST 1

De forskellige locations. F.eks. musiklokalet, bålpladsen, The Cave, lærerværelset, kunstlokalet, skraldehuset m.f. Her lå kuverter med en lille seddel i; en fed sort streg ved siden af en fed hvid streg. Ledetrådene her førte til…

POST 2

Klaverene. Men kun det i Merkur var rigtigt. Gemt inde i klaveret lå noderne til BAG AD DAS – noderne skulle læses og bogstaverne regnes ud og så skulle man løse gåden. BAG AD DAS førte selvfølgelig til…

POST 3

Bag skidetoilettet i kælderen! Her var der et kort med en rute på – fra Rudkøbing til Siø. Ikke så svært at regne ud, vel?

POST 4

Flaget på Siø! Bundet fast til flagstangen var en lamineret pakket Chateau kaffechokolade + billeder af DE FEM som spiser kaffechokoladen. Kaffechokolade er skolens interne tegn for Aldi, så nu måtte holdene tilbage til Langeland og så til Aldi!

POST 5

I Aldi ved kaffechokoladen havde vi lagt et prisskilt med anagrammet, AD GITTE BANANSALTET. Anagrammet skulle løses og blev til; TAG TIL BADEANSTALTEN… minus et L, dog. Så måtte holdene ud til vandet!

POST 6

Under badeanstalten i vandet havde vi fasttapet et lamineret papir, hvor der stod skrevet med bogstaver klippet ud af en avis: ”Ram Isas crib – Vinkældergade 8 – Pas på (billede af Sussi ÷ (billede af Leo) – Gå ind af jernstakit.” Ja. Det kunne vel betyde en masse ting, men det var rimelig lige til. DE FEM havde slået en tilfældig gade i Rudkøbing op på Krak.dk, nemlig Vinkældergade, og så havde vi ringet til et af de navne, der blev vist. Det blev Isa Hansen, 80 år gammel, og så ville hun gerne gå med til at være en post! Så DE FEM kørte ud til hende med blomster og chokolade, snakkede lidt med hende og gav hende et billede af Buster, Jan og Jeanettes hund. På billedet stod der også POST 7.

POST 7

Hos Isa! Hun havde jo et billede af Buster, så tilbage til skolen skulle holdene, for at finde labradoren Buster.

POST 8

I Busters halsbånd var et lille billede af et sted bag Teatersalen, og her lå der 10 kuverter – en til hvert hold, og i disse var der en sudoku med ét felt malet rødt. Der var også et papir med 9 billeder af 9 forskellige træer på skolen. For at finde ud af, hvor de skulle hen, måtte holdene løse sudoku’en, finde tallet i det malede felt (2) og koble det sammen med Træ nr. 2 på papiret.

POST 9

Oppe i træ nr. 2 – klatretræet. Øverst oppe var en slags Sfinksens Gåde, og jeg kan ikke lige huske hvordan den gik, men det var noget med ”Et sted hvor jeg er mange, og vandet ligget højt, hvor græske tragedier bor”.

POST 10

Amfiteatret, ved siden af et vandtårn og omgivet af mange træer! Her var der en gammel artikel fra skolens egen avis, Bollepausen, og den artikel var en reportage af ”haunted house i Rudkøbing.” Så måtte holdene afsted igen!

POST 11 – og skatten!

Sidste post – i the haunted house! Det var et skattekort, der førte hen til skatten, som DE FEM havde gravet ned på marken bagved bålpladsen. Det var hold 2 der vandt, tillykke til dem! De vandt en krabbefiskestang, Toms chokoladeslik og et gavekort til Netto på 120 kr.

De fleste havde det vist ret sjovt, og selvom vi var ved at blive politianmeldt for ulovlig indtrængen, og Aldi smed skattejagtsdeltagerne ud af butikken, endte det hele med at blive en succes. Der var også en sidekonkurrence, den hvor man skulle tage de bedste billeder på skattejagten. Den vandt hold 1, hyggeholdet, tillykke til dem også! De vandt en masse sæbebobler.

Hurra!

Jeg kan tælle

2011-05-27T10:06:00.003+02:00

Sådan her spurgte jeg Pil i morges: Kender du det, når man kan tælle sine bekymringer?

Det er første gang overhovedet, jeg har prøvet at formulere det.

Jeg ved ikke, om der er en eneste, der forstår, hvad jeg mener med det. Men når jeg nu for eksempel er meget bagud med min engelsk disposition, er uvenner med min mor og mangler at få postet et dumt brev, ja, så har jeg tre ting at bekymre mig om. Det er stressende. I virkeligheden tror jeg, at det er en ret negativ måde at deale med sit liv på, men det er ikke pointen. Når jeg så får ordnet en af de ting der, måske får jeg postet brevet – så er det som en byrde, der bliver løftet fra mine skuldre. Livet bliver lidt lettere igen. Og når jeg ingen bekymringer har at tælle, så er jeg i mit es. Så er jeg lykkelig.

Her i løbet af den sidste uge er mine sidevisninger på bloggen steget enormt. I løbet af maj har gennemsnittet om dagen ligget på 40 til 60 sidevisninger, men i løbet af denne uge har det ligget på 70 til 100. Det tjekkede jeg her for ti minutter siden, og det gav lidt af et sug i maven, kan jeg fortælle. Og det var bestemt ikke på den gode måde.

I mandags var jeg hjemme, fordi jeg skulle til tandlægen og have efterset bisserne. Det tog fem minutter, og det eneste, ham bøjletandlægen sagde, var, at tænderne i min undermund ikke havde rykket sig, og at jeg bare skulle komme tilbage om 4 måneder. Det var vitterligt det eneste, han sagde. Og så var det jo meningen, at jeg skulle hjem der om aftenen, men min mor og jeg var taget i Fields for at finde vandresko, og lige inden vi tog hjem, besluttede vi os for, at jeg blev hjemme. Bare til i morgen. Bare for hyggens skyld.

Måske der er nogen, der kender til selskabet Waoo! TV. Lad være med at anskaffe jer det, i øvrigt, det fungerer ikke optimalt (her skulle jeg anstrenge mig for at være høflig). Det har vi hjemme hos mig i mit lille forstadskvarter. Det er… en sort kasse uden synlig brugbarhed. Den gør, at vi kan se de dejlige serier, der kommer på Kanal 4 mandag aften. Den gør også, at man på visse kanaler kan spole tilbage til starten af programmet, så man ikke behøver at miste 25 minutter af det der madprogram, man så godt kan lide. Det virker ikke så ringe endda. Klokken otte mandag aften startede så den her nye serie på Kanal 4, men vi lavede lige noget andet – og vi kunne jo spole tilbage.

Jeg er et meget normalt menneske. Jeg kan føle mange ting, og jeg kan føle dem ligeså meget som alle andre mennesker. Jeg har gode sider, men jeg har ligeså mange dårlige. Jeg er sommetider grum og dobbeltmoralsk, og når jeg har det dårligt, har jeg brug for at finde kilden til det. Der skal være en syndebuk. Det er meget normalt, tror jeg. Det er lidt ligesom efter 1. verdenskrig, hvor Tyskland er så finansielt og kulturelt ødelagt, at de har brug for at skyde skylden på nogen. Det ender så med at blive sigøjnerne, kommunisterne og jøderne. Øv for dem. (Og øv for de nye elever, der starter på min efterskole næste år)

God aftensmad, stille og roligt aktivitetsniveau. Hov, så blev klokken 20:45, så måtte man vist hellere få spolet det program tilbage, før det nye startede. Og en to tre, Waoo!, vores skønne ven, fucker totalt op, og pludselig kører der noget på skærmen, de kalder SOS Barnepigen. Jeg kan informere om, at dette var bestemt ikke vores ventede Tv-serie. Jeg ved ikke hvorfor, men dette skaber en meget dårlig stemning, klokken er omtrent de ni stykker, og her lægger min mor og søster sig så til at sove. Der hang en meget tung sky over soveværelset, og jeg havde det helt underligt i min krop. Jeg har sikkert også været lidt præmenstruel, det sker jo. Så jeg går på Facebook. Falder tilfældigvis over den der gruppe, den næste årgang har lavet, og den har jeg altså ikke kigget på siden et halvt år siden, hvor der stadig var masser af tid tilbage. Og her står bare ting, som får bægeret til at flyde over, og jeg bliver så ked af det, så vred og rasende på hele verden.

Hvordan skal det blive, når jeg ikke længere skal sove sammen med Pil, Anna og Anne Sofie? Når jeg ikke kan gå i bad sammen med mine veninder længere? Når der ikke længere er fællessang, før den varme middag bliver serveret? Når byture ned til Ruden ikke er mulige længere? Når trivielle ting som morgenmad og lektielæsning bare skal overstås – og så endda alene? Når kys og kram og nusserier og putterier ikke længere er en del af den daglige trummerum? Når det bedste år i mit liv indtil videre bare ikke… er… mere?

Jeg blev helt ødelagt indeni, og så bloggede jeg sådan bare for at få det hele ud, og selvfølgelig uden at tænke over, at elever, der skal gå her på Langelands Efterskole næste år, og også deres forældre, faktisk læser min blog. Og senere fandt jeg også ud af, at inde under de der kommende-elev-blogs på Efterskoleforeningens hjemmeside, der var der en pige, som endda havde nævnt mig i et af hendes indlæg – hun hedder Kaya, og jeg så, at folk tager mine råd til sig. Det blev jeg koloenormt smigret over, for jeg er ikke blevet set op til siden børnehaven.

Da jeg vågnede tirsdag morgen, turde jeg slet ikke gå ind på min blog i frygt for uhyggelige kommentarer – og ikke mindst at læse de vrede ord, jeg selv havde nedfældet.

Nogengange kan jeg sgu godt forstå, at de har fjernet linket til min blog på efterskolens hjemmeside og gemt det lidt bedre. Håber virkelig ikke, at jeg har skræmt nogen så meget, at de nu ikke har lyst til at starte mere...

Såeh… det her må være et forsøg på at genvinde ære, hvis jeg da nogensinde har været i besiddelse af en sådan en.

Jeg er oprigtigt ked af, at jeg den aften havde brug for at udpege en syndebuk, og at det blev de kommende efterskoleelever. I skal overhovedet ikke blive pinlige over, at I været medlem af en bestemt Facebook-gruppe eller at I har lavet en blog, det er naturligvis jeres eget valg. Min pludselige vrede udsprang af mange forskellige ting, en af dem var Waoo! og min mors opgivelse i forhold til det. I det hele taget burde jeg ikke have været hjemme, for tandlægen ville mig jo alligevel ikke noget, og hvis jeg havde været på skolen, havde jeg haft travlt med at nyde det. Det var også derfor, at det gav mig det voldsomme sug i maven, da jeg så de kraftige sidevisningsstigninger, og hver eneste dag i denne uge har jeg talt bekymringer, hvoraf de to dumme, aggressive blogindlæg har været hovedrollerne – hver eneste dag.

Jeg vil ikke sige undskyld, for jeg følte som jeg gjorde, og det gjorde jeg på grund af en masse forskellige ting i mit liv, og det havde selvfølgelig ikke noget specielt med kommende elever at gøre. De var bare så uheldige at få skudt skylden på sig. Det er vigtigt for mig at kunne læse de her ting, når jeg en dag er blevet ældre. Måske kan jeg lære lidt af det.

Jeg dummede mig, og jeg kan ikke sige, at det ikke sker igen, for sådan fungerer tingene jo ikke, og det ved alle. Og måske overdriver jeg alt det her, men det har i hvert fald fyldt meget i mit dagligdagsliv de sidste par dage. Og sådan er det.

Sikke noget værre rod.

Lige en ting mere, du

2011-05-23T22:45:00.001+02:00

Og oven i alt det, som om det kan blive meget værre, har Efterskoleforeningens hjemmeside lavet links til nogle såkaldte ”Kommende-elev blogs.” Hvad?!

Ja, jeg har lige set det inde på www.efterskole.dk – og det er jo heller ikke fordi, at de ikke også må have en blog, og at de ikke også må glæde sig til at starte på efterskole, men der er sgu grænser for, hvor meget man bør flashe det på den måde!

Folk, som læser de blogs, er oftest folk, som skal starte på efterskole det kommende år. Og de går jo nok med de samme tanker. Men nårh jo, de skal da lige have bekræftet, at de er ligeså ellevilde og hyperbegejstrede, præcis ligesom alle andre.

Nu har jeg hørt rigeligt om, hvor meget de glæder sig. Jeg kan jo nok godt sætte mig ind i det. Budskabet er sivet ind, men som jeg skrev for ti minutter siden, så er dette efterskoleår stadig mit. Lad være med at tage det fra mig.

Nu går jeg ind og sover mine frustrationer ud. Kan godt mærke, at jeg er lidt ved siden af mig selv. Puha.

Mit

2011-05-23T22:26:00.002+02:00

Jeg er så ked af det. Og vred og fortvivlet og rundt på gulvet og hvad der ellers hører til. Der er fireogtredive dage tilbage af dette skoleår og det er endda inklusiv de mange helligdage, så først når man minusser med 9 hele dage, er man kommet frem til den egentlige tidsvarighed, der er tilbage af mit nuværende hjem. Det vil sige 25 fucking dage. Hold da kæft. Hold da hold da kæft. Det her har faktisk ikke gået mig rigtigt på indtil videre, må jeg indrømme (det har jeg indimellem haft lidt dårlig samvittighed over; hvis man ikke bliver helt igennem ødelagt indeni de der sidste måneder inden slut, betyder det så, at man tager det hele for givet?). Men nu føler jeg virkelig, at jeg har fået en åbenbaring – det lyder mere åndssvagt, end jeg havde regnet med – og jeg har det bare… hamrende dårligt. For sjovs skyld og også lidt (meget) på grund af nysgerrighed, gik jeg ind på næste skoleårs Facebook-side og kiggede lidt på den. Og nøj, hvor blev jeg vred. Og det værste er, at jeg gjorde det helt samme sidste år på dette tidspunkt – deltog i en gruppe på Facebook, hvor vi fortalte hinanden om hvor meget vi dog glædede os til at starte på dejlige LE, og hvorfor valgte du skolen, joeh, det var på grund af den gode stemning, og ih, hvor jeg glæder mig til at møde jer alle sammen i vor nye hjem, hvor er det dog bare fantastisk!

NEJ. Det er ikke fantastisk. Først nu får jeg lov at se på de kommende årgange fra en nuværende elevs perspektiv, nemlig mit eget, og jeg skammer mig noget så dybt over at have udtrykt min begejstring så voldsomt sidste år – og så endda så offentlig tilgængeligt. Øv. Det virker bare så flabet, det der med at lave en gruppe, længe før det nuværende elevhold er færdig med deres efterskoleår.

”HEEEJ alle I skønne (snart) LE-mennesker, nu er der kun 23 dage tilbage, før vi skal møde hinanden!”

Hvad? Har jeg misset noget?

Og jeg kan sagtens huske sidste år, hvor en nuværende elev skrev på vores snart-skal-vi-gå-på-efterskole-sammen-gruppes væg, at vi ikke måtte komme, at hun ikke ville give os lov og at vi var onde eller sådan noget. Det blev jeg personligt stødt over, det vil jeg ikke lægge skjul på. Jeg skriver ikke på nogens Facebook væg, at de skal holde sig langt væk. Til gengæld er det godt at have en blog, som man kan udtrykke alle sine aggressioner på, for, jaeh, jeg kan da egentlig godt se hende pigen fra sidste års pointe. Hold da helt op, hvor er jeg vred. Og det er bare så dobbeltmoralsk. Men nogle gange, ja, så skal man fandeme have rum til lidt dobbeltmoral, og skide på hvordan og hvorledes andre vil kommentere og kritisere det.

For Langelands Efterskole er mit hjem, og det bliver det ved med at være lige indtil sommerferien. Det er der fandeme ikke nogen, der skal tage op til diskussion. Det er sådan landet ligger, og det er der ikke nogen, der skal lave om på. Så de næste par årgange kan pakke deres Facebook-grupper sammen og smide dem langt, langt væk. I hvert fald indtil sommerferien.

Jeg har det virkelig dårligt over at blive så gal og hidsig og så pisse ked af det. I princippet kunne jeg jo bare lade være med at søge på den dumme gruppe, men når man er mig, så kan man jo ikke lade være. Det bliver fedt nok at komme tilbage næste år og være ’de gamle’, dem som der bliver set op til, fordi de er mere efterskoleerfarne. Men for helvede, hvor er jeg bare ked af det.

Jeg vil bare nyde resten af tiden uden at tænke på noget som helst andet end at have det sjovt og godt, og det vil jeg gøre, lige indtil datoen siger, at det er slut. Så please, 11/12, det er stadig vores. Lad det være sådan, indtil tid er.

Søskendeweekend

2011-05-15T12:18:00.001+02:00

Det her indlæg er skrevet fredag d. 13. (!) 2011 omkring kl. 17:32 - men Blogspot var da nede, så jeg har først haft mulighed for at poste det nu.

Jeg er sindssygt nervøs lige nu. Helt vildt. Min søster, som fyldte 12 år her for en måned siden, sidder lige nu i et InterCity-tog helt alene! Eller, det vil sige, hun følges med Oline og Ole, som er Myndes søskende på henholdsvis 13 og 14 år. Men min søster har aldrig mødt nogen af dem før, det var egentlig bare for at have nogen at følges med, for min mor ville ikke sende hende af sted alene… hun har aldrig siddet i en bus eller et tog alene før, ikke engang i små fem minutter eller noget som helst. Og nu har hun altså begivet sig ud på en 3 timers lang rejse fra København ned til mig på Langeland, for i denne weekend er det søskendeweekend.

Måske nogen kan forestille sig, hvor forpint jeg føler mig. Jeg har helt ondt i maven og sådan noget. Jeg er bare så skide nervøs. Og jeg ved jo godt, at det sikkert er uden grund, men jeg kan huske første gang, jeg tog den lange tur (med hele to skift og enkelte steder, hvor man skulle gå fra et punkt til et andet!) – og jeg var altså 14 somre – og jeg var pissehamrende bange for, at noget skulle gå galt. At jeg missede et tog, eller glemte at stå af på det rigtige stoppested. Jeg kan bare virkelig leve mig ind i hendes sted, og det piner mig, og jeg synes, at hun er siiiindssygt modig! Får kuldegysninger ned af ryggen, når jeg tænker på det. Puha.

Jeg tror, jeg ringer til hende om lidt. Bare for at høre hvordan det går og om hun er okay.

(Men udover al denne nervøsitet og bekymring, så bliver det sgu nok en fantastisk indholdsrig og dejlig weekend!)

(Nårh ja, for resten, så de der heste ved møllen i onsdags, igås? De var virkelig sure og den ene sparkede endda efter mig. Fuck jeg blev bange. Jeg har aldrig set en hest sparke før. Lortehest. Øv.)

(OG FUCK MAN, LINE KNUTZON ER HER!!!!!!!!!!!!!!! Hun har en Wikipedia-side om sig selv, har været kærester med Martin Bryggman, og har medvirket i en film sammen med OVE SPROGØE!!!!)

Fugle og fluer... i ét smæk

2011-05-11T09:37:00.001+02:00

Liv, Abelone og Sofie Hviid fandt en lille fugleunge ude på fortovet i går, der ikke kunne være meget mere end et par timer gammel. Den var helt fjerløs, havde ingen øjne og dens næb så helt blødt ud. De ville sætte den tilbage i reden, men de kunne ikke finde den. Abelone ringede så til en dyrlæge i Svendborg, der også var kredsformand for Dyrenes Beskyttelse, som tilsyneladende ikke var særligt venlig (sagde noget med, ”Ja, det er jo nok ikke så smart, at I har taget den med, vel,”), men han fortalte, at de skulle tage fugleungen med ned til pedellerne og få den aflivet så hurtigt som muligt, for den ville alligevel dø. Der var ikke rigtigt noget at gøre, så de tog fuglen med ned i kælderen, og nu er den død. Jaer.

Geografieksamen i dag, en lille halv times kryds af prøve, og så må jeg hellere se og få taget mig sammen med de dersens dispositioner, som jeg ikke rigtigt kan overskue. Det er irriterende; de skal afleveres på fredag, og jeg har ikke fået lavet en skid. Hverken i dansk, engelsk eller fysik/kemi. Jeg føler mig… stresset. Øv.

I morges stod jeg op kl. 06 og mødtes med Kurt på hovedtrappen kl. 06:10 – og så cyklede vi ned til stranden og tog en dejlig morgendukkert; det var virkelig lækkert. Efter vi var kommet hjem, havde spist morgenmad og gjort rent, gik det op for mig, at jeg havde glemt min bøjle på en sten nede ved stranden… (indsæt frustreret lyd her). Så jeg gik til morgenmøde, og så måtte jeg cykle ned til stranden igen og hente den. Mhm, i det mindste var den der. Det havde været værre, hvis den var blevet sådan væk. Så på tre timer en tidlig onsdag forårsmorgen har jeg været på i alt to strandture. Men hey, jeg har for første gang rigtigt testet mine gummistøvler fra Netto (gik ud til knæene i dem på strandtur nr. 2), og de virker! Sindssygt godt, faktisk! Det’ dejligt, du.

Senere i dag tager Kurt og jeg ned og siger hej til hestene ved møllen og giver dem nogle gulerødder; det bliver de sikkert glade for.

(Ad. Jeg fandt lige en død flue i mit hår. Tidligere i dag fandt jeg en død flue i mit øre, og da vi var ude og cykle slugte jeg endda en flue. Pissedårlig fluedag i dag, det er.)

Nu vil jeg finde ud af, hvordan jeg skal spendere resten af de 3 ½ time inden prøven, så hej-hej!

- Luffe

Den ULTIMATIVE pakkeliste

2011-05-06T23:12:00.001+02:00

Yep, her er den. THE PAKKELISTE. To the efterskole.

Før påskeferien, besluttede jeg mig for at rydde op i de ting, jeg ikke havde brug for på efterskolen. Jeg er nu mindst 50 % ting fattigere. Grunden til, at jeg har haft så mange ting på skolen, er fordi, at jeg startede med at pakke ualmindeligt mange ting, og kun er kommet med tilføjelser i løbet af mit efterskoleår. Jeg fyldte fire store bedrollers, en lang hylde, et stort skab, to vasketøjskurve og ti knager. Det er fedt nok, for man føler sig jo rigtigt hjemme, hvis man praktisk talt har rykket hele sit værelse gud ved hvor mange kilometer. Og statistikkerne på min blog fortæller mig, at der er helt vildt mange, der søger på ’pakkeliste efterskole’, og så finder de min blog og min ultralange, totalt unødvendige og sindssygt dårlige pakkeliste. Nej. Det er ikke så fedt. Så jeg skriver en ny, ja jeg gør! En bedre, kortere og mere up-to-date pakkeliste. En som kan bruges, uden at man behøver at leje en varevogn, og som vil vise sig mere nyttig. Det er faktisk meget federe at have så lidt ting på skolen som muligt; at kun have det, der skal bruges. Så bliver tingene heller ikke så hurtigt væk.

I min tidligere pakkeliste skriver jeg, citat, ”Jeg tror, det er meget vigtigt at læse flere pakkelister igennem, imens man udarbejder sin egen personlige. Man kan hurtigt komme til at mangle noget.”

NEJ. Nej, nej, nej, Luffe, nej. Hør de vise ord fra en nu erfaren efterskoleelev: Hvis man mangler noget, kan man ALTID 1) låne, 2) købe det lokalt, 3) tage det med til skolen, næste gang man skal hjem. Og jeg mener virkelig ALTID. Hvis du mangler underbukser, for eksempel, så spadserer du ned til det nærmeste store supermarked, køber dine manglende underbukser (i supermarkeder er de ikke så dyre, bare rolig) og så får du endda lært lokalområdet at kende. Eller hvis du har en meget generøs rumsebo, såeh… ja. Min pointe er, at du ikke kan mangle noget. Ok? Det kan du bare ikke! Og for resten, så koster to tandbørster i Aldi kun 10 kr.

Derfor, en ordentlig pakkeliste til kommende efterskoleelever:

Hygiejne

Shampoo

(Balsam)

Tandbørste og –pasta

Deo

Skraber

Fugtighedscreme

Vaskepulver

(Medicin)

Børste

Andet hygiejne

Sygesikringsbevis

Beklædning

Tøj.

I princippet kan du nøjes med tøj til under en uge, det holder gerne to. Det er mærkeligt, sådan noget sker på efterskoler. Måske undertøj skal pakkes i større mængder. Men man kan sagtens nøjes med 2-3 par bukser. Jeg taler af egen erfaring.

Sko.

Lad nu være med at tage alle dine par med. Du får højst brug for: gummistøvler, hverdagssko, klipklappere/sandaler og måske et par løbesko. (Selv har jeg gummistøvler, klipklappere og et par converse. Det kører ret godt.)

Idrætstøj.

Et behageligt sæt nattøj.

Regnjakke.

Vent med at pakke vinterjakker, skibukser, vanter, huer, briller, næsevarmere og skisokker til at det bliver koldt nok til den slags – og husk at tage det med hjem igen, når det gode vejr kommer igen.

Underholdning

Bærbar computer

iPod

Høretelefoner og/eller højtalere

Evt. en bog

Skrive- og/eller tegneblok

Kortspil (eller andre spil)

Godnatting

Hovedpude

Dyne

Bamse

Lagen

Dynebetræk

Hovedpudebetræk

1-2 håndklæder

Sovepose

Liggeunderlag

Diverse

Måske en bedroller

Vasketøjskurv/-pose

Vægpynt til værelset (Rom bliver dog ikke bygget på én dag; dit værelse bliver flottere i løbet af året, det garanterer jeg)

Tekopper

Masser af te

En fornuftig lommepengedeal med dine forældre

Skoleting

Penalhus (inkluderende; blyanter, farver, blyantspidser, viskelæder, kuglepen, lineal, vinkelmåler, tegnetrekant, passer, lommeregner, saks, tape)

Formelsamling til matematik

Hæfter og mapper til alle fag, medmindre de udleveres på din skole.

Evt. ordbøger (på min skole er der mulighed for at låne, jeg ved ikke med dig)

Og så vil jeg bare tilføje igen, at du ikke skal panikke, hvis du glemmer noget. Der er ingen grund til at pakke særligt meget, og i princippet kan man umuligt pakke for lidt. Til gengæld kan man nemt komme til at pakke alt for meget. Min roomie Anna kom med en lille taske indeholdende et uges forbrug af tøj og de mest nødvendige toiletting. Og det var det. Hun havde ikke pakket noget andet, og hun lever altså endnu. Det var ret pinligt for mig at komme på værelse med hende med min kæmpe oppakning. Det er, hvad man kalder kontrast. Nå, men altså, jeg vil bare sige til kommende efterskoleelever, at de ikke skal stresse over pakning og over at glemme noget. Det hele skal nok gå i orden. Det lover jeg.

Knus Luffe :]

Et muntert smil og et ængsteligt suk

2011-05-06T22:50:00.000+02:00

Så. Nu er de skriftlige prøver så godt som slut – man kan vel ikke ærligt kalde den halve times multiple choice geografiprøve for en del af det skriftlige, kan man? Jeg mener, det er jo nærmest ingenting! Det har været en virkelig god uge, må jeg sige. Jeg har rent ud sagt glædet mig til prøverne hver eneste dag, selv matematik, som jeg engang har afskyet mere end noget andet.

Alle prøverne – skriftlig fremstilling i dansk mandag, retskrivning og læseprøve tirsdag, matematik onsdag, skriftlig engelsk torsdag – er blevet formelt afholdt i vores flotte og atmosfæriske teatersal. Hver morgen pakkede jeg en ekstra rugbrødsmad med ost til dagens prøve, jeg medbragte også vand, et betryggende tæppe og mine eksamenssokker. Ja, mine eksamenssokker. De er meget farverige og sindssygt bløde og dejlige og lækre, så er de fra Netto, bringer held og jeg har kun haft dem på til prøverne – og til hver eneste af dem! De hyggesokker i sig selv har været en grund at glæde sig til hver af prøverne, synes jeg!

Inden færdighedsregning og problemløsning i matematik løb jeg en 22 minutters tur lige før morgenmad kl. 7 for at optimere min koncentration, som til tider kan ryge helt i bund. Det gjorde den heldigvis ikke!

Generelt synes jeg, at alle prøverne har været skidehyggelige, og at denne uge har været ekstraordinært fantastisk. Jeg har virkelig haft det godt i blandt roomies, venner, god stemning og regelmæssige opringninger til min mor derhjemme.

Jeg er blevet på skolen igen i denne weekend. Det skyldes simpelthen, at det er den 4. sidste weekend på skolen og den allersidste almindelige weekend. Det er meget, meget trist, især fordi jeg er lidt mut her til aften og vil egentlig bare gerne være mig selv og sove, og så endda på den dag, hvor Jan, vores mest friske lærer med flest aktivitetsfyldte idéer, har sin sidste weekendvagt, så der sker rigtig meget. I dag har der blandt andet været sæbeglidebane/rutschebane, vandkamp, dåseskjul, ost, andre boldlege, overordentlige morsomheder og bålhygge. Jeg har deltaget i de fleste ting, men iih… det er bare irriterende. Den der trang til at være lidt asocial for en gangs skyld. Og så i dag, hvor vi i øvrigt først skal være på vores sovesteder kl. 1.

I næste weekend er der søskendeweekend (3. sidste weekend…), og så kommer min søster Karoline på 12 og overnatter. Det glæder jeg mig helt vildt meget til. Desværre bliver der også holdt fest i den weekend, så der er rigtig mange, der ikke kommer til at være der, hvilket jeg er virkelig ked af… håber stadig at Lunte (Karoline) får en god oplevelse, også selvom hun ikke kommer til at møde mine roomies.

I bededagsferien skal jeg hjem til min far. Det bliver også rigtig dejligt, for jeg har ikke set ham i flere måneder! Det bliver virkelig hyggeligt, jeg tror også, at Lunte skal med. Efter weekenden tager jeg så hjem hos min mor for at sige goddav til hende og for at komme til bøjletandlæge, og så returnerer jeg til skolen for at påbegynde de mundtlige eksaminer, som jeg gruer ret fucking meget for i modsætning til de skriftlige… men det går nok alt sammen i orden på den ene eller den anden måde.

Nu vil jeg gå til køjs, selvom klokken kun er normal hverdagssengetid, så vil jeg sove ud på værelset mit og forsøge at være mægtigt aktiv og oppe på dupperne i morgen – og så vil jeg deltage i den sidste, almindelige fællessovning… shit, et sug gennem maven, jeg lige fik der. Puha. Livet fortsætter ikke her. Jeg kan ikke rigtig begribe det. Puha. Lad være med at tænke på det. Godnat. Sov godt. I er dejlige. :]

Knus Luffe

Vi bringer en (næsten) live samtale på en eksamensaften

2011-05-04T20:30:00.001+02:00

Vi skriver en samtale

Skriver vi en samtale?

Hvad mener I?

Vi skriver en samtale

Ej, det er det mest stenede i verden. Åh Gud.

Man bliver bare citeret.

Adele griner. Hun er dejlig.

Nej.

Hvad med dig?

Signe griner også. Hun er meget dejlig.

Jaaaaaer.

Hvad står der?

Nu gik vi næsten i stå.

Du skal lægge det ind på din blog, det kunne være fedt.

Femfladeflødebollerpåetfladtflødebollefad.

Det er der sgu da ingen der siger

Jo, det sagde Signe

Det har jeg sgu da lige sagt!

Signe griner. Åh Gud.

FFFFFFFFFF.

Gud er altid med stort.

Hvorfor?

Det er ikke vores gud. Det er en whatever-gud.

Signe griner igen.

Adele fniser.

De er gode.

Jeg fniser sgu da ikke!

Det var mig der fnes

Det bliver ret fedt

Ja, det er Signe der fniser

Vi skal have drømmekage i aften

SERIØST?!??!?!?!? JAAAAAAAAAAAAAAER.

Adele ruller ned på gulvet.

Nu dør hun.

Fordi hun

Griner.

Hæhæhæhæhæh siger hun.

Signe tsk’er. Fnyser.

Stop.

Adele griner.

Åh nej, det er slut.

Nej, det er ikke slut. Vi bliver ved med at snakke, fordi det er så fedt.

Igås, Adele?

Jooo, mega meget. Adele griner, men jeg kan mærke, at det er påtaget. Hun prøver at snyde mig.

Ej, det kan du ikke mene.

Oh damnit siger Simone.

Det er lækkert.

Nu har du skrevet en side.

Jeg bliver ved og ved og ved, siger Simone.

Signe griner.

Du er et du-er-selv-batteri.

Nej, nej, duracell.

Adele griner.

Fuck det sweet.

Fuck det weed.

Nu griner vi alle sammen, hvor er det hyggeligt.

Smoke some weeeeeeeeed.

Det skriver jeg fandeme ikke, Adele.

Mand smager af lort.

Signe smager på mænd?

Maden, siger hun, du misforstår mig.

Adele, kalder Sophie LP. Hun har gæsteblogget på G’s blog. Link senere.

Stop?

Nå.

Øhm.

Så, nu er det meningen at vi skal snakke mere?

Om Iver.

Og Jan.

Jan gik lige forbi. Han nussede mig i går.

Jeg skal pisse fucking meget man. (Adele siger, at jeg ikke må skrive, hvem der sagde det. Gæt hvem det er)

Det’ Signe.

Ej, du. Må. Jo. Ikke. Sige. Hvem. Det. Er. Hø-hø. Hø.

Det sagde jeg ikk’?!

Jeg sagde ikke hø-hø. Det er overhovedet ikke sjovt.

Adele dør af grin igen. Nej, hun flækker. Måske er hun en kat. En flæskestegskat.

Freddies hår er lækkert.

Hva’ fa’n? (svensk)

Han har en lille lok i nakken, man får lyst til at barbere den af.

Det er Anna der har klippet det.

Det ved jeg godt.

Jeg tror bare, det var for sjov.

(I baggrunden: Lort, jeg vil kopiere den)

Nu griner vi.

Hm-hm, nice.

Nu griner vi meget.

Rigtig meget. … Nej.

Adele prøver at være sjov.

Det er hun ikke.

Adele prikker til hun.

Hun rækker langefingeren til mig.

Hvad skal vi nu?

Skal vi se Ratatouille?

Naaaaaaarj.

Ej, jeg så den i sidste uge.

Ej, hvor hyggeligt, sammen med dine roomies?

Nej, i sidste uge.

Jeg glæder mig til at komme hjem.

Dejligt input.

Det overhovedet ikke rigtigt Luffe.

Næh.

Ja.

Nej.

Ja. Nogengange.

Nej.

Holdt op. Nej. Gæsteblogger? Måske

Køligt, ikke engang et tegn. Overhovedet ikke, ja køligt, jo.

Luffe, du skriver fucking hurtigt.

Må jeg ikke prøve at skrive?

På en betingelse.

Nej.

(Det var Adele)

Joooooooo.

Så skal du også en dag (inden mundtlige eksaminer) skrive et rigtigt gæsteblogindlæg. Ok?

Okayyyyy…

Nej, du skal strippe i fire dage Signe Lømmel.

Jamen det kan jeg da nok godt gøre.

NEEEEEEJ, ikke strip! Ikke stripning! Strip…tease?

(I baggrunden: Skal vi lave en auktion? Du kan strippe)

DU KAN NOK IKKE STAVE TIL AUKTION, HVA’?!

Fuck dig Signe.

Du kan ikke engang stave til stave.

JOOOOOOO.

Det bare trykfejl. Vi bebrejder der ingenting. Eller tastefejl… fuck.

Vi begræder dig ikke.

Av min mave…. Må jeg ikke godt prøve at skrive?

Vi griner ret meget?

Signes mobil ryger ned.

ÅÅÅÅÅRGHAA! (Det sagde jeg ikk’?!) Må jeg ikke godt prøve at skrive!!!!!!!!

Må jeg ikke godt prøve at skrive, hva’?

Okay, okay.

Så skal jeg nok lave det der blogindlæg.

Så skal I ikke sige mere.

Signe skriver.
Nu skriver jeg.

Der grines. Skal lige øve mig på det her tastatur.

Nej, du kan ikke engang stave til mig eller dig.

Wohohooohow, neeej Signe.

DET, JEG SAGDE DET~

Der fnises.

HVAD FANDEN ER DET FOR ET TEGN-
der pruttes – igen

Luffe og Adele griner.

Var det bordet?

Ja, bordet knagede.
Gnavede, spørger Simone

Bordet gnavede

Jeg elsker bare når bordet gnaver

Fuldkomment flækkeri, Adele og luffe vælter mig næsten af stolen.

Min farfar skal have den, så jeg skal have mig en ny en…

EJ, det er FUCKING dumt det der, Signe!

Jeg elsker dig Adele.

Fordi min iPod røg på GULVET-

Min farfar skal have min iPod

Det har hun skrevet.

Ktshktshktsh.

Stop signe. Hold op.

Du glemte at skrive den faldt på gulvet…

Man kan ikke nå at skrive det hele jo.

Tak luffe.

Det sneede i københavn i går!

Er du sikker på det ikke var hagl?

Nej, det sneede! Det sagde min mor!

De ser overhovedet ikke Rattatouille.

Hvad ser de så?

De ser Twin Peaks, tror jeg.

De ser Wendy.

Hvad?

Hagl staves altså med g.

Har jeg skrevet det med v?

Nu har jeg rettet det.

Hæ

Eiiiijh

Jeg føler mig forkert…

Prøv at hør og kom og hør hvordan det er at gå på grøn HF

Der står altså prøv og kom, nej kom og prøv… HOLD OP

Kom og prøv hvordan det er at gå på grøn HF…

Fuld af viden og oplevelser

Jeg glæder mig til at læse det her når jeg bliver 20 år gammel

Eller 21

It’s gettin hot in here, so hot så take off all of your clothes

Fløjtning

Fløjting?

Fod knager

Og det var gulvet

Fodklumt

Fodklump

Ups

Haha

Okay, nu skal det give mening, det her!

Shit, vi har gskrevet mange ord!

Shit, vi har skrevet en hel stil!

Min papegøje er lilla…

Min papegøje er lilla

Det giver overhovedet ingen mening det der

Jeg elsker det her

Jeg elsker at gøre sådan noget her

Stener fucking meget

Hvem stener?

Nicolai.

Oh well, selvsagt

Jeg har fået en sang på hjernen der hedder kiss me through the phone

Kender den godt.

Ej please, ikke den sang. Lad os lige synge smølftesangen i stedet for eller sådan noget

Ej, det er noget fra en sang jeg bare synger

Det er sådan lidt mærkeligt

Åh nej, nu bliver jeg også citeret

Det er du sku da blevet mange gange

Åh nej

Thomas spiller pool med Freddy

Vi har allerede talt om Freddy to gange

Er freddy ikke stavet på to forskellige måder nu? Hun er også lidt stresset.

Jo.

Hihihih

Øhm

Det er fordi øhm

Jeg skal lige

Koncentrere mig om at snakke mens jeg skriver

Må jeg ikke skrive så

Nej

Joooo hold op

Signe jeg vil skrive

Stædige gentofteunge

Barnerøv.

Hvofor læser folk hendes blog overhovedet?

AAAAR%GHHHHHH¤!

Og skaber fjender i mit samværd med folk. Alle hader mig

ASigne er en fisk

Ej, det undskylder alt

Årh, jeg elsker but-kracks

Nu er det snart min tur til at skrive

Adele har but-crack

Alle har but-crack under deres bukser. Siger luffe

Nu orker jeg ikke mere

NU ER DET MIN TUR

SIGNE JEG VIL SKRIVE, siger Kurt

Jeg læser jo bare op, hvad der står

Vent lidt

HOLD NU OP mand

Sssh

Hold nu op mandag.

Var noget den selv gjorde eller var det mig?

Det gjorde den selv.

Nu blev der stille fordi Luffe skrev.

Det var der ingen der sagde.

Vi skriver også hvad der ser.

Jeg kan godt forstå hvorfor folk læser din blog Luffe.

Fuck dig Signe.

Nu kysser hun mig i håret. Jeg holder hemmeligt at jeg ikke har vasket det i fire uger (sssh)

Har du set mine nye armnbånd Amalie?

Mit, der er kun et

Hun sagde min

DET ER FLOT

Ja ja det er flot

Hun flot.

Det ved jeg ikke.

Signe.

Nu griner de igen. Hvor er det altså bare hyggeligt.

Jeg griner ikke.

Det er sjovt at lave det her.

Du er et fucking monster man.

Du skriver fucking hurtigt.

Tak.

Det skal være omvendt.

Undskyld. I stresser mig.

Jeg stresser mig.

Ja undskyld.

Adele griner sit Adelede grin.

Hej hej Adele.

Håhåhåhåhååhåhåh, siger Signe

Nej, det er det der huuuhuu-haaah-guuuahahahååå! (Kurt?)

Jeg forstår det ikke, gummistøvler

Gummisål

Gummisål siger jeg.

SkååååÅÅÅL, skÅåååål.

Det kunne være besværligt at skrive.

Mærkeligt ordstilling. Overflødige ord.

Nu griner de igen og gentager det hele de lorte.

Hvorfor siger vi skål?

Fordi gummisål bliver til gummiskål

Der er mega meget ekko når man snakker i den her, wow. Heeeeeeeej, wooooow, 123, 12 ,12 du du du… mmmmhmmm… dubnududubu. Du bab bab.

Hold nu op Signe.

Batman Batman. Batman vil have wienerbrød.

Jeg hører ikke musik (hvor er det asocialt)

Stop?

Suuuuuuuuuuuk.

Nu har jeg skullet på toilettet i to timer.

(Baggrund: så skynd dig dog lidt)

Jeg orker det ikke

Du kan bare bruge lærernes

Det må man ikke

Du sagde du ikke kunne lide ratatouille soundtracks

Nej det var Luffe

Det sagde jeg fandeme ikk!

De ser Ratatouille nu.

Nej.

Jo.

I galaxen.

Skoh og Torp: Åååh Susanne, vi mødtes på pubben, det var en aften med dans og musik (….)

Kurt: mmmhmm da da da… pub… en…. Åh … sus… susanne..

Være miiiin susanne, åh susanne jeg eeeelsker… åh susanne vil du danse med mig, åh susanne bare danse med mig, åååh susanne bare os to… åååååååååh. AAAAAAAH, MALTE!

Kan vi lade være med at høre musik nu.

Det er altid mig der skal skrive de nedern ting.

Så¨lad mig skrive dem.

Nej.

Pizzabud spiller.

(Alle sukker tilfredst)

HOLD OPPPPP….

Mit bankende hjerteeeeee! Jeg’ det glade pizzabud, jeg bringer alt hvad du behøver, selv gennem sne og slud…

Har du din egen mappe? Hæhæ

Jaaa… hæhæ. Jeg er den eneste under elever…

Jaer, det kunne jeg godt se.

Vi er kedelige.

Sagde jeg det der?

Jeg ved det ikke.

Signe og Adele synger. De melder sig ud af fællesskabet.

Kan du ikke stave til Adele?

Nej, det er bare fordi det går for hurtigt.

Nej, den. Der er rød streg under det. Det var det jeg mente.

(Det sagde jeg overhovedet ikke – nej, det var bare for at det kunne forstås)

Nårh. Det ved jeg ikke. Jeg kunne heller ikke stave til stave. Åbenbart. Det har der været meget snak om.

…

Der synges stadig….

Kan vi ikke bare stoppe nu, indskyder Adele…

…

Weekend- og eksamenssjov

2011-05-02T08:14:00.002+02:00

Her sidder jeg, i skolens edb-rum i min rengøringstime. Men det er i orden, for jeg er depotbestyrer, og skal først lave noget til sidst. Jeg har bevidst taget afslappet tøj på i dag. Jeg skal nemlig, ligesom alle andre 9. klasser i dette lille land, op i eksamen i dansk skriftlig fremstilling om fem kvarter, så jeg prøver at ruste mig så godt til det, som jeg nu kan, men inde i mit hoved virker alt sådan noget fuldstændig ligegyldigt. Jeg har absolut ingen frustrationer, nervøsitet eller stress over de her prøver. Det er sært, for til terminsprøverne var jeg enormt nervøs, men nu svæver jeg bare rundt i en dejlig tryg boble med en nyfundet laid-back feeling og en afslappet indstilling. Jeg tager det bare, som det kommer. Og jeg kan slet ikke sætte mig ind i alle de statusopdateringer på Facebook, der omhandler eksamensstress eller lignende. ”er pisse træt og skal til eksamen imorgen, shit maaaaainnn!!!!!!”

Men det er altså ikke kun mig, der går rundt og slet ikke tænker over, at vi skal til prøve meget snart. Det er hele efterskolen. Der er ikke rigtig nogen, der skænker det en tanke. Det kommer, når det kommer, og så tager vi det derfra.

Og, tja, for at være ærlig, så er jeg ret glad for min indstilling. Det må jeg give mig.

Jeg blev også på skolen i denne weekend på trods af, at mange LE’ere tog til fredagsrock i Tivoli, Sofie Gerup holdt fest lørdag, og det var 1. maj søndag. Den beslutning tog jeg efter at have opdaget, at det var den 8. sidste weekend i alt, den 5. sidste weekend hvor man kan blive, og den 2. sidste almindelige weekend. Tror I ikke lige, at jeg blev forskrækket. Puha… så nu har jeg planer om at blive i alle resten af weekenderne, og kun tage hjem de tre weekender, hvor vi skal hjem… Kristi Himmelfart, Store Bededag og Pinse. Det virker bare som alt for mange hjemrejseweekender på to måneder, hvis I forstår hvad jeg mener. Øv.

Men weekenden var i hvert fald rigtig dejlig. Fredag lavede vi bål, stegte pølser, bagte snobrød og ristede skumfiduser. Derefter var vi otte, der blev ude ved bålet hele natten i vores soveposer og sov det meste af tiden (jeg lugter stadig af bål, og jeg endda været i bad). Nogen af os har planer om at lave en udflugt i en af de weekender, hvor vi skal hjem – vi vil nemlig på vandretur langs landevejen. Vi vil omtales som den årgang, der gik til København. Jeg er spændt på, om planen bliver ført videre ud i livet. Jeg er i alt fald frisk!

Lørdag kan jeg ikke huske, hvad vi lavede. Overhovedet, faktisk. Bortset fra at jeg sov fællessovning i Orion om aftenen og så Lord of the Rings: the Fellowship of the Ring extended edition. Søndag var der rigtig mange, der blaffede til Svendborg for at deltage i 1. maj i Krøyers have. Jeg var en af de få, der blev hjemme, og vi spillede Bezzerwizzer med Marco, lærerstuderende på Den Frie Lærerskole, som var weekendlærervikar om søndagen. Bagefter så vi mere Lord of the Rings, og så sov jeg lidt, og så spiste vi og så spillede vi varulvekort! Hvilket jeg viste mig at være rigtig dårlig til, en gang for alle. Og Marco syntes, at jeg var en pissedårlig taber. Det var måske også på baggrund af Bezzerwizzer… men det kan også alt sammen være lige meget, for jeg er langt fra den dårligste taber på skolen. Det vil jeg bare lige have lov at understrege, om jeg må.

Nå. Jeg må hellere lige få ordnet mit rengøringsområde, så jeg kan finde ordenspapirerne til Mynde, så hun kan føle sig helt klar til prøven. Så hej-hej! Og held og lykke til jer, der også skal op i dansk. Eller andet. Hæhæ.

Knus Luffe

En picnic, en luftballon, en livlig by - og de minder, der skabes derimellem

2011-04-29T10:09:00.002+02:00

Der i lørdags, da jeg tog på vinduesgloning med min mor, udviklede det sig til noget lidt voldsommere end bare at ose… men det har jeg vist fortalt om! Egentlig ville jeg også bare lige nedfælde min næstsidste dag i påskeferien, søndag, fordi det er en dag, jeg sent vil glemme, og jeg vil gerne have muligheden for at gennemgå den i detaljer engang, når vi alle er startet på diverse gymnasier og andre uddannelsessteder.

Jeg blev vækket relativt tidligt af min mor, fordi vi havde aftalt at løbe en tur og tage i fitness (jeg er blevet så sund og sporty her på det sidste!), så i løbetøjet kom jeg, og så tog vi ellers bilen derudaf. Vi løb en tur rundt om Gentofte sø, før vi sagde goddaw til alle de syrede og til tider uhyggelige fitness-mennesker og selv kom i gang. Jagten på mit eget indre syrede og til tider uhyggelige fitness-menneske. Så tog vi ud og købte træ og tun, træ til højbedskonstruktionen i vor ellers beskedent dekoreret have, og tun til frokost. Da jeg kom hjem, havde Effer ringet, fordi vi havde en aftale om noget kombineret café- og biograftur. Så jeg tøffede de trehundredeoghalvtreds meter hjem til hende, hvorefter vi brainstormede helt vildt. Idéerne udviklede sig, og til sidst fandt vi os selv på vej mod Fakta på selve Påskedag for at købe ind til en god og gennemført picnic! Vi inviterede også Kurt med i biografen i Empire på Nørrebro, hvor vi skulle se Black Swan om aftenen, og så tog vi hjem hos mig med frugt, toastbrød, pålægschokolade og andet godt. Vi medbragte vand, saft og lidt brus, frugt, utallige trekantsmadder og en lille chokoladekage med regnbuekrymmel. Det var så dejligt, for vejret var enormt godt og vi var begge sprudlende glade og høje på sommer. Ved 16-tiden tog vi 150S ind til Fælledparken, fandt en solrig plet midt i det hele, lagde vores tæppe ud og gjorde os godt til rette. Effer havde sit engangskamera med, og imens vi gumlede på den gode mad, blev der taget billeder, snakket og hygget gevaldigt! Et godt stykke tid senere hev vi spillet sequence frem og jeg vandt. Jeg vinder aldrig. Nå, men bagefter spillede vi yatzy og det var nedern fordi Effer fik yatzy med seksere og alt mulig andet lort. MEN DET KAN OGSÅ VÆRE LIGE MEGET. Imens vi så sad og hyggede, og solen var lige ved (men ikke helt) at forsvinde bag træerne, lettede 13 varmluftsballoner et sted tæt ved, og de svævede lige over vores hoveder! Effer fik taget en masse fine billeder med engangskameraet, tror jeg. Det var virkelig, virkelig smukt, og min mor og søster hjemme i Gentofte og Kurt i Sorgenfri havde endda også set dem. Det var en skøn oplevelse. Klokken 21 mødtes vi med Kurt ved Fredrik Bajers Plads, og så gik vi hen til Empire for at få vores billetter (og tisse). I jagten på at finde et godt shawarmasted, mødte vi Effers storesøster og hendes veninde, som efter lidt hyggesnak fulgte os hen til et godt og billigt sted. Vi spiste nærmest udenfor, og det var fantastisk, at det var varmt nok til det selvom klokken må have været kvart i ti og selvom vi befinder os i april!

Filmen var forfærdelig. Ikke fordi det var en dårlig overhovedet, men den var virkelig grum, for at bruge Kurts præcise ord. Kuldegysende! Efter filmen tog vi hjem hos mig og sov trygt og godt til solen stod op igen.

Lykke

2011-04-27T17:27:00.002+02:00

Ville bare lige træde forbi for at fortælle, at mit liv bare er pissedejligt. Godt nok har jeg tør hud og en klam vane med at bide negle, men jeg har lige været ude og løbe, har taget et forfriskende bad, jeg ejer (endelig) en mobiltelefon og den virker og så skal vi spise om 7 minutter (åh gud, hvor jeg dog håber der er makrel!) Desuden skænkede min mor mig sindssygt meget nyt tøj i lørdags. Jeg siger det igen, og jeg bliver aldrig træt af det, ih, hvor jeg dog elsker min mor!

Jeg vender tilbage!

Knus Luffe :]

Påskehygge

2011-04-23T11:39:00.000+02:00

Skøn påskeferie, kan jeg fortælle jer!

Startede virkelig godt ud i onsdags med en pisse fed elevfest, som bare var så godt planlagt af Sofie Gerup, Fie og Villads. De havde fået lejet et lokale til en pæn pris inde i Kødbyen, og der var ingen elektrisk lys, så de havde sat en hel masse stearinlys frem, hvilket var sindssygt hyggeligt. Desuden var der et dejligt stort musikanlæg, så der blev virkelig danset igennem. En rigtig succes, synes jeg!

Efter festen sov jeg hos Amanda (kaldet Mynde) sammen med Kurt og Adele på Christianshavn, og lidt senere tog jeg med min mor, søster og vovse ud til Nokken på Amager hos nogen af vores venner (en af dem, hende på 16, hedder også Amanda og kender desuden helt vildt mange fra efterskolen, ret syret egentlig) og malede påskeæg og spiste påskefrokost og hyggede os gevaldigt. Om aftenen tog vi hjem og sov, og fredag tullede jeg bare rundt herhjemme, indtil jeg om aftenen ringede til Kurt og tog hjem til hende og lærte downtown Sorgenfri og omegn godt at kende ved hjælp af Lyngby-Taarbæk kommunes telefonbog og en efterfølgende gåtur. Så sov jeg hos hende, tog hjem igen her til morgen, og nu er jeg her og er på vej mod byen for at gå på vinduesgloning i det dejlige sommervejr med min fantastiske moar.

Så nu vil jeg sige pænt farvel til vi ses (skrives?) en anden gang!

- Luffe.

Småfolksgæster på LE

2011-04-16T14:04:00.002+02:00

Vi er 91 mennesker på skolen i denne weekend, og det er talt uden lærerne, endda. Os weekendelever (60 styks, mere eller mindre) huser nemlig niogtredive småfolk fra henholdsvis 7. og 8. klasse på skoler over hele Danmark. Nogen af dem ved, at de skal gå her på et eller andet tidspunkt, og andre overvejer det. De skal sove i gymnastiksalen i nat, sammen med Jan (hæhæhæh), og skolen kalder eventen for LE Camp. Begrebet er simpelthen til for at lade fremmede unge opleve Langelands Efterskole og livet derpå på (meget) tæt hold.

De har netop delt sig ud på tre forskellige workshops, der repræsenterer hver deres linjefag. Impro med Bittens teaterhold, tryk på tøj med kunstholdet og sammenspil med Mogens’ musikhold (band). Bagefter er der eftermiddagste, og så er der tre nye workshops! Så får jeg heldigvis også noget at lave, for det er ærlig talt lidt kedeligt bare at sidde og, tjaeh, kukkelure (Bittens teaterhold sagde, at vi andre teaterelever ikke måtte være med til impro). Men de næste workshops er stomp med Oles musikhold (komposition), fra skrot til hot (genbrugskunst) med kunstholdet og så! (nervepirrende trommehvirvel) Teatersport med Lones teaterhold, huhuhuhuhu.

Jeg er dog seriøst bange for, at der ikke er nogen, der melder sig på det, teatersport altså… det skyldes, at langt de fleste gæster har valgt impro her til at starte med, og hvad hvis de også vil prøve at være på musik og kunst på de næste workshops? Så får Lones Teaterhold jo ingen klienter!!!

Senere hen på aften er der så den sidste runde med workshops, verdensmusik med verdensmusikholdet, noget med kunstholdet og så replik/manuskriptteater med Lones Teaterhold igen. Jeg håber virkelig, at der kommer nogen…

Og ih, hvor jeg keder mig. Sikke noget kage. Og her lugter også mærkeligt. Måske er det blomsterkransen i mit hår… gad vide, om der er biller i. Det plejer der at være i smørblomster. Mhm, det kan også være lige meget. Jeg kan nemlig godt lide biller! … eller…

Nå, men hyggehejsa!

- Luffe.

Den nærmere sig altså, om man vil det eller ej...

2011-04-14T18:11:00.000+02:00

Hvilken den? Jaeh... enden, tror jeg.

I de sidste tre uger har vi haft i alt 7 "prøve"-prøver. På fredag får vi – som sagt – vores udtræksfag at vide, så jeg er virkelig begyndt at kunne mærke, at afgangseksaminerne nærmer sig. Mærkeligt at tænke på, at det ikke engang har været påske endnu... hvilket i øvrigt minder mig om, at jeg burde få sendt nogle gækkebreve. Jeg kan bare overhovedet ikke tage mig sammen. Har heller ikke fået skrevet de dumme breve endnu, som jeg ellers lovede mig selv, at jeg ville skrive. Sikke noget kagemand.

Jeg har været så meget igennem i det her skoleår, både psykisk, fysisk, følelsesmæssigt og måske endda også spirituelt… (aaarh, jeg ved nu ikke – men det klinger godt med de andre ord). Jeg har set mit første stjerneskud og fundet min første firkløver, men om to måneder er det slut med at udvikle sig så hurtigt igen. Og det vil jeg ikke have! Jeg er blevet klogere på mig selv, andre mennesker og hele verden, men jeg vil godt vide mere. Jeg vil blive ved med at udvikle mig i dette efterskoletempo! Det er alt for fedt til at give slip på… suk. Ville bare ønske, at vi havde mere tid. Bare lidt, så vi stadig kunne sætte pris på de dage, vi har. Jeg kommer sådan til at savne det hele.

Misforstå mig dog ikke – jeg gruer ikke for at komme videre. Det bliver virkelig fedt at starte i gymnasiet, vil jeg ærligt sige; en helt ny udfordring at tage fat på. Og jeg får nok at lave, det er jeg sikker på, så jeg håber ikke, at sørgmodigheden over tabet af efterskolen kommer til at fylde alt for meget. Jeg vil meget hellere nyde dagene, som de kommer, uden at tage tiden for givet. Lidt ligesom jeg gør nu, hvor jeg sidder og skriver om hvor øv det bliver at stoppe. Så det… vil jeg nu droppe (det rimede!).

I dag har 26 eller deromkring af vores elever været til korstævne i sted på Midtfyn. Resten af os skal af sted om ti minutter, og så skal vi se vores kor og fem andre efterskolers kor synge koncert for os. Desuden vil nogle af skolens bands spille et par numre, så det skal nok blive groovey!

Det der halløj på værelset går lidt bedre, tror jeg. Men jeg er ikke engang sikker. I virkeligheden har det slet ikke noget med værelset at gøre, men det påvirker mig i hvert fald så dybt, at jeg ikke ser det forkert at omtale det som ”det der halløj på værelset.” Jeg tror, at begge parter er i færd med at køle lidt mere ned, og så håber jeg – mere end noget andet – at det bliver helt fint igen. Måske endda ligesom før. Men det har jeg desværre ingen kontrol over; jeg kan som sagt kun håbe.

Det er for resten skidedejligt at blogge igen! :]

Knus Luffe!

En tirsdag eftermiddag

2011-04-12T12:57:00.001+02:00

Man kan forberede et blogindlæg inde i sit hoved den ene dag, og føle noget helt andet den anden. Det er gået op for mig, at mine tanker og følelsers aktualitet forældes virkelig hurtigt.

Jeg ved slet ikke, hvad skal skrive i dag. Der er sket noget på værelset, noget meget slemt, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Det eneste, jeg kan gøre, er at håbe, at alle bliver glade igen og det hele ender godt. Jeg er ret forskrækket over det hele, tror jeg. Ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal reagere. Hvordan jeg skal snakke om det. Og sådan noget. Jeg ville bare ønske, at alle var glade.

I sidste uge var der en form for værelsesrokering. Lige pludselig – næsten ud af det blå – var der helt vildt mange, der var (blevet) utilfredse med deres værelser, og nu har lærerne og de involverede elever imellem løst det menneskelige puslespil. Langelands Efterskole er nu en efterskole i besiddelse af et 5-mands værelse. Ret vildt, hvis man spørger mig!

På skolen er der lige nu en lidt underlig stemning. Det er sikkert kun mig, der har det sådan, for jeg er slet ikke indblandet, bare en flue på væggen. Med Roskilde Festivalens lineup release er alle helt vildt oppe at køre. Imellem højrøstede og opstemte elever bliver der råbt hid og did, at billetterne er udsolgt! eller Arctic Monkeys? Ja, man! Er lidt ærgerlig over, at jeg ikke skal med, det må jeg indrømme. Til gengæld skal jeg på ferie, og det bliver (undskyld sproget) fandeme også fedt!

Fik at vide i dag, at vores udtræksfag til afgangseksamen bliver offentliggjort på fredag. Endnu en reminder om hvor tæt vi er på enden. Puha.

Og nårh ja, så har vi haft det mest formidable vejr her i Rudkøbing den sidste uge, og jeg har siden i mandags været ude og bade i havet hele 3 gange! Især søndagsudflugten i forgårs til stranden var dejlig og ekstraordinært sommeragtig. Det er ubeskrivelig skønt med humlebier, tulipaner, sommerfugle og 18 graders varme!

Knus Luffe :]

Sommerlige sommertanker

2011-04-04T13:46:00.002+02:00

Tusinde sange fra tusinde fugle. En spættes banken et sted fra nordvest og små bellisblomster, som så diskret pryder skolens dugvåde græsplæne. Nyfødte skud på træer og buske, påskegule påskeliljer op ad Hildes gamle husmur og en bagende sol, venlig og indbydende. Smukke og stolte svaner i søerne. Sommerbriser og den rene og forfriskende duft af forår.

Ja. Sommeren er også kommet til Langeland, og jeg kan ikke andet end at nyde det fuldt ud. En vis, uforklarlig lykke har bredt sig indeni mig, og jeg kan slet ikke lade være med at smile. Man kan knapt høre hinanden snakke for fuglenes kvidren og duften af nyslået græs har lagt sig over hele skolens område. Jeg har fået grønne knæ og i solens varme stråler skammer jeg mig over mine albinohvide ben, som ligner noget, der aldrig så meget som har smagt på solen. Men sådan får de ikke lov til at se ud længe endnu, det kan jeg godt love jer for!

Til linjefag i dag var jeg stort set kun udenfor på græsset i solskinnet sammen med Ellen. Vi snakkede om, at vi burde tage på stranden ved eftermiddagstid og slikke noget sol og svømme i nogle bølger. Til meddelelser ved frokost foreslår vi det så for alle, og nu regner jeg med, at vi er en pænt stor flok, der udflugter ned til stranden her senere på dagen! Jeg glæder mig så meget, og NÆH, hvor er det dog bare fantastisk med dette tidlige sommervejr!

Pil er på Gran Canaria i denne uge (den lille snyder, hun havde ikke tålmodighed nok til at vente på den danske sommer, åbenbart!), så vi er kun tre på værelset. Jeg håber, at det bliver en rigtig dejlig ferie for hende og at hun får slappet af og badet og oplevet noget spansk natur, eventuelt.

Og nårh ja, for resten! Jeg er blevet optaget på Det frie Gymnasium, og det er Adele, Kurt og Signe også! Det er SÅ fedt, så nu er der kun den sidste, lidt halvvigtige ting at tænke på… økonomien. Øv. Men jeg skal nok finde ud noget, bare rolig! (Siger jeg mest som en overbevisning til mig selv… ej, det skal nok gå. Pas de probléme.)

Men for helvede. Hvor jeg dog føler mig dobbeltmoralsk og selvmodsigende ved at sidde her inde i vores edb-rum og kigge ud på sommervejret i stedet for at være ude i det… så nu vil jeg runde af, og tage et smut udenfor, ja!

… Hvis det altså ikke var fordi, at jeg skal have matematik nu. Jeg vil prøve at overtale Lotte om noget udendørsmatematik, så.

Hej-hej, hav en dejlig dag!

- Luffe.

Hov hov, du

2011-04-04T13:17:00.000+02:00

Det kommer til at blive noget krimskrams, kan jeg mærke, hvis jeg skal skrive om Norgeturen nu. Det har jeg slet ingen motivation til, og jeg har allerede i et godt stykke tid nu (10 dage?) lidt af en form for skriveblokade, tror jeg… jeg har nemlig heller ikke haft overskud til at skrive breve og sådan noget. En anelse deprimerende, egentlig, men ikke noget der rigtigt har rørt mig.

Hvad jeg i virkeligheden prøver at sige, er, at jeg vil udskyde mit blogindlæg om LE’s sindssygt vidunderlige, fantastiske, uforglemmelige og oplevelsesrige skitur til de norske fjelde. Imens jeg samler mig overskud, vil jeg ellers blogge om hvad jeg nu har lyst til. Det er uden tvivl det nemmeste, og det, der føles mest oprigtigt for mig.

For resten, slukkede I lyset den 26. marts? For det gjorde min familie, og vi hyggede os gevaldigt med et slag ludo!

Knus Luffe. :]

Hjem til Earth Hour!

2011-03-25T18:03:00.003+01:00

Ja, så kom man lige hjem fra sne, ski og kakao. Norge var virkelig dejligt, men før jeg fortæller om turen i detaljer, vil jeg spise et rigtig lækkert måltid mad med min familie og måske få sovet lidt. Desuden siger min mor, at jeg skal tjekke om der er tilbud på hundemad i Maxi Zoo, og nårh ja, så skulle jeg da for resten også minde alle om det fænomenale Earth Hour i morgen aften! Sluk lyset kl. 20:30 og støt op om event’et og en grønnere verden. :]

Hei norske fjellheimen!

2011-03-19T14:14:00.000+01:00

Jeg havde lige brug for at blogge en sidste gang, før vi drager mod de norske fjelde! Jeg blev færdig med at pakke for et par timer siden, jeg var i byen i går og jeg har lige været i bad, så jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal lave nu… mhm, det er faktisk løgn. Min fornuft siger, at jeg burde gå ud i det fantastiske sommervejr, vi langelændere har i dag – det er da også helt vildt, så lunt det er i dag! Men først vil jeg lige fortælle lidt mere om den Norgetur der.

1) Det er sindssygt nedern, at lige netop denne uge bliver rigtig varm og sommerlig i Danmark, når vi nu skal se sne og ski. Æjh altså.

2) Busturen tager jeg ved ikke hvor lang tid! Den kører kl. 17 i dag (om under tre timer!), og vi er der først i morgen tidlig ved 7-tiden eller sådan noget. Men jeg skal sidde ved siden af Kurt, så det skal nok blive hyggeligt! Plus, jeg har både blad, slik, bog, skrivehæfte og iPod med, så det bliver nok ikke så slemt.

3) Alle hytter købte i går mad ind til hele ugen, hver med et budget på kr. 1600,-, og min hytte skal blandt andet have pasta m. kødsovs, tortillas, kylling og rösti og laks! (Og juice, nutella, is, kakao og andet godt).

4) Når vi skal hjem på fredag skal vi med færge! Av, hvor bliver det hyggeligt! Og vi får køjer og alt muligt, så selvom det ikke er Oslofærgen, så er det en pænt stor båd alligevel!

5) Jeg har som sagt fået lov til at stå på alpin i stedet for langrend alligevel, selvom det kostede kr. 400,- mere, men jeg kan stadig ikke lade være med at være lidt misundelig på alle de langrendsløbere, der bare skal have det drønhyggeligt med kakao på termokanden og alt muligt. Ej, men det kan også være lige meget, for jeg har faktisk ikke nogen termokande.

6) Alle lærerne skal med! Plus børn og alt muligt. Bortset fra Mogens og Ole…

Mogens’ svigermor er døende, så han kan naturligvis ikke tage af sted. Ole er stoppet som lærer… han har nogle problemer med sit hjerte, så han kan slet ikke arbejde mere… det er så pisse sørgeligt, og der blev bare grædt så meget, da han fortalte os det… puha. Han gav så meget til skolen og eleverne, og nu er han her altså ikke mere. Jeg håber bare, at han snart får det meget bedre. At han kommer og besøger os, og smiler sit dejlige smil og er så rar og Ole-agtig, at man bare får lyst til at give ham et kæmpe knus.

Ja… men vi skal i hvert fald til Norge og stå på ski, og det skal nok blive hyggeligt. Jeg vil prøve og se, om jeg ikke kan sende nogle postkort.

Men god weekend! Kryds fingre for, at jeg ikke falder på mine ski og dør eller sådan noget.

Knus Luffe. :]

Tid til tanker

2011-03-17T13:44:00.001+01:00

Sidder på værelset i min seng med dyner og puder bag Annas computerskærm og lytter til afslappende toner fra Bob Marley. Jeg ligger syg i dag med kvalme og ondt i halsen, og ved ikke hvor nogen af delene kommer fra. Er ret træt, men kan ikke sove. En øv-dag på mange områder, men det er nu også rart at have lidt tid helt for sig selv – det oplever man altså sjældent, når man går på efterskole. For på skolen er der konstant mennesker omkring dig, og når du kommer hjem, vil familien pusle om dig. Så jeg sidder også lidt og nyder, at jeg helt igennem og fuldt ud kan være mig selv, lade tankerne flyde, lukke øjnene i og svæve ind i min egen drømmeverden. Der er altså et eller andet befriende over det.

Jeg kom ikke hjem på planlagte måde i mandags. Jeg var rundt på hele hovedbanegården tyve minutter før togets afgang for at lede efter Signe, op og ned af perron 3 og 6 flere gange (aftalte mødesteder), og jeg havde endda taget min regnbuehue på; for så ville hun nemt kunne se, at det var mig. Jeg havde ingen mobil på mig (den ligger stadig ude på den der mark), og heller ikke 5 kr., så jeg kunne ikke bruge mønttelefonerne. Jeg var på perronen, da vores tog kom, og jeg var der også, da det igen kørte. Jeg stod ikke på, fordi jeg jo havde aftalt med Signe, at vi skulle mødes og følges tilbage til skolen. Jeg fik så endelig skrabet diverse mønter fra diverse lommer frem, og så ringede jeg til hende for en femmer, og spurgte, hvor hun var henne. Det viste sig så, at hun sad i bageste vogn i toget… øv. Jeg kunne ikke rigtig overskue at tage af sted uden rejseplan og heller ikke efter det slag i ansigtet der, så jeg kom hjem igen, og aftalte med min mor, at jeg bare tog af sted dagen efter, altså tirsdag. Det var også fint nok, for jeg havde ikke været i bad med mine fedtede lokker, og jeg havde desuden også glemt at smøre de dersens makrelmadder.

Da jeg tog af sted tirsdag middag, og sad i toget fra Odense til Svendborg, gik skinnerne så i stykker. Så her er et råd: Før du tager på efterskole, lær da at styr din vrede og frustration over DSB. Det kan nogengange blive ret voldsomt, også selvom man måske til daglig er et meget stille og roligt menneske. Den type mennesker kan faktisk også få lyst til at smadre toget – og lokoføreren med!

#!§¤%&(=?+¤%$!/£!!

Men jeg kom frem og det var dejligt og der var åben scene (Olof, Helga og Leif kom altså ikke alligevel, desværre – lærerne troede, at Leif var for syg til at kunne klare presset, men han havde alligevel glemt alt om det der skitræning, så det var helt i orden med ham) og jeg er glad for at være ”hjemme.”

På et tidspunkt går jeg nok i bad. Og så går jeg nok en tur, hvis jeg må det. Drikker noget kogt vand, som Hilde sagde, jeg skulle. Og hvis jeg så har det bedre og har overskud til det, melder jeg mig rask, så jeg kan være med til fastelavnsfesten i aften. Tror bare, jeg klæder mig ud som mimer. Ligesom forrige år.

Hav en god torsdag eftermiddag!
- Luffe. :]

En god dag

2011-03-14T15:59:00.000+01:00

JAAAAERRRRRRRR, jeg er færdig! Helt færdig med det brev der, og har endda også fået det sendt (over mail)! En kæmpe byrde er blevet løfter fra mine skuldre! Hvor er det vidunderligt! Og nu… vil jeg give mig til at håbe. Jeg vil ret så gerne ind på Det fri, ser I.

(Lidt stresset med det her blogindlæg, hvor jeg skal være på Hovedbanegården om en time for at nå mit tog, og jeg skal lige have pakket til skiferien i næste uge først... så i virkeligheden har jeg slet ikke tid til der her... nå, whatever!)

HIHI, jeg kunne ikke rigtig overskue turen hjem til Langeland med diverse toge og busser, men Rejseplanen har for en gangs skyld været rigtig flink ved mig, og givet mig den nemmeste tur med ét tog og to busser – og jeg skal ikke engang gå fra et bestemt busstoppested til et andet, ikke en eneste gang! Det har jeg ikke oplevet før. Jeg føler mig ret heldig!

Bedre er, at min mor har vist kæmpe storsind og generøsitet, så hun har købt mig chokolade og müslibarer til turen. Og hun har endda også købt en helt masse makrel, så jeg kan få lækre makrelmadder med! OG OVEN I DET, har hun købt lilla og orange gummistøvler og farverige sokker til mig! Jeg er næsten ved at tude af glæde! Elsker virkelig min mor, det kan jeg ikke lægge skjul på.

Men allerbedst er det, at Signe fra skolen gav mig et ring i dag, og fortalte, at hun også var hjemme i dag, og om vi ikke kunne følges hjem til Rudkøbing. Næh, hvor er hun dog dejlig! Nu bliver det i hvert fald ikke en dårlig eller kedelig tur. :]

Jeg kan virkelig mærke, at i dag – det er en god dag!

Knus Luffe :]

Et mislykket forsøg på at motivere mig selv

2011-03-14T10:08:00.003+01:00

Nu skriver jeg fedtebrev. Sidder ved mit spisebord herhjemme og overfor sidder min mor med sin bærbar og arbejder hjemmefra. Og nu tager jeg mig sammen! Jeg har taget noter og alt muligt for at det skulle være nemmere at komme i gang. For jeg ved jo godt, er man først gået i gang, så kører det bare, ikke? Ligesom smør. Eller hvad man nu siger. Gwargh! Min mor spørger mig konstant, "Er du gået i gang med at skrive? Er du gået i gang, Louise?" og jeg svarer, pibende og ikke særlig overbevisende, "Jo, ja... ja da..." Om meget snart skal jeg til lægen og vaccineres, og jeg skal også tilbage på skolen på et eller andet tidspunkt, så det er jo ikke fordi jeg har al den tid i verden, jeg har brug for... nu tager jeg mig fandeme sammen! For helvede.

(Undskyld.)

Jeg burde virkelig ikke blogge.

Bysnak

2011-03-13T20:57:00.001+01:00

Det er godt en måned siden, jeg har været hjemme i en almindelig weekend – altså ikke en hjemrejse-/forlænget weekend. Det plejer egentlig at være lidt stenet at være hjemme. Tog hovedsageligt også kun hjem her, fordi jeg mangler skitøj til i næste uge (og så lidt fordi der var tale om elevfest/bytur fredag aften). Men disse to dage har faktisk været ganske hyggelige, og det er virkelig rart at få slappet lidt af med la famille og få holdt en mindre pause fra det af og til hektiske efterskoleliv.

Jeg blev ret skuffet og irriteret i fredags, da min mor forbød mig at tage med i byen med nogen af de andre for at danse og lytte til musik. Har fået indtrykket af, at de havde en ret god aften… jeg er vred på mig selv, fordi jeg ikke kan lade være med at ærgre mig over, at jeg ikke var med. Bløp!

Men! I går var jeg så til 2 års fødselsdag hos min lille fætter Bjarke det meste af dagen, og da jeg kom hjem, skulle vores nabo spise med om aftenen, så det var ingen stille lørdag! På et tidspunkt fik jeg så en chance for at logge på Facebook (helvedes til side… og dog viser den sig rar og praktisk på nogle punkter), og på vores LE gruppe havde en fra skolen, Malte, skrevet, at han holdt noget halløj hjemme hos ham i Brønshøj om aftenen ved 22-tiden. Jeg tænkte så, hov! Det er noget privat, ikke inde i byen – mon ikke jeg kan få lov til at tage med der? Det var meget sværere at få overtalt min mor, end jeg havde regnet med. Jeg tror, vi diskuterede frem og tilbage i en time, både imens vores gæst var der, og også da hun gik hjem. Til sidst indgik vi en aftale om, at hvis Effer eller Kurt ville med og kunne følges med mig, så måtte jeg godt tage af sted. Ellers ikke. Kurt og Effer kunne så ikke. Øv. Men jeg fortsatte stædigt med at argumentere mod min mor, og en halv time efter (da bussen selvfølgelig var kørt, typisk) fik jeg rent faktisk lov! Med en masse betingelser og aftaler, naturligvis, men jeg fik lov! Elsker min mor for det! Med en ny rejseplan tog jeg så af sted, kun for at finde ud af, at Rejseplanen havde løjet for mig, men det er en længere historie!

Sagen er, at jeg kom frem, og at det var rigtig hyggeligt; vi var vel 15 mennesker eller deromkring, alle fra LE. Så glad for, at jeg fik lov til at tage med. Det var ikke noget vildt, men jeg havde det sjovt og følte mig hjemmevant – iblandt de dejlige LEere. :]

I dag tog min mor, søster og jeg så ud til Nokken for at besøge nogle skønne tøser (Amagertrunterne, som de så fint og sandfærdigt kalder sig selv) og hjælpe dem med at samle to kommoder. De er stadig ikke flyttet helt ind, så den lille kolonihaveagtige hytte er fyldt til randen med flyttekasser og sække med tøj. Alligevel er det nok den hyggeligste bolig, jeg nogensinde har været (og kommer til at være) inde i! Jeg er nok en anelse misundelig, må jeg indrømme, for de kommer godt nok til at bo dejligt, gør de!

Og så noget helt andet, bare for at komme med et tilfældigt indskud helt ude af konteksten. Jeg er ved at gå til af stress over det dersens såkaldte ”fedtebrev.” Det er vist noget med, at det skal sendes inden d. 15. marts, og jeg er altså ikke engang begyndt og aner heller ikke, hvad jeg skal skrive. Heldigvis tager jeg ikke ned på skolen i dag; jeg tager lige i morgen med som en del af weekenden, blandt andet fordi jeg skal til både læge og tandlæge, og så også fordi jeg roder lidt med noget personligt bøvl, så kunne godt bruge en ekstra dag hjemme. Så kan jeg også nå at få skrevet det brev der, og så endda med lidt hjælp fra min kompetente mor. Jeg skal nok nå det!

Knus Luffe! n__n

Forhindret

2011-03-11T22:09:00.004+01:00

Whiner-indlæg her...

Der var en del tale om en spontan elevfest i dag, men fordi de fleste lider af pengemangel i øjeblikket, blev det ikke rigtig til noget… til gengæld blev der så arrangeret noget bytur her til aften (fandt dog aldrig ud af om vi skulle til støttefest for Christiania i Den Grå Hal eller om vi skulle i kødbyen… vi skulle i hvert fald mødes på Christianshavns torv) og jeg havde egentlig glædet mig ret meget. Havde blandt andet aftalt med Signe, at jeg skulle overnatte hos hende. Jeg havde sagt det til min mor igennem diverse telefonsamtaler, og hun var sådan, ”Vi snakker lige om det, når du kommer hjem,” men da jeg kom hjem her kl. 18-19, var hun virkelig kortfattet og gad slet ikke diskutere det – det var bare et kæmpestort fedt nej. Hun synes tilsyneladende ikke, at jeg er gammel eller moden nok til at gå i byen om aftenen, men i virkeligheden er det garanteret bare fordi hun er skidebange på mine vegne. Hun kan virkelig ikke lide byen; til at starte med ville hun heller ikke lade mig gå på gymnasiet i København. Jeg kan godt forstå, at hun kun gør det, fordi hun vil passe på mig og beskytte mig og så videre, men for søren, ØV, for ville jeg godt have været med i dag… og det er jo slet ikke, fordi jeg ikke kan passe på mig selv, og hvis jeg havde nogen at være sammen med hele tiden, altså. Der ville jo ikke ske noget. Og jeg ved godt, at der er en masse forældre, der læser det her, og ryster på hovedet og så videre, men sådan har jeg det virkelig! Det irriterer mig, at jeg bliver forhindret i at socialisere med min efterskole og mine venner på den måde. Men det værste er nok, at jeg ikke har kunnet få kontakt til Signe, så jeg har slet ikke fået sagt til hende, at jeg ikke måtte komme med. Det har jeg ret dårlig samvittighed over. Øv øv øv øv, jeg ville så gerne have været med… mhm. Det må blive en anden gang. Øv.

Bankerot?

2011-03-09T18:14:00.004+01:00

Stille og rolig dag i dag. Morgenrutiner, matematik, teater, dansk. Jeg har været lidt mut hele dagen igennem, og i linjefag spurgte jeg, om jeg ikke måtte lægge mig syg. Jeg ved ikke, om jeg rent faktisk meldte mig syg, for før jeg rigtig nåede at sige det til Vibeke, kontordamen, gik jeg op på mit værelse. Der lå jeg så fra halv tolv til, hvad, fire eller sådan noget, hvor Mette kom og spurgte mig, om jeg ikke ville med ud og gå en tur. Til sidst sagde jeg ja, og så gik vi ned til byen; Mette, Kristina og jeg. Kristina gik lidt tidligere, for hun skulle til sang, og så fortsatte Mette og jeg ned mod vandet. Til stranden kom vi dog aldrig, men vi undersøgte søer og moser, forsøgte os med at klatre i træer, brød ind gennem elektrisk indhegning og hilste på (hyperintelligente) heste og så drog vi hjemad igen. Jeg har faktisk købt en mango i Netto… det er bare så dumt, for jeg har ingen penge tilbage og heller ingen indtægt. Jeg vil lede i alle lommer og tasker for at kunne betale al min gæld tilbage! (Heldigvis er der ikke så meget – 15,50 kr., tror jeg, men det er meget for mig!) Det bliver spændende at skulle klare sig uden penge resten af året… måske jeg skulle gøre som Effer og starte en ”virksomhed”? Hun bager store cookies og sælger dem for 5 kr. stykket. Hendes profit er cirka 100 kr. pr. solgt portion, og de der cookies bliver nærmest revet væk! Der er ikke mange måder at tjene penge på en efterskole på, men Effer har fundet en meget effektiv en.

Jeg vil sætte mit hoved i blød.

Knus Luffe!

Norsk besøg

2011-03-08T22:12:00.004+01:00

Så er der sgu ikke længe igen - lørdag d. 19. drager hele efterskolen nordpå, for vi skal ud i den norske ødemark og stå på ski! Stedet hedder Hovden Høyfjellssenter og helt inde midt i landet, afskåret fra alt. Vi skal bo i 10 otte- og nimandshytter, imens lærerne og deres børn fordeles ud på yderligere tre hytter. Vi har allerede fået vores 'hyttekammerater' at vide, og hver hytte får et samlet budget, som de selv skal råde over og købe mad for - og de penge skal så holde hele ugen. Jeg er kommet i en hytte, hvor jeg stortset ikke snakker med nogen, men med lidt optimisme og åbenhed kan jeg sikkert lære dem ordentligt at kende. Det skal nok blive hyggeligt! Og så har min mor givet mig lov til at stå på alpin, som man skulle betale 400 kr. ekstra for, ellers var langrend gratis. Mhm. Glæder mig til at lave rigtig kakao på et gasblus. :]
(Hvis der da er det)

NÅ, men som optakt til turen skulle vi naturligvis have lidt skitræning, så de stakkels lår ikke bliver overbelastede, når vi på tredjedagen slalommer ned af de krystalhvide bakker og ømmer os, for nu er det vist nok blevet for meget! Hjem og ha' tortillas og varm chokolade, tak, måske en hjemmebagt havregrynsbolle med discount pålægschokolade på som aftensnack. I den anledning havde vores tysk- og engelsklærer og også studievejleder Astrid inviteret tre norske eksperter på skiområdet - Olof, Helga og Leif. De kom så her til aften og lavede noget energisk skitræning for alle eleverne, og de kommer igen på næste tirsdag og måske denne kommende torsdag formiddag.

"Juuuhuuuu, jeg er glad, derfor lærer jeg at stå på ski!"

Sådan sagde Olof, Helga og Leif og eleverne smilede da også og var glade. Snart er vi rigtig forberedt på skituren, kan jeg fortælle! Glæder mig til at de kommer igen! Astrid tog billeder - hvis jeg kan få fat i dem, vil jeg gerne lægge dem ud.

Norska hälsningar från Leif!
(Ursäkta min stavning, jag bor lika på gränsen)

H1N1

2011-03-06T20:30:00.006+01:00

Har du svineinfluenza?

En forårsdag

2011-03-05T18:10:00.004+01:00

Jeg hader, når der er nogen, som er sure eller irriterede på mig. Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved. Dem, som kender mig meget godt, ved, at jeg er et meget, meget konfliktsky menneske. Jeg undgår skænderier, uvenner og sure miner så godt jeg nu kan. Om det så kræver, at jeg ikke siger fra og står ansigt til ansigt med situationen, når det egentlig er det, der behøves. Jeg forsøger altid at krybe mig udenom, hvis jeg mærker, at en vis anspændthed er ved at bygges op - om det er hos mig eller den anden part spiller såmænd ingen rolle. Jeg hader det. Dybt og inderligt. Det er noget af det mest nedslående, jeg kan forestille mig - altså når folk bliver vrede eller irriterede på mig. Jeg mener virkelig ikke, at jeg er typen, der gør noget, for at folk bliver sure. Jeg holder mig helst på god fod med alle, er flink mod alle, og derfor bliver jeg så utryg og vemodig, når jeg finder, at nogen alligevel bliver irriterede på mig. For jeg ved ærlig talt aldrig, hvad jeg har gjort galt.
Sådan har jeg det lige nu. Det er bare så ubehageligt... hvis det var søndag, kunne jeg måske undersøge det lidt nærmere og konfrontere personen, men det er lørdag og dermed en helt anden sag. Jeg kan ikke fortælle hvorfor, for man skal vel også passe på med, hvor privat man bliver på en offentlig hjemmeside... jeg håber bare, at det snart går i orden.

Men nu til noget helt andet og meget rarere! I dag har vist sig som årets første forårsdag med relativt varme temperaturer, blå himmel, en skinnende sol og de mange kvidrende fugle. Vi har budt velkommen til mange af sidstnævnte, som igennem den danske, barske vinter har været på udrejse sydpå, men nu er vendt hjem. Vi har glædedes over nye skud på træer og buske, og nydt synet af gule erantis og hvide vintergækker. I forretningerne sælger de påskeslik, og folk går med korte ærmer og solbriller. Sneen smelter langsomt ind og kommer forhåbentligt ikke tilbage før næste år.

Jeg vågnede i morges i Effers hems på Sirius 2 sammen med hende og Kurt. Ud af tagvinduet kunne vi skue den lyseblå forårshimmel, og da vi åbnede vinduet, kunne vi høre hundreder af fugle, der sang i kor. Det er vel over et år siden, jeg følte en sådan lykkerus brede sig indeni mig. Jeg kunne mærke, at nu kom foråret, og hvor meget jeg glædede mig til, at det blev sommer og varmt og vi skulle bade og smile og være sammen. Hold da op, hvor var det et uforglemmeligt øjeblik, det i morges. Og så delte jeg det med nogen af de dejligste mennesker på efterskolen, Kurt og Effer. Vi spiste morgenmad udenfor, jeg og 12 andre, tror jeg, og vi missede mod solen og nød foråret. Så gik alle en tur, og selvom vi ikke gik samlet, var det dejligt alligevel. På hjemvejen købte Effer, Kurt og jeg en Magnum-wannabe hver i Aldi til 4,50 kr. - og vi gjorde det kun, fordi det er forår. Ellers har vi slappet af, lagt skøn musik ind på iPods, og daset i solens milde stråler på madrasser udenfor. Bogstavelig talt; en ordentlig klump efterskoleelever på to madrasser, begravet i dusinvis af dyner og puder og tæpper, som alle konstant klager over, at nogen sparker til deres hofter og andre skubber deres rygsøjler af led. Og jeg har vasket og hængt det hele til tørre - udenfor. Rent sengetøj, duftende af forår. (Den store, sorte, ikke-særlig-forårsagtige sky, der i netop dette øjeblik mørklægger skolen, har bare ikke at tisse på mit tørre vasketøj!)

I går gik Effer og jeg en tur ned til byen for at købe fredagsslik. Det var tusind år siden, vi sidst havde været alene sammen, og vi fik bare snakket ud om så mange ting. Det var virkelig dejligt. Vi har været lidt på afstand af hinanden i et godt stykke tid, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Men jeg er nu overbevist om, at vi stadig har vores bedste veninde spirit, og at vi kender hinanden meget bedre end nogen andre her på skolen gør. Det er rart at have sådan én ved sin side, og det er endnu mere rart at være bevidst om det. Nøj, hvor jeg bare elsker hende, den skøre fis!

To gamle, nostalgiske billeder af Effer og mig

Jeg er også blevet klippet. I går aftes, faktisk, af Laila. Det er blevet meget kortere end før, og desuden også mere anderledes på en... ret så uforklarlig måde. Når jeg en dag har et kamera ved hånden, skal jeg nok tage et billede og efterfølgende ligge det her ind på bloggen. Det er egentlig også ret sjovt med min hårfarve (stadig min egen, bare rolig! Marie Frendrup har heller ikke fået farvet sit endnu) - om vinteren bliver den meget, meget mørkebrun, men efterhånden som foråret indvier sommeren, bleger solen mit hår, og så bliver det sådan... en gylden lysebrun-agtig farve. Det er ikke rigtig til at beskrive.

Jeg trænger forresten til at komme i bad. Så er det godt, at man har en 'showerdate' med Effer i baglommen, hva'?

Knus Luffe :]

Dette er det 50. (stenede) indlæg

2011-03-03T19:34:00.004+01:00

Jeg er enig. Måske havde jeg fået bare en anelse for meget ros af mine bekendte for min blog. Eller, ikke måske - det ved jeg, at jeg havde. Gang på gang har jeg mærket blodet suse til mine kinder, når smigren kommer - og bevidstheden om det gjorde det bestemt ikke værre. Jeg ved godt, at jeg er blevet overroset. Derfor var det naturligvis også helt fint med lidt kritik - kan det bruges, tager man kun imod, ikke sandt!

Sagen er, at jeg står i lidt af et dilemma. Jeg har fået at vide, at der simpelthen er for meget brok og klagen på bloggen, og at jeg burde skære ned. Desuden burde jeg dyrke mit humoristiske talent i stedet for. Sådan er jeg blevet fortalt. På den ene side føler jeg mig - sikkert uden grund - lidt stødt, for det er trods alt min blog. Jeg nedfælder mine tanker og skriver egoistisk nok for min egen fornøjelses skyld. Vil gerne have noget at se tilbage på, når efterskoleåret engang får en ende. På samme tid er jeg dog også efterskoleblogger for Efterskoleforeningen, så min egentlige opgave er at fortælle andre unge, hvordan det er at gå på efterskole. Når jeg tænker på dette, kommer jeg automatisk til at beskylde mig selv for at give efterskolelivet alt for meget credit. Jeg kan godt nogengange tænke, at jeg nok kommer til at kun vise de positive sider, så hvis man engang sætter sine fødder på en efterskoles jord, kan man nemt blive skuffet.

Så prøv at hør her. Det er virkelig ikke nemt. Du bor i hus med 100 andre mennesker, du skal enes med - det går ikke altid glat. Du kommer til at føle dig ensom og alene. Nogle dage kommer til at blive pissehamrende hårde, du vil bare hjem og væk fra det hele. Det er så pissesvært at gå på efterskole, det er det altså! Man bliver som sagt nødt til at tage det sure med det søde, så hvis man ikke nogengange har det svært, mister man følelsen af at være glad. Der skal være en modsætning, før begrebet overhovedet eksisterer. Men helt ærligt – ikke alle dage er gode, selvom man naturligvis også selv kan gøre en indsats for at gøre tilværelsen bedre. Jeg ville bare synes, at det var trist, hvis min blog gav et helt forkert og alt for perfekt indtryk af efterskolelivet. Til gengæld – hvis man ser det hele fra et større perspektiv, er det nemt at skue de gode dage fra de dårlige, og så kan man også se at der er langt flere gode end dårlige.

Ej, men helt ærligt. Tilværelsen på en efterskole er ikke altid en dans på roser. Man skal virkelig kæmpe for det. Men hvis man gør det, skal det nok blive et sammenlagt godt år!

Hmm… det var egentlig ikke pointen fra før. Jeg står jo som sagt i dette hersens dilemma – skal jeg lytte til mig selv, som ikke ser bloggen udefra, eller skal jeg tage imod en fast læsers råd? For jeg kan godt mærke, at vi er dybt uenige med hinanden.

Knus Luffe

P.S. HURRA! HURRA FOR MIG! Halvtreds indlæg er det blevet til på godt syv måneder!

… Sikke en ligegyldig konstatering.

Hverdagens trummerum

2011-03-02T22:10:00.003+01:00

Rytmiske blues spiller på det lille musikanlæg. Jeg svajer i den komfortable kagestol i takt med de bløde toner og nyder den rare stemning på Langelands Efterskoles absolut hyggeligste værelse; Sirius 3. Her sidder Pil og jeg i tavshed og nyder hinandens tilstedeværelse. Pil sidder skrædderstillet i sengen, og har netop slået sin rekord i Icy Tower, et spil hende og AnneSofie kører en dille med i øjeblikket. Lyskæderne lyser op i alle mulige farver og henlægger værelset i en vis dunkelhed og her dufter så dejligt af... hjem. Måske burde vi gå ud og være sociale, men jeg føler, at vi har en indforstået forståelse for hinandens behov for bare at være os selv lige nu, sammen.

Jeg ser på vores koboltblå dør, hvorpå der står skrevet med gammel snespray, Wham! Jeg griner for mig selv og mindes de hyggelige tider med vores daværende fælles "yndlingsband." Tænker tilbage på de mange gange, vi har grinet sammen på værelset og fyret den af til Wake Me Up Before You Go-Go. Sindssygt fede erindringer at kunne bære med sig hvorend man vil hen.

Hov. Queen. Bare lige så I ved det. Gør mig i sådan et godt humør.

Jeg føler mig enormt rolig. Helt afslappet og laid-back uden at være døsig. Jeg befinder mig i en af de der gyldne øjeblikke, hvor alt bare er godt. Her er bare så, tja, rart. Simpelt ord, og dog så perfekt til lige netop nu. Hvis jeg spurgte Pil, ville hun sikkert erklære sig enig. Jeg elsker bare atmosfæren på Sirius 3 - den findes ingen andre steder, og på mange måder føles den så ordinær og hverdagsagtig, men gemt bag det ydre er bare et helt fantastisk og unikt indre. Elsk på mit værelse og dets beboere.

Vi har fået tildelt nye valgfag - sidste valgfagsperiode, som skal køre resten af året ud. Jeg har valgt filosofi og psykologi, men har en svag fornemmelse for, at jeg lægger filosofi på hylden snarest - ikke fordi jeg ikke nyder det, men jeg vil heller ikke påtage mig selv for mange aktiviteter. Fritid er også godt for en sommetider, især hvis man omgås 82 andre jævnaldrende døgnet rundt. Men måske slutter jeg mig til pigernes amerikanske fodboldhold. Bare for at bryde min af og til ret trygge tilværelse og prøve noget helt nyt. Og for at dyrke bare lidt motion. Bare lidt.

I forgårs vendte vi for alvor tilbage til den normale dagligdag. Fag, lektier, begrænsninger på fritiden, faste skemaer og en struktureret hverdag generelt. Det er faktisk lidt dejligt. I matematiktimen fik vi nye teams (bordgrupper) i klassen. Jeg sidder nu sammen med tre andre, jeg alle har siddet i team med før - Pil, Signe og Emil. Men jeg er allerede nu sikker på, at det nok skal blive vidunderligt!
I dag havde vi så dansk med Mogens - tre yderst underholdende lektioner med tekstanalyser, blandede interniteter og boblende latter fra alle hjørner og kroge i det goeste klasselokale, Nordstjernen. Det var det fedeste at sige noget rigtigt, at ramme plet, for så fik man bare enormt meget ivrigt ros fra Mogens. Han er simpelthen en af de sejeste mennesker, jeg nogensinde har mødt, og en virkelig god lærer - sindssyg efterskoleagtig. Et eksempel kunne være i dag, hvor William lå og slumrede henover bordet, og Mogens så pludselig bad ham om at læse op. Men før William kunne nå at vågne eller svare, spurgte Mogens, "Hey, William, trænger du ikke til noget kaffe?" William svarede noget i stil med, "Jo, det gør jeg lidt." Og så forsøgte han at begynde at læse op, men Mogens afbrød ham igen, og bad ham hente en kop kaffe, og så kunne han læse senere. Mogens er så kold, men på en virkelig fed og chill måde. Han er så sej!

Jeg søger forresten ind på Det Frie Gymnasium på Nørrebro. Ansøgning og uddannelsesplan er skrevet, nu skal det bare sendes afsted. Jeg skal selv finansiere de 1100 kr. om måneden, fordi min mor allerede har brugt alt for mange penge på mit efterskoleophold. Skal lige have fundet ud af, hvordan jeg gør det - men det skal nok gå i orden. Jeg kunne naturligvis også søge ind på et statsejet gymnasium, men ingen drømmer om, hvor høje ønsker jeg har om at komme ind. Jeg vil virkelig det her, og det bliver ikke anderledes. Og noget så simpelt som tal på papir og metal skal ikke forhindre mig i at få det, jeg vil have. Har ret høje forventninger til Det Fri, men jeg ved, at det kommer til at leve fuldt op til dem. Tre andre fra skolen søger også ind - Kurt, Adele og Signe Moore - tre #¤%&!")?+§!%& søde piger!!! De er så dejlige, og jeg kan intet andet end at forestille mig tre ubeskriveligt fede år sammen med dem og alle de andre mennesker, jeg kommer til at møde og lære at kende. Men det er godt nok svært at glæde sig, når man ikke vil give slip på det her... på omgivelserne, menneskerne, selve efterskolelivet... puha.

Kurt (og Luffe)

Signe Moore (og Frederikke)

Adele

Virtuelle krammere og knus til alle!

- Luffe.

Pil

2011-02-27T11:27:00.007+01:00

(Hey, Luffe her, vil bare lige hurtigt præsentere min roomie Pil og hendes blogindlæg, som hun endelig har fået skrevet! Jeg er så glad! Håber også, at I ved hjælp af dette gæsteindlæg kan få en lidt mere anderledes indsigt i efterskoler overordentligt - god læselyst!)

Nå, nu sidder Luffe ved siden af mig og blogger, så må jeg også hellere forsøge mig.
Nu har jeg efterhånden forsøgt op til flere gange, men har slettet alt jeg har skrevet, af underlige årsager.
Nu har Luffe jo også allerede skrevet i et af sine tidligere indlæg, at jeg ville skrive et indlæg. Så nu føler jeg mig forpligtet til det. – men jeg vil jo også gerne, det er jo ikke det.
Som Luffe allerede har skrevet, så har jeg ikke boet på Sirius 3 altid. Jeg har tænkt mig at skrive lidt om, hvordan det egentlig er at flytte værelse, og ikke mindst få nye roomies. Det er helt vildt hvor meget det betyder, at man kan li’ dem man bor sammen med.
Da vi startede på skolen fik jeg et værelse på Regnbuen. Et smalt, lille to-mands værelse, men med skolens bedste udsigt. Et af de eneste værelser på Regnbuen, som har to vinduer. Et af dem vender ud mod Svendborg broen og vandet, og det andet har udsigt ud over Rudkøbing, og altanen for enden af gangen. Regnbuen er den mest stille gang, af alle. Det er som en blindgyde, men hyggelig alligevel. En af grundene til at den er så stille, er nok at er ikke er nogle opholdstue og at dørene ikke kan stå åbne af sig selv.
Min gamle roomie, var en sød og stille pige, som jeg egentlig godt kendte hjemme fra. Vi har gået på samme skole i de små klasser og kommer fra den samme by. Det var selvfølgelig en tryghed i starten, at jeg kendte en, men det viste sig hurtigt at vi ikke klingede så godt. Jeg følte ikke at vi havde det samme ’roomie-venskab’ som jeg følte de havde på de andre værelser. Hun gik heller ikke og havde det specielt nemt på skolen, og det kunne jeg slet ikke forstå, for jeg synes at LE er det bedste der er sket for mig, jeg forstod slet ikke at man kunne gå og have det skidt. – men efter ca. 3 måneder på skolen, besluttede hun sig for at stoppe. Det havde jeg det selvfølgelig ikke specielt nice med, men det var jo hendes valg.

Men så stod jeg altså der, med et tomt vrelse. Jeg kunne enten vælge at få nogle til at flytte ind på mit værelse, eller at jeg skulle flytte ind til nogle andre som havde en ledig plads. Jeg var lige fra start, fast besluttet på at jeg skulle væk fra Regnbuen, eftersom at jeg i den sidste stykke tid havde tilbragt ald min tid på gangen, og derfor ikke havde været på de andre gange særlig meget, og egentlig heller ikke snakket med så mange af de andre elever fra de andre gange.
Nå men efter en uges tid, hvor jeg havde boet alene, og jeg havde snakket med iver og nogle af de andre lære, fandt vi ud af at jeg skulle flytte ind på Sirius 3. Det var ret specielt, synes jeg, for det var ikke ligefrem Luffe, Anne Sofie og Anna, som jeg havde snakket alder mest sammen med. Jeg havde kun lige lavet lidt teater med både Anna og Luffe. Anne Sofie havde jeg ALDRIG snakket med. Vi havde nok alder højst smilet til hinanden i galaksen da vi en sjælden gang sad ved siden af hinanden.
Men jeg skulle i hvert fald sove der en aften, inden jeg flyttede alle mine ting, for at få en fornemmelse af at det ville kunne fungere, på længere sigt. Jeg traskede derfor af sted med min dyne over til Sirius, hvor jeg skulle sove for første gang.
Jeg havde aldrig i mit liv, troet at man kunne have sådan en hyggelig aften på et værelse (det har jeg så fundet ud af efterfølgende, at det kan man sagtens), for på Regnbuen, sagde vi bare godnat og så sov vi. Men på Sirius 3, lå vi længe og snakkede, på trods af at Anne Sofie og jeg aldrig havde snakket før. Det var overhoved ikke akavet, og jeg var med ét overbevist om at det var der jeg ville flytte hen. Alle mine bekymringer var lige pludselig ikke lige så store.
Den største frygt, var nok det der med at nu skulle jeg ind på et nyt værelse, som havde nogle andre vaner og nogle andre levemåder, end hvad jeg havde været van til. Men alt i alt, er dét det bedste der er sket på hele året. Jeg er så glad for det værelse, vi er 4 vidt forskellige personer, men det skal der være plads til. Og ved det værelseskift har jeg indset hvor vigtigt det er at man fungerer godt med sine roomies.

Hilsen Pil

Friluftsmenneske for en dag

2011-02-26T20:44:00.002+01:00

(Hej, vil gerne starte med en personlig undskyldning til Pils far, Simon, fordi han troede, at jeg oprigtigt var blevet meget, meget vred over, at Pil endnu ikke havde skrevet sit gæsteblogindlæg. Jeg var slet ikke så vred, jo – det var bare for skæg! Undskyld, Simon! Det er desværre ikke det nemmeste at udtrykke sine følelser på skrift eller værre, komme igennem med en ironisk joke… næste gang skal jeg nok være mere påpasselig, og ellers må du virkelig undskylde! Det var slet ikke min mening, at det skulle opfattes på den måde. Undskyld!)

I dag har været en skøn dag! Kurt sov på værelset med Pil og jeg, og vi stod op i dag allerede klokken kvart i otte om morgenen (Pil sov dog til ved nitiden) for at starte tidligt på pandekagerne, så de kunne være færdige i tide. Men på den tid af døgnet var der slet ikke nogen lærere, og de fleste døre var låst – deriblandt dem til køkkenet og dets køleskab, øv! Kurt og jeg tænkte, at så kunne vi se noget morgentv og læse dagens avis indtil læreren kom, for der var ikke låst i opholdsstuen. Da vi så gik ud til postkassen for at hente avisen, smækkede døren bag os. Og så var vi ellers låst ude i vinterkulden meget, meget tidligt lørdag morgen, og jeg havde endda kun en T-shirt på… vi prøvede alle døre uden held. Så ringede vi til Adele og Sofie Gerup, Kurts to roomies, men ingen af dem svarede. Så ville vi ringe til Pil, men Kurt havde ikke hendes mobilnummer og jeg kunne det ikke i hovedet (og hvis jeg kunne havde det sikkert været lige meget, for Kurts mobil kan ikke skrive 7, 8 og 9 – hun burde anskaffe sig en ny, burde hun!) og min egen mobil lå begravet i sneen på en eller anden mark i udkanten af Rudkøbing… længere historie…

Så vi måtte banke på hos Hilde. Hun er en lærer, som bor i et hus ved siden af skolen. Jeg fik helt vildt dårlig samvittighed over det, fordi vi vækkede hende. Men vi fik lov at låne hendes nøgle, og så kunne vi låse køkkenet op, så vi kunne komme i gang med pandekagerne.

Og så stod vi ellers og baksede med opskriften og ingredienserne og panderne, da pludselig det bankede på døren udefra. Meget mystificerende, kan jeg fortælle! Men det var bare postdamen med dagens aviser og et par breve. Hun stak mig stakken (høhøhøhøh) og til min store overraskelse så jeg, at det forreste brev var til MIG! Var det bare vildt eller hvad? Jeg viste det til Kurt, men da jeg vendte brevet om, opdagede jeg, at det var et alle-rejser-sig-brev… pis også. Undskyld, Ida! Men tak for det alligevel!

Men dejen blev endelig færdig (det tog tre kvarter), og med kun en time tilbage før morgenmad, skulle vi stege 84 pandekager… det blev slet ikke så mange, sådan en snydeopskrift, men alle fik i hvert fald 2 pandekager, og nogen var så heldige at få 3. Det var ren fornøjelse at stege de flade kager der, for vi havde både god musik (the Monkees, aahhh) og godt selskab. Pil kom også ned og hjalp. Klokken halv elleve var vi endelig færdige, og da sad de resterende weekendelever også bare og ventede. Men pandekager med Nutella blev det til, og så var alle glade! Det håber jeg i hvert fald. :]

Efter opvask gik Kurt og jeg en lang tur med hovedformål at finde min tabte mobil på den dersens mark. Det lykkedes ikke. Men vi fik en god og lang tur ud af det alligevel! Det havde været overskyet hele morgenen, lige indtil vi trådte ud af døren. Så begyndte solen og skinne, og efterhånden som vi gik, forsvandt skyerne og gjorde plads til en smuk blå himmel. Hold da op, hvor var det fantastisk! Og så med kvidrende fugle, svajende træer og et vidunderligt snelandskab. Vi var også ude på en halv forfrossen sø, som både knirkede og knagede, men det var meget skægt alligevel! Da vi kom hjem, var det meningen, at vi skulle gå ned til en anden sø, men der var ikke så lang tid til frokost, så vi ville lige spise først. I ventetiden tog Kurt en halv personlighedstest. Det minder mig egentlig om, at hun skal blive færdig snart… nå, men efter frokost gik så ned til den anden sø og skøjtede rundt sammen med Signe Moore og Thomas. Da vi gik tilbage, besluttede Kurt og jeg os for at cykle ned til byen for at købe bolsjer til Sofie Gerup, fordi Kurt havde spist én af hendes yndlings. Og den information fandt bestemt ikke i god jord hos Sofie, så hun udstødte Kurt og forsøgte at flytte værelse og alt muligt, så Kurt måtte lige finde en god måde at sige undskyld på.

Da vi kom hjem, gik jeg i bad, og så skulle vi spise. Så hjalp jeg med at vaske op og nu sidder jeg her og blogger, selvom jeg faktisk burde sidde inde ved siden af og se Melodi Grand Prix med de andre? HOV, for søren. Skal også lige fortælle, at jeg igen skal ned til byen i aften for at skralde med nogen af de andre. Ved ikke om vi har heldet med os… tvivler lidt, selvom jeg godt ville være optimistisk. Nu ser vi! Hold da kæft, hvor det er rart at være så meget udenfor og have så meget overskud!
Vi ses, og god melodi grand prix aften! Jeg skal fejre den med andre glade efterskoleelever og frugtsalat og råcreme, hvad med dig?

Knus Luffe 8D

Mhmmm. Hvad er det, her dufter af...?

2011-02-25T12:58:00.004+01:00

Langt om længe blev det omtalte rollespil ført ud i livet. I går ved halvtretiden blev det hele skudt i gang, og så løb jeg vel rundt i halvanden time og lavede, tjaeh, ingenting. Vildt spændende var det i hvert fald ikke. Men så blev jeg hevet til side af Anne Sofie og Julie, og pludselig fandt jeg mig selv i de ondes gemakker som spion for nogen, jeg ikke vidste en pind om. Og jeg kørte mit dobbeltspil succesfuldt igennem hele aftenen, og det er jeg sgu ret stolt af, må jeg sige! Det der med at være spionalkymist var rimelig fedt, no kidding, og alt i alt havde jeg faktisk en helt vildt god aften! Mærkeligt nok havde jeg også været helt oppe at køre tidligere – både før, under og efter min terminsprøve i fransk, hvilket er meget mystisk, eftersom jeg i de sidste par måneder har gruet helt vildt for den prøve… men det gik som det gik, og det var fedt, og jeg var bare en glædesbombe i går. Helt vildt dejligt!

Har jeg for resten fortalt om Sirius 3’s aftenritual? Hvis ikke, har I al ret til at være vrede på mig, ligesom jeg selv er skuffet! Men hver aften inden vi skal sove, sidder vi alle fire (Anne Sofie, Pil, Anna og jeg) i dobbeltsengen nedenunder og ser et afsnit af Prison Break. Yep, vi følger med i Prison Break, og det er bare så enormt hyggeligt! Jeg elsker det! Desuden er det en ubeskrivelig god serie. Vi begyndte på det fra et par uger siden, hvor Anna fik os overtalt til også at se det (hun har længe haft et enormt tøset crush på hovedpersonen Michael Scofield, spillet af Wentworth Miller, og flipper helt ud, når hun ser ham. Virkelig ikke Anna-agtigt, men ret komisk).

I dag har vi lavet… tjaeh, det ved jeg ikke rigtigt. Vi har ryddet op og gjort rent på fællesområder og værelser, og så har vi snakket om rollespillet i går. Jeg har fri til kl. 13:45, hvor vi skal ud og gå en tur i det fantastiske solbeskinnede snelandskab her på Langeland! Dejlige fredag. :]

I morgen tidlig har jeg planer om at overraske alle LEerne, som bliver her i weekenden. Jeg laver nemlig pandekager så det dufter i hele huset til morgenmad med både køkkenets tilladelse og sponsorat! Jeg håber, de bliver glade – det er i hvert fald det, jeg går efter. Og så håber jeg da for søren også, at det går godt, og at jeg kan finde ud af det… kan virkelig godt forestille mig, at det vil gå galt… men nej! Nej, nej. Jeg klarer den og laver de bedste pandekager i hele verden! Hæh. ^___^

God weekend!
- Luffe.

Mut?

2011-02-22T15:09:00.002+01:00

Ved ikke. Føler mig lidt, tjaeh, melankolsk i dag. Det er meget lang tid siden, jeg har haft det sådan. Synes egentlig, at det enten har været pissefedt eller lidt over middel sådan med min trivsel lige siden jeg kom tilbage i december. Jeg har lidt en idé om hvad vemodigheden skyldes, men det er slet ikke noget seriøst. Jeg bliver stadig i denne weekend for at lave pandekager til de andre lørdag morgen (har nu også fået tilladelse og sponsorering fra køkkenet, så det kører ganske smertefrit indtil videre), for det er slet ikke sådan, at jeg har brug for at komme hjem. Jeg er mere sådan lidt gwaargh-det-er-tirsdag-og-vi-har-terminsprøver-og-jeg-fik-det-forkerte-ben-ud-af-sengen-i-morges-men-ellers-er-jeg-ok-agtig-trist. Hvis I forstår hvad jeg mener. Men selvfølgelig skal der også være plads til sådan nogle dage, jeg brokker mig heller ikke. Man må tage det sure med det søde.

Forresten gik matematik i dag ret godt i sammenligning med mine forventninger. Det er mest problemregningen, jeg gruer for - den var lidt ond og ikke særlig skånsom mod stakkels lille umatematiske mig. Nå, men hvad er det værste der kan ske? Vi skal jo ikke bruge prøverne til noget alligevel.

Rollespil funker også - min karakter er stadig alkymist og skal hedde Birk. :] Glæder mig lidt. C:

Negativiteter

2011-02-21T17:18:00.001+01:00

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg allerede har besluttet mig for, at dette indlæg bliver kæmpemegafyldt med brok. Og sådan er det bare. Og hvis man egentlig bare har brug for at læse noget, der kan gøre en i godt humør, så skal man hoppe over til en helt anden blog, evt. Idas. For dette bliver hverken positivt eller rart!

Jeg kan lige så godt starte med terminsprøven i dag. Sammen med resten af skolen var jeg oppe i skriftlig fremstilling i dansk – og det skal altså lige siges, at jeg aldrig har været til terminsprøve eller eksamen før. Dette er ikke prøven, jeg vil brokke mig over (nej, for jeg fik da nedfældet en hel masse gode ord der tilsammen giver… rod). Det er systemet. Undervisningsministeriet. Den ultrafirkantede måde at teste eleverne på og den store mangel på hjælp og vejledning. Lærere, der ikke kan blive enige om, hvad man må og hvad man ikke må. Det er irriterende, frustrerende og forvirrende! Og da jeg så var færdig, godt halvanden time før deadline, måtte jeg vente i over en time, før jeg måtte gå. Og vi var ikke blevet fortalt hvad vi måtte og ikke måtte. Okay, ikke noget med at gå på internettet, den fattede jeg godt. Men når man tidligere har fået at vide, at ens ordenskarakter bliver hevet op ved imponerende layout (her taler jeg blandt andet om billeder, der passer til teksten) – og så bruger den viden, så bliver man da rettet igen, denne gang af en ny lærer, som er af en helt anden holdning. Man skal også sidde ved borde, så man ikke kan se hinanden, og man må for alt i verden IKKE rejse sig, før man har skrevet under på sin aflevering! Desuden skal man vente i en evighed. Og hvorfor skal det være så formelt og firkantet og besværligt?! ØV.
(Her beder Sofie Gerup mig så om at skrive noget, ordret, så det har jeg tænkt mig at gøre: Sofie Gerup var ved at dø, i hvert fald, ved jeg, og der var mange der var ved at dø, men især Sofie Gerup. Hun havde lyst til at smadre sin computer i sit hoved og dø. Stikke den op i røven og… (her blev det så for meget for mig, så jeg afbrød hende. Jeg håber, I overlever uden de klæbrige detaljer).

Det kunne jeg bruge meget mere tid på. Men der er også en anden ting, og der skal jo være plads til det hele. Der var en vikar/lærer på skolen det første halve år, som blev opsagt i december. Jeg havde ham i dansk, og han var også vejleder, da vi i midten af november lavede projektopgave. Dem, der havde ham som vejleder, har stadig ikke fået deres karakterer her tre måneder efter. Og i denne her uge, hvor vi har rollespilsuge (og terminsprøver) kommer han så for at være med! Og det synes jeg virkelig ikke er i orden. Det kan man bare ikke. Det er ubehøvlet og virkelig flabet at vise sit ansigt her igen, uden at have afsluttet de ting, han burde. Jeg synes, det er tarveligt og hensynsløst og det gør man sgu bare ikke. Jeg er ærlig talt rasende. Jeg kunne rive noget i stykker, for det er bare ikke i orden. Hold da kæft, hvor er det bare ikke til at fatte. Dårlig stil.

Og så er der det sidste, jeg vil klage mig over. Pil og hendes overspringshandlinger. Jeg har bedt hende skrive et blogindlæg, så I også kan få fortællinger fra efterskolelivet fra et andet perspektiv, selvfølgelig kun hvis hun har lyst. Men det irriterende er, at hun rent faktisk HAR lyst, men bare ikke kan tage sig sammen, ikke kan finde ud af, hvad hun skal skrive om og så er hun også bange for, at hun gør det forkert. Hvilket hun naturligvis ikke ville komme til, men pigebarnet kan overbevise sig selv om alting. OG DET VIL JEG GERNE BROKKE MIG OVER! Jeg tror, det var i november, jeg spurgte om hun havde lyst. Op til flere gange har hun sat sig ned og forsøgt at skrive, hvorefter hun så har givet op. PIL, for pokker. SDJKGHSKJGHLlhdsjhsdkfhæasf90+asegfu34 okay?!?!?

Det er fantastisk, så godt et humør man bliver i, når man kommer ud med sine aggressioner. Det er virkelig rart!

Og så lige en enkelt god ting. Ovenpå det sure, terminsprøverne, har vor lærer Jan planlagt rollespilsuge! (Det vidste i godt, men nu får i det at vide igen). Jeg er sikker på, at det bliver enormt fedt. Det er først på torsdag, at vi skal spille. I dagene op til forbereder vi os ved f.eks. karakterarbejde (jeg skal være rejsende alkymist), våbenlavning, kostumesyning og sådan noget. Det skal nok blive godt! … Håber jeg da.

Det var hyggeligt lige at brokke mig lidt, tak!
- Luffe. :]

Læsere fra Hongkong

2011-02-20T14:21:00.000+01:00

Hej, følgende er fuldstændig ligegyldigt.

I dag (faktisk i går) fandt jeg ud af, at man inde på Blogspot kan se, hvor mange sidevisninger man har. I alt har jeg 7294 sidevisninger, hvoraf 95 er fra USA. 32 er fra Rusland, 23 fra Sydkorea og 29 fra Hongkong. Er det bare mig, eller er der noget her, der ikke stemmer overens...?

Jeg tror, jeg vil gå i bad.

Forestilling. Ollerup og Humble. Elevfest. Terminsprøver. Rollespil.

2011-02-19T18:31:00.004+01:00

JEG ER SÅ VRED PÅ MIG SELV. Skuffet, trist, rasende. Jeg fatter ikke, hvordan jeg kan have undladt at blogge efter den sidste forestilling. JEG FATTER DET IKKE. Øv, øv, øv. Men jeg kan huske, at jeg havde det vildt fedt bagefter. At jeg var helt høj af glæde. Den sidste forestilling spillede vi for Ollerup Efterskole – vi så også deres stykke i november, men vi var et pissedårligt publikum. Det ved jeg ikke, om man kan finde nogen undskyldninger for, om det ville være flabet eller småligt. Men vi havde uddannelses- og brobygningsuge, da Ollerup viste det, så vi har været godt trætte. Men det var tarveligt alligevel, det kan jeg godt se.

Til gengæld var Ollerup et helt fænomenalt publikum! De grinede hele tiden, klappede, når man mindst ventede det og gjorde i det hele taget vores sidste visning til en vidunderlig oplevelse! Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Det havde været noget helt andet, hvis det sidste publikum havde været 7. klasserne fra Ørstedsskolen. Brian’er, siger jeg dig, BRIAN’ER!

I disse forestillingsuger har jeg fået en enorm forståelse for, hvor meget det betyder for skuespillerne, deres humør og energi, at det er et godt publikum. Dårlige publikummer gør oplevelsen dårlig. Det er trættende og humørødelæggende. Og når skuespillerne ingen energi på scenen har, så smitter det nok også af på tilskuerne. I sidste ende bliver det altså en ond cirkel. Men FOR HELVEDE, hvor er jeg glad og taknemlig for, at Ollerup var sådan et godt publikum! Jeg kunne kramme hver og en fra den efterskole, kunne jeg!

Det er egentlig ret ærgerligt, at vi ikke har flere aktiviteter på tværs af efterskolerne. Min skole har et samarbejde med både Ollerup Efterskole og Musikefterskolen i Humble, men jeg tror ikke, vi laver andet sammen udover at se hinandens musicals. Og dét er ærgerligt! Der er mange på skolen, som kender elever på både Ollerup og Humble. Jeg selv gør ikke, og det kommer jeg nok heller ikke til, hvis skolerne ikke arrangerer flere fællesaktiviteter! Det er spændende at møde nye mennesker og det er spændende med lidt variation i dagligdagen. Nemlig.

Hvis forstanderen på min skole, Iver Iversen, læste dette, så ville jeg pænt opfordre ham til at tage initiativ til at lave nogle flere arrangementer med Ollerup og Humble. Hvad med den tabte tur der, Longelse? Er der plads til flere der? C:

Hmm. Måske skulle jeg bare tage det op på fællesmødet, det forslag der. Og så alligevel… det tør jeg sgu nok ikke!

Nå nå, nok med det. Nyt emne. Denne weekend er forlænget, så vi skulle allerede hjem i torsdags. En fra festudvalget havde fået stablet en elevfest på benene til der om aftenen, så selvom forsamlingshuset lå i Ubberud, en mærkelig lille forstad til Odense som ingen sikkert kender til, så vi da alle rimelig meget frem til om aftenen.

Og… tja. Jeg ved virkelig ikke, hvad der gik galt. Måske var folk alt for trætte. Måske var det Ubberud. Måske var vi for lidt. Måske var det den manglende musik. Eller den lave temperatur i den store sal. Og det er jo slet ikke fordi jeg vil såre nogen, men der var bare ikke den samme energi som til de to andre fester, vi har været til. Virkelig, virkelig ærgerligt. Især fordi hende, der havde arrangeret det hele, havde knoklet helt vildt for at det skulle blive en god aften. Jeg er virkelig ked af det på hendes vegne. Men festen var bare ret kedelig, og jeg ville lidt ønske, at jeg ikke var taget med.

Jeg fik dog set Odense Banegård. Det var lidt af en oplevelse i sig selv; de har både en biograf og et bibliotek! Og de havde en bager og en Baresso, som begge var åbne kl. 05:30 fredag morgen. Bare ærgerligt at vores tog ikke kom, og at der havde været en eller anden form for kæmpe breakdown i DSB’s styringsrumshalløj i Roskilde eller sådan noget. Og så var der et tog der brændte i Fredericia. Overordentligt var det altså ret god timing… eller noget.

Næste elevfest skal nok blive rigtig god, det er jeg sikkert på!

Og allersidste nyhed inden jeg afbryder dette hersens meget lange blogindlæg:
Næste uge står på terminsprøver! Hurra, eller hvad man nu siger. Men det tæller jo ikke for noget som helst, så jeg burde ikke være nervøs. Men det er jeg altså alligevel. Øv. Det gør også, at jeg har lyst til at glæde mig helt vildt til i morgen aften, når jeg igen er på skolen sammen med de andre, men det kan jeg ikke rigtigt, fordi der er terminsprøver. ØV. Heldigvis er der også blevet sørget for lidt afveksling og lidt sjov i prøveugen, så det bliver en kombineret prøve- og rollespilsuge! Nummer to skal nok blive skægt!

Og en, to, tre, nu forsvinder jeg. Så jeg kan kede mig lidt mere. Høhøhøh.

Knus Luffe!

P.S. Jeg har virkelig fortrudt denne der hårfarvningspagt. Jeg har overhovedet ikke lyst til at farve mit hår. Måske skulle jeg prøve at mase mig ud og væk... meget diskret...

Pagt

2011-02-13T19:05:00.001+01:00

Så viste vi lige forestillingen to gange igen i dag – og det gik virkelig godt! Men hold da helt påskeferie i Grønland, jeg er smadret! Efter en lang dag fyldt med stress og søvnmangel og dejlige mennesker.

Her til aften viste vi stykket for gamle og kommende elever. De gamle blev til aftensmad (flødekartofler!) og skal også sove her i nat. Og så går det løs igen i morgen.

Ville egentlig bare blogge for at fortælle om denne hersens pagt, jeg har indgået med Marie Frendrup og Kurt. Den lyder således; hvis én af os farver vores hår i en sjov farve, skal de andre også gøre det. Betingelsesløst! Ja, nemlig! Så nu må vi se. Det bliver nok ikke til noget, men det kunne da være!

Knus Luffe. :]

Gennemspilningssludder

2011-02-10T16:59:00.000+01:00

Godt nok har det været hårdt, stressende, besværligt, irriterende og dybt frustrerende at arbejde med forestillingen, men når man laver en gennemspilning med kostumer uden pauser, hvor alle har vildt god energi og det hele bare fungerer, så kan man godt se, at alt dette har været hele arbejdet værd! For en halv time siden blev vi færdige med den næstsidste gennemspilning inden generalprøven i morgen (som vises for lokale friskoler), og da kompositionsholdet spillede slutsangen følte jeg mig bare så… fuldendt, på en eller anden måde. Og det ved jeg godt lyder virkelig plat, men altså! Jeg bliver bare så glad over det gode skuespil, den formidable scenografi, de overdådige kostumer, den vidunderlige musik og naturligvis alle de fantastiske mennesker, der omringer en!

Før gennemspilningerne kunne jeg ikke finde overblik over noget som helst, og da vi begyndte bare at gennemspille hele forestillingen kun med skuespillerne var det fint nok, og så da der kom musik på, var det bare… helt ubeskriveligt! Jeg ELSKER musikken i stykket! Virkelig! Og det er garanteret kun mig, der i nogle sange får lyst til at græde. Jeg er bare så lykkelig i øjeblikket!

Glæder mig helt vildt til at vi skal vise det. Første gang er i morgen til generalprøven, og så kører vi 8 forestillinger på fire dage. Og så er der selvfølgelig også kaffepauserne i mellem forestillingerne. Og hvad betyder det så? Det betyder KAGE! Hver dag, fire dage i træk! KAGE! Ikke at forglemme! Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig!

-

(En time senere… (lyder mærkeligt, men jeg skulle til frokost før (stegt flæsk med persillesovs!) og blev nødt til at gemme indlægget, og nu fortsætter jeg det… hæhæhæ.) (I øvrigt er det ret fedt at lave mange parenteser i én parentes.))

Om lidt skal vi lave endnu en gennemspilning; den ALLERSIDSTE inden generalprøven/forpremieren i morgen! Denne gang er det med helt gennemførte kostumer (håber jeg da). Det skal nok blive godt! Bagefter får vi en masse siders notater, rettelse og forhåbentlig også en god spand ros, og så har vi vist nok fri!

For resten, i går kom Hoptrup Efterskole forbi for at vise en danseforestilling. Det var ret skægt, selvom de for det meste blev i baggrunden. Eller… de var ikke ligefrem udadvendte, ifølge mit indtryk, i hvert fald.

-

(Mæææh. Nu er alt det, jeg har skrevet ovenover, ret så forældet… jeg har for korte pauser i dag, kan man konkludere.)

Nu er vi færdige med sidste gennemspilning! Den gik – for mig – ikke lige så godt som dens forgænger, men jeg er sikker på, at det nok skal gå godt i morgen, hvor Kassebølle Friskole kommer og ser forestillingen. Og ih! Hvor jeg glæder mig til at se min familie! De kommer næsten alle sammen! Eller… der kommer flere, end jeg havde forventet. C:

Og nu… vil jeg være social! Så hej-hej!
- Luffe.

Mere forestilling!

2011-02-08T16:37:00.002+01:00

Et par få billeder fra forberedelserne til vores store forestilling, Den Uendelige Historie! (Billederne er fra skolens hjemmeside, så det er ikke fordi de ikke allerede er offentliggjort... føler mig egentlig lidt nedern over, at jeg ikke selv rigtig har fået taget nogen billeder...)

Overskud i overflod

2011-02-06T16:45:00.004+01:00

Jeg kan kun være ærlig; vi var ikke så mange til flødebollekamp. Fem stykker, blev vi til, men til gengæld havde vi også et solidt publikum. Det var nok også blevet lidt for meget, hvis vi havde været flere! De tre pakker flødeboller var væk på ingen tid, og vores sorte sække-underlag fungerede ikke så godt, som vi havde troet. Der var flødeboller OVERALT på gulvet! Men rengøringen var virkelig kampen værd. Det var så sjovt! 1, 2, 3, start – og så var vi inden et par minutter alle smurt godt ind i chokolade, guf og flødebollebund i både ører, hår, ansigt, krop og øjenvipper. Det sluttede godt af med hyggeligt fællesbad på Nordlyset.

Udover det, så har denne weekend været den mest overskudsagtige indtil videre. Jeg har haft den vildeste lyst til at rydde op og gøre rent på værelset, så det gjorde jeg i går – jeg vaskede også hele værelsets sengetøj, fordi jeg ikke selv havde nok til en hel kogevask. Jeg har redt alle vores senge, luftet ud, tørret af, støvsuget og vasket gulv. Og i dag har jeg ryddet op i mit meget rodede skab, som ikke har været organiseret på nogen måde, siden jeg stoppede på skolen og kom tilbage igen. Dette blogindlæg er faktisk bare en pause, for om lidt har jeg tænkt mig at rydde op på min hylde… men det er også det sidste, jeg gør! Jeg føler mig allerede ret nedern og asocial over at være typen, som hellere vil rydde op på sit værelse end at se Harry Potter og Halvblodsprinsen sammen med nogen af de andre… (men når jeg har ryddet op på min hylde, så skal jeg nok gå ned og se den. Eller, jeg skal lige i bad først. Men SÅ gør jeg det!)

(Det skal også lige siges, at før jeg kom på efterskole, var jeg ikke noget ordensmenneske og jeg havde ikke rengøringsvanvid. Helt seriøst, jeg aner ikke hvad der sker med mig. Måske er jeg ved at blive sindssyg eller sådan noget? Det virker i hvert fald ret mærkeligt.)

Glæder mig til i aften, hvor vi skal have laks! Generelt har vi bare fået sindssygt god mad i denne weekend. Det er faktisk ret vildt. Oksecuvette, bearnaise og kartofler, drømmekage, nutella, god wok, IS og meget andet! Og så skal vi have laks i aften… hvor er det fedt!

Jeg glæder mig også til senere i aften, hvor alle mine roomies og resten af skolen kommer hjem. Faktisk hader jeg søndag aftener. Når folk kommer tilbage, er de helt vildt trætte. Mange er, i hvert fald, og det er lidt ærgerligt. Men jeg glæder mig til at se Anna, Anne Sofie og Pil igen, og så håber jeg, de bliver glade for at komme hjem til et rent værelse og rent sengetøj. C:

Nyd søndagen!
- Luffe.

Countdown

2011-02-05T14:56:00.003+01:00

Jeg har omtrent 10 minutter til at blogge løs. Og når de 10 minutter er gået, vil jeg sætte kurs mod gymnastiksalen, som jeg har brugt formiddagen på at belægge med 13 opsprættede sorte sække, og så skal jeg sammen med Signe administrere skolens første officielle FLØDEBOLLEKAMP! (I hvert fald for vores årgang).

Syv minutter igen!

Denne uge har været ret mærkelig. Dagene har været længere end nogensinde før (måske pga. midlertidig afskaffelse af stilletime?), men alligevel er selve ugen gået sindssygt hurtigt. Jeg har haft de mest sære skoletider med teater, fordi vi har skullet øve forskellige scener hele dagen lang. Kunst og musik knokler også, men jeg kan slet ikke se for mig, at vi når at blive færdige inden næste weekend, hvor vi skal vise forestillingen. Ugen der kommer her nu kommer til at gå med endnu mere øvning, gennemspilning efter gennemspilning. Jeg håber virkelig, det bliver godt!

Tre minutter igen.

Vi skulle have været 12, der blev i denne weekend, men i stedet er vi 20. Det er rigtig hyggeligt, og jeg er virkelig glad for, at jeg blev – på trods af, at næste weekend er en bliveweekend. Og om tre uger har vi terminsprøver. Tre måneder efter alle andre i Danmark. Eller sådan noget i den stil. Og så er det marts! Og forår! Men gud, hvor går tiden dog bare hurtigt… så jeg NYDER nuet! Det tror jeg også, de fleste andre gør. Nyd, nyd, nyd!

Time’s up, adios!
- Luffe. :]

Og vi stener

2011-01-30T11:47:00.002+01:00

Ah! De sidste tre dage har været enormt sommeragtige, og jeg kan ikke andet end at blive glad! Lige nu sidder jeg på Sirius 2 (alene, faktisk…), lytter til fuglenes sang og nyder solens første forårsstråler i mit ansigt. Så længe man ser bort fra det lag sne, vi har, så er det så godt som forår allerede. (:

Denne weekend har jeg tilbragt på skolen. Omtrent 30 elever har vi været, og det har været virkelig stenet, men dog hyggeligt. I fredags ryddede vi op og gjorde (lidt) rent, hvad vi i dag har tænk os at fortsætte med. Og så var der X Factor og ellers kan jeg egentlig ikke huske, hvad jeg lavede… jo! Jeg tog ned til Fakta fem minutter før lukketid sammen med Effer, og så købte vi stort ind af deres tilbudsmarabou. 6 danske kroner var yndlingschokoladen sat ned! Så vi købte et par plader for 18 kr. stykket (I skulle bare vide, hvor økonomisk bevidst man bliver, når man går på efterskole!)
Lørdag stod på god morgenmad, Spirited Away (Chihiro og Heksene) med Pil, og mega meget ”nørdning” af online tekstbaseret rollespil… hæhæhæh. Om aftenen havde skolens fællesaktivitetsudvalg FFF arrangeret Danmarksindsamlingsfest, så vi samledes i Nordstjernen (mit klasselokale) og så Danmarksindsamling på storskærm, åd chips og drak saft, og så legede vi både limbo, stoledans og stopdans. Og en af os fik tilmed lov til at ringe ind med de sidste 350 kr., vi ikke havde fået sendt ind endnu, så Tone fik snakket lidt med Karin Mortensen. Og vi sang Afrika-sangen for hende. Selvom jeg ikke vidste hvem hun var, før nogen fortalte mig det.
Søndag… har indtil videre bestået af mokost og kedsomhed foran en computerskærm. Ja. Det er sådan set det – men der er jo masser tid endnu til at have det sjovt! I aften kommer resten af skolen hjem, deriblandt AnneSofie og Anna. Og så er det i morgen, vi tager hul på de intense forestillingsuger! Det bliver stressende, men garanteret sjovt! Så i dag skal det lige tjekkes, om jeg nu også kan mine replikker.

Og jeg vil poste et brev. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg havde overskuddet til at gå ned til den røde postkasse i byen med det… øv. Og så skal jeg i bad. Søndage, altså. SKAL de være så besværlige nogengange?

Knus Luffe!

Den Uendelige Historie

2011-01-25T14:40:00.003+01:00

Dette blogindlæg… bliver det tredje på tre dage. Der kan I bare se, hvad for meget fritid fører med sig! Jeg spammer jer!

Nå, men jeg kom jo så i tanke om, at der var noget massivt, noget kæmpemæssigt og uundgåeligt, jeg på uforklarlig vis glemte at fortælle jer om!

På skolen er vi nemlig i fuld gang med årets store forestilling, som på vores årgang bliver en dramatisering af Michael Endes Die unendliche Geschichte – Den Uendelige Historie! Her i januar arbejder vi med forestillingen i linjefagene, hvilket vil sige 6 lektioner om ugen. Kunst kreerer kulisser og kostumer, Musik komponerer theme songs og stemningsmusik og Teater kæmper med deres roller og replikker.

Men når denne uge er omme, og vi tager hul på en ny, så handler det KUN om forestillingen. Ingen boglige fag i tre hele uger. Det bliver tre uger, hvor skolen kommer til at boble af kreativitet – mere end den plejer – og vi kommer til at fordybe os maksimalt i vores linjefag. De to første uger arbejder vi intensivt for at få forestillingen færdig, og i den tredje uge viser vi den til familie, venner, andre efterskoler, gamle og kommende elever, de lokale fra Rudkøbing og naturligvis alle andre, der er interesserede.

Vi spiller otte gange på fire dage. Lørdag d. 12. februar, søndag d. 13., mandag d. 14. og tirsdag d. 15.
Hvis I har lyst, kunne I jo komme og se den! Det kræver bare pladsreservation på kontorets telefon 62 51 11 83. Ellers kan du se mere her!

-

Hm. I øjeblikket har jeg det lidt som om, at jeg reklamerer alt for meget for efterskolen. Jeg tror måske det har noget at gøre med, at da jeg sidste år gik og ventede på selv at komme af sted, læste jeg efterskoleblogs i massevis. Det gør én virkelig spændt på efterskolelivet, men alligevel bliver man helt vildt overrasket, når man ankommer på skolen og efterhånden lærer rutinerne at kende. Der er ingen blog i denne verden, der kan fortælle dig, hvordan det er at gå på efterskole. De kan give dig små hints, men du må aldrig nogensinde tro, at livet på en efterskole er præcis som vi bloggere beskriver den.

Efterskole kan nemlig ikke beskrives – det skal OPLEVES!

Kærlig hilsen
Luffe. (:

HOV -

2011-01-24T21:41:00.007+01:00

- Der blev du vel nok forskrækket! ... Eller noget, ja. Fordi i går aftes, da jeg kedede mig gevaldigt og var for træt til at gå i seng, besluttede jeg mig for at slå tid ihjel ved at lave et nyt design på min blog! Det gjorde jeg så, og dette er det endelige resultat. Jeg er selv ret tilfreds med det, tøhø. C:

OG VED I HVAD? Den lykkebringende baggrund har allerede vist sig brugbar - i fredags opdagede jeg, at Rysensteen Gymnasium havde lukket for tilmelding til alle deres besøgsdage, så jeg havde pludselig ikke noget at lave mandag (i dag). I går aftes tænkte jeg så, hmm, jeg kan ligeså godt sende en mail og komme på venteliste. Til en besøgsdag. Hvorfor ikke? Det var jo forsøget værd, så det gjorde jeg. (Og så var det her, jeg lavede designet på bloggen om og fik firkløverbaggrunden). I morges kl. 8, da jeg lå og halvsov, blev jeg ringet op af en kvinde, der spurgte mig, om jeg ikke kunne komme på besøgsdag på Rysensteen i dag! Så på en halv time kom jeg op, fik tøj på og kom afsted med toget.
Desværre var Rysensteen ikke noget for mig, men alligevel synes jeg, at det er ret fedt, at min blogbaggrund bringer held... hæhæhæhæ...

Det dejligt heldige billede øverst her på bloggen viser mine tre skønne roomies, når de er bedst! Fra venstre har vi Pil, Anne Sofie og Anna. Billedet er naturligvis taget af MIG, og de hader det alle tre, men jeg elsker det højere end noget andet! 8D

(Og fordi jeg har lyst til det, nedskribler jeg lige de grove træk i Sirius 3's historie! Håhåhå!)

Historien om Sirius 3
Fire vidt forskellige personligheder fra henholdsvis Faaborg, Frederiksberg, Nørrebro og Gentofte sat på samme værelse. Alle med stærke holdninger og fordomme om hinanden. Stort set intet til fælles med hinanden, men alligevel endte det med at Mette, Anna, Anne Sofie og Luffe fik et godt værelse stablet på benene. Alt imens de dag for dag fik pyntet mere op på værelset med plakater, go-cards og lyskæder, blev de tættere og tættere. Men i efterårsferien blev Mette enig med sig selv og sin familie om, at efterskole desværre alligevel ikke var noget for hende. En uge senere tog hun afsted, og pludselig var vi kun tre på det store firmandsværelse med hems. I de første par uger var det meget hårdt, selvom Sirius 3 efter dette knyttedes meget og efterhånden som mørke november fløj forbi, fik Luffe det svært med sin plads i fællesskabet. Heldigvis kom skønne Pil dem til undsætning, og så var der igen fire fantastiske piger på det fantastiske Sirius 3. Herefter begyndte værelset for alvor at beklæde væggene og bjælkerne med farvet papir, skægge himstregimser, lysende kæder, store flag med fredserklæringer og andet hurlumhej. I slutningen af december droppede Luffe alligevel ud af skolen, men tilbage var hun efter én enkelt weekend - og nu lever Sirius 3 årgang 10/11 forhåbentligt atter lykkeligt til deres dages ende ved hjælp af alle fire nuværende beboere; Anna, Pil, Luffe og Anne Sofie!

HURRA! Go' mandag aften!
- Luffe.

Grød, galla & gymnasier

2011-01-23T23:29:00.003+01:00

Vi er efterhånden kommet igennem influenzaepidemien. I denne uge har vi været stærkt underbemandede, men efterhånden som dagene gik kom resten af LE’erne til, og de sidste styks er sikkert ankommet her til aften. Ikke mere sygdom, håber vi – i hvert fald ikke i denne omgang!

Torsdag aften stod på årets GALLAFEST, hvilket var, tja… jeg ville godt sige episk, men adjektivet passer ikke rigtigt i denne sammenhæng. Nå, men det var til gengæld enormt hyggeligt, selvom jeg egentlig ikke var positivt indstillet på aftenen. Det var dumt af mig, men jeg fik jo en fornøjelig aften ud af det alligevel, så hvad er problemet? C:
Vi kørte det normale skema igennem til kl. 15:30 – derfra havde vi alle en time til at gøre os klar, men jeg tror faktisk, at de fleste tog det stille og roligt. Det gjorde vi i hvert fald på Sirius 3. En time senere skulle vi have taget billeder med vores såkaldte gallapartnere, som var blevet lavet ved lodtrækning. Herefter spiste vi sindssygt god mad (KÆMPEMEGAGIGAMÆSSIGT BIFALD TIL KØKKENET!) – menuen stod på hummersuppe med rejer til forret, oksemørbrad med kartofler, sovs og rodfrugter til hovedret, og til dessert fik vi den højt elskede italienske ret TIRAMISU! Fantastisk! Da vi var færdige med at spise gik vi alle ned i gymnastiksalen for at danse det traditionelle les lanciers, hjemmelavet jive og moderne dans ved Villads, Sofie Gerup og Amanda ”Dusk”. Bagefter var der fri dans, og lidt senere fik vi the, kaffe, chocolate chip cookies og kransekage. Hvor privilegeret har man lov til at være? 8D

I seng til normal tid, og så friske fredag, hvor jeg havde nedtur hele dagen over, at jeg skulle hjem og ikke kom tilbage før torsdag d. 27. … jeg brokkede mig så meget, at Pil, min roomie, til sidst blev irriteret og måtte sætte mig på plads. Undskyld, Pil, at jeg havde det nederen og ikke gad holde mund om det! Kan godt se, at det må have været anstrengende at høre på i længden…
Nå, men jeg blev kørt hjem i bil af Effer og hendes far (overordentlig LUKSUS, det må jeg sige, tak for det, Ivar!), fordi hendes tvillingebror var på besøg for at se skolen – han skal nemlig gå her næste år. Ret skægt at tænke på, egentlig!

Nå ja, grunden til at jeg ikke tog tilbage til skolen i dag, som jeg ellers plejer; gymnasiebesøg! Ja, det skal der jo også være plads til, men ØV, hvor gider jeg bare ikke være hjemme lige nu! Jeg føler virkelig, at jeg går glip af gode tider nede på skolen, og jeg sidder jo også bare herhjemme og kukkelurer… næsten da. Desuden bliver jeg i øjeblikket også hjemsøgt af tanken om at halvdelen af skoleåret er gået. HOV, for fanden, hvor blev de sidste fem måneder af? Og hvad fuck skal der blive af mig, når dette eventyrlige efterskoleår en dag får sin ende? Jeg skal lade være med at dvæle ved tanken. Det deprimerer mig, selvom jeg på et eller andet plan nu også glæder mig til at starte i gymnasiet. Men at dette år stopper? Det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til. Nu holder jeg for alvor fast i nuet for at nyde de sidste 5 måneder to the fullest!

Nu mistede jeg helt den røde tråd og i øvrigt også min pointe. Jeg skal besøge gymnasier! I Gentofte hvor jeg bor har vi mange muligheder, men ingen af de fire gymnasier, vi har, fanger min interesse. Så jeg har hovedsageligt ledt i København, hvor jeg nu er nået frem til tre mulige gymnasier. Min mor og hendes familie i særdeleshed har været ret meget i mod, at jeg skulle gå inde i København, hvilket egentlig har gjort mig lidt ked af det – for det er de næste tre år af MIT liv, vi har at gøre med. Og uden intentioner om at lyde egoistisk, føler jeg lidt, at jeg på en måde burde have veto i denne sag. Det er jo trods alt mig der skal gå i den skole der, så hvorfor skulle jeg ikke have lov at vælge lige præcis den, jeg har lyst til?

I næste uge, hvor jeg i størstedelen af tiden ikke kommer til at være på skolen, har vi for resten også grøduge. Det vil sige, at vi til middag hver eneste dag skal spise grød. Af en eller anden slimet slags. Ikke at jeg nedgør køkkenets evner overhovedet, jeg er såmænd bare ikke den største fan af… grød. Årsagen til dette lille, sjove, klistrede indslag er, at vi jo er i gang med denne hersens Danmarksindsamling! Og på skolen er vi vistnok, som jeg har forstået det, en lillebitte smule bange for, at der så kommer til at stå et ydmygende og skamfuldt tal ved siden af vores skoles navn, hvis det ruller ind over Tv-skærmen… så i stedet for at gå ud og rasle, skærer vi simpelthen 4000 kr. af køkkenets budget og sender pengene til Afrikas unge! Men for at skære sådan ned i budgettet, må vi også skære på vores appetit, såeh… grød it is! Til Langelands Efterskoles elever og deres lærere – i en hel uge!
(Af denne grund tager min roomie Anna hjem i hele ugen. Lidt af grine af, eventuelt? xD)

Det var vist det. Hov, og så er en af grundene til, at jeg ikke har det så fedt over at være hjemme i denne weekend, nok at det er første gang, jeg er hjemme i to weekender i træk. Det kan jeg godt sige er hårdt… og det er uden tvivl sidste gang, jeg gør det!

Jeg håber, at I alle har haft en elefantastisk weekend!
Knus Luffe. :)

Epidemi!

2011-01-14T23:16:00.004+01:00

Er vi de eneste, der har mærket det? Er vi de eneste, som dag for dag har mistet flere og flere elever, der er bukket under for sygdommen?

INFLUENZA! - eller noget der minder om - har ramt os. Som en mur i ansigtet. Lidt efter lidt er antallet af sygemeldte elever og lærere steget drastisk. Tirsdag var det 25, onsdag var vi oppe på 38, torsdag var det vist nok 48 og i dag, fredag, var vi 55 syge elever og lærere. Så bliver det altså ikke mere syret! ... I hvert fald ikke for mig.

Udover det, så skete der faktisk i dag noget ret så fantastisk: Min mor blev færdig med hendes MPA, en masteruddannelse, og graduerede med et flot 7-tal fra Copenhagen Business School. Jeg er så stolt af hende! Hun har knoklet sig igennem studiet og er endelig færdig. Det er dejligt!

Og... her til aften har jeg kedet mig, så jeg tog en (alt for lang og tidskrævende) personlighedstest! Som man kan fremvise på sin blog, så nu kan I lære mig lidt bedre at kende, hæhæh.

eller

... Puha, hvor er jeg dog bare stenet lige nu. Måske skulle jeg gå i seng?
(Men forresten, det der med funktionel, der er jeg nok lidt mere æstetisk... jaer.)

Radioudsendelse!

2011-01-13T11:03:00.003+01:00

Stedsans på P1 besøgte i søndags og mandags min efterskole for at lave en 57 minutters lang udsendelse om os. Den blev sendt i radioen i dag kl. 10, men bliver genudsendt i morgen kl. 20:03.
Ellers, hvis man lyster, kan den høres på DR's hjemmeside her. :)

En følelsesmæssig rustjetur

2011-01-10T19:15:00.003+01:00

Følgende er skrevet torsdag d. 16. december 2010 på Langelands Efterskole. En detaljeret post om hvordan jeg stoppede på efterskolen, startede på en ny, og tog tilbage igen:

9 dage er der gået siden jeg sidst bloggede, og jeg tvivler på, at der kunne være hændt meget mere, end der er. Jeg tror slet ikke, at jeg ville blive færdig, hvis jeg begyndte at skrive om alt det jeg har været igennem, både følelsesmæssigt og i praksis. Derfor vil jeg prøve at nedskrible de mange oplevelser i grove træk, og så kan jeg jo altid pynte på med detaljer. [Det blev ikke i så grove træk alligevel]

Det startede egentlig for fire uger siden – helt præcist, faktisk. Tirsdag den 16. november blev jeg meldt ud af Langelands Efterskole, og havde derfra fire uger til at bestemme mig for, om jeg ville blive eller om jeg ville flytte. I sidste uge, før jeg havde fortalt nogen om det, havde jeg så besluttet mig. Jeg skulle helt klart ikke være på LE mere (dette var faktisk besluttet på det tidspunkt, jeg bloggede sidste gang – altså tirsdag d. 7.). Onsdag aften fortalte jeg det til værelset, det højt elskede Sirius 3 (på det tidspunkt troede jeg i øvrigt, at jeg først skulle stoppe fredag d. 17., altså i morgen), men allerede der begyndte jeg at komme rigtig meget i tvivl. Var det bare mig, der ikke havde kæmpet nok? Men jeg snakkede med min mor om det, og hun syntes også det var den rigtige beslutning. Om torsdagen snakkede jeg så med min trivselslærer, og så fandt jeg ud af, at jeg allerede skulle have mine ting pakket og være ude af huset dagen efter, altså sidste fredag, den 10. Det fortalte jeg så til trivselsgruppen, så til værelset og så til Effer. Til meddelelser til aftensmad fortalte jeg det til resten af skolen, og der var der også en anden, som meddelte, at han skulle stoppe. Jeg havde regnet med at den aften ville blive rigtig trist og grå, men i stedet fik jeg det rigtig sjovt. Der var torsdagsarrangement, Bingo Banko for pensionister, så efter at have været i byen med Anna, AnneSofie og Pil for at spise, klædte vi os ud som ældre og deltog i arrangementet (og vandt et par gange).
Og der er sikkert et par halvforargede lærere og måske forældre, som læser det her, og det er nok heller ikke det bedste eksempel at sætte for kommende efterskoleelever og sådan, men jeg synes ikke det kan udelades. Så uden at nævne navne var der en ved vores bord til Bingo, som fik den geniale idé at lege sneboldkamp. Om natten. Det kom egentlig af, at jeg tidligere havde snakket med min trivselslærer som på en måde havde opfordret mig til at lave lidt natterend, nu når det var min sidste aften og nat på skolen… ej, hun opfordrede ikke ligefrem til det, men hun hentydede til, at jeg ikke ville kunne få ballade, hvis jeg rendte rundt på nogle forskellige værelser. Så jeg havde egentlig bare tænkt mig at stå op ved midnat og sætte en vask over, fordi jeg havde så meget vasketøj. Men så kom idéen med sneboldkampen på bordet, og det var jo fantastisk; så kunne der både vaskes og leges med sne! Vi fik hurtigt spredt rygtet rundt omkring, så torsdag aften i sneen foran Astra ved midnatstid stod vi 50 elever i al vores overtøj med brede smil klistret til vores læber. Der blev sat musik på, og så begyndte jeg ellers at have det rigtig sjovt med sne, musik og godt selskab. På et tidspunkt blev jeg så glad, så lykkelig, at jeg satte mig indenfor og bare lo. Lo og smilede ad hvor fantastisk det var. Kort efter ændredes mit udtryk, og så sad jeg ellers der og græd som en anden idiot. Både af glæde, men også af, at jeg snart skulle forlade skolen og alle disse fantastiske mennesker. Heldigvis blev jeg talt til fornuft, og så havde jeg det sjovt igen! Tre kvarter efter eller deromkring blev vi opdaget – måske fordi vi alle, halvtreds elever, gemte os på to værelser i Astra (som om vi ikke ville blive set, haha!) – hvilket naturligvis var rigtig ærgerligt, men jeg er virkelig glad for, at vi også stoppede mens legen var god (ordsprog: Lev hver dag som var det din sidste).

Fredag var også rigtig god, lige indtil jeg ikke havde tid til andet end at pakke. Lige indtil jeg skulle sige farvel. Jeg prøvede at lade være med at tænke på, hvad det var, jeg rent faktisk sagde farvel til, for så ville det nok ikke være så svært – og det var det heller ikke. Kl. 17:30 kom min mors ven Jesper, som boede på Langeland, fordi min mor ikke kunne tage hele vejen fra København blot for at køre mig fra Rudkøbing til Faaborg. Med hjælp fra en hel masse LE mennesker fik vi fyldt firehjulstrækkeren med alle mine ting, og snart havde jeg krammet alle farvel. Da jeg kom til mine roomies, kunne jeg ikke holde tårerne inde, men af sted måtte vi. Jeg forsøgte at tænke på noget andet.
En time senere ankom jeg så på den nye efterskole, jeg skulle gå på. Det var helt vildt mærkeligt, men jeg lagde ikke så meget mærke til det, fordi der var så meget at tage sig til. Men så kom der en rum tid, hvor der ikke var noget at lave. Så jeg gik op på mit nye (lillebitte) værelse, lukkede døren og spurgte ud i luften, ”Hvad fuck er det jeg har gjort?” Og så kom jeg i tanke om den mappe, mit værelse havde lavet til mig. De havde simpelthen lavet mig en mappe med breve fra alle skolens elever, billeder og gode minder. Jeg satte mig ned og læste i den, og allerede ved synet af forsiden jeg var færdig af gråd. Det fortsatte bare efterhånden som jeg læste alle brevene, og det begyndte så småt at gå op for mig, hvad konsekvensen af min beslutning var (ordsprog: Du ved ikke hvad du har, før du mister det). Mit værelse ringede til mig, imens jeg læste mappen, og på det tidspunkt var jeg i så dårligt et humør, at jeg ikke kunne fortælle nogen gode ting om den nye efterskole – jeg remsede bare alle de dårlige ting op, selvom det sikkert er en rigtig fin skole.

Senere ringede min mor, og jeg fortalte hende, hvor dum jeg havde været og hvor meget i tvivl jeg var. Som jeg selvfølgelig havde forventet, blev hun meget vred på mig, fordi hun havde brugt så meget tid og så mange ressourcer i den proces. Hun fortalte mig, ordret, ”Du er færdig med Langelands Efterskole. Du kommer aldrig tilbage igen.” Hun var så fast i sin holdning om, at jeg skulle blive på den nye efterskole, at jeg troede, slaget var tabt. Jeg sagde til hende, at jeg skulle have kæmpet meget mere på LE, men hendes svar var enkelt; ”Fint, så kan du tage den lærdom med dig og bruge den på den nye skole.” Hun sagde også, at hvis jeg bare lagde mig til at sove med det samme, så ville det hele se meget lysere ud lørdag morgen. Og så græd jeg mig selv i søvn.

Da jeg stod op dagen efter var omstændighederne lidt bedre. Jeg var ikke så pessimistisk som dagen før, og jeg kunne se frem til en dag proppet med aktiviteter. Skolen havde nemlig arrangeret en besøgsdag lørdag d. 11. december, så der kom en helt masse kommende elever, som vi skulle vise rundt og lege lege og spille spil med. Det var ret skægt, og vi havde endda så travlt, at da min mor ringede på vores aftalte tidspunkt (min mobil var spærret – dårligt abonnement), blev jeg nødt til at sige til hende, at hun måtte ringe senere.

Aktiviteterne bestod i at vise skolens tre linjefag frem: Madlavning, psykologi og friluftsliv. Meget anderledes end kreative LE med musik, teater og kunst. I psykologi lavede vi forskellige øvelser og lærte en del om faget (men det havde jeg i forvejen som valgfag på LE), til madlavning skulle vi lave en tre retters middag, så i køkkenet kom vi også. I friluftsliv skulle vi på et slags løb med GPS og det hele, og så skulle vi desuden klatre på skolens klatrevæg. Sidstnævnte var meget grænseoverskridende, på trods af, at jeg tidligere både har været oppe og klatre i et slags ”træ” i 21 meters højde og på klippevægge ved bjerge på Island.

Inden længe var aktiviteterne slut, og min mor ringede. Vi snakkede om samme problem som dagen før, og jeg sagde til hende, citat; ”Hvis jeg ikke kan gå på Langelands Efterskole, vil jeg slet ikke gå i skole.” Hendes svar på det var enkelt: Så lad være. I det hele taget var alle telefonsamtalerne med min mor meget voldsomme. Jeg tudede i dem alle sammen. Bad hende endda om at hente mig op til flere gange. Puha, hvor jeg dog bare savnede den gamle dagligdag. Om aftenen sagde min mor i telefonen, at jeg måtte komme hjem, og så kunne jeg starte på en folkeskole derhjemme. Der var ingen anden udvej. Og fordi jeg græd og var abnormt deprimeret, sagde jeg til hende, at vi skulle snakke søndag formiddag, når jeg var mindre ked af det og dermed mere fornuftig.

Søndag var fyldt med flere fællesaktiviteter. Vi skulle være sammen i små grupper og arrangere poster til de andre grupper, og det skulle være noget, som havde noget med jul at gøre. Bagefter var der flere aktiviteter, som var planlagt på forhånd, noget med bolsjekogning, spisekonkurrence, små lege og en masse andet. Min mor ringede tidligere end aftalt, noget jeg blev en del forundret over. Og så sagde hun til mig, ”Jeg vågnede i morges, og der var noget der sagde til mig, at du ikke skal gå på den efterskole. Så jeg er indstillet på at komme og hente dig og køre dig tilbage til Langelands Efterskole.”
Jeg kunne overhovedet ikke fatte det. Hele weekenden havde været en kæmpe følelsesmæssig rustjebane, og jeg havde hverken fattet, at jeg var stoppet på LE, at jeg var startet på den anden efterskole, at jeg skulle bo der i de næste seks måneder, at jeg aldrig skulle se dem fra LE igen… alligevel havde jeg lidt erkendt det, uden rigtig at ville acceptere det. Så pludselig fik jeg at vide, at jeg skulle tilbage. Til at starte med fattede jeg ikke en brik, men alligevel gik jeg straks i gang med at samle mine ting sammen. Jeg havde ikke pakket ud, fordi jeg simpelthen ikke havde lyst, så det var rimelig nemt. Så snakkede jeg med weekendlæreren, som bare spurgte ind til forskellige praktiske oplysninger, og et par timer senere hentede min mor mig. Det var virkelig rart at se hende igen – der fandtes intet bedre på det tidspunkt – og så kom vi ellers af sted. På vej derned valgte jeg at ringe til mit værelse, Sirius 3, for at fortælle dem det. Samtalen gik omtrent sådan her:
Anna: ”Hey, hva’ så?”
Luffe: ”Hey, ik’ så meget. Øhm, jeg ringede egentlig bare for at sige, at jeg kommer hjem.”
Anna: ”Hva’?”
Luffe: ”Jeg kommer tilbage.”
Anna: ”Det’ løgn!”
(Her kan man høre Pil skrige i baggrunden)
Anna: ”Hvornår?”
Luffe, kigger på GPS’en: ”Om 27 minutter.”

Det var det fedeste! Og hjem kom jeg, blev hjerteligt inviteret ind på værelset igen, og fik en hel masse velkomstkram. Det var bare så fantastisk.
Det værste var, at jeg havde pakket alle mine ting og at de nu skulle pakkes ud igen.

Men jeg ville ikke have været foruden oplevelsen. Aldrig har jeg været igennem så mange forskellige følelser på én gang, og det var pissehårdt, men jeg har virkelig lært noget af det. Ugen efter var rigtig god og jeg har virkelig lært at sætte pris på det, jeg har.

Derfor vil jeg gerne holde fast i, at jeg går på verdens bedste efterskole, med verdens bedste lærere og på verdens bedste værelse. Og allermest tak til min mor, som bare ofrede så meget, for at det hele kunne lade sig gøre. Jeg elsker hende højere end noget andet i denne verden. :)

Lidt socialisering i ferien

2010-12-29T11:58:00.003+01:00

Hvis alting går i orden, skal jeg forhåbentligt mødes med AnneSofie, Pil og Anna i dag. Men forhindringerne er ikke få; jeg kan ikke kommunikere med nogen af dem, da jeg glemte min mobil på skolen, lånte en midlertidig, og derefter smed den væk. Min søster har høj feber og min mor er til møde, så jeg må ikke tage nogen steder hen, før hun en gang kommer tilbage – og hvornår det er, er mig et mysterium. Besværligheder, siger jeg jer! Men jeg holder humøret højt og satser på optimismens mulige magt: Alting skal nok gå i orden. ^^

I går formiddags blev jeg vækket af, at min mor kaldte og sagde, at Effer var i telefonen. Hun spurgte, om vi ikke skulle tage ud og bytte julegaver, og så var det ikke så slemt at blive vækket alligevel. På seks overraskende hurtige timer fik vi købt en hel masse nye ting til hende, og så var der mig, som ikke lige kunne overskue det der med at prøve tøj. Nå, men vi havde det i hvert fald hyggeligt, og det er jo det vigtigste!

(Og sig mig lige en gang, den skærende sol der står så højt på himlen i dag, har den i sinde at smelte vores sne væk?)

Hav en god dag! (:
- Luffe.

Strid og andet tungsindig juleballade

2010-12-27T19:00:00.004+01:00

Nogle gange opstår der konflikter. I dette tilfælde som følge af misforståelser, indifference, facader, hensynsløshed og måske en anelse egoisme. Der er altid mindst to parter i en konflikt, hvoraf begge har to forskellige perspektiver og dermed også holdninger. Så der vil altid være to sider af en konflikt: Den ene parts og så den anden.

Hvad jeg egentlig vil ud med er, at jeg i dag skulle deltage i en hyggelig julefrokost med min mor, lillesøster, mormor, morfar, onkel og tante. Vi skulle have god mad og spille pakkeleg og hvad der ellers hører til. Desværre var vi (min mor og jeg, hovedsageligt) allerede i et halvdårligt humør, før vi tog afsted. Om det så havde noget at gøre med tiden, der stressede, eller at vi ved få andre familiesammenkomster var kommet lidt op at toppes, kan jeg ikke sige. Måske var det en blanding af det hele og lidt til… og det handlede nok også ret meget om, at vi har svært ved at se hinandens behov. Mine bedsteforældre har svært ved at se min mors behov og sikkert også omvendt – jeg kender jo kun historien fra mit eget synspunkt.

Nå, men vi sad og spiste og hyggede os egentlig meget godt, bagefter spillede vi pakkeleg, men legen var for hurtigt overstået og virkede for mig en smule overfladisk, hvis I forstår hvad jeg mener. Det havde været mere en familieting, hvis vi havde spillet lidt længere. Bagefter foreslår min mor så, at vi leger en anden leg i stil med gæt og grimasser, som ikke krævede gaver eller andet besværligt overhovedet. Faktisk kunne alle bare blive siddende på deres pladser, og behøvede i princippet slet ikke at løfte en finger. Jeg synes, det lød sjovt og vi ville uden tvivl få et godt grin ud af det, men resten af familien var meget lukket over for idéen, og havde slet ikke lyst, selvom de sikkert ikke havde prøvet det før. Det er naturligvis i orden ikke at have lyst til sådan noget, men så kunne de i det mindste finde på noget andet at lave, hvor vi alle kunne være sammen. Dette, sammen med en del andre ting, gjorde mig lidt trist og fik min mor til slet ikke at have lyst til at være i huset mere. Vi bestilte en taxa og tog hjem.

Selvfølgelig stikker det dybere end det. For mit vedkommende har der tidligere også været familiediskussioner om hvilke gymnasier, de mener, jeg passer bedst ind på, og hvilke jeg absolut ikke må komme ind på (blandt andet dem, jeg godt selv vil gå på). For min mor har der også været nogle andre ting, andre konflikter, som var med til at gøre hende irriteret i netop denne situation.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg blogger om dette. Det har intet med efterskole at gøre, men jeg har på en måde bare brug for at komme ud med det. Det er svært at tale om det med nogen, som allerede er indblandet, for så har de allerede dannet sig en holdning til det, og så gør det bare tingene endnu værre. Jeg er bare rigtig ked af, at det skulle ende sådan. Min mor blev sur, min morfar blev sur og vi andre blev kede af det. Det er ikke sjovt, når en familieting i form af en julefrokost ender i en konflikt, og da især ikke hvis ens tante og onkel bor i Monaco, og man næsten aldrig ser dem. Jeg er bare så ked af, at vi alle blev sure og misforstod hinanden og overså hinandens behov. Jeg er ked af, at vi ikke sommetider kan gøre ting for hinanden, uden at der skal laves kompromisser og lignende. At vi ikke bare kan slippe vores egoer bare et øjeblik, og tage os tid til at tænke på hinanden i stedet for at hidse os op. Det er sgu ikke særlig fedt…

Hm. Glæder mig enormt meget til at se Pil, Anne Sofie og Anna her på onsdag og så bliver det virkelig også dejligt at komme tilbage på skolen igen, så man i en rum tid kan slippe bekymringerne herhjemme.

Og nårh ja, for resten, i går kedede jeg mig så meget, at jeg for sjov spurgte Kurt om hun ikke lige kunne tage hjem hos mig. Det endte med at vi havde det vildt hyggeligt, og kl. 23 om aftenen besluttede vi os for at gå hjem hos Effer og hente hende. Så det gjorde vi, og så sov vi alle tre hjemme hos mig. Skønt at se de skøre tøser igen!

Glædelig jul. :)
- Luffe.

GLÆDELIG JUL!

2010-12-25T11:32:00.005+01:00

- Ønskes I alle!

Jeg håber, at I har nydt dagen og ikke mindst aftenen i går sammen med dem, I holder af. Jeg håber, at I har modtaget skønne, brugbare og overraskende gaver og selvfølgelig mærket den dejlige fornemmelse, når nogen har pakket en gave op, som var fra jer. Og så håber jeg, at I har ondt i mavserne, men stadig ser frem til at proppe resterne af marcipankonfekten i jer her i løbet af juledagene. Til allersidst håber jeg også, at I alle - selvom det måske kun har været i et flygtigt øjeblik - har følt the true Christmas spirit.

- Ligesom mig. :)

Glæder mig i øvrigt også til på onsdag, hvor jeg skal se værelset igen og så naturligvis også til nytår, hvorend jeg kommer til at fejre det...

Men ja. Med LE'erne og lærerne i tankerne vil jeg ønske alle en glædelig julemorgen!

Knus Luffe 8D

Alt

2010-12-20T23:01:00.003+01:00

Der er sket alt, alt for meget siden sidst. På skolen har jeg skrevet et langt indlæg med detaljerede beskrivelser, men jeg glemte at poste det og nu er jeg på juleferie… smart, ikke? Nå, men i grove træk havde jeg en trist periode på skolen, så jeg stoppede, flyttede over på en anden efterskole på Fyn, var igennem en hel masse drama, og flyttede så igen tilbage til LE. Af det har jeg blandt andet lært, at man skal sætte pris på det, man har.

Nå, men jeg kan i hvert fald stå ved mit tidligere udsagn om, at jeg går på verdens bedste efterskole. Jeg tvivlede på det i nogle uger, men nu er jeg atter sikker i min sag. Jeg ved ikke, om jeg tidligere har været blind, eller om det først er kommet nu, men jeg føler, at vi elever på skolen bliver mere og mere blandet og også tættere og tættere. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det gør mig varm om hjertet og giver mig et bredt smil på læben, når jeg helt uventet ser mennesker fra efterskolen snakke sammen som noget helt nyt. Det er en dejlig følelse, og jeg er virkelig glad for, at jeg valgte at vende tilbage.

I fredags var vi til den fedeste elevfest i Roskilde (hvor der i øvrigt lå enormt meget sne, og dagen efter lå der endnu mere – og for resten, til alle LE’erne, tusind tak for en fed fest!), og det var så vores fælles startskud for juleferien. Her i den sidste uge har det været skønt at være på efterskolen, men jeg har alligevel gået rundt med den der følelse af, at det bliver dejligt at få ferie. Nu, efter at have været hjemme tre dage, er jeg af en lidt anden overbevisning. Det bliver hurtigt for kedeligt, for stille, for ensformigt. Jeg er glad for at se min familie igen, men nøj, hvor jeg dog savner at være omgivet af vidunderlige LE-mennesker og -lærere.

Jeg savner sludren og pludren, boblende latter og højlydte grin, varme smil og kærlige knus. Jeg savner støjen, savner at der er gang i den, at der sker noget. Jeg savner mit fantastiske værelse, vores musik, interne jokes og hygsommelige fællessovning i dobbeltsengen i vores ’stueetage’. I det hele taget savner jeg bare hverdagen og efterskolelivet. <3 Herhjemme sker der ikke noget. I dag har jeg bare siddet herhjemme og kukkeluret, udover den tur jeg gik med min hund ned til hundefrisøren og det lille smut forbi min mormor og morfar (minder mig egentlig om, at jeg har fået Pulp Fiction i VHS af dem, måske skulle jeg tage mig sammen til at sætte den på, så jeg ikke når at blive sindssyg af dette mærkværdige kuller, jeg får af at være hjemme). Jeg håber inderligt på, at dette ikke er en forsmag på, hvordan det bliver at komme hjem i sommerferien for så aldrig at komme tilbage. I så fald er et år på efterskole skadeligt for sjælen. I så fald ved jeg ikke, hvordan jeg nogensinde skal klare mig videre… jeg prøver at lade være med at dvæle ved tanken. Dette er ikke sommerferie. Jeg returnerer til verdens bedste skole og verdens bedste mennesker om under to uger. Heldigvis, da. I går skete der da for resten også noget – Effer og jeg havde fået inviteret Kurt og Sally hjem hos os i vores lille såkaldte ’slumkvarter’, og det udviklede sig hurtigt til en ganske impulsiv og hyggelig dag. Vi så en film, tog ind til byen og måtte desværre sige farvel til Sally ved Nørreport st., fordi hun skulle hele vejen tilbage til Svendborg. Herefter fortsatte vi andre – helt spontant – til Christianias julemarked og mødte ikke mindre end otte skønne folk fra efterskolen, deriblandt to af mine roomies. Effers far havde også foræret os billetter til en af Eventyrteatrets forestillinger i Tivolis glassal, så den tog vi altså også lige ind og så. Efter det strøg vi rundt iblandt Tivolis smukke oplyste julepynt, spiste hotdogs og spanskrør med soft ice og lune slikkepinde fra Bolschekogeriet. Ved ni-tiden tog vi hjem hos Effer, så en god film, og var alle godt smadrede, da vi lagde os i seng. En dejlig dag, sådan én af dem der er særlige uden helt at være det, sådan én af dem man husker. Udover det vil jeg bare ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Jeg skal da også lige have fundet ud af, hvor jeg holder det henne… ville helst sammen med efterskolen, men det bliver vist ikke til noget, desværre. Men der er jo tid endnu, man kan altid håbe. :)

De allerbedste julehilsner,
- Luffe.

Udendørs snefællessovning

2010-12-07T18:17:00.003+01:00

En god weekend, har det været. Stille og rolig, og jeg har brugt elleve timer af den til at se alle Lord of the Rings filmene i extended edition sammen med en del andre fra skolen, så det har været enormt hyggeligt. Og natten til fredag sov jeg udenfor i sneen ved vores bålsted sammen med Mette, Bjørn og Sofie – det var også virkelig hyggeligt. Jeg havde ALT mit overtøj på, omtrent otte lag, og så en dejlig sovepose. Men vi havde ikke noget rigtigt isolerende underlag, udover vores liggeunderlag, som desværre blev våde alligevel… ved 3-tiden vågnede vi alle sammen og frøs, og så gik vi en tur i sneen for at finde et bedre sted at ligge med mere læ, selvom det nok har været sneen, der har gjort os kolde, og ikke vinden. Vi lagde os ind under cykelhalvtaget, og så lå vi ellers der til klokken ti, hvor vi igen begav os indenfor. Jeg fik ikke sovet særlig meget, og gør det nok heller ikke igen foreløbig uden bede underlag, for jeg tror, jeg har samlet en lille forkølelse op… og jeg er lige kommet mig over influenza. >_> Nå, men udover det, så var det en fed oplevelse!

I går så vi et teaterstykke med en række monologer omhandlende krigen i Afghanistan – fem monologer fra fem forskellige perspektiver og roller. I dag har vi set en koncert med Parat Apparat Collective og det er jeg glad for, jeg ikke gik glip af. Det var rigtig godt. Senere i aften er der endnu en koncert med noget verdensmusik, men ved ikke hvad bandet hedder.

Nu vil jeg smutte til stilletime!

Hej-hej
- Luffe.

Sneboldkaaaaaaamp!

2010-12-02T10:19:00.001+01:00

Det er eddermugme lang tid siden, jeg har haft en så god start på dagen! Eller, egentlig var den allerførste start ikke så fed, for de første to timer var idræt (på min skole kaldt leg og dans), og mit hold skulle til motionscentret i den anden ende af Rudkøbing. Vi skulle gå eller cykle i den værste snestorm Langelands Efterskoles nuværende elevhold hidtil har set (på Langeland)! ... Tror jeg. Det var i hvert fald snestorm, og det er det stadig. Nå, men så kunne vores ene lærer godt se, at det nok ikke var så smart at cykle ude i det stormfulde snevejr, så han fik aftalt med de andre lærere, at vi simpelthen bare gik udenfor allesammen, samlet, for at lege sneboldkamp! Jeg var egentlig ikke med på idéen til at starte med, for jeg har lige haft influenza, så hvorfor begive sig udenfor, når det både blæser og sner? Så jeg gik op på mit værelse og åd noget af den Marabou, jeg købte i går til filmen Leon (som jeg lånte af Amanda fra Sirius 2 og som var enormt god, så jeg bliver nødt til at se den igen i dag) og var deprimeret over ikke at ville gå udenfor. Men jeg blev overtalt, af hvem vides ikke og hvordan vides så sandelig heller ikke, og i overtøjet kom jeg og så afsted, ud i stormen!
Vi fik anvist et sted som var "helle," og så gik vi ellers i gang, imens der var nogle andre, som byggede snemænd og snetårne og sådan noget. I starten holdt jeg mig lidt i baggrunden, og fandt det svært at bare gå ind og være med, selvom det så ud til, at de havde det sjovt. Det sted, hvor der var aktivitet og bevægelse, forsvandt hele tiden længere og længere væk. Men jeg gik med og pludselig var jeg også inde i legen, efter en grundig åbningsvasker (og JO, for helvede, det hedder sgu vasker - ikke suler, ikke sylter eller hvad pokker I fynboer har tænkt jer at kalde det) og det var egentlig den første officielle vasker, jeg nogensinde har fået, tror jeg nok. Ja. Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig før har været med i en rigtig sneboldkamp. Det lyder trist, og nu når jeg har prøvet det, kan jeg godt se, hvad jeg har gået glip af. Men kampen fortsatte og for første gang i lang tid følte jeg, at vi (næsten) var én. En samlet skole, en helhed. Næsten, i hvert fald, men det var fedt at føle, at man var en del af et slags fællesskab. Det har jeg savnet lidt her på det sidste.
Så det var endnu en god ting, jeg kan fokusere på, i stedet for alt det, som gør mig ked af det. Smart, ikke? C:

De allerbedste hilsner!
- Luffe. 8D

Splittet

2010-11-28T22:39:00.006+01:00

Det gik lige op for mig at der mangler et blogindlæg mellem de sidste to. Det indlæg, hvor jeg beskrev episoden med Cleo (som altså er droppet ud) er åbenbart ikke dukket op som det skulle. Det er jeg egentlig lidt trist over… nå, uddannelsesugen var fin nok. Jeg fik skrevet min uddannelsesplan og blev meget mere afklaret over, hvad jeg har lyst til efter dette skoleår.

Så var der hjemrejseweekend/forlænget weekend – lige hvad jeg havde brug for på det tidspunkt. Så jeg tog hjem og fik hygget lidt med familien (og om mandagen kom jeg til tandlægen og fik mine togskinner af! Jeg har nu været bøjle-fri i 6 dage og er meget stolt!). Desværre blev jeg syg i løbet af mandagen, og især på busturen tilbage til Langeland fik jeg det rigtig dårligt. Virkelig dårlig timing, nu vi skulle i gang med projektopgaven. Men i gang kom vi – jeg var i gruppe med Effer og vi havde om Grøn Arkitektur. Vi knoklede alt, alt for hårdt hele ugen (imens jeg rodede rundt med noget influenza) og lavede efter min mening en fed fremlæggelse, et fedt slideshow og et endnu federe produkt, så det kan (næsten) kun gå godt. Det håber jeg i hvert fald… tror ikke, jeg har prøvet at klare mig godt i en projektuge før, faktisk. Det kunne være rart at prøve det for en gangs skyld.

Denne weekend har været en bliveweekend, fordi vi havde forældredag i lørdags. Men efter min mor og jeg havde haft vores samtale, tog vi hjem, fordi vi skulle til noget hyggetamtam, og så tager jeg først tilbage til skolen på mandag, fordi jeg også lige skal forbi tandlægen for at få udleveret en ny bøjle/skinne-ting… men heldigvis kun til om natten! Jeg tror også, at vi må forbi lægen for at se om det der influenza-halløj gemmer på noget mere, for nu har jeg haft uudholdeligt ondt i halsen hele weekenden. Halvdelen af lørdag kunne jeg næsten ikke tale! Det er lang tid siden, jeg har prøvet det.

Skolen er ikke en dans på roser lige i øjeblikket for mit vedkommende, så i samarbejde med lærerne og mit nye værelse (ikke helt nye værelse – det er bare søde Pil, som er flyttet ind på vores hyggelige Sirius 3-bule) prøver jeg at kæmpe mig frem til et bedre sted. Mange siger, at det er fordi det er november – en trist måned for nogle efterskoleelever, åbenbart. Jeg ved ikke rigtig, måske er det sandt, måske ikke. Nu får vi se, om december – årets hyggeligste måned – bliver bedre.

Det dårlige ved at have en sådan blog her er, at man ved, at alle kan læse den. Ens lærere, efterskolekammerater, familie, venner derhjemme, gamle skolekammerater, andres forældre og familie, efterskoleinteresserede unge, tidligere efterskoleelever og så videre. Man skal altid passe på, at man ikke kommer til at røbe for meget. Både om sig selv, sit liv, sine venner og sin skole. Der er så mange forskellige parter, man skal passe på, man ikke kommer til at fornærme eller støde eller forskrække. Det er jo aldrig en bloggers intention.

I hvert fald håber jeg, at det snart bliver bedre på skolen. Og hvis ikke, må jeg tage den derfra.

Sov rigtig godt!
- Luffe.